Atuagagdliutit - 09.04.1964, Blaðsíða 12

Prognosen om 80 fods
både er overdrevet -
Det er med stor forundring, at jeg
læser de forskellige indlæg i Grøn-
landsposten vedrørende det grøn-
landiSke fiskeri samt investeringer i
dette. I nr. 3 kar fabriksleder E.
Munch Ellingsen fremsat den ide, at
80 fods både er det eneste rigtige, og
ligeledes har han lavet en opstilling
over fangst og Æorrentniingsmuliighed.
Dette ser meget rosenrødt ud, og jeg
kan tænke mig, lat der vil være flere
fiskere, der på grundlag af dette vil
anskaffe sig 80 fods fiskeskibe. Hvad
.størrelsen angår vil jeg lade sagkund-
skaben råde, men jeg tror, at 80 fods
både klarer .sig dige .så dårligt på
bankerne som 40—45 fods både, når
der først er tale om overisning. Det
vil i storm og frost være umuligt af
arbejde .på åbent dæk. Dette vises
tydeligt ved, at nordmænd og færin-
ger holder sig væk fra de grønlandske
fiskebanker i de værste vintermåné-
der. Indtil nu er indelukkede hæk-
trawlere, hvor næsten alt arbejde
foregår under dæk, dét eneste rig-
tige.
I kraft af en halv snes års nær kon-
takt med nordke og færøske line-
fiskere samt færøske småbådsfiskere,
vil jeg ikomme .med et par kommen-
tarer til Muinch Ellingsens beregnin-
ger i ovennævnte .nummer af Grøn-
laodsposten:
1. Momch Ellingsen beregner 220 fi-
skedage om året. Dette tal vil aldrig
kunne overholdes. Skibet skal losse
mindst én .gang om ugen og ligeledes
have is og forsyninger ind, et arbejde
der kræver mindst 2 dage, selv med
god service. Her er allerede et fradrag
.på 100 dage. Dernæst er der noget,
AKTIESELSKABET
BEAUVAIS
Kgl. Hofleverandør
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaicaut, akikexalutik
pissaréKalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaKait!
der hedder hviledage, som selv en fi-
sker har krav på og kan — uden at
han er doven — sættes til 55 dage.
Uforudsete reparationer samt årlig
hakning må også tages i betragtning
og kan sættes til 30 dage. Til slut kan
vi uden at overdrive fratrække 30
dage årligt, hvor det på grund af vej-
ret er umuligt 'at drive fiskeri, og
selv for en 80 fods båd. Med alle
disse nødvendige fradrag kommer vi
med på 150 fiskedage om året, élier
ca. % af hvad Muinoh Ellingsen me-
ner.
2. Muinch Ellingsen beregner, at li-
neslkibet Skal fiske 10 tons dagligt.
Dette er helt fantastisk. Kendsgernin-
gen er, at -norske og færøske line-
skiibe med dobbelt iså stor besætning
(ca. 25 mand) sjældent kommer over
6 tons rå fisk dagligt i gennemsnit,
og dette endda .i den bedste sæson.
Lad os blive ved jorden og endda
regne med, at en båd ipå 80 fod kan
fange 5 tons råfisk dagligt. Vi får så
en ånsfangst på 750 tons. Dette er oa.
en trediedel af, hvad Muinch Bllimg-
sen regner med. Men jeg itror, at det
.skal være en dygtig og energisk fi-
sker til at klare dette kvantum. Ren-
tabiliteten og lønning til mandskab
Ikan man så beregne ud fra oven-
nævnte kvantum.
3. Der bliver også nævnt den dår-
lige eller helt manglende service over
for fiskeren. Her er et .punkt, der
kræver 100 procents indsats. Og dette
skal ske, inden der investeres for
mange penge d skibe og lignende.
Hvis dette ikke sker, går ialt i va-
sken, også -den grønlandske fiskers
'tillid og tålmodighed. Fiskeren her-
oppe er geninem mange år blevet vant
til manglen på service fra handelens
og GTOs side.
