Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 104-at
sisamangorncK 12. marts 1964
Nr. 6
Grønlandsrådet vedtaget af
landsrådet
Landsrådet fremsatte samtidig ændringsforslag til folketinget, at lands-
rådet får tre valgte repræsentanter i det nye råd, i stedet for den fødte
formand og valgte medlemmer.
Grønland bliver et råd rigere. Grønlands landsråd har enstemmigt vedtaget
lovforslaget om oprettelsen af et grønlandsråd. Den historiske afgørelse fandt
sted mandag den 9. marts 1964, klokken 22.00 lokal tid efter en langvarig debat
i landsrådet. Landsrådets formand, landshøvding N. O. Christensen, benyttede
sin ret til at stemme ved denne lejlighed.
Men samtidig med vedtagelsen af lovforslaget enedes man i landsrådet om
at stille et ændringsforslag, således at landsrådet skal repræsenteres i grøn-
landsrådet med tre valgte medlemmer i stedet for formanden og to valgte
medlemmer, sådan som der stod i lovforslaget. Dette ændringsforslag, der
var stillet af Jørgen Olsen, blev vedtaget med ni stemmer mod syv.
Et andet forslag fra Jørgen Olsen
°m at man udsætter den endelige be-
handling af lovforslaget til landsrå-
dets ordinære møde til sommer, blev
forkastet med ti stemmer mod fem.
Dermed var behandlingen af det for
Grønlands fremtid yderst betydnings-
fulde lovforslag tilendebragt i lands-
rådet, det lovforslag som var den di-
rekte anledning til indkaldelsen af det
ekstraordinære landsrådsmøde. Ved-
tagelsen skete inden fristen, der var
fastsat til 12. marts, udløb. Nu kan
lovforslaget nå at blive forelagt fol-
ketinget i den indeværende samling,
°g der er stor sandsynlighed for, at
folketinget vedtager lovforslaget.
Politiet til
justitsministeriet
Vedtaget af landsrådet uden
kommentarer.
Det grønlandske politis overgang til
justitsministeriet blev lørdag den 7.
marts vedtaget i landsrådet uden de-
bat. I bemærkningerne til ændrings-
forslaget og til retsplejeloven, der fo-
relagdes landsrådet, hedder det, at de
ledende stillinger i det grønlandske
Politikorps bør besættes med grøn-
lanske politifolk, efterhånden som de
bliver kvalificerede dertil. De grøn-
landske politifolk skal lønnes efter
tjenestemandsloven for Grønland, og
det pålægges justitsministeriet, lands-
høvdingen og politimesteren at tilret-
telægge personalepolitikken i overens-
stemmelse med de ovenfor nævnte
retningslinier. Ministeriet for Grøn-
land skal samordne lønpolitikken.
Forslaget støttedes af Anda Nielsen,
der mente, at politikorpset i Grønland
ville blive mere effektivt. Hans Lynge
fandt forslaget velegnet som begyn-
delsen til at overføre sagsområder fra
Grønlandsministeriet til fagministeri-
erne. Efter udvalgsbehandling blev
forslaget vedtaget ensstemmigt.
LANDSRÅDETS UDTALELSE
Umiddelbart efter vedtagelsen af
lovforslaget kom landsrådet med føl-
gende udtalelse:
„Landsrådet har nøje overvejet det
forelagte forslag om oprettelse af et
grønlandsråd, som man kan tiltræde.
Det har herved været afgørende for
landsrådet, at den grønlandske be-
folkning ved det forelagte forslag igen-
nem øget medbestemmelsesret og øget
medansvar får stigende indflydelse på
udviklingen.
Landsrådet- finder, at man igennem
danske og grønlandske politiske re-
præsentanters samarbejde på lige fod
i et sådant råd vil kunne styrke den
dansk- grønlandske samhørighed.
Landsrådet mener, at dette samar-
bejde vil fremme udviklingen af det
grønlandske samfund som en ligebe-
rettiget del af det danske rige på en
sund og harmonisk måde.
