Atuagagdliutit - 12.03.1964, Síða 2

Grønlandsrådet vedtaget...
(Fortsat fra forsiden)
ningerne til stk. 7 om de tilforordnede
således, at grønlandsrådet kan holde
møde uden de tilforordnede.
Med henblik på den situation, at
landshøvdingen ikke vælges som med-
lem af grønlandsrådet, skal man hen-
stille, at landshøvdingen nævnes
blandt de tilforordnede."
LOVFORSLAGETS ORDLYD
Lovforslaget om oprettelsen af et
grønlandsråd blev forelagt landsrådet
af landsrådets formand, landshøvding
N. O. Christensen, lørdag den 7. marts.
Formanden oplyste, at det var første
gang for en uge siden, man modtog
ordlyden af lovforslaget. Grønlands-
rådet er forslag til lov om ændring
i lov om Grønlands landsråd og kom-
munalbestyrelser. Lovforslaget lyder:
„Der oprettes et råd, hvis opgave er
at følge udviklingen i Grønland og at
afgive indstillinger til ministeren for
Grønland med hensyn til spørgsmål
vedrørende den centrale planlægning
og koordinering af det offentliges
virksomhed i Grønland.
Rådet består af en af kongen ud-
nævnt formand, de to for Grønland
valgte medlemmer af folketinget, fem
andre medlemmer af folketinget, idet
(Fortsat fra forsiden)
og spørgsmålet blev taget op til be-
handling forud for drøftelsen af grøn-
landsrådet for at skabe større klarhed
om rådets sammensætning.
Oluf Høegh sagde, at forslaget fra
G-60 om et grønlandsråd og om stør-
re selvstændighed for kommunalbe-
styrelserne vil få stor indflydelse på
landsrådets arbejde. Nogle landsråds-
sager vil herefter gå over til kommu-
nalbestyrelserne. Grønlandsrådet vil
betyde, at landsrådet vil komme til at
beskæftige sig med landsomfattende
problemer.
Derfor er det nødvendigt og øn-
skeligt, at landsrådet får en valgt
formand og et af administrationen
uafhængigt sekretariat. Hvis lands-
rådets formand fortsat bliver lands-
høvdingen, kommer de folkevalgte
repræsentanter i grønlandsrådet i
mindretal.
IKKE UTILFREDSHED
Dette var beggrunden for ønsket om
en valgt formand i landsrådet. Oluf
put fødderne ired! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
hvert af folketingets fem største par-
tier vælger et medlem, formanden for
Grønlands landsråd og to andre med-
lemmer valgt af dette.
Formanden udnævnes for fem år.
Rådets øvrige medlemmer vælges hen-
holdsvis i folketingets og landsrådets
valgperioder. Ved nyvalg til folke-
tinget bevarer de hidtidige grønland-
ske folketingsmedlemmer deres sæde
i rådet, indtil de nyvalgte medlemmers
valg er godkendt af folketinget.
I tilfælde af formandens forfald be-
skikker ministeren for Grønland en
midlertidig formand.
Til bistand for rådet oprettes et sek-
retariat, hvis leder henhører direkte
under ministeren for Grønland.
Udgifterne ved rådets virksomhed
afholdes af statskassen.
Ministeren for Grønland fastsætter
rådets forretningsorden.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden
bestemmes af ministeren for Grøn-
land.
JØRGEN OLSENS FORSLAG
Debatten om grønlandsrådet be-
gyndte i landsrådet søndag den 8.
marts. Forud for debatten havde der
fundet en række interne drøftelser
sted, og der var på forhånd sandsyn-
Høegh understregede,at forslaget ikke
skyldes utilfredshed med hverken den
nuværende eller to tidligere landshøv-
dinge. De tre landshøvdinge har ledet
møderne i landsrådet på en udmærket
måde. Udviklingen har imidlertid
medført, at man må tage stilling til sa-
gen nu.
Oluf Høegh foreslog, at nyordnin-
gen træder i kraft i 1967, og at der
nedsættes et udvalg til at behandle
de mange detailproblemer. Dette ud-
valg må afgive betænkning til lands-
rådet. Et landsrådssekretariat er en
naturlig følge af forslaget om valgt
formand. Det må ledes af en dygtig
jurist.
Formanden oplyste, at han havde
modtaget brev fra minister Garn
samme dag som han modtog forsla-
get fra Oluf Høegh, med forslag om at
rejse spørgsmålet i landsrådet. Han
understregede, at hverken regeringen
eller myndigheder har været tilbage-
holdende i denne sag.
