Atuagagdliutit - 27.08.1964, Blaðsíða 20

TEKNIK 09 VIDENSK
teknik ilisimatusarnerdlo
nakorsångortarumårtut inuit
pernigsut ilisimanerusavait
atuartitsinerup pitsaunerussumik ingerdlåneKarnigsså angu-
niarneKartoK.
EBBE MØRKimit
København (RB-special)
kineserit Kanga nakorsatik akilertarpait perKigkångamik, nåparsimalerånga-
migdle akilisaertardlugit. taimailiortarneK tupingnakulugpox — Danmarkime
nåparsimalernigssaK sitdlimavfiginiardlugo akilivfiussartume. tamatumunå-
kutdle erssersineKarpoK nakorsat ilarpagssuisa anguniagaugaluat una: nakor-
sat inuit perKigsxttisaga.it, nåparsimassunik nakorsaunermingnut taorsiutdlugo.
avdlatut oKautigalugo nakorsagssa-
mut iliniartut iliniarnerussariaKarpåt
inuit nåpatsailineKarnigssåt — nåpat-
sailinerme atorsinaussut KanoK pingå-
ruteKartiginerat Kanganit ilisimaneru-
ssariaKardlugo — amalo inunermut
tungassut ilisimassaKarfiginerussaria-
Kardlugit.
nakorsauneK, dr. med. Brynjulf
Strandberg, Københavnip amtiata nå-
parsimaviane Gentoftimitume nakor-
saunerussoK, atautsiméKatausimav-
dlune uterKåmersimavoK — atautsi-
minerme erKartorneKarsimavdlutik
matuma Kulåne taineKartut. nunat 26
autdlartitait katitdlutik 28-ussut a-
tautsiméKatausimåput FN-ip ingmi-
kortortåta silarssuarme tamarme
perKingnigssåkut KutdlersaKarfiup
WHO-p Nancyme, Frankrigimttume,
atautsimititsinerane.
nakorsångorniartut inuit
atugåinik ilisimassakiput
inusugtut nakorsagssamut ili-
niartut iliniarnertungorniartut a-
tuarfinit iliniarnertut atuarfinut
pigajugput nunamingne inunerup
OKilisaivigineKarneranut tungassu-
nik perKingnigssamigdlo sulivfing-
nik iluamik ilisimassaKaratik, na-
korsauneK OKarpoK, imalo nangig-
dlune: — ndparsimassut inuner-
mingne atugåinut tungassunik ili-
simassaKångineK pissutigalugo na-
korsamut iliniartoK iliniarnermine
inerångame sulilerångamilo ajor-
nartorsiuteKartarpoK. nunane Eu-
ropamitune amerdlanerne tamatu-
ma pingåruteKarnera atuartitsi-
nermut ilånguneKångitsortarpoK,
pingåruteKångitsutut issiginenar-
tarame.
inuit nåparsimalinginigssåt angu-
niardlugo sulineK måna tikitdlugo tå-
ssausimavoK mérKat nåpautåinik mér-
Katdlo penrissusiånik iliniartitsineK.
tamånale nåmancajångilaK. inuit 18-
init 60-inut ukiugdlit inugtaussunik
napatitsissussutut OKautigissariaKar-
tut ingmingnut napatinaratik åmå-
taoK 18 inordlugit 60-itdlo sivnerdlu-
git ukiulingnik napatitsissugamik nå-
parnavérsårnigssamik tungåtigut su-
livfigissariaKarputaoK. utorKait ilua-
mik suliaKångitsut amerdliartuinar-
titdlugit inugtaussunut 18-init 60-inut
ukiulingnut piumassarineKartut ag-
dliartorput. taimaingmat napatitsissut
sapingisamik perKigsunigssåt nukig-
tujunigssåtdlo sulissutigissariaKarpoK.
tamåna anguneicåsagpat suniuteKar-
dluartumik iliortoKartariaKarpoK. nå-
parsimassutaoK sulilerKigsinaunigssåt
anguniardlugo sungiusarneKarnerat
pingåruteKartoruj ugssuvoK. nåparsi-
mavingne matuma kingorna atome-
Kartugssane suliagssat angnertoKissut
nåmagsisinauj umavdlugit nåparsima-
ssut sapingisamik amerdlasut perKig-
sutut sulerKilernigssånut sungiusarta-
riaKarput, nåparsimavingnit anger-
dlarnermik kingorna ingmingnut na-
patisinauniåsangmata.
pernigsunik påsiniaineK
nåparsimalersitsinavérsårsinauju-
mavdlutik nakorsat inOp pernigsup
KanoK itunera ilisimarKigsårtariaKar-
påt; Europamile nakorsångorniartut
ikingnerpåt kisimik ilisimavåt inuit
sulissut pei'Kingnerånut sut pissutau-
ssarnersut — suniuteKartarnersut.
inuit perKigsut pissusigssamigsor-
tutdlo ilisimassaKarfigivdluarnigssåt
KanoK pingåruteKartigissoK Sovjet-
unionime Kangale ilisimårineKarsima-
vok, nakorsauneK Strandberg nangig-
poK. Nancyme atautsiminerme OKalu-
giautit soKutiginarnerpåt ilagåt rxlsit
ilisimatuata Petrovip OKalugiautå. ili-
simatup OKalugtuarå Moskvame ilisi-
matusarfik inungnut pernigsunut tu-
ngassuinavingnik ilisimatusarfiussoK.
KularutigssåungilaK nunane avdlar-
pagssuarne taimatut ilisimatusarnig-
ssaxc pingåruteKartorujugssusassoK.
nakorsångorniardlutik iliniartut ili—
simaterKigsårneKartarput KanoK ilior-
nermikut påsisinauneråt nåparsima-
ssup aua taKaine såkortuvatdlåmik
naKitsineKartoK. ilisimaneKångilardle
inuit perKigsut auisa taKaine naKitsi-
neK KanoK agtigissumik avdlångorar-
De studerende bør med andre ord
lære mere om den forebyggende me-
dicins betydning og med henblik her-
på have et større kendskab til det
praktiske liv.
Overlæge, dr. med. Brynjulf Strand-
berg, Københavns Amtssygehus i
Gentofte, er netop vendt hjem fra en
konference, hvor disse tanker blev
drøftet. Der var 28 deltagere fra 26
lande i dette seminar, som verdens-
sundhedsorganisationen WHO havde
arrangeret i Nancy i Frankrig.
RINGE KENDSKAB TIL DET
PRAKTISKE LIV
De unge, som vælger det medi-
cinske studium, siger overlægen,
går som regel lige fra gymnasiet
til universitetet uden at stifte be-
kendtskab med landets sociale
struktur eller sundhedsorganisa-
tionemes funktioner. Denne man-
gel på viden om patienternes gøren
og laden i det praktiske liv kan
skabe vanskeligheder for den læge-
studerende den dag, da han er
færdig og skal til at praktisere.
Det gælder de fleste europæiske
lande, at man overser betydningen
af undervisning i det, man kalder
forebyggende og social medicin.
Hidtil har det forebyggende arbejde
været begrænset til læren om børne-
sygdomme og børnesundhed, men det
er langt fra nok. Gruppen mellem 18
og 60 år, der må siges at være den
bærende i samfundet, fordi den for-
uden sig selv også har forpligtelser
over for grupperne under 18 og over
60 år, må med. Efterhånden som an-
tallet af ældre og forholdsvis upro-
sinaunersoK. ilisimaneKarportaoK inuit
kiagtoru j ugssuarme sulisinaussut,
inuitdle timaisa sungiussiartortarne-
rånut tungassut KaKutiguinaK ilisima-
neKartarput. ardlalingnik taimainga-
j agtunik åssersutigssaKarslnauvoK.
