Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.04.1964, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 09.04.1964, Blaðsíða 10
Grønlænder forening en har 25 års jubilæum Den 28. marts er det 25 siden grønlænderforeningen i København, „PeKafigit Kalåtdlit" blev stiftet. Grønlænderforeningen i København, „PeKafigit Kalåtdlit" havde d. 28. marts 25 års jubilæum. Foreningen er star- tet af tolk Jens Kleist og skibskon- struktør Carl Broberg. Carl Broberg har i ca. 20 år været formand for foreningen og har gennem årene ud- ført en uegennyttig og betydnings- fuld indsats blandt grønlændere i Dan- mark. Hans bestræbelser på at hjælpe sine landsmænd i Danmark har båret frugter. I dag er man i grønlands- kredse ikke i tvivl om, at forenin- gen har mission, og at arbejdet blandt de herboende grønlændere burde fort- sættes. Foreningens oprindelige formål var at give de i Danmark boende grøn- lændere adgang til at mødes for at udveksle nyt om Grønland og drøfte udviklingen i hjemlandet. Denne form for samvær har vist sig nyttig og burde fortsættes. Medlemmerne drøfter også forhol- dene blandt de herboende grønlæn- dere, når de mødes. Man prøver på at løse problemerne for de unge grøn- lændere, som de kommer ud for i Danmark. Desuden er det foreningens opgaver, at bistå de nyankomne med råd og hjælp. I den retning har foreningen gen- nem årene haft en betydningsfuld indsats, især hvad angår grønlandske kvinder, som er svigtet af danske håndværkere. Takket være forenin- gens arbejde er mange grønlandske kvinder reddet fra at gå til grunde under for dem fremmede forhold. ØNSKE OM EGET HUS Antallet af de grønlændere, som kommer til Danmark, stiger hvert år. Foreningens pligter er også dermed blevet større. Foreningen bestræber sig på, at de unge grønlændere i Dan- mark i videst muligt omfang bliver orienteret om udviklingen i Grønland. I øjeblikket arbejder foreningen på KGL. HOFLEVERANDØR J. C HR. ANDERSEN Indehaver: Jakob Kongsbak OST — imugssuaK Vimmelskaftet 41 . København K. Tlgr. adr.: Emmenthal at få sit eget hus. Vi mangler i høj grad et sted, hvor vi kan være os selv. Mange grønlændere i København kommer på afveje, fordi de ikke har et sted, hvor de kan gå hen og mødes med deres egne. Revisor Steen Hansen har været så venlig at stille sin ejendom, Admiral Geddes Gård til gratis disposition for foreningen. Her mødes medlemmerne to gange om måneden. Men en gang om måneden holder man også møder i Borgernes Hus, hvor man kan være mange. Men møderne i Admiral Ged- des Gård er de hyggeligste. Alle grønlændere må være inter- esseret i, at deres landsmænd under opholdet i Danmark har et sted at »Ikmgutigit« En iny grønlæn derforenirng er Star- Jet i Ålborg for grønlændere, der bor i Nordjylland. Vi samledes for første gang i begyndelsen af det nye år til en hyggelig sammenkomst. Det er fru Petrine Bødker, der har itaget initiativet til at samle herbo- ende grønlændere, og ved samme lej- lighed blev det 'foreslået af John I. Petersen, at man startede en forening. Den stiftende generalforsamling blev holdt i midten af februar. For- eningen, der kalder sig IKlNGUTI- GlT (venner), er tilgængelig for grøn- lændere og danske, der har interesse for Grønland. Foreningens formål er: 1. at samle grønlændere, der bor i Ålborg og omegn til hyggeligt samvær. 2. at styrlke venskabet mellem dan- ske og grønlændere. 3. at give evt. hjælp ta'l nyankomne grønlændere, hvis det er påkræ- vet. Som medlem af bestyrelsen er valgt fru Elisabeth Christensen. Fru Chri- stensen er født qg opvokset på Grøn- land, hvor hendes far var en velkendt kolonibestyrer (Binzer). Fru Christen- sen er en af de danske, der taler grønlandsk sprog som en indfødt grønlænder. Fnu Petrine Bødker blev valgt som formand, og som kasserer valgtes fru Atsa Louise Sørensen, ibegge boende i Ålborg. Karl P. Andersen. gå hen, hvor de kan være sammen un- der betryggende former. Derfor vil vi opfordre alle om at yde bidrag til foreningens eget hus. Alle bidrag vil blive modtaget med taknemmelighed. FRI DEBAT NØDVENDIG Foreningen har sit eget blad „Kalåt- dlit". Der er problemer i forbindelse med bladets drift. Økonomien har ikke været det allerbedste, men nu håber vi, at omkostningerne ved bladets fremstilling bliver reduceret. Bladet udkommer fire gange om året, men det er meningen, at det i fremtiden udkommer seks gange om året. Fra Foreningens side vil man prøve at gøre bladet tilgængeligt også i Grøn- land. Bladet har gennem årene fået tilskud fra landsrådet. I anledning af jubilæet vil vi rette en varm tak til landsrådet for den interesse, lands- rådet har vist bladet. Foreningen vil også sige tak til alle de mange grønlændere, som nu er vendt hjem efter uddannelse. Vi er også glad for de møder, vi har haft med vore folkevalgte repræsentanter. Men samtidig vil vi understrege, at vi ønsker en nærmere kontakt med vore folkevalgte repræsentanter. Dette er uden tvivl af stor betydning for begge parter. Det er en kedsgerning, at foreningen i årenes løb har været forum for dis- kussioner, der har vundet genklang blandt landsmænd i Grønland. Dette viser, at foreningen er yderst inter- esseret i udviklingen. Foreningen er heller ikke blevet sparet for misfor- ståelser, især fra hjemmehørende grønlænderes side. Men der er grund til at understrege, at enhver har ret til at lufte sine meninger under an- svar. Vi skal selvfølgelig tage os i agt for falske profeter, men vi skal også passe på folk, som advarer mod at lytte til falske profeter. Man skal kunne belyse en sag fra begge sider for at kunne tage stilling til den. Foreningens opgave er at give sine medlemmer en så objektiv orientering som muligt. Til slut vil jeg sige, at enhver grøn- lænder der kommer til Danmark er velkommen til at kontakte foreningen. Henvendelse sker til undertegnede. Med venlig hilsen. På foreningens vegne Jonathan Motzfeldt, Borchs Kollegium, Store Kanikkestræde, København, K. SHH magter endnu ikke opgaverne De private arbejdsgivere mangler fast kontor, siger formanden. — Sygelønsordningen næppe i kraft før august. — Ferielønsordning fra 1. april formentlig efter statens regler. Har ikke glemt løfterne til GAS. hver igaing en ny -opgave 'tages op skal ud og opkræve eks'tralkonitainigent hos medlemmerne. På nuværende tids- punkt har vi dikke et apparat, så vi ikan gå ind på overenskomster med- førende en række forskellige satser at arbejde med. Jeg vil derfor tro, at vi d stor ud- strækning inden for SHH må lade ordninger med f. eks. GAS gennem- føre irent dokalt, mens vi i 'bestyrelsen fculn tager os af de store linier som isygeløn og faglig strid m. v. — IHar man 'glemt løfterne til GAS før jul? — Nej, dem må vi stå fast ved. Vi iholder et møde i forbindelse med dat 'kursus, der skal holdes i Godthåb i april og maj. Jeg vil tro, at en ferie- lønsordning kan gennemføres fra' 1. april, når det egentlige ferieår begyn- der. 'Der må blive tale om en ferie- ordning efter statens regler, i hvert fald ikke ringere end disse. Da vort I november 'kunne vi i A/G meddele, at der var udsigt til den første over- enskomst mellem GAS og de private arbejdsgivere i Grønland. I begyn- delsen af december var forbundsfor- mand Odak Olsen li Godthåb for at forhandle med SH(Hs formand, fabri- kant Kaj Naruip om retningsl'inienne for videre forhandlinger, men siden er der ikke hket så forfærdelig meget i .sagen. Spørgsmål om overtidsbetaling og isygelønsbøtaiing er stadig noget åbne. På 'den anden side vil der, efter hvad A/G erfarer, fra 1. april kunne regnes med igangsættelse af en ferie- lønsbetalihg. Sygelønnen vil næppe realiseres efter nye regler før om- kring august, siger Kaj Narup, mens overarbejdsbetalingen formentlig skal 'gennemdrøftes igen, og nye forhand- linger må tages op, så linierne er helt klare på alle 'punkter. Kaj Narup lægger ikke Skjul på, at de private arbejdsgiveres organisation endnu ikke er udbygget i en sådan grad, at den fungerer tilfredsstillende. Arbejdsgiverne vil sandsynligvis være nødsaget #1 at ordne tingene lokalt med GAS, indtil man har ansat en lønnet formand eller forretningsfører, som kan påtage sig administrative op- gaver fuldt ud. EKSTRAKONTNGENT HELE TIDEN — Vi mangler i høj igrad et fast kontor, der kan tage sig af forholdene både med hensyn til GAS-forhandlin- igeme og det øvrige arbejde, siger Kaj Narup fil A/G. Vi har nu over hun- drede medlemmer, men vi råder over så få midler i SHH, at vi så at sige kontingent ikke er baseret på at be- tale % af isygelønsbetaling, må syge- lønnen formentlig betales lokalt af vore medlemmer, selv om det måske var bedst, at det gik gennem SHH. Jeg 'hiar forsøgt at få lavet en syge- lønsordning på forsikringSbasis, men selskaberne i Danmark erklærede, at det dikke kunne lade sig gøre. For ■at lave sygalønsudbefaling på forsik- ringsbasis kræves bl. a. statistikker for sygdomshyppiilgheden iblandt de grønlandske arbejdere og meget alndet. Jeg håber, at vi i løbet af nogle må- neder ikan blive klar til en sygeløns- ordning, og dan vil således .kunne itræde i kraft fra f. eks. 1. august ... — Med tilbagevirkende kraft? — Det vil ikke kunne lade sig gøre, fordi man ikke har nogen oversigt over sygdomsdagetnes antal og beviser for lovlig fravær fra arbejdspladsen. Vore medlemmer er heller ikke til- fredse med, at de ansatte så hurtigt kan få sygeløn udbetalt. Vi er ikke bange for at give stabile arbejdere løn under sygdom, men de mere løst- ansatte er det anderledes med. Næringsbrev til udsendte maa man være For ikke så længe siden kunne man i radioen høre, at GAS i Julianehåb havde udtalt sig om, at alt for mange udsendte håndværkere og funktionæ- rer slog sig ned som lokale nærings- drivende i Grønland. Til denne ud- talelse kunne jeg have lyst til at knytte et par kommentarer. Der findes næppe noget sted, hvor det er så nemt at etablere sig som i Grønland. Erhvervsstøttelån gives i udstrakt grad — ja, selv til noget så uproduktivt som kaffebarer. Den lo- kale mester kan få sine materiale- indkøb financieret gennem GTO. Medens man i Danmark som regel skal stille en bankgaranti på 10 pct. af den samlede tilbudssum, før man får overdraget et stykke tilbuds- arbejde, er der her mulighed for at nøjes med at tilbageholde 10 pct. af enhver udbetaling på det stykke til- budsarbejde, man måtte have fået overdraget. Ligeledes skal visse kate- gorier af arbejder i videst mulig om- fang overlades de lokale mestre, me- dens næppe nogen mester i Danmark under normale forhold er så begun- stiget. Alle disse forhold er naturligvis baseret på at hjælpe den grønlandske befolkning frem, men næppe på, at tidligere udsendte bliver lokale og derved opnår den hjælp og de fordele, som er tiltænkt grønlænderen. Efter min mening burde derfor spørgsmålet om at give næringsbrev til udsendte tages op til snarlig revi- sion. 1h års reglen burde forlænges betydeligt, og muligheden for dispen- sation fra denne regel burde udeluk- kes. Derved hjalp man grønlænderen frem og undgik i vid udstrækning, at den tidligere udsendte formindskede grønlænderen chancen for at begynde for sig selv. C. Berg-Sørensen, Angmagssalik. De er sikker på fopkvalitef i velbe- handlet hårdt træ, tømmer, døre, gulve og isolationsmaterialer, når De køber hos os. uvavfine pisiguvit Kularisångilaf pii- sauvdlumarxigsårtunik pisavdlutit xi- ssungnik mångertunik suliarivdluag- kanik, xuagssugtunik, matunik, na- tigssanik oxorsautigssanigdlo. skal der _ til... Lager af TRÆLAST — TØMMER — kalmarfyr — velbehandlet snedkerifyr. FINERER, danske og udenlandske. BANGKOK TEAK, TABASCO MAHOGNI, JAPANSK EG, PADUAK og andre udenlandske træsorter. EUROPÆISK LØVTRÆ. BØG, EG, ASK og andre danske træsorter. GLATTE DØRE — fionia — vedex. MØBELPLADER — fionia — ge-ge — Spaandex — Bison — Rexboard. KRYDSFINER — birk, bøg, fyr, eg, elm, teak og mahogni. BODEX vandfast — GIPSPLADER. PLASTIKPLADER hervinex — køkkenbordsplader — neoprenlim. PANALUX plasticemaillerede vægplader. TRÆFIBERPLADER — hårde, bløde, perforerede. JUNCKERS BØGEPARKET — fionia parket. GLASULD — ROCKWOOL. Specialitet: AZOBE havnetømmer. TØRRESTUER. Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI M. H. KRAUSE Træ- & Finerhandel A/S, Strandlodsve] 61, København S Telefon Sundby 9505* — Telegramadr.: DRYWOOD Træ I 100 år Langbølge — Mellembølge — Kortbølge — Fiskerbølger Et RADIONETTE produkt Kurér Transi AM Fremstillet med særligt vanskelige modtagerforhold for øje. Bedre transistormodtager til grøn- landske forhold findes ikke. Kvalitet på langdistance UNGASIGSUNUT NÅLAORNIUTIGSSARKIGSOK' Kurér Transi AM nålaorniarfilugtut erKarsautigalu- git suliaK. nålaorutinit transistoriussunit tå- ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerKU- nerussoKångilaK. RADIONETTEmit suliaK pinexarsinauvox - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.