Landsrådet henstiller dog, at man i
paragraf 24, stk. 2 erstatter ordene:
„Formanden for Grønlands landsråd
og 2 medlemmer af landsrådet valgt
af dette" med følgende: „og 3 med-
lemmer af Grønlands landsråd valgt
af dette". Landsrådet henstiller end-
videre, at man udformer bemærk-
(Fortsættes side 2)
landsråde Kinigkamik
sujuligtaissoKalisaoK
peKatigalugo landsråde nangminerissaminik agdlagtoKarfeKa-
lisaoK. landsrådime isumaKatigingneKartoK taimatut årnigssu-
ssinigssamik, 1967-imit atulisagunartumik
nunavta landsrådia Kinigkamik suju-
ligtaissoKalisaoK nangminerissaminig-
dlo agdlagtoKarfeKalerdlune unga-
sigsorssungitsukut. apencutit pingåKi-
ssut tåuko mardluk landsrådip ingmi-
kut itumik atautsiminermine aula-
jangivfigai. rådime isumaKatigingne-
KarpoK måna pivfigssångorsimassoK
taimatut nutåmik ånrigssussinigssa-
mut. ilimanarsinauvoK landsrådip
iluane nutåmik årKigssussinigssaK ta-
måna atulerumårtoK 1967-ime Kiner-
sineKarneranit.
landsrådip Kinigkamik sujuligtaisso-
Kalernigssånik agdlagtoKarfeKalernig-
ssånigdlo sujunersut sarKumiuneKar-
poK Oluf Høeghimit, aperKutdlo su-
liarineKardlune grønlandsrådeKaler-
nigssamik OKatdlineK sujoncutdlugo,
rådertågssap inugtalerneKarnigssånut
tungassut påsivdluarsinaujumavdlugit.
Oluf Høegh OKarpoK grønlandsråde-
Kalernigssamik kommunalbestyrelsit-
dlo nangminerssornerulernigssanik G-
60-imit sujunersut angnertumik pi-
ngåruteKartugssaussoK landsrådip su-
lineranut. landsrådime suliagssat ilait
matuma kingorna kommunalbestyrel-
sinut isumagissagssångortineKartug-
ssåuput. grønlandsrådeKalerpat lands-
råde suliaKalersugssauvoK aperKutinik
nunamut tamarmut tungassunik.
taimaingmat pissariaKardlunilo
kigsautiginarpoK landsrådip Kinig-
kamik sujuligtaissoKalemigsså
nangminerissaminigdlo agdlagto-
KarfeKalernigsså. landshøvdinge
landsrådime sujuligtaissuinåsagpat,
grønlandsrådime sivnissut inuit Ki-
nigait ikingnerulersugssåuput.
(Kup. 3-me nangisaoK)
kunge Frederik IX-at.
martsip 11-åne 1964 kunge 65-inik ukiona-
lerpoK. tamåna malungnartiniardlugo
Atuagagdliutit normoro una tapeuartine-
KarpoK dssilissanik kungikut 1952-ime
1960-imilo nunavtinut tikerårnerånit pi-
ssunik.
Hans Majestæt kong Frederik d. IX.
Den 11. marts 1964 er det kongens 65 års
fødselsdag. I den anledning bringer
Grønlandsposten et tillæg med billeder
fra kongeparrets besøg i Grønland i 1952
og 1960.
landsrådip akuerå sujunersut
grønlandsrådeKalernigssamik
peKatigalugo landsråde sujunersOteKartOK inatsisigssamut avdléngutigssamik,
sujuncrsufigineKardlune landsrådip grønlandsrådigssame sivnissugssai tåssåusassut landsrådimut ilau-
ssortat rådimif torKagkat pingasut.
nunarput nutåmik rådeKalisaoK. nunavta landsrådiata isumaKatigigdlune
akuerå grønlandsrådeKalernigssamik inatsisigssatut sujunersut. taimatut
pingåKissumik aulajangissoKarpoK atausingornerme martsip 9-åne 1964 unu-
kut nalunaerKutaK KUlingortoK, landsrådime sivisumik OKatdlineKarérmat.