Jugoslaviame atuartitsineK
nakorsångorniardlutik atuartut ili-
simassaKarnerulersinaunerat misilig-
tagaKarnerulersinauneratdlo Jugosla-
viamit pitsaunerpåmik åssersutigssa-
KartineKarpoK. atautsimitunut takuti-
neKarpoK filme ersserKivigsumik taku-
titsissoK j ugoslaviamiut iliniarnertut
inugtaussunut iliniarnermik kingorna
perKigsutiniagagssamingnut KanoK a-
téssuteKartiginerånik. iliniarnertut
aussame atuångivfeKarnermingne ar-
dlalikutårdlutik nunat ilåine åssigi-
ngitsunitarput Kåumat atauseK uni-
ngaortardlutik taimalo inuit åssigi-
ngitsunik inutigssarsiutigdlit, sordlo
augtitagssarsiortut, sulivfigssuarne
sulissut naussorigsaissutdlo KanoK
inunersut påsiniartardlugit. inuit åssi-
gingitsorpagssuarnik suliagdlit iliniar-
nertunit najorneKartarput, najugka-
mingne nakorsat nåparsimassunik ta-
kuniaigångata ilagissardlugit taimalo
nåparsimassup atugai sunersut påsi-
ssardlugit. mingnerungitsumik nåpar-
simassup sumik nåpauteKamerata på-
siniarneKarnerane pingårutilerujug-
ssQvok nåparsimassup inunermine a-
tugai tamaisa ilisimarKigsåsavdlugit.
WHO-mit nalunaerut
nakorsångorniardlutik atuartut nå-
parsimalinginigssaK pivdlugo KanoK
iliortariaKarnerånik iliniartitsinigssap
pissariaKåssusia erssersiniardlugo
duktive mennesker stiger, skærpes
kravene til denne bærende gruppe.
Derfor må man bestræbe sig på at
gøre den så sund og stærk som over-
hovedet mulig, og det kan kun ske
ved en effektiv, forebyggende virk-
somhed. Genoptræningen af de syge
er også af største vigtighed. For at
kunne klare det akutte pres på frem-
tidens hospitaler, må så mange patien-
ter som overhovedet muligt revali-
deres, så de kan klare sig uden for
afdelingerne.
STUDIUM AF DE RASKE
For at kunne forebygge, må lægerne
have et fuldkomment kendskab til det
raske menneske, men de færreste
europæiske lægestuderende ved, hvil-
ke faktorer, der influerer på de nor-
male menneskers helbred ude i det
praktiske liv.
I Sovjetunionen har man længe er-
kendt nødvendigheden af et indgiende
kendskab til det raske og normale
menneske, fortæller overlæge Strand-
berg videre. Et af de mest interessante
foredrag på seminaret i Nancy blev
holdt af den sovjetiske professor
Petrov. Han fortalte om et videnska-
beligt institut i Moskva, der udeluk-
kende beskæftiger sig med at udforske
det normale menneske. Der er ingen
tvivl om, at noget tilsvarende må
praktiseres i mange andre lande.
De medicin-studerende får meget
nøje at vide, hvordan de kan konsta-
tere, at en patient har for højt blod-
tryk, men man ved ikke, hvor meget
det normale menneskes blodtryk kan
variere. Man ved også, at mennesker
kan arbejde under meget høje tempe-
Nancyme atautsimltut nalunaerutigi-
gatdlagkamingnik sarKumiussaKarput.
nalunaerume inåssutigineKarpoK nu-
nane atausiåkåne perKingnigssamut
tungassunut ministeriaKarfit Kutdler-
saKarfitdlunit ilfniartitsinigssaK isu-
magisagåt. ukiup agfå Kångiugpat na-
lunaerutivik Europame nunat FN-ip
perKingnigssåkut KutdlersaKarfianut
suleKataussut OKartugssautitåinut tu-
niuneKartugssaK inersimåsaoK. tama-
tuma kingorna nunane atausiåkåne
perKingnigssåkut KutdlersaKarfingnit
iliniarnertut atuarfinut inåssutigine-
KåsagunarpoK erKartorneKartutut a-
tuartitsissoKalerKuvdlugo, atuartitsi-
nigssavdle ingerdlåneKarnigsså ili-
niarnertut atuarfisa nangminérdlutik
aulaj angi vigissagssaråt.