Da den nye fabrik i Godthåb blev
bygget, stillede den grønlandske fi-
sker store forventninger til forbed-
ring af landingsforholdene. Når -man
i dag taler med en grønlandsk fisker,
klager han ikke over olieforsyningen
eller reparationsbesværligheder, men
over, at det tager for lang tid af
'komme .af .med fisken. Ved selvsyn
kavåjat pérfarniaruk
takutiniåsavat
ANGLI RESPI
Angli Respi-nik ilugdliuteKaKau-
gut — Kalipauiit nufåi Kungasiata
ulinganere Karajugfui (ngigigsut-
diunii! Angli Respi ilugdliuvoK
iluserigsoK aforuminartordlo, a-
ngutif atissanik pingårtitsissut
piumanerussartagåt. misugfaufi-
nardlugo errortariaK, panilerfor-
tartoK, manigsartariaKangifsoK..
Vi har i stribevis af nye Angli Respi
skjorter - nye farver og med rund el-
ler spids flipfacon I Angli Respi er den
elegante og nemme skjorte, vore mode-
bevidste kunder foretrækker. Kræver
kun skyllevask, er hurtigtørrende, selv-
strygende og ventilationsvævet...
har jeg konstateret, at hver eneste
fisk, der er blevet landet ved Godt-
håb Fiskeindustri blev vendt og dre-
jet for om muligt af finde en fejl.
Denne proces tager ialt for lang tid og
igår ud over en samvittighedsfuld fi-
sker, der behandler sin fisk rigtigt.
Det er i orden, at grønlandske fiskere
isfcal lære at behandle fisken rigtigt.
Men det må ikke gå ud over produk-
tionen og intensivitet. Man bliver -nu
engang dikke mester fra den ene diag
til den anden. Når man kender de
forskellige fiskere, .kan man godt
nøjes med at tage .stikprøver, og så-
fremt det skulle vise sig af være nød-
vendigt, ikain imam påtale eventuelle
mangler. I gentagelsestilfælde kam
man .så mægte at modtage lasten. Dette
vil så straffe eller -ramme rette ved-
kommende. Den langsomme sortering
og 'kasiserimg .af fisk må uden tvivl
tage modet fra fiskeren.
Dette indlæg er skrevet til forsvar
for -den .grønlandske fisker. Jeg me-
ner, at den grønlandske fisker -om
in-agle år vil blive stemplet som -ikke
ihærdig nok, såfremt der stilles for-
ventninger til fangst efter Munc-h El-
lingsems prognose, hvilket ikke kan
lade sig praktisere.
Jeg vil, som Munch Ellingsen, be-
mærke, at fremsatte synspunkter er
mine private og ikke vedrører firmaet,
hvor jeg er ansat.
Egon Jørgensen
Færingehavn
At være eller
At være en grønlænder eller ikke
-at være grønlænder, at have samme
'eller ikke at have samme løn som en
dansker, får en til -af tænke på meget
-andet. I disse dage fejrer man mindet
om Shakespeare såvel gennem bøger
-og 'teater. I København spilder man
.hans iSkuespil Julius -Cæsar på Det
kongelige Teater. „At være eller ikke
at være, det er spørgsmålet" står i
Skuespillet Handlet. I denne tid, hvor
mange diskussioner om Grønland
svirrer om hovedet på en, har man
-svært ved at glemme .følgende replik-
skifte, .der er skrivøt -af franskman-
den Jaques Prévert:
Læreren: Elev Hamlet!
Elev Hamlet (farer op): ... hva’
.. hv-a’ ... undskyld ... hvad sker
der ... hvad er der ... hvad er det?
Læreren (misfornøjet): Kan du ikke
svare „her!" ligesom >alle? Nu har
jeg nok af det, du er endnu i skyerne
(du sover).
Elev Hamlet: At være eller ikke at
være i Skyerne!
Læreren: Så er det nok. Ikke så
.meget med ophævelser. Og bøj nu ud-
sagnsordet at være for mig ligesom
alle, det er alt, hvad jeg beder dig
om.
Elev Hamlet: To be ... (= at være
på enigelslk).
Grønlandske helligdage
Mon 'ikke det smart er på tide, at
ordningen vedrørende de særlige
grønlandske helligdage 'bliver taget
op til revision. Er disse helligdage ikke
et levn fra „Kolonitiden", som mange
ønsker på så lang afstand som mu-
lig? Bør -disse helligdage ikke stryges?
Baggrunden for mit spørgsmål er
larbejd-sfriheden på disse helligdage.
For lokale er -det ganske ligetil. Det
er fridage, -men for udsendte har vi
jo denne valne bestemmelse, isom fin-
des ud trykt i et officielt cirkulære:
“Der ikan .gives fri i det omfang tje-
nesten tillader det."
