Atuagagdliutit - 12.03.1964, Síða 16

En fremmed i Paradiset
USAs præsident har erklæret „krig" mod fattigdommen i landet — Under-
søgelse af de fattiges vilkår i USA i dag — Dårlig uddannelse, dårlige
boliger og gnavende skuffelse over livets ugunst alvorlig baggrund for
USAs 35 millioner fattige.
Præsident Lyndon B. Johnson har
erklæret „krig mod fattigdommen" i
USA, og et mægtigt apparat er ved
at blive sat i gang for at komme
landets fattigdom tillivs. Præsiden-
ten har sagt, at USA som verdens ri-
geste mation ikke kan være bekendt
at have 35 millioner mennesker, der
tjener under nationens samlede gen-
nemsnitsindtægt. Det store amerikan-
ske ugemagasin NEWSWEEK har sat
sig for at studere „fattigdommen i
USA". Man sammenligner i indlednin-
gen fattige i vore dages Amerika og
for hundrede år siden og kommer til
den konklusion, at det var værre den-
gang. Halvdelen af USAs indbyggere
hørte til den fattige 'klasse i 1929, da
hele USAs økonomi brast. I dag hører
en femtedel af amerikanske familier
til denne klasse.
Men hvad vil det sige at være fat-
tig i USA i dag, spørger bladet. Det
Lederen af kampen mod USAs fattigdom,
Sargent Shriver
vil sige at være ude af trit med natio-
nen, at være en fremmed i paradiset,
at være et „ansigtsløst" medlem af et
fremmed kultursamfund. Foruden at
de tjener for lidt, nogen slet intet.
8 MILLIONER FÅR SOCIALHJÆLP
Beskyttet fattigdom i skyggen af en
ubestridt rigdom er et pinligt paradox
i vore dages Amerika, skriver NEWS-
WEEK. Gennem et enkelt århundrede
har USA forsøgt at bortjage „spøgel-
set" fra „Vredens druer" (John Stein-
becks store sociale roman). Men rea-
liteterne har næppe fulgt med i kap-
løbet med den amerikanske drøm.
Men der er nok at tage fat på, hvis
man vil følge præsidentens slogan op.
På en hvilken som helst dag lever
430.000 indbyggere, mænd som kvinder
og børn, på socialhjælp alene i New
York. Byen med over 8 millioner ind-
byggere. Tusinder af dem er nået så
langt ned i deres nedtrykthed, at de
bruger det desperate våben: de strej-
ker mod at modtage offentlig hjælp.
I det hele taget modtager 8 millioner
mennesker i USA i dag socialhjælp,
på 400 millioner dollars eller ca. 1,5
Det svarer til en månedlig udbeta-
ling på 400 millioner dollars eller ca.
1,5 milliard kraner. (Vi vil her og i det
følgende regne en dollar for 3—4 kr.,
som den normale købekraft er i USA).
Antallet af socialhjælp-modtagere er
vokset dobbelt så hurtigt som befolk-
ningstilvæksten siden 1955.
I et kæmpeområde, Appalachia, som
vi senere skal vende tilbage til, er
landsbyerne så primitive, at et udhus
er en sjælden ukendt luksus. I syd-
staterne må negrene arbejde for min-
dre end 1200 dollars (3—5000 kr.) om
året. I ly af de smukke byer i Cali-
fornien løber børn omkring, der al-
drig har set en køkkenvask. Ameri-
kanske indianere henvises til reser-
vater, hvor antallet af dødsfald er tre
USAme pitsussutsip ajugauvfiginiagaune-
rane pissortaussoK Sargent Shriver..
gange så højt som i det øvrige USA.
Præcis kl. 11 hver formiddag stimier
1500 simpelt påklædte mennesker,
nogle af dem mødre med pjaltet på-
klædte børn, sammen ved St. Antho-
nys spisehus i San Francisco for at få
gratis varm mad, som regel det eneste
måltid, de får om dagen.
STEREO-ANLÆG FOR
SOCIALHJÆLPEN
— Hvad er der af nyt om fattigdom,
når alt kommer til alt, spørger bla-
det. Biblen siger, at vi altid vil have
fattigdom, hvor vi end er. Og i Ame-
rika er og har det altid været en dø-
delig kendsgerning. For første gang i
historien har en nation sat hele sin
tekniske viden og mulighed ind for
at komme fattigdommen tillivs. Iro-
nisk nok er det netop den tekniske
fremgang, der har forværret de fatti-
ges tilstand. Deres uddannelse slår
ikke mere til.
