Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.08.1964, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 27.08.1964, Blaðsíða 11
r GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Københavns-redakfion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94 Annonceekspedifion: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99 Årsabonnement ...... kr. 25,00 Nungvie sinerissap Løssalgspris ....... kr. 1,00 kujatdliup nauiteriviane pissartagaKarneK uk. kr. 25,00 naKitigkat pisiarineKarnerane . kr. 1,00 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB -_________ r r ___■ - --J soKutiginauteKångilaK Velvoksen torsk For ikke så længe siden blev der fil Fiskeindustrien i Godt- håb landet en velvoksen torsk. Den målte 140 cm og vejede 39 kg. Det er sjældent, man fanger torsk i Grønland af den størrelse. Handelsforvalfer Jakob Nielsen, Sydprøven, for- tæller, at der i Sydprøven er fanget en torsk på 69 kg. Det er uden tvivl den største torsk, der er fanget i Grønland. ungasingitsukut Nungme sulivfigssuarmut tulåunexarpoK så- rugdligkatånguaK, 140 cm migss. takfssusilik 39 kg-nigdlo OKimåissusilik. KaKutigut faima agtigissunik nunavtfne sårug- dligtoKartarpoK. handelsforvalter Jakob Nielsen, Agdluitsup- på OKalugtuarpoK nangmineic takusimavdlugo sårugdlik 69 kg-nik OKimåissusilik. Kularnångifsumik tåssa sårugdlit nu- navftne pissarineKartut angnerssåf. sårugdligssuaK J- F. nunavtine atorfigdlit pivdlugit inatsisip nutåp suniutai erininangå- ngitdlat. inatsisip nutåp akuerineKar- nerata kingomagut akigssautit pivdlu- git nunavtinit ministereKarfingmik a- tautsiméKatigingningneK sujugdleK a- jalussorpoK! sume inungorsimaner- mik aulajangineK pissutauvoK Dan- markime avisiliortut peKatigigfiata nunavtinutdlo ministereKarfiup, nu- navtine avisiliortut akigssautait piv- dlugit ukiut mardluk sivisutigissumik isumaKatigingniarsimanerat, kingune- Karane maungåinarmat. Danmarkime avisiliortut peKatigigfiata kigsautigå, ilaussortane nunavtine sulianartut Danmarkimitutut akigssauserneKåsa- ssut, sume inungorsimanerat apencu- tiginago. uvdlune aggersune nunavtinut mi- nisterenarfik akigssautit pivdlugit i- sumaKatigingniuteKartugssauvoK pe- Katigigfingnik 30 migsséinitunik. ili- simaneKarpoK peKatigigfit pingårute- Kartut ardlagdlit isumaKartut ilau- ssortatik ingmikortitsivfigineKarsi- nåungitsut. Danmarkime avisit ag- dlautigåt soKutiginauteKåsassoK a- iautsiminerit KanoK kinguneKarnig- ssåt. atautsiminerit tamåko KanoK ki- nguneKarnigssåt uvaguvtinut nunav- iinitunut sumigdlunit soKutiginaute- KångilaK ! puigortariaKangilarpume sume inungorsimanermik auiajanger- sagaic mardloriardlune akuerineKar- simangmat nunavta landsrådianit, nu- navtinilo peKatigigfit isumaKatiging- niuteKarsinautitaussut åma tamåker- dlutik sujunersut ilalersimangmå- ssuk. sume inungorsimaneK lands- i'ådip OKautigå tåssaussoK årKineK nå- PertuivdluarnerpåK. sume inungorsi- nianermik sujunersut akuerineKarpoK avdlånguteKartinago. atautsimigdlunit OKausertaKångilaK inatsisigssaK av- dlångortineKarsinaujumårtoK sordlo ukiut tatdlimat Kångiuneråne. åssiglngisitsineK atortineKarsimavoK ukiune 250-ngajangne, nunavta Dan- niarkimut atasimanerane. ukiune tåu- kunane åssigingitsumik pineKarnertik kalåtdlit namaginarsimavåt, sordlo minister Gam erKorKigsårtumik tai- ma OKartoK. kalåtdlip takordlorsinåu- ngilå Kavdlunårssuarnut naligititau- nigssaK. kalåleK taima angnertutigi- ssumik piumavfigineKarsinåungilaK. isumaKartarpugume Kavdlunåt tama- tigut aulajangissugssaussut OKausilo nålatagssaussut. taimatut erKarsartarneK ima nag- gusimatigaoK, uvdlumikut kalåtdlinit Politikerinit agdlåt issornartoKartine- OKautsinik misiligtmerit J F. månåkut Kavdlunåtut pisinau- nermik misiligtitoKarpoK sinerissame åssigingitsune. akigssautit 