Atuagagdliutit - 12.03.1964, Qupperneq 19

Fattige eftertanker
Der har i de senere måneder i avi-
ser og blade, både i Danmark og i
Grønland, været skrevet og talt en
del om vore problemer i Grønland —
blandt andet angående kriminaliteten
i Grønland. Sidst blev af landsrådet
talt om effektuering af straffene og
hurtigere behandling af sagerne.
Der er blevet sagt meget angående
disse forhold, men alt for lidt om år-
sagerne til sådanne forhold.
Er det ikke sådan, at de dømmende
Myndigheder har været for ivrige fra
begyndelsen for at fastslå kriminelle
handlinger i Grønland uden at sætte
en bestemt grænse for, hvad der er
kriminelt og ikke kriminelt. I hvert
fald ikke i betragtning af, at vor
Moderne lovgivning er helt ny. Der-
for har vi manglet de rigtige oplys-
ninger om, hvilke moralske følger
disse kunne føre med sig hos befolk-
ningen og i fremtiden. Jeg tror, at
sådanne fohold har været med til at
forøge kriminaliteten, fordi vi ikke
havde taget problemet alvorligt og
omhyggeligt nok fra begyndelsen.
Dermed mener jeg, at man ikke
har været omhyggelige nok med
dommene og ikke har belyst sagerne
'helt til bunds fra alle sider. Nægtes
kan det ikke, at visse lokale dommere
ofte har været påvirket af kræfter,
der har for ringe menneskelige forud-
sætninger for at kunne forstå proble-
mernes almene betydning. Derfor er
vi alle også skyld i den udvikling, det
har ført med sig. Vi har ikke været
Modne nok til at forstå moralske føl-
ger for den enkelte, der rammes af
lovens krav, selv om disse love gæl-
der for os alle. Det er heller ikke lo-
vens mening at ville stemple menne-
skene for ganske simple, menneske-
lige små fejl, der måske skyldes uvi-
denhed.
Man har fældet alt for mange dom-
me uden at kende den dømtes psyke
eller befolkningens evne til at be-
dømme dommene. Altså er man gået
pa akkord med at dømme uden at
tage hensyn til den dømtes åndelige
styrke og dennes forudsætninger for
at bære et sådant stempel på sig.
Når jeg tror, at .sådanne forhold
kan tages med i betragtning, skyldes
det, at vi grønlændere er for splittede
Bor vi i jordhuller?
ApolloraK Mogensens foredrag i
Grønlands radio, som blev refereret
i Grønlandsposten indeholder grøn-
landske synspunkter. Jeg har med in-
teresse læst de mange indlæg for og
imod foredraget, og jeg undrer mig
°ver, hvorfor ApolloraK Mogensens
kritikere ikke er fremkommet med
foredrag i radioen og har gjort nær-
mere rede for deres synspunkter.
Hvorfor skal Grønlands radio og
Grønlandsposten lastes for, at de har
bragt foredraget til en større offent-
lighed? Kritikken mod foredraget
kommer jo især fra danske, som an-
ser sig selv for bedrevidende, når det
gælder de grønlandske problemer.
I den forbindelse vil jeg nævne
udenrigsministerens udtalelse om de
Mange penge, som Danmark ofrer på
landsdelen Grønland. Hører vi ikke
°m, at der findes tiggere også i Dan-
mark? Har man pligt til at hjælpe
bisse mennesker? Spørger danskerne
ikke os grønlændere om vi bor i jord-
huler? Der er sandelig megen fattig-
dom i Grønland. I den retning har
ApolloraK Mogensen foredrag sin
berettigelse. Udviklingen vil først gå
1 den rigtige retning, når vi grønlæn-
dere ikke mere er bange for at komme
med vore synspunkter.
Sam Dorph.
til at vise vore meninger og følelser,
når det gælder virkelige alvorlige af-
gørelser angående vore interne sam-
fundsproblemer, der ellees angår os
alle. Endnu mindre at skrive om det.
Hvad mener landsrådet med, at
dommene skulle gøres strengere? Er
det en straf for dem, der skal døm-
mes herefter, fordi man ikke har væ-
ret omhyggelige nok fra begyndelsen
af?
Også den ide, at det skal gå hur-
tigt, hvad mener landsrådet med det?
I sådanne situationer kunne man
ønske at de store mennesker skulle
sige mere fornuftigt, almen gyldigt
og .mere åndefuldt. I stedet for at vi,
som ingenting ved og intet har at sige,
bliver nødt til at reagere. Det er jo os
alle, det drejer sig om. Vi, vore børn
Under nyhederne i Grønlands Radio
for nogle dage siden kom opposisions-
partiernes betænkning angående op-
rettelse af et grønlandsråd. Dagen ef-
ter kom et G-60 medlem, vicitats-
provst Rink Kleist med nogle bemærk-
ninger om betænkningen. Hans be-
mærkninger synes meget kortsynede
og overfladiske.
Han siger, at der er ingen grund til
at forhindre oprettelsen af .grønlands-
rådet. Han tror ikke, at grønlandsrådet
vil svække og indskrænke landsrådets
funktion. Han tror og håber, at grøn-
landsrådet er vejen til snævrere sam-
arbejde mellem folketinget og lands-
rådet. Han mener, at oppositionens
udtalelser (blot er valgflæsk, der ikke
har (nogen videre perspektiver. Såle-
des er G-60 medlemmets stillingtagen
til mindretalsbetænkningen.
Hvis jeg forstod opposist ionspar-
tierne ret, er det imidlertid aldeles
ikke oprettelse af et grønlandsråd som
sådan, men derimod måden det kom-
mer til at fungere på og „mandska-
bets" fordeling, som oppositionspar-
tierne kritiserede.
Jeg er fuldstændig enig med oppo-
sitionen i, at der bør .oprettes et råd,
der er uafhængigt af regeringen. Det
må fremdeles have lige så mange
grønlandske som danske medlemmer,
og en grønlænder bør kunne vælges
som formand. Kun et sådant råd kan
give en nødvendig og sund balance i
grønlandspolitikken.
Jeg er bange for, at det grønlands-
råd, som man nu har i sinde at op-
rette, vil med lethed kunne opfattes
således, at regeringen nu handler med
grønlandske anliggender som det pas-
ser den, at grønlænderne har endnu
mindre at sige i deres eget land. Det
vil medføre, at (grønlænderen, måske
i endnu højere grad end nu, vil kom-
me til at vende sig imod den danske
regering, så ofte som uundgåelige fejl-
tagelser og uundgåelige fejlgreb sker,
hvilket betyder endnu mere utilfreds-
hed og bitterhed blandt grønlænderne,
og sandsynligvis endnu mindre tiltro
til Danmarks gode vilje. Sålænge
(grønlænderen står udenfor, vil han
komme til at opfatte selv de uund-
gåeligste fejlgreb fra regeringens side
som overgreb og uretfærdighed, hvil-
ket vil bidrage til at forværre og for-
gifte forholdet imellem grønlændere og
'danske, mellem Grønland og Dan-
mark.
Det er muligt, uden derfor at være
indlysende, at det påtænkte grøn-
landsråd vil kunne føre til snævrere
samarbejde mellem folketinget og
landsrådet. Men hvad betyder et
„samarbejde"? Det betyder, at lands-
og -generationer, der kommer efter os.
Personligt synes jeg, at vi skal være
mere omhyggelige med dommene, der
fører til straf, end vi har været hid-
til. Selv om dette skulle føre med sig,
at arbejdet med dommene kommer til
at tage længere tid, end det har gjort
hidtil. (Altså længere tid med at fælde
den afgørende dom i sagen). Dette
skal ikke forstås på den måde, at
dommene skulle blive mildere af den
grund, heller ikke, at sagerne skulle
syltes.
Lad det nu være, at vi grønlændere
er kriminelle, men hvordan og hvor
meget? Er vi nu virkelig så slemme?
(Bortset fra enkelte tilfælde). Det er
-altfor -ofte sandt, at en del danske og
(grønlændere ikke har store tanker
om os Tent -menneskeligt. Det har jeg
også tit personligt måttet erfare.
Er det ikke mere på sin plads at
udbrede kendskabet om menneskeret-
tighederne blandt befolkningen i
Grønland og derefter finde ud af, på
hvilke områder man har -misbrugt
rådet sammen med -grønlandsrådet
kommer direkte under folketinget og
regeringen, og eftersom folketinget
gennemsnitligt står langt over lands-
rådet hvad angår uddannelse, politisk
træning og indsigt, behøver man abso-
lut ikke at være et (geni for at indse,
hvem der kommer til at spille første
violin (hvis der overhovedet bliver
tale om en anden violin). For slet ikke
at nævne, at folketingsmedlemmerne
i første række må tænke på deres
respektive partiers interesser og
stemme, fremfor hvad der er bedst for
Grønland og grønlænderne. Tillige er
det min mening, at det er uheldigt
både for Danmark og Grønland at
styre Grønland fra København alene.
Man bør i videst muligt omfang be-
stræbe sig på at lægge hovedvægten
i selve Grønland, hvor -man har dag-
lig omgang og føling med de særlige
forhold og omstændigheder, der i de
allerfleste spørgsmål -kræver end an-
den løsning end i Danmark.
Det er nødvendigt, at et eventuelt
grønlandsråd er uafhængigt af rege-
ringen og folketinget. Det er nødven-
digt, at der sidder lige så mange grøn-
landske som danske medlemmer. Jeg
ved meget vel, at vi endnu er langt
bagefter danskerne i oplysning og ud-
dannelse, og at det derfor er godt at
vi får den nødvendige hjælp på mange
områder. Men den eneste vej til en
venskabelig sameksistens og gensidig
tillid og forståelse er netop at flytte
så meget som muligt af ansvaret for
Grønland over på grønlænderen i selve
ATLAS
dem eller har begået fejl, og så få
fejlene rettet.
Deri ligger sikkert også noget af
det man kalder årsag og virkning.
Selv om årsagerne også kan -komme
fra helt andre faktorer.
Man kan også spørge: Hvordan er
grønlændernes retsopfattelse, og hvad
-mener de at have ret til?
Hvad forventer grønlænderne af
deres folkevalgte, offentlige repræsen-
tanter?
Nu er det sådan, at menneskeret
ikke er noget nyt, hverken for dan-
skere eller grønlændere og hvorfor
så ikke se at komme til nærmere for-
ståelse.
Det er -på tide at se problemerne
langt mere menneskeligt og sagligt.
Ellers kommer vi -ikke til al over-
leve vor menneskelige smålighed, som
også har været med til at præge vort
lille samfunds store udvikling.
Peter Hansen,
Jakobshavn.
(Forkortet af red.)
af regeringen
Grønland. Betyder det da ikke at ville
løsrive Grønland fra Danmark? Alde-
les ikke. Tværtimod vil vi -på denne
måde kunne lære hinanden nærmere
at kende, og ikke mindst lære af hin-
anden; og gensidig tillid og forståelse
fører ikke til brud.
Vi må blot indse, at Grønland er et
særanliggende, der kræver særord-
ninger. Vi må se i øjnene og ind-
rømme, at grønlænderne og danskerne
er to forskellige folk, og at mere end
Atlanterhavet skiller os fra hinanden,
og at der derfor skal samarbejde og
gensidig tillid til for at knytte og
holde os sammen.
Stud. mag. Moses Olsen,
Reykjavik.
Et svar og en tak
til provsten
Det gør mig ondt, hvis jeg ved mit
forsøg på -at forklare nogle grønland-
ske reaktioner har gjort provst. Sv.
Erik Rasmussen vred, hvad hans ud-
talelser i A/G nr. 3 kunne tyde på,
og det er også kedeligt, at vi virker
så „forstemmende" på hinanden. Det
er ikke sådan, at jeg slet ikke kan
forstå provstens anliggende (mener
jeg da selv), men jeg kan — trods
gentagne citater — ikke undgå at
mærke en forstemmende følelse ved
helhedsindtrykket af såvel provst Sv.
Erik Rasmussens foregående som sid-
ste indlæg. Udtryk som „hvis vi, der
er født i Danmark, in -pleno skal
stemples som forbrydere ...“ og „jeg
vil aldrig -kun-ne finde på at lefle for
nogen eller noget bare for at holde
fast på min hjord" synes mig at Ligge
så langt borte fra Sv. Erik Rasmus-
sens tidligere stil, -der ellers altid har
været præget af saglighed og et for-
friskende vid, at ma.n får indtryk af,
at bitterhed er ved at snige sig ind.
Jeg (håber sandelig ikke det er tilfæl-
det. For mit vedkommende har jeg
svært ved at indse, at mit indlæg i
„IluliarmioK" nødvendigvis skulle give
anledning til sådanne tanker, der af-
føder de citerede udtryk.
Provsten har nu indrulleret mig i
rækken af personer, der ingen for-
ståelse har af de dansk-grønlandske
problemer. Om det spørgsmål tror jeg,
vi skal lade -andre dømme.
En ting vil jeg gerne takke provst
Sv. Erik Rasmussen for, og det er be-
mærkningen om, at dette med at for-
stå grønlænderne bedre er taget til
efterretning. Hvis viljen hertil er til-
stede, er formålet med mit indlæg i
A/G nr. 2 ikke forfejlet.
Kåle Rosing.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tdssa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut ingagdlugit kussag-
tltltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — illngnut atugagsslat.
TOKALON akisujunfiitdlat
taimåitumik uvdlut tamåkiavdlugit
atortariénguåkit.
*Tokalon
En gros:
amerdlasungordluglt akikInerussu-
migdlo uvane pine Kar s in Aup ut:
I I
Dagcreme — Skin Food — Skin Beaufy Cream — Pudder
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K
Et grønlandsråd — uafhængigt
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
umiatsiaif ipugtarissaf ikutagkanigdlo
moforilertarissat:
Klssuit 7, 8, 9, 10,
ma IB fodslt —
alluminiut 11 fod
kr. 1450,00. glas-
fiberlt 9, 10, 11,
12, 13 ama 14
fodsit. umiatsiait
iluatigut motori-
lertarlssat IB am'a
18 fod. pujortu-
lérKat umiatsialt-
dlo siikasorujug-
ssult (speedbåd),
motorlt ikutari-
ssat Johnsonit.
nutåt pisorKatdlo
plgissavut amer-
dlaKaut. atuagaK
piglssavtlnlk 1-
malik Kinutigi-
niarukl

Joller for årer og på-
hængsmotorer:
Træ 7, 8, 9, 10, 11
og 16 fod. Allu-
minium 11 fod
kr. 1450,00. Glas-
fiber 9, 10, 11, 12,
13 Og 14 fod.
Joller for inden-
bordsmortorer 16
og 18. fod. Mo-
torbåde og speed-
både. Johnson
påhængsmotorer.
Stort lager nyt
og brugt.
Forlang broc-
hure.
BÅDE Greve Strand, Danmark
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsfirtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsmaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
vIå atlas
imMNOIII Til OCT »Cl DIKSK *0f
19