— De fattige føler, at ingen bryder
sig om deres problemer, siger en so-
cialrådgiver. De har deres egen ver-
Hvem er USAs
fattige?
USA har 47 millioner familier
★
Af disse fjener 9,3 millioner
mindre end 9—12.000 kr.
om åref.
★
5 millioner lever i byerne.
★
4.3 millioner lever i sydsfaterne.
★
6 millioner har familieforsørger
med
uhensigtsmæssig uddannelse.
★
2 millioner er negre eller andre
farvede.
★
2.3 millioner har en kvinde som
familieoverhoved.
★
3,2 millioner har forældre, der
er over 65 år gamle.
den. De spiser kød, kartofler og sovs,
for hvem har hørt om frugt og salat?
De får ingen breve, for hvem vil
skrive til de fattige? De sover længe,
for hvad er der at stå op efter? Hvis
du sover længe, kan det jo være, at
du sparer et måltid mad. Igennem de
senere år er man begyndt at spekulere
på de fattige i Amerika, og flere so-
ciale forfattere har peget på deres
problemer <i det moderne USA.
Hvilke amerikanere er fattige, og
hvor fattige er de? Folk, der falder
bagud i samfundet, kan deles op i fire
grupper, siger en forfatter. Der er dem
med dårlig uddannelse, folk med ringe
evner, folk der er placeret forkert
geografisk og dem, der nægtes ar-
bejde på grund af deres hudfarve.
Det mest elementære, man ved om
den økonomsiske udvikling i Amerika,
er, at nationalproduktet i løbet af 35
måneder steg til 600 milliarder dol-
lars, 67 millioner mennesker var be-
skæftiget og den almindelige indtægt
steg til 18—23.000 kr. årligt fra
12—16.000 kr. i 1947. Men efter at have
delt „samfundskagen" op fik 80 pot.
af befolkningen omtrent det hele. Den
sidste rest af samfundskagen, 5 pct.
gik til nationens „glemte" femtedel.
Disse 30—35 millioner mennesker
betegnes i socialogen Harringtons bog
som „Det andet Amerika". 30 millio-
ner mennesker er medlemmer af fa-
milier, der tjener mindre end 9—12.000
kr. om året. Fem millioner enlige tje-
ner under 4500—6000 kr. om året. De
fleste fattige i dagens USA er hvide.
Familieoverhovedet har utilstrækkelig
skolegang bag sig. Uanset om man
deler op i by- og landbefolkning bor
næsten halvdelen — 47 pct. — af
USAs fattige i sydstaterne. Der er
dobbelt så store chancer for at blive
fattig i sydstaterne end andre steder
i USA. 'Godt en femtedel af landets
fattige er negre og andre farvede. En
fjerdedel af fattige familier i USA
har moderen som familieoverhoved og
en trediedel har mænd eller kvinder
over 65 år som forsørgere.
BETALER FOR DET HELE LIVET
Arbejdsløsheden spiller en stor
rolle, når der tales om fattigdom i
USA. Dog ligger ledighedsprocenten
ikke højere end 5,6. Det vil sige, at
4,6 millioner af USAs arbejdskraft
går ledig. Før, siger man, var det mest
arbejdsdygtige, der gik ledige.
Nu udgør de 30—35 miiloner fattige
en del arbejdsdygtige, mens den store
part af fattige er folk, der ikke har
tilstrækkelig uddannelse til at kunne
følge med i den tekniske udvikling
på arbejdsmarekdet. Millioner lavt
lønnede landarbejdere, service-arbej-
dere og andre kan simpelthen ikke
leve for deres uregelmæssige lønnin-
ger på grund af skiftende arbejds-
pladser. For nogles vedkommende er
de for gamle, for syge og for ukvali-
ficerede til at kunne få et fast job,
selvom de fik en chance, skriver
NEWSWEEK.
— Jeg tror, det hele er bestemt af
uddannelsen, siger en bitter neger-
kone. Hvis du er uheldig og ikke
får en god uddannelse, eller hvis du
ikke netop griber chancen for at tage
en eksamen i skolen, må du betale
dyrt. Du betaler med hele din livsba-
lance for sådanne misforståelser.
Utilstrækkelig uddannelse, dårlige
boligforhold, dårligt helbred og gna-
vende skuffelse over ikke at nå vi-
dere, er de gentlige faktorer bag fat-
tigdommen i USA, fremhæves det.
Men når man taler om fattigdom i
USA, må man heller ikke glemme, at
der kan være tale om et specielt fæ-
nomen. F. eks. nævnes det, at i et
område med stor fattigdom, Harlan
County, har 88. pct. af familierne va-
skemaskiner, 67 pct. har fjernsyn, 42
pct. har telefon og over halvdelen har
egen bil. I et af New Yorks største
fattigkvarterer, East Side, lever en
puertoricansk familie af socialhjælp.
Men det forhindrer dem ikke i at
have et dyrt stereofonisk anlæg i stuen
med radio og grammofon. En under-
søgelse i 1960 sagde, at over en tiende-
del af de familier,der tjener under
9—12.000 kr. om året havde 'købt egen
vogn det år, mens halvdelen af fami-
lier med en indtægt på under 9000 kr.
årligt havde fået eget hus.
Man mener selv i USA, at det er
gået fremad med at udrydde fattig-
dommen i landet. Som klasse lever de
fattige bedre i dag end før. Men man
erkender, at siden 1957 har udviklin-
gen stået i stampe. Hvordan vil man
få den sociale højnelse til at fortsætte
igen?
APPALACHIA
NEWSWEEK nævner et konkret ek-
sempel på et område med fattigdom,
hvor der er brug for en indsats af de
hel. store. Området hedder Appa-
lachia, et gammelt mineområde, hvor
automatiseringen af minerne har gjort
tusinder arbejdsløse. Appalachia er på
160.000 kvadratkilometer og går fra
nord til syd i den østlige del af USA.
Der lever godt 15 millioner mennesker,
men i årene 1940—60 flygtede to mil-
lioner fra dette trøstesløse område,
hvor rindende vand er en sjældenhed
og en blyant er ukendt for mange
børn. Her findes Amerikas største an-
tal familier med socialhjælp. Besøger
man en familie i det bjergrige Appa-
lachia, finder iroan familier, hvor hus-
faderen ikke kan huske, hvornår han
blev arbejdsløs. En 26-årig søn og
hans kun 17 år gamle kone kæmper
for tilværelsen med en løn på 150—
200 ikr. om ugen fra tinminen. Sønnen
på 26 år kan ikke læse, men har alli-
gevel lært at skrive sit eget navn. Fa-
milierne er stuvet sammen i forfærde-
lige rønner. Børnene er snavsede, men
de smiler, for de har aldrig kendt an-
den tilværelse.
■Grupper af socialrådgivere har be-
søgt Appalachia, men endnu ved
■man ikke konkret, hvordan sagen
bedst gribes an. Der mangler i høj
grad industri til at beskæftige befolk-
ningen, skoler og hospitaler. Men men-
neskene må også hjælpes mentalt.
KAMPEN BEGYNDT
Det er oprindelig John F. Kenne-
dys program, som præsident Johnson
nu har gjort til sit eget, kampen mod
fattigdommen. Til at administrere det
store felttog har Johnson udpeget le-
deren af Amerikas populære „freds-
korps", der hjælper u-landene, Sar-
gent Shriver. Man er klar over, at det
ikke bare er et spørgsmål om at dele
flere penge ud til de fattige. Hvis
kampen mod fattigdommen skal have
en chance for at lykkes, må industrien
i USA udvikle sig yderligere, der må
skabes nye stillinger og oplæring af
de arbejdsløse til at gøre sig gæl-
dende. Fornylig vedtog Repræsentan-
ternes Hus en lov, hvorefter alle ame-
rikanske skatter nedskæres med 11
milliarder dollars. Man håber, at in-
dustrien vil bruge skattenedsættelsen
til at investere i fabrikkerne, så det
kommer de arbejdsløse til gode.
Sargent Shriver har foreløbig fået
stillet en halv milliard dollars til rå-
dighed, og hans store stab af medar-
bejdere er nu i fuld gang med at finde
den helt rigtige måde at anvende disse
penge på.
— Jeg ønsker ikke at få alle til at
tro, at vi kan ordne fattigdoms-pro-
blemet med en halv milliard dollars,
siger Shriver realistisk. Ingen vil tro
på det, men vi kan dog gøre noget.
Jeg har ikke noget imod at starte for-
sigtigt. Starten på et sådant program
kan blive altafgørende for, om det
lykkes for os.
ano.
Appalachias born smiler stadig — for de
har aldrik kendt anden tilværelse
FOTO: Tony Rollo, NEWSWEEK
Appalachiame mérkat sule Kungujugtar-
put — inunerup Kanos artornartokartigi-
nera sule ilisimånginamiko. —
åssilissoK: Tony Rollo, NEWSWEEK
16