Atuagagdliutit - 09.04.1964, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ....... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ........ kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk. kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane .. kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-_______________________________________________________J
anånanik ikiuissarneK
Katastrofen
i Alaska
Det frygtelige
jordskælv, der
ramte Alaskas
sydlige del
Langfredag om
aftenen har ind-
til nu krævet 178
menneskeliv.
Skaderne opgøres
til 2—3 milliar-
der kroner. Som
billedet viser
blev fiskerbåde
kastet næsten en
kilometer ind på
kysten. Hoved-
byen Anchorage
blev hårdest
ramt. Hele byens
forretnings-
kvarter blev ode-
lagt. Flere mind-
re jordskælv er
fulgt efter det
første, der var
historiens hidtil
kraftigste. Måle-
instrumenterne i
København kun-
ne slet ikke føl-
ge med, da det
kom. USAs rege-
ring vil hjælpe
staten Alaska
økonomisk med
genopbygningen.

Alaskame ajunårujugssuarneK
— tafdlimangortume tangnårtume unukut Alaskap
kujatå'tungåne nunap sajorujugssuarnerane aju-
nårtut måna fikitdlugo 178-iuput. pigissaf aseruanexarfut 2—3 milliarder kr.-nik nalilerneKarsimåput. åssilissame ta-
kuneicarsmauvoK aulisariutit sigssamit 1 km-ingajak timut maligssuarnit KåssuneKarsimassut. igdloxarfit angnerssåt
Anchorage ajutorfiunerpauvoK, igdloxarfiup ilå niuvertarfeKarfik tamarme aseruaneKarame. nunap sajungnerafa må-
na fikitdlugo silarssuarme såkortunerpaussup kingorna angnertungifsunik ardlalingnik nuna sajomgtarpoK. nunap
sajorujugssuarnera ima såkortutigaoK nunap sajungneranik ugtutinif KøbenhavnimTtunif ugforneK ajornardlune agdlåt.
Alaskame aseruassorpagssuif sanaortorKingneKarnigssåine nålagkersuissut USA-mit aningaussanik ikiornexarfugssauput.
Atomkraftværker kan afsalte havvand
J. F. Kujanavigsumik måna anåna-
nik ikiuissarfik nunavtine sulilerpoK.
månamut kalåtdlit arnartait Dan-
markime amaKatimigsut nårtunerup
nalåne ikiorneKarsinaussarsiméngit-
dlat åssigingitsutigut. taimatut suli-
nialemeK kalåtdlit arnat isumavdlu-
arfigeicåt.
tåssaKauna anånanik ikiuissarheK
nunavtinut angnertutigissumik pissa-
riaKartineKarpa. måne anånat uveKå-
ngitsorpagssuit sujunersorneKarnig-
ssaK ikiorneKarnigssardlo pissaria-
Kartipåt. uvdlumikut nunavtine inu-
ngortartut tamarmik 35—40 pct-é u-
verssagåuput. atautsimortariaKarner-
mik ilaKutarigtutdlo misigisimaneK
Kanga kalåliussugut ilisarnautigissar-
put måna igdloKarfingne malungna-
rungnailerpoK, uvdlut nutåt nagsa-
tarisimangmåssuk avdlat pinagit ing-
minuinaK isumagilemeK. mérartårneK
akisoKaoK nunavtinisaoK. utorKartat
KangaunerussoK erngutamingnik pi-
lersuissarsimagaluartut måna taimai-
liornigssamut akigssaKångitdlat.
niviarsiaK nårtulersimassoK orni-
tagssaKångilaK sujunersorneKarfigssa-
J. F. Et kærkomment initiativ er nu
indledt med mødrehjælpens arbejde i
Grønland. Hidtil har de grønlandske
kvinder været afskåret fra den hjælp,
som deres medsøstre i Danmark får
gennem mødrehjælpen. De grønland-
ske kvinder stiller store forventninger
til mødrehjælpsarbejdet.
Hvis der er behov for mødrehjæl-
pen, så er det i Grønnland. De mange
ugifte mødre heroppe trænger til råd
og hjælp. I dagens Grønland sker de
35—40 pct. af alle fødsler uden for
ægteskabet. Enlige mødre har det
hårdt i Grønland. Det sammenhold og
familiefølelse, som tidligere kendeteg-
nede det grønlandske folk, findes ikke
mere i de større byer. Hvad-kommer-
det-mig-ved-mentaliteten breder sig i
kølvandet af den nye tid. Det er dyrt
at sætte børn i verden også i Grøn-
land. Bedsteforældre, som tidligere
tog sig af børnene, har i dag ikke råd
til at sørge for deres børnebørn.
En ung pige, som er blevet gravid,
har ingen steder at gå hen, hvor hun
kan søge råd og vejledning. Mange
piger i byerne er tilflyttere uden
slægtninge eller et ordentlig sted at
bo. Boligproblemet er stort i de grøn-
landske byer. Adskillige gange hører
man om tilfælde, hvor den vordende
moder ikke engang kender efternav-
net eller adressen på barnefaderen.