landsrådip sujuligtaissua landshøvding N. O. Christensen, pisinautitaunine
nåpertordlugo tamatumane taisenatauvoK.
inatsisigssamutdle sujunersutip akuerineKarnera peKatigalugo landsrådime
isumaKatigingneuarpoK, avdlångutigssatut sujunersumik sarKumiussauartoKå-
sassoK. sujunersutigineKarpoK landsrådip grønlandsrådime sivnissugssai
pingasusassut rådime Kinigkat. grønlandsrådigssamik sujunersume taineuar-
simagaluarpoK landsrådip sivnissorisagai landsrådip sujuligtaissua rådimilo
ilaussortat mardluk. avdlångutigssatut sujunersut tamåna Jørgen Olsenip sar-
Kumiusså akuerineuarpoK ilaussortanit Kulingiluanit, arfineK mardlugdle
någgårdlutik.
Jørgen Olsenip sujunersutå avdla
grønlandsrådip OKatdlisigineKarnerata
kinguartineKarnigssånik aussamutdlo
landsrådip pissusigssamisut atautsi-
Valgt formand i landsrådet
og uafhængigt sekretariat
Enighed i landsrådet om en vigtig nyordning inden for landsrådet. —
Nyordningen træder formentlig i kraft ved næste valg om tre år.
tige spørgsmål på den ekstraordinære
samling. Der var i rådet enighed om,
at nu var tiden kommet til en sådan
nyordning. Det ér sandsynligt, at ny-
ordningen inden for landsrådet ind-
føres ved det næste landsrådsvalg i
1967.
Forslaget om drøftelse af landsråds-
mand og landsrådssekretariat var
fremsat af Oluf Høegh og formanden,
(Fortsættes side 2)
Grønlands landsråd får i overskue-
lig fremtid en valgt formand og et
uafhængigt landsrådssekretariat.
Landsrådet tog stilling til de to vig-
landsrådimut ilaussortat ardlanartut ånguti-
ngitsorput pingårtumik OKatdlisenardlune
landsrådip ingmlkut itumik atautsimineranut
Flere landsrådsmedlemmer nåede ikke frem
til åbningen af det vigtige ekstraordinære
mode. Man ser på billedet tre tomme stole.
minigssåne aulaj angi vf igineKarnig-
ssånik, tunuartineKarpoK akerdliussut
Kuliuvdlutik akuerssissutdlo tatdli-
mauvdlutik.
taimatut sujunersutip, nunavta su-
junigssånut pingåruteKaKissup lands-
(Kup. 3-me nangisaoK)
politit ericartussisso-
Karnerme ministere-
Karfingmut atalisåput
tamåna landsrådime akuerssissu-
tigineKarpoK ingmikut OKauseuar-
figineKarane
Kalåtdlit-nunåne politit encartussi-
ssoKarnerme ministeriaKarfingmut a-
talernigssåt martsip arfineK-éipane
landsrådime isumaKatigissutigineKar-
poK ingmikut OKatdlisigineKarane.
erKartussissoKarnerme inatsisinut av-
dlångutigssatut sujunersumut oKau-
seKautine landsrådimut sarKumiune-
Kartune OKautigineKarpoK Kalåtdlit-
nunane politit KutdlersaKarfé politi-
nik kalåtdlinik inugtalerniartaria-
Kartut, tåuko pisinaujartornerat pe-
Katigalugo. politit kalåtdlit Kalåt-
dlit-nunåne atorfigdlit inatsisait ma-
ligdlugit aningaussaKartineKåsåput,
erKartussissoKarnerme ministeriaKar-
fik, landshøvdinge politimesterilo
Kulåne taineKartut najorKutaralugit
atorfinigtitsissarnermik årKigssussi-
savdlutik. Kalåtdlit-nunåta ministe-
riaKarfiata isumagisavå akigssautit
åssigiårtunigssåt.