Der var i landsrådet enighed om, at
man må stille imod den foreslåede
nyordning.
isigkat oKitsut nuånårtut RADOX-ip
tarajue isigkaiiul atugagssiat atortarpait!
imeK kissartoK - RADOX nakalatalaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluatdlangaramc . .. inussat ilua-
lighed for, at lovforslaget ville blive
vedtaget af landsrådet. Ved debattens
start viste det sig imidlertid, at et min-
dretal i landsrådet var imod lovfor-
slaget.
Jørgen Olsen udtalte, at han ikke
forstod, hvorfor man skulle tage stil-
ling til et så vigtigt spørgsmål på så
kort tid. Han mente, det var nødven-
digt, at man først overvejede lovfor-
slaget grundigt. Hvis landsrådet tog
stilling til lovforslaget uden først at
have rådført sig med vælgerne, ville
det betyder en tilsidesættelse af væl-
gernes synspukter.
Der vil uden tvivl komme diskus-
sion i de grønlandske blade om lov-
forslaget efter landsrådets drøftelse
af dette. Herefter foreslog Jørgen Ol-
sen i henhold til landsrådets forret-
ningsordens paragraf 8, stk. 1, at lov-
forslagets behandling på den ekstra-
ordinære landsrådssamling skulle
være at betragte som en førstebe-
handling. Landsrådet skulle så tage
endelig stilling til lovforslaget på den
ordinære samling til sommer.
Peter Jensen var enig med Jørgen
Olsen i hans forslag. Han påpegede, at
landsrådet også kun har haft kort tid
til overvejelser, da man på landsrådets
ekstraordinære samling i 1963 ved-
tog lønskitseforslaget. I dag hersker
der stor utilfredshed i befolkningen,
■fordi landsrådet for et år siden gik ind
for lønskitsen med så kort varsel.
Lars Ostermann sluttede sig til
Jørgen Olsens udtalelse om udsæt-
telse af lovforslagets endelige be-
handling. — Vi er klar over, at vi er
i mindretal, men det er min over-
bevisning, at man burde styrke
landsrådet uden at danne et mel-
lemled mellem landsrådet og folke-
tinget.
Anthon Petersen sagde, at han ikke
havde forstået enkelthederne i lovfor-
slaget. Han kunne heller ikke forstå,
hvorfor man vil løse problemet så hur-
tigt. Han mente, folk vil blive skuf-
fede, hvis der ikke kom resultater
ud af grønlandsrådets arbejde. Hidtil
har vi ikke mærket noget til resulta-
terne fra G-60s arbejde, sagde han.
INGEN ANDRE ALTERNATIVER
Men flertallet af landsrådets med-
lemmer gik ind for, at man vedtog
lovforslaget om grønlandsrådet uden
udsættelse. Man fandt det vigtigt, at
dette spørgsmål blev afgjort nu, da
arbejdet i G-60 slutter til sommer.
Peter Heilmann udtalte, at han ikke
kunne forstå, hvorfor medlemmerne
skulle nære betænkeligheder med hen-
syn til vedtagelsen af lovforslaget på
nuværende tidspunkt. Dette kunne
lyde, som om der var luskeri ved
grønlandsrådet, men i virkeligheden
havde forslaget de bedste hensigter for
Grønland. Det er sket mange gange
før, at folkevalgte forsamlinger har
været nødt til at tage afgørende be-
slutninger i løbet af en relativ kort
tid. Landsrådsmedlemmerne har haft
tid til at sætte sig ind i lovforslaget
om grønlandsrådet. På de interne mø-
der havde man kulegrabet alle de-
taljerne ved forslaget, og man fik
indtryk af, at flertallet af landsråds-
medlemmerne tilsyneladende havde
forstået meningen med grønlandsrådet.
Grønlænderne har i årevis ønsket
større politisk indflydelse. Nu har
grønlandske politikere mulighed for
at være med i planlægningsarbejdet
på lige fod med danske politikere.
Fra grønlandsk side vil det være
klogt at gribe denne chance. I dag
kan man ikke finde andre alterna-
tiver, der har så gode muligheder. Til
sommer afslutter G-60 sit arbejde.
G-60 bliver opløst, og det vil ikke
være muligt at gennemføre et organ,
som grønlandske politikere har ind-
flydelse på.
Til efteråret bliver der folketings-
valg i Danmark. Man ved ikke, hvor
dan den politiske situation i Danmark
vil være til den tid. Det er et meget
stort ansvar, som nu er pålagt lands-
rådsmedlemmerne. Tilbuddet om stør-
re medbestemmelsesret gennem lands-
rådet, som landsrådet nu har fået, er
uden sidestykke i Grønlands historie.
Hvis man udsætter behandlingen af
grønlandsrådet, er det tvivlsomt, om
landsrådet nogensinde får en tilsva-
rende chance.
Derefter fremkom Peter Heil-
mann med et modforslag, at man
behandlede lovforslaget om et grøn-
landsråd færdigt på landsrådets
ekstraordinære samling.
PERMANENT FORUM NØDVENDIGT
Peter Heilmann støttedes i sit mod-
forslag af flertallet af rådets med-
lemmer.
Ricard Petersen udtalte, at vedta-
gelsen af lovforslaget i nuværende
samling vil betyde uhyre meget for
udviklingen i Grønland. Vedtagelsen
vil resultere i, at landsrådet får større
indflydelse i planlægningsarbejdet.
Han fandt det vigtigt, at formanden
for grønlandsrådet vælges af kongen.
Hvis man skal have en valgt formand,
var han bange for, at kontinuiteten i
rådet bliver mindre. Derved hæmmes
arbejdet i grønlandsrådet. Ricard Pe-
tersen anså det også for vigtigt, at
grønlandsrådets sekretariat får direk-
te reference til ministeren for Grøn-
land.
Hans Lynge: Det er nødvendigt,
at man engang imellem træffer hur-
tige beslutninger for at fremme ud-
viklingen. Hvis man vil bevare kon-
tinuiteten i grønlandsarbejdet er det
nødvendigt at skabe et permanent fo-
rum. Landsrådet må være forberedt
på, at G-60 engang imellem kan
komme med overraskende forslag.
Gang på gang påpeges det fra flere
sider, at udviklingen går for lang-
somt i Grønland. Derfor må man
stræbe efter, at landsrådet får større
kontakt til folketinget. Dette er me-
ningen med forslaget om grønlands-
rådet.
Oluf Høegh mente, at hvis man ud-
sætter vedtagelsen af et grønlands-
råd af hensyn til vælgernes synspunk-
ter, så vil man forsinke udviklingen i
Grønland. Flertallets mening, som
Richard Petersen udtrykte, var klart.
Udsættelsen vil betyde, at man kom-
mer i dødvande, som det har været
tilfældet efter den store grønlands-
kommission. Oluf Høegh foreslog, at
man behandlede lovforslagets ordlyd
grundigt og at man nedsatte et hur-
tigt arbejdende udvalg med hensyn
til snarlig løsning af spørgsmålet.
Dette forslag støttedes af flere med-
lemmer, blandt andet Erik Egede, som
fandt, at lovforslagets udsættelse ville
betyde tilbagegang til kolonitilstan-
dene. Jørgen Borchersen gik også ind
for forslaget. Han udtalte, at han ville
forsvare dette over for sine vælgere.
Alibak Josefsen udtalte, at grund-
laget for, at man i landsrådet gik
ind for lovforslaget var, at der skulle
være lige mange medlemmer fra
Grønland og Danmark i Grønlands-
rådet. Han mente, at nu måtte man
tage imod den udstrakte hånd, som
danske politikere bød grønlandske
politikere om samarbejde på lige fod.
INGEN FORHASTEDE AFGØRELSER
Landsrådets eneste kvindelige med-
lem, fru Elisabeth Johansen fra Uma-
naK nåede lige at være med til debat-
ten om grønlandsrådet. Fru Johansen
havde haft en tre uger lang og yderst
besværlig rejse med hundeslæde, mo-
torbåd og flyvemaskine.
Fru Elisabeth Johansen udtalte, at
forslaget om et grønlandsråd var
fuldstændigt nyt for hende. Det var
som en drøm for mig, sagde hun. Det
er ærgerligt, at man ikke har frem-
lagt et så vigtigt spørgsmål for Grøn-
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
rusungnermit tortalårtuinauput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
FOD-BADESALT
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdlaussusenångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt imiaK taima pitsautigissorc
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
BLUS BEFff
FAXE BRYGGERI

PEDERSHAAB
MASKINFABRIK A/S
MARINEDIESEL A/S
SØNDERLUNDVEJ 218
KØBENHAVN-HERLEV
TELEFON (01) 94 70 G6
telegramlsaguvit
adressea:
MARINEDIESEL A/S
LISTER
BLACKSTONE
famatigu! pissusigssamisortumik
piumaguvit
LISTER TYPE SL4MG/R
sisamanik cylinderilik siléinarmik
nigdlarsautilik 4-takt marinedie-
selmofor (solaritorfoK), sékortu-
ssusilik 20 bhk 2150 o/m.
såkortussusia avdlångujaifsoK. .
umiafsianut tamanuf namagtunik
Lisfer dieselmotoreKarpoK.