—• eruartugkåka Europame nunane
amerdlanerne atortiniartariaKarput,
nakorsauneK Strandberg OKarpoK. nu-
nat sorssungnerssup kingorna iliniar-
nertut atuarfinik sanaortorKigtaria-
Karsimassut sordlo Polen Jugoslavialo
atuartitsinerme erKartomeKartume a-
ngussaKarnerpausimdput. nunane tåu-
kunane påsineKarsimavoK ajorung-
naersainigssamut taorsiutdlugo nå-
parsimalersitsinavérsårnigssaK KanoK
pingåruteKartigissoK. iliniarnertut a-
tuarfe Kangale atasimassut kangånit-
dlo atuartitseriautsimingnik inger-
dlatsinartut atuartitsinerisa nutåmik
årnigssuniarnere ajornartorsiorfiu-
nerpåuput, erKartorneKartordle pi-
ngåruteKaKingmat neriutigissariaKar-
poK iliniarnertut atuarfine tamane a-
torneKalerumårtoK.
raturer, men om de menneskelige til-
pasningsorganismer ved man sjældent
ret meget. Tilsvarende eksempler kan
findes på mange andre områder.
JUGOSLAVISK UNDERVISNING
Et af de bedste eksempler på, hvor-
dan lægestuderende kan få mere prak-
tisk viden og erfaring, kom fra Jugo-
slavien. På seminaret blev der vist en
film, der meget nøje beskrev, hvordan
de jugoslaviske studenter bringes i
kontakt med det samfund og de men-
nesker, hvis sundhed de efter endt
studium skal være med til at bevare.
Studenterne kom i deres sommerferie
holdvis ud til forskellige lokalområder
i landet, hvor de opholdt sig en måned
og fulgte befolkningens levevis i
mine-, industri- og landbrugsdistrik-
ter. Studenterne oplevede mange for-
skellige arbejdsforhold, og de fulgte
de lokale læger på sygebesøg efter at
have stiftet bekendtskab med de syges
omgivelser. Ikke mindst for diagno-
sticeringen betyder det meget at ken-
de disse forhold til bunds.
WHO-RAPPORTEN
I Nancy blev der udarbejdet en
foreløbig rapport om nødvendigheden
af undervisning i forebyggende medi-
cin ved de lægevidenskabelige fakul-
teter. I rapporten henstilles det, at de
enkelte landes sundhedsministerier el-
ler sundhedsstyrelser tager spørgsmå-
let op. I løbet af et halvt år vil den
endelige rapport til myndighederne i
de europæiske WHO-lande være fær-
dig. Der kan herefter ventes henstil-
linger fra hvert lands sundhedsstyrel-
ser til universiteterne, der så selv af-
gør, hvordan de vil løse spørgsmålet.
— De forhold, jeg har omtalt, gæl-
der for de fleste europæiske lande,
siger overlæge Strandberg. Lande som
Polen og Jugoslavien, hvor man efter
krigen måtte genopbygge de fleste fa-
kulteter, er nået længst med denne
undervisningsform. Her var man klar
over betydningen af at forebygge
fremfor at helbrede. Det er sværest
at få de gamle og traditionsbundne
universiteter til at indpasse en ny
diciplin i undervisningen, men spørgs-
målet er af så stor vigtighed, at man
må håbe på forståelse ved alle univer-
siteter.
Færøsk båd - — Tummassar Jøgvan — til salg
28 fod med 30 HK Volvo Penta Diesel. Fart 8 knob, har også ekko-lod. Brugt 3 somre i Færingehavn. Pris 21.000 kr. Båden kan beses i Færinge-
havn. Thomas Thomassen,
Færingehavn.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen‘‘s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnuf uvgQflgssior-
navérsårniarlt —
ABISip påjutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersåtitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalfinit
sungårtunik".
- den kys
læbestift.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tamutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kangitsut.
s%y
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. AIS
Amallegade 8 - København K.
Fremtidens læger skal vide mere
om de raske patienter
Bestræbelserne på at gøre undervisningen mere praktisk betonet.
Af Ebbe Mørk
København (RB-special).
De gamle kinesere betalte deres doktor, når de var raske og følte sig
godt tilpas, men standsede betalingen under sygdom. Dette system ville
nok virke lidt for „kinesisk" i en sygekasse-stat som Danmark, men
eksemplet kan illustrere, hvad mange inden for lægevidenskaben arbejder
på at få gennemført: At lægerne holder folk sunde og raske i stedet for
at helbrede de syge.
20