Det er -altså op til den enkelte in-
stitutionsleder, hvordan han vil for-
tolke dette, og det giver hver gang
-anledning til irritation og utilfreds-
hed. Nogle Ikan holde fri, andre -skal
arbejde. Den -efter min mening bedste
løsning ville være at stryge de sær-
lige grønlandske .helligdage. Kan det
ikke gennemføres, må vi så ikke bede
om .en klar formulering af spørgsmå-
let vedrørende udsendte. Enten: Alle
udsendte skal arbejde på de særlige
grønlandske helligdage.
Eller: Alle holder fri.
Det kunne interessere mig og sik-
kert flere at høre, hvad andre — og
.genne de kompetente myndigheder —
mener om sagen.
Gunner Ankjærgaard
Egedesminde
ikke at være!
Læreren: På fransk, væ’r så venlig,
ligesom alle.
Elev Hamlet: Godt, Herr. (Han
bøjer):
Jeg er .eller jeg er ikke
Du er eller du er ikke
Han er eller han er -ikke
Vi er eller vi er ikke ...
Læreren (yderst misfornøjet):
Det er -dig, isom ikke har forstået
noget, kære ven!
Elev H-amlet: Det er rigtigt, herr
-lærer. Jeg er „hvor" jeg er ikke og,
i grunden, ved nærmere eftertanke,
at være „hvor" ikke at være. Det er
måske også 'spørgsmålet.
Det er direkte komisk, når man læ-
ser -dat for første gang. Simpelthen
fordi, man ‘ikke opfatter meningen.
Men ved senere overvejelse får re-
plikskiftet et helt 'andet perspektiv,
som man efter min mening lader læ-
seren selv være ene om at løse. Prov-
sten skrev i. eks.: Det, det drejer
sig om for mig, er det ganske enkle:
at være eller ikke at være! At kunne
få lov til at være en præst eller ikke,
at kunne få lov og at kunne få mu-
lighed -for at føle et fællesskab, der
går på tværs af skillelinjen d-ansk-
grønl-andSk, eller ej.
Sorø, marts 1964.
Kristian Olsen.
Navnlig navne — ukupungoK
Bødker Jakob Wille, Upernavik
havde 40 års jubilæum den 1. april.
Den dygtige bødker havde stået i lære
hos Hendrik Olsen.
nåpaja Jakob Wille, Upernavik ator-
feKarnermine ukiut 40-ngordlugit nag-
dliutorsiorpoK aprilip 1-iåne. nåpajau-
vok plkorigsoK iliniartmeKarpordlo
Hendrik Olsenimit.
Den ældste indbygger i Eitalugår-
ssuit fru Dorthea Abeisen, fyldte 75
år, den 14. marts.
EKalugårssungne utorKaunerssau-
ssok fru Dorthea Abeisen martsip 14-
iåne inuvigsiorpoK 75-inik ukioicaler-
dlune.
Fanger John Frederiksen, Arsuk,
fyldte 80 år den 30. marts.
piniartOK John Frederiksen, Arsuk,
martsip 30-åne 80-ilivoK.
Overkateket Eli Olsen, Arsuk, fejre-
de 50 års fødselsdag den 5. april.
ajoKiuneK Eli Olsen, Arsuk, aprilip
5-iåne 50-inik ukioKalerpoK.
Formand Jakob Abeisen, Nanortalik
havde 30 års jubilæum den 1. april.
Samme dag fejrede han og fru Thora
Abeisen 35 års bryllupsdag. Fru Thora
Abeisen er jordemoder, uddannet i
Danmark. Hun har virket som jorde-
moder i mange år. Jakob og Thora
Abeisen er forældre til oplysnings-
konsulent Marius Abeisen.
formand Jakob Abeisen, Nanortalik,
ukiut 30-ngordlugit nagdliutorsiorpoK
aprilip 1-iåne. uvdloK tåuna åma nu-
lilo Thora Abeisen åiparingnermingne
ukiut 35-ngordlugit kativfigsiorput.
Thora Abeisen jumujuvoK Danmarki-
me iliniarsimassoK ukiorpagssuarnilo
sulisimassoK. Jakob åma Thora Abel-
senip erneråt Kåumarsainerme pissor-
taK Marius Abeisen.
12