Lister motorit titartarnere agdlause-
rincKarnerilo piniarniåkit sulilo ang-
nerussumik påsiumassaiearuvit pinlar-
niaruk Lister-program
Valgt formand i landsrådet
og uafhængigt sekretariat
lands fremtid i god tid. Det kom som
et chok, da man sidste år fremlagde
forslaget om fødéstedskriteriet. Det
skal ikke gentages nu. Man skal ikke
presse lovforslaget om et grønlandsråd
igennem landsrådet.
I et så vigtigt spørgsmål må lands-
rådet rådføre sig med vælgerne, før
man træffer endelig beslutning. Det
var først i dag ved 11-tiden, jeg så
forslaget. Derfor kan jeg ikke være
med til at afgøre dette. Man kan i
dag se, hvilke konsekvenser beslut-
ningen om fødestedskriteriet har haft.
Jeg vil i ærbødighed indtrængende
anmode mine kolleger i landsråds-
salen om, at man udsætter behand-
lingen af lovforslaget om et grøn-
landsråd. Under min lange rejse har
jeg flere gange tænkt på, om man
ikke over for folketinget skal be-
klage, at man sidste år i landsrådet
vedtog fødestedskriteriet med så kort
varsel.
I de fire år, G-60 har eksisteret, er
sagerne altid blevet henvist til dette
udvalg. Landsrådet og kommunalbe-
styrelserne har ikke kunne stå på
deres egne ben. Altid skal det være
G-60, som man henviser til. Bliver
grønlandsrådet ikke i realiteten en
fortsættelse af G-60? Jeg kan ikke se
noget forkert i, at man opgiver for-
slaget om et grønlandsråd. Hvis det er
så vigtigt, at man nu styrker lands-
rådets indflydelse, vil jeg foreslå, at
man i stedet for et grønlandsråd ud-
peger flere grønlandske repræsentan-
ter i folketinget.
ÆNDRINGSFORSLAGET
Så gik man over til at drøfte spørgs-
målet om landsrådets repræsentation
i grønlandsrådet. Flere medlemmer
var ikke tilfredse med, at den ene af
landsrådets repræsentanter skal være
landsrådets fødte formand.
Jørgen Olsen udtalte, at han i prin-
cippet ikke er imod oprettelsen af et
grønlandsråd. Han kunne imidlertid
ikke godtage, at landsrådets fødte
formand skal være fast repræsentant
i grønlandsrådet. — Dette er min
faste overbevisning, og ingen kan få
mig til at ændre min mening, udtalte
han.
Efter en længere debat om dette
spørgsmål, blev der nedsat et udvalg,
hvis betænkning blev vedtaget af det
samlede landsråd ved mødets slutning
mandag ved 22-tiden.
Spændingen ved et af de vigtigste
møder i landsrådets historie var der-
med udløst. Grønlandsrådet er ved-
taget i Grønlands landsråd. Grøn-
landsrådet bliver en realitet i over-
skuelig fremtid.
Julut.
DAGENS
OPSLAG
Vegsten
Klabcrstcji (vegsten) er grønliggrå
bløde stenarter, der består af talk,
klorit, serpentin og strålsten. De
kan være tætte aggregater eller
mere eller mindre bladede og
skællede. Bjergarten varierer en
del, efter hvilket mineral, der do-
minerer. Kloritskifer er grøn til
sortgrøn og skifret og består væ-
sentlig af klorit og kvarts; talkski-
fer er hvidliggrå til grønlig, meget
blød og ofte med uregelmæssige
og bugtede lag. — Disse bjergarter
er ofte opstået af olivinrige bjerg-
arter og forekommer som linser og
lag i andre krystallinske skifre
(Grønland, Norge, Sverige, Alper-
ne m. m.). De anvendes til ud-
skårne genstande og er en holdbar
bygningssten (Trondhjem Dom-
kirke).
Læs mere om mineraler og bjerg-
arter, studér farveplancberne med
266 sten, gengivet efter farvefoto, i
Saglig, factsbctonet oplysning er
kendetegnet for Politikens Forlags
håndbøger.
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITIKENS FORLAG
2