5 procenti- mik taperneKarnigssåt tamatumane PineKarpoK, akigssautinik inatsit nu- tåK nåpertordlugo kalåtdlip akig- ssautiminut Kagfautigilårsinaussatuai- sa ilåt. misiligtinerit pisångatigine- KaKaut, uvniamigoK ajornaitsuinau- ssångitsut. kalåtdlit ukiorpagssuarne sulivfing- mingne Kavdlunåtut OKalugsimassut mana Kavdlunåtut pisinaunermingnik misiligtitugssångorput. inuit tåuko Ka- nga Kavdlunåtut misiligterérsimåput ungussisimavdlutigdlo. Kavdlunåtut Pisinaunerat ukiut ingerdlaneråne mingnerulersimångilaK, Kavdlunåtu- me taggisit sulivfingmingne uvdlui- narne atorneKartartut nalungilait. nåpertuivdluarnerunerpa inuit tåu- ko Kavdlunåtut pisinaunerat misiler- Kisavdlugo? tamatuma tungåtigut na- livtine piumassarissat angnerulersi- magaluarput, iluarnerpale kalåtdlit ukiorpagssuarne Kavdlunåtut pisi- nauvdluarsorisimagaluartut, tåsså- ngåinaK påsisaguniko sunauvfa Kav- dlunåtut OKalugsinausimångisåinar- dlutik? Grønlandsfonden af 1959 Kångitdluinardlune, avdlatume isu- maliornigssaK ajortuliausorineKartar- pordlunit. Kavdlunåt kukunaviångit- dlat. kiname sapissuseKåsava Kav- dlunårssuaK akerdlilerniåsavdlugo? Kinersinigssame sule ersserKigsar- neKarumårpoK uvagut kalåtdlit kig- sautigigigput åssiglngisitsineK nåma- ginangårumavdlugo. KularissariaKå- ngivigporme nunavtine Kinersissut ki- ngumut nersorniarumåråt sume inu- ngorsimanermik aulajangigaK, årKi- neK tåuna naligssaKångitsoK. ajora- luaKaoK silarssuarme nålagauvfigssuit sujulerssortait årKinernik taima isu- maliorKutigivdluagautigissunik nav- ssårneK ajormata. Kularnångitsumik ukiut 20 Kångi- ugpata uvagut kalåtdlit aitsåt påsile- rumårparput åmåtaordle inunguéku- lugavta, Kavdlunånut naligititaunig- ssamik ericarsåsavdluta kångusugta- riaKångitsut. ilame sianéKaugut, uvagut kalåtdlit. Sprogprøver J. F. Sprogprøver er i øjeblikket i gang i de forskellige byer langs ky- sten. Det er fem pct. tillæg til lønnen, det gælder, en af de få muligheder, som den nye tjenestemandslov giver for at opnå en større løn for en grøn- landskfødt. Der hersker spænding om sprogprøverne. Man har hørt om, at de skal være ikke så lette endda. Grønlændere, som i mange år har talt dansk på deres arbejdspladser, skal nu til at have prøvet deres dansk- kundskaber. Det drejer sig om men- nesker, der i sin tid har bestået en danskprøve. Deres danskkundskaber er ikke blevet ringere med årene. De kender de udtryk, der dagligt anven- des på deres arbejdspladser. Er det retfærdigt, at disse menne- sker skal på skolebænken igen for at få deres kundskaber i dansk efterprø- vet? Kravene også på dette område er ganske vist større i dagens Grøn- land, men der er ingen mening i, at grønlandske medarbejdere, som i mange år har klaret sig på dansk til- syneladende ganske tilfredsstillende, nu pludselig opdager, at de ikke har kunnet dansk. Bestyrelsen for „Grønlandsfonden af 1959“ har oversendt regnskabet for fondens virksomhed i tiden 1. april 1963 til 31. marts 1964 til Statsministe- riets decision. „Grønlandsfonden af 1959“ blev som bekendt oprettet efter m/s „Hans Hed- tofts forlis den 30. januar 1959. Efter den for fonden oprettede fundats har fonden til formål: „at yde økonomisk I en overlydstid Under denne overskrift har Hans Janussen i Grønlandsposten kritiseret KGHs nye skib „KununguaK", idet han mener, at skibet sejler for lang- somt. I den forbindelse vil jeg gerne forklare hr. Janussen, at skibet ihvert- fald sejler hurtigt nok til, at A/G kan være fremme i Frederikshåb nogen- lunde frisk. A/Gs forsinkede frem- komst hertil må vist tilskrives andre ting, idet avisen, mig bekendt, trykkes torsdag, og således sagtens kan sendes med skibet der sejler fra Godthåb søn- dag — altså trediedagen efter. Det er meget irriterende, at modtage avisen med over 14 dages forsinkelse, når man ved, at den kan nå frem som skibspost på et meget tidligt tidspunkt. Og med „KununguaK“s planmæssige besejling, må det kun være et spørgs- mål om den rette tilrettelægning af forsendelserne. løvrigt har skibet eget postkontor, og forsinkelse kan således ikke sky- des ind under postvæsenet, idet avis- pakkerne formentlig må kunne køres direkte fra trykkeriet ned til skibet. Da det er sag, som formentlig vil være af interesse for alle læsere i hele Sydgrønland, håber jeg — og mange abonnenter i Frederikshåb — at sagen må blive ordnet snarest, således at avisen fremover kommer til tiden — og læserne f. eks. vil være i stand til at orientere sig om, hvad Grønlands Radio agter at udsende — og ikke som nu, hvor vi kun kan læse, hvad der har været udsendt i tiden, der gik. På flere læseres vegne Benny Thomsen, Frederikshåb. hjælp og støtte til de efterladte ef- ter de omkomne ved grønlandsskibet m/s „Hans Hedtoft“s forlis.” Såfremt der måtte være mulighed derfor, når ovennævnte formål er opfyldt, kan fonden endvidere „yde støtte for at søge afbødet følgerne af ulykker, som Grønlands natur har medført eller vil medføre i fremtiden." Fondens kapital andrager pr. 31. marts 1964 4.402.997,00 kr., medens ind- tægterne i regnskabsåret fra 1. april 1963 til 31. marts 1964 har udgjort 202.319,00 kr. I samme periode er der af fonden udbetalt følgende ydelser: Til efterladte efter om- komne ved m/s „Hans Hedtoft“s forlis........ 96.797,00 kr. Kangåtsiak kommune inuit 1300-it soruname inuput nu- navta kisitsisainut nalerKiutdlugit i- kigissagssaunatik. taimåitumik tu- pingnångitsumik sutdlivigssamik nor- KåissuneKartut, pissortarissamingnit. piårdluinartumik kæmneriånut kom.- formandiussumitdlo. agsut — nuna tarKavane fabrikiliorfigisavdlugo ne- riunartoK sualungmik kangerdloru- rujugssuit Nagssugtup Arferssiorfiuv- dlo akornat Ikangnerssuvdlo timera- långua Agto. nunå suliarissariKå- ngingajagtoK tåssale maningårame a- kikitsumik agdlisaivigineKarsinau- SSOK. kitåtalo malinik ilaneKarane ano- råinarmik aulassartoK taimalo kitsig- tigalune ukiumilo Iginiarfingmit su- nane Kimugsimik Kaleralinut agssar- torfigisavdlugo tugtoKarfingnutdlo u- ngasinginerpauvdlune inuvme neri- ssaringnigsså tamatigut pingårutile- rujugssungmat unguvarterutamik ag- dlisaissariaKångilaK. angisunigdlo ta- seKardlune, kisalo Ausiait Sisimiutdlo Kiterpiåt. taimåitumik tupingnångilaK Pitar- ssup agdlisaivigssatut piukusimang- mago, (Peter Freuchefip) neriusaugut KangåtsiaK kommune landsrådip OKa- luserissagssangortipatdlagkumårå. Hans Alaufesen Egm. d. 15/8-64 Til efterladte efter om- komne ved m/s „Hanne S„s forlis ............... 36.700,00 kr. Til efterladte efter om- komne ved andre ulyk- ker i Grønland ........... 16.670,00 kr. Ialt ...................... 150.167,00 kr. Forskellen mellem fondens indtæg- ter og udgifter, stor 41.054,00 kr., er overført til fondens kapitalkonto. A. W. Nielsen. 80-inik ukioKalersoK ernisugsiortOK soraerneK Maren Lynge napassormio 1/8-64 80-inik ukioKalerdlune inuvigsiorpoK. sule pei-KigdluarpoK aulagsarigdlunilo. naugdlo soraerningoréraluardlune uv- dloK måna tikitdlugo ernisugsiortu- mut ikiutuardlune. ukiorpagssuarne sulivfigissamine sulivdluardlune ma- ligagssaussumigdlo perKigsåKalune er- nisugsiortutut sulivoK. angatdlatit ipugtariåinaugatdlarmata nunaKarfit- dlo mingnerussut ernisugsiortoKarti- neKångikatdlarmata Ikerasak måné- kut inuerutoK niuvertoruseKarfigdlo Atangmik ilångutdlugit sulivfigisima- vai. ilånikut umiaussåråinånguamik, umiatsiamigdlo aineKartarsimavdlune. — inuvigsiornerane nunarKataussu- nit uvdloK pingårtitdlugo nuånersu- mik nagdliutorsioKatigineKarpoK. ilå- tigut niuvertorutsit ajoKitdlo erner- siarisimassarpagssuisa ilåinit Manