Atuagagdliutit - 12.03.1964, Qupperneq 23

Et af de mange springvandsarrangemenfer på verdens-
udstillingen i New York naesfe år. I baggrunden udstil-
lingens vartegn, en globus.
åipågumut New Yorkime silarssuarmik tamåkissumik
sarKumersitsinigssame tigssalugtuliarpagssuit i låt. ungat-
dliuvdlune sarKumersitsinerup ilisarnautå, nunarssup
åssinga
70 millioner
turister til New
York i 1964-65
Så mange mennesker regner man med vil besøge verdensudstillingen,
der åbner 22. april i år med udstillere fra 70 lande verden over.
Kæmpemæssige bygninger rejser sig
i og udenfor New York City på
samme sted, hvor en verdensudstil-
ling i 1939-40 tiltrak sig milioner af
tilskuere. Det er her den anden ver-
densudstilling i New York vil blive
åbnet den 22. april i år. Udstil-
lingen vil være åben til denl8. oktober
boder, som i et broget skue vil præ-
sentere deres ældgamle kultur, deres
udvikling og fremtidshåb.
For første gang vil staterne i det
central-amerikanske fællesmarked —
El Salvador, Costa Rica, Guatemala,
Hoduras og Nicaragua — blive re-
præsenteret som en nøje sammenknyt-
Symbolet på New York-udstillingen.
New Yorkime sarKumersitsinigssarssup
ilisarnautå.
ker sig fra musik og dans til sølvvarer,
juveler og batik.
JAPANSK TEATER TIL 800
MENNESKER
Det nationale Kina vil lave en klas-
sisk kineserpavillon med fire rum.
Udstillingen er koncentreret om kul-
tur, økonomisk udvikling, håndar-
bejde og turisme. Japan bygger en
pavillon og en udstillingsbygning med
teater og restaurant. Teatret, der har
plads til 800, vil vise de gamle ja-
panske danse, og iøvrigt skildrer ud-
stillingen den japanske kultur og viser
de ældste og de mest moderne pro-
dukter fra Japan.
Philipinerne vil vise deres historie
i udskårne træpaneler, fremstillet af
Carlos Francisca, landets førende bil-
ledskærer.
Fødevareudsfillingens bygning. nerissagssanik sarKumersifat igdlufat.
Lysets pavillon.
KaumarKutinut sarKumersifsivik.
1964 og lukker derefter for vinteren
for atter at holde åbent 21. april—
17.oktober 1965. Man regner med, at
der i de to perioder vil komme ca. 70
millioner besøgende.
Over 70 nationer deltager i udstil-
lingen, og hver enkelt nation møder
med det ypperste, den kan præstere.
For de udenlandske firmaer og frem-
mede nationer, der ikke ønsker at
bygge deres egne pavilloner, vil der
blive en international plads på ud-
stillingen. Denne plads er anbragt ved
endestationen for den meget omtalte
svævebane.
„Den amerikanske avenue" bliver
en af de festligste på udstillingen.
Langs med avenuen bygger de latin-
amerikanske republikker farverige
tet enhed med den økonomiske frem-
gang som hovedtema.
KUNSTSKATTE FRA DE ARABISKE
LANDE
De arabiske lande — Marokko, Jor-
dan, Kuwait, Den forenede arabiske
Republik, Libanon og Sudan — ud-
stiller mange kunstskatte og billeder
fra deres gamle civilisation. Den af-
rikanske Union vil blive repræsente-
ret, og Sierra Leone, Guinea og Mali
vil ligeledes deltage. De vil arrangere
opvisninger med de fineste musikere
og folkedansere fra deres lande.
Honkongs pavillon bliver en char-
merende blanding af moderne og tra-
ditionel kinesisk arkitektur med op-
adstræbende tagskæg, stærke farver
og udskårne træfacader, Hongkongs
fineste forretninger står bag indret-
ningen. Indonesiens udstilling stræk-
Pakistan viser en blanding af tradi-
tionel og meget moderne arkitektur.
Pavillonen vil blive opdelt i tre sek-
tioner: en om den kulturelle arv samt
arkæologiske fund og antikviteter, en
med råvarer, mineraler, industripro-
dukter og håndarbejder og en, der vi-
ser en model af den nye hovedstad,
Islamebad, og præsenterer andre nye
planer og projekter.
Indiens udstilling vil give et bil-
lede af landet gennem fotos, bøger,
kort m. v., og den vil tillige give et
indtryk af landets industrielle udvik-
ling. Mange europæiske lande del-
tager, bl. a. Spanien, Østrig, Belgien,
Schweiz og Danmark, som alle viser
noget af det, der er karakteristisk for
de enkelte lande.
Alt i alt en verdensudstilling, der i
højere grad end nogen tidligere giver
sine besøgende et fyldigt billede af de
deltagende lande.
Radio-fjernsyn og felegrafi.
radiomuf fjernsynimut telegramerfarfingmutdlo tungassumik sarKumersitsivfik.
New Yorkime sarKumer-
sitsinigssarssuaK inuit 70
miU. åipågo takuniåsavåt
ilimagineKartoK inuit taima amerdlatigissut takuniarumåråt
silarssuarme sarKumersitsinigssaK nunat 70 sivnenartut pena-
tauvfigissagssåt aprilip 22-åne 1964 angmarnenartugssaK
sanaortugkat angnertorujugssuit
måna nåpakåneKarput New York Ci-
typ avatåne 1939—40-me silarssua«
tamåkerdlugo sarKumersitsineKarmat
inuit milliuniligpagssuit ornigarsima-
ssane. tåssane åipagssånik silarssuaK
tamåkerdlugo sarKiimersitsineKåsaoK,
angmarneKartugssamik aprilip 22-åne
1964. sarKumersitsineK matugatdlå-
saoK oktoberip 18-iåne 1964, ukiune-
ranilo matorKasinardlune angmarKi-
savdlune aprilip 21-åne 1965 matusav-
dlunilo oktoberip 17-iåne 1965. naut-
sorssutigineKarpoK sarKumersitsineK
angmanerane inungnit 70 milliuninit
takuniarneKarumårtoK.
inuiaKatigit 70 sivneKartut sarKu-
mersitsinerme peKatåusåput, tamar-
migdlo ingmikut pisinaussartik nå-
pertordlugo takutitsiniartugssauvdlu-
tik. inuiaKatigit nangminerissaming-
nik sarKumersitsivigssånik igdlulior-
niångitsut angmåinartumik sarKumer-
sitsiveKartineKåsåput, tåunalo inigssi-
neKartugssauvoK ungerutigssiamik
atuartagalerdlune silåinåkortarfigssap
isulitarfigssåne.
„amerikamiut avKuserngat" sarKu-
mersitsinerme alutornartorsiagssat
angnerit ilagisavåt. tåuna atuardlugo
inigssineKåsåput Amerikame kujat-
dlermiut sarKumersitait, Kanga kultu-
ritoKåinit månamut angusimassait su-
junigssamilo pilerssårutait ilångut-
dlugit takutitsiviusavdlutik.
sujugdlermérdlune Amerikap Ker-
Kane nunat niuveKatigit El Salvador,
Costa Rica, Guatemala, Honduras
åma Nicaragua atautsimordlutik sar-
Kumiutisåput aningaussarsiornikut a-
nguniagaussunik takutitsisavdlutik.
araberit erKumitsuliait
nunat araberinik inugdlit Marokko,
Jordan, Kuwait, araberit kungitsuv-
feKarfiat, Libanon Sudanilo sarKu-
mersitsisåput Kangånitdle erKumitsu-
liautimingnik. nålagauvfit nutåt Afri-
kamitut ardlagdlit peKatauniarputaoK,
takutitsisavdlutik nunamingne itsåka-
jånik Kitigtartunik pikoringnerpånik
nipilerssutitorKanik nipilerssortunik.
igdlo Hongkongip takutitsivfigsså
erKumitsumik iluseKåsaoK kineserit
igdluliarissartaganut erKainardlune,
Kalipautigigsårtusavdlunilo. Hong-
kongime niuvertut pikoringnerpåt
tåuna åndgssutisavåt. Indonesiami-
ngånit sarKumersitsineKåsaoK Kitig-
tartunik .nipilerssortartunigdlo taku-
titsinertalingmik tusarnårtitsinerta-
lingmigdlo, taimatutaoK sølvinik su-
liarineKångitsunik ujarKanigdlo er-
dlingnartunik takutitsineKåsaoK.
japanimiut issigingnårtitsiviat
kineserit nationalistit Kinamiutor-
dlugo igdluliorniarput sisamanik ini-
lingmik, pingårtumigdlo sarKiimersi-
niardlugit kulturimut, aningaussar-
siornikut ineriartornermut, agssag-
ssornermut takornariartitsinermutdlo
tungassut. japanimiut sarKumersitsi-
viliorniarput issigingnårtitsissarfi-
lingmik sutorniartarfilingmigdlo. issi-
gingnårtitsissarfigssaK 800-nut inig-
ssaKåsaoic, tåssanilo takutineKartåså-
put japanimiut KititoKait, åmåtaordle
takutineKåsavdlutik japanimiut kul-
turiånut tungassut japanimiutdlo
niorKusiait pisoKaunerpånit nutauner-
pånut.
filippinerimiut nunamik OKalug-
tuagssartå takutiniarpåt Kissungmut
kigartugkatigut, tåukulo suliarineKå-
såput filippinerimiut Kiperuissuisa pi-
koringnerpårtånit Carlos Fransisca-
mit.
Pakistanimit takutitsissoKåsaoK Ka-
nga månalo igdluliortauisimik. sarKU-
mersitsivigssaK pingasunik ingmikor-
tortaKåsaoK sujugdlermisavdlutik it-
sarnitsanik navssåt, åipåne niorKutig-
ssiagssat niorKutigssiatdlo tamalåt pi-
ngajuånilo takutineKåsaoK igdloKar-
fit pingårnerssartåvat Islamabad åssi-
livdlugo sanåK, sanaortugagssatdlo
avdlat takutineKarnere.
indiamiut sarKumersitsisåput åssili-
ssat atuagkatdlo atordlugit, tamatu-
mane takutineKåsavdlune Indiap ma-
skinat atordlugit niorKutigssiornikut
ineriartornera. sarKumersitsinermi-
saoK nunat Europame ardlagdlit pe-
Katåusåput åma Spania, Østrig, Bel-
gia, Svejts Danmarkilo. nunat tåuko
tamarmik ingmikut ilisarnautigissa-
mingnut tungassunik takutitsissug-
ssåuput.
silarssuarmik tamåkissumik sarKU-
mersitsinerme aitsåt taima sukumiti-
gissumik nunat peKataussut ingmikut
takutitsissugssåuput.
Udstillingen for „bedre levemåde",
pitsaunerussumik inunermik ingerdlafsinigssamik sarKumersitsivfik.
Nylonjakker
kr. 68,-
Damer, farver marine-rød — brun
st. 38 til 44.
Herre, farver marine — oliven-
grøn, st. 46 til 56.
Bernestørrelser fra 4 til 14 år.
kr. 59,85, farver marine og rød.
FORSENDES OVER HELE
GRØNLAND. — SKRIV TIL:
jakkit nylonil 68,00 kr.
arnanut tungujortut, augpalugtut
kajortutdlo angissusigdlit nr. 38-
mit 44-mut.
angutinut tungujortut Korsorpa-
lugtutdlo Kassiussartut, angissu-
sigdlit 46-mit 56-imut.
mérKanut sisamanit 14-inut ukiu-
lingnut 59,85 kr. — tungujortut
augpalugtutdlo.
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo
nagsiuneKartarput, unga piniarit:
Magasinet
Postbox 2, Godthåb, Grønland
23