Det er sandelig ikke let at være i den
pågældende piges sted. Man må be-
undre disse pigers psykiske styrke.
Dyrere at rejse
med kystskibene
Med virkning fra 1. april er billet-
priserne forhøjet for kysttrafikkens
vedkommende, mens de øvrige billet-
takster er uændrede. Prisen for ka-
hytsplads i kysttrafikken er steget med
10 procent, fra 50 øre til 55 øre pr. sø-
mil, og nu skal man betale kosten om
bord særskilt, hvorfor kystbillet på
kahytsklasse fremtidig kun omfatter
køjeplads om bord.
For dæksklassen forhøjes taksten
med 20 procent, fra 20 øre til 25 øre
pr. sømil. Samtidig har KGH annulle-
ret bestemmelsen om, at passagerer
kan leje køjetøj på kystskibene for et
mindre beløb. Interesserede må frem-
tidig leje sig en kahyt.
KGH begrunder billetforhøjelserne
med almindelige omkostningsstignin-
ger, bl. a. stigende lønninger. Kyst-
farten giver i forvejen underskud, og
forhøjelsen var nødvendig, hvis ikke
dette underskud skal stige yderligere.
minik ilitsersorneKarfigssaminigdlo.
igdloKarfingne nivissat ilarpagssue
nugtertuput ilagissaKångitsut ilua-
migdlo inigssaKångitsut. nunavtine
igdloKarfingne inigssaileKineK ang-
nertoKaoK. ardlaleriardluta tusartar-
pugut ernissugssat ilaisa mérKap a-
ngutåta kinguliaKutå sumivfialunit
nalugåt. taimatut atugaKåsavdlune o-
KitsuinåuséngeKaoK. nivissat tamåko
isumamikut nukigtussusé tupigusuti-
ginångitsungitdlat, avdlamiussuguni-
me tåssa pugtagsinaussåsagaluarpåt.
uvilingnutaoK anånanik ikiuissarfik
pingåruteKåsaKaoK. nunarput mérar-
tårtoKarfioKaoK. uvigdlit sujunersor-
neKarnigssamik ilitsersorneKarnigssa-
migdlo norKaigaluartut kissigtarput
nakorsiarnigssamut, nakorsåme amat
måne ikigtuinaungmata.
månale ernissugssat toririgsisimav-
dlutik anånanik ikiuissarfingmukar-
sinångorput, pissariaKartitsinertik nå-
per tordlugo su j unersorneKåsa vdlutik
ilitsersomeKåsavdlutigdlo. anånanik
ikiuissalerneK nunavtine sujumut
autdlariameruvoK pingåruteKartoK,
tamatigutdlo tapersersortariaKartoK.
Havde det været i andre lande, havde
disse ulykkelige mødre simpelthen
givet op.
Også for gifte mødre vil mødre-
hjælpens arbejde få den største be-
tydning. Grønland er de mange føds-
lers land. Gifte kvinder, som ellers
kunne tænke sig at søge vejledning
og råd, generer sig for at gå til læge.
Der findes jo ikke så mange kvinde-
lige læger heroppe.
Men nu kan vordende mødre trygt
gå hen til mødrehjælpen og få den
hjælp og vejledning, som de har krav
på. Mødrehjælpen i Grønland er et
betydningsfuldt skridt fremad. Det
arbejde, som mødrehjælpen har star-
tet, fortjener al mulig støtte.
Navnlig navne
Skibskonstruktør Carl Broberg,
Burmeister & Wain, er tildelt ridder-
korset af Dannebrog. Hr. Broberg har
i mange år virket som formand for
grønlænderforeningen i København
og har i årenes løb øvet stor indsats
blandt sine landsmænd, der opholder
sig i Danmark. Hr. Broberg er den
første grønlænder, der har kunnet
klare sig i Danmark uden tilknytning
til grønlandsadministrationen.
umiarssuarnik titartaissartoK Carl
Broberg, umiarssualiorfigssuarme
Burmeister & Wainime atorfeKartoK
sarKarmiulemeKarpoK ridder af Dan-
nebrogimik. hr. Broberg ukiorpagssu-
arne sulisimavoK peKatigingne Ka-
låtdline sujuligtaissutut, ukiutdlo i-
ngerdlanerane kalåleKatiminut ava-
lagsimassunut suniuteKarsimaKalune.
Carl Broberg kalåtdlit, nunavtine i-
ngerdlatsissoKarfingmut atanatik,
Danmarkime napasinausimassut su-
jugdlersaråt.
☆ ☆ ☆
Handelschef Jens Friis, Godthåb,
er udnævnt til handelschef i 23. løn-
ningsklasse.
niuvertOK Jens Friis, Nuk, niuver-
tut angnertut atorfinigtineKarpoK 23.
lønningsklassime akigssauteKåsavdlu-
Atomenergien kan ikke alene blive
et værdifuldt tilskud til udviklings-
landenes krafproduktion. Reaktorerne
vil også samtidig kunne afsalte hav-
vand, noget, der vil kunne få stor
betydning for mange lande. Dette op-
lystes på en ekspertsammenkomst,
der fornylig arrangeredes i Wien af
Den internationale Atomenergi-Orga-
nisation, IAEA.
Eksperterne er enige om, at den
bedste metode til afsaltning af hav-
vand ved hjælp af kerneenergi er de-
stillation. Alt, hvad der behøves til
destillation, er damp med meget lavt
tryk, og dette kan en reaktor let pro-
ducere. Anlæg vil kunne bygges for
et af formålene eller for dem begge.
Et anlæg med dobbeltproduktion er
imidlertid mere økonomisk, såfremt
det drives af kerneenergi.
Det er i øjeblikket teknisk muligt
— ukupungoK
Håndværker Jakob Berthelsen,
Holsteinsborg, håndværker Mathias
Larsen, Holsteinsborg, håndværker
Lars Themothæussen, K’utdligssat og
overtelegrafist Nikolaj Kleist, K’ut-
dligssat, havde alle den 1. april 25 års
jubilæum i statens tjeneste.
Jakob Berthelsen, Sisimiut, Mathias
Larsen, Sisimiut, Lars Themothæus-
sen, K’utdligssat åma Nikolaj Kleist,
K’utdligssat aprilip 1-iåne atorfing-
mingne ukiut 25-ngordlugit nagdliu-
torsiorput.
☆ ☆ ☆
Kæmnerassistent Erik Lykkeskov,
Holsteinsborg, og kæmnerassistent
Jens Einar Nielsen, Egedesminde, er
udnævnt til overassistenter ved kæm-
nerinstitutionen i Grønland.
kæmnerassistent Erik Lykkeskov,
Sisimiut åma kæmnerassistent Jens
Einar Nielsen, Ausiait, kæmnereKar-
fingme overassistentingortineKarput.
☆ ☆ ☆
Føreren af landshøvdingens rejse-
båd „H. J. Rink", Marius Brandt,
Godthåb, har i Danmark bestået ek-
samen til sætteskipper af 1. grad.
landshøvdingip angatdlatåne „H. J.
Rink“ime nålagaussoK, Marius Brandt,
Nuk, Danmarkime soraerumérdlune
angussivoK sætterskipper 1. gradimik.
at bygge destillations-anlæg bestående
af en eller flere enheder med en kapa-
citet af 45 millioner liter vand pr. en-
hed om dagen. Større enheder ville
være økonomisk fordelagtigere.
Det uderstreges, at selv om reak-
torerne kan anvendes til afsaltning
af havvand til brug i industrier eller
husholdninger, giver de nuværende
eller planlagte processer ikke mulig-
hed for at fremstille vand til over-
rislingsformål til økonomisk forsvar-
lige priser, ikke engang i store kvanti-
teter.
I udviklingslandenes tørre områder
vil vandkraftanlæg antagelig kunne
producere elektricitet til lavere pri-
ser end dem, der nu gælder for diesel-
anlæg. Myndighederne ville kunne an-
vende besparelserne til subsidiering
af det vand, der fremstilles, og efter-
som vandpriserne synker, bliver det
muligt at destribuere mere vand for
disse subsidier.
Ekspertmødet anbefalede bl. a.
IAEA, at man hellere burde plan-
lægge anlæg for et ihelt område, der
fuldstændig eller delvis er ørken, end
for enkelte isolerede centraler. Hvor
disse områder strækker sig over
grænser, bør de pågældende lande op-
muntres til samarbejde.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren.

10 STK. KR. 3,90
&EVINRUDE
TIL JAGT . FISKERI OG TRANSPORT
Over 50 års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer garanterer for EVINRUDE’s
gennemtænkte konstruktion.
Der er 14 størrelser fra 3—90 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den
hårdeste saltvandstæring. Alle undervands-
dele er af rustfrit stål. Alle drivaksellejer
er belagt med hårdt chrom.
2 års garanti. Altid reservedele på lager.
3 hk fra kr. 1100,- 28 - - - 4150,-
5*/t - - - 2120,- 40 - - - 4800,-
9‘/* - - - 2970,- 60 - - - 7135,-
15 - - - 3145,- 75 - - - 8225,-
18 - - - 3400,- 90 - - - 10.025,-
excl. oms.
autdlainiarnermut, aulisarnermut
agssartuinermutdlo
ukiut 50 sivnerdlugit misiligtagkat tungavigalugit EVINRUDE
tatigissagssauvdlualersimavoK atortue tamarmik erxarsautigiv-
dluagaungmata. åssigingitsunik såkortussusigdlit 14-iuput 3—90
hk-gdlit.
motorit ikutagkat EVINRUDE taratsumut akiutuput. imap
iluanitugssartai tamarmik sisåuput mångertornineK ajortut.
drivakselléjé chromimit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk
ugpernaKusigauvoK. kingorårtigssat tamarmik piginexarput.
9‘/t hk.
Importør
Axel Ketner
København
Forhandles overalt på Grønland — Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo pineKarsinåuput
Skriv efter brochure — brochurenik piniarniarit
OLES Autoriseret forhandler af
VAREHUS EVINRUDE
GODTHÅB
Reparationer udføres
Mødrehjælpen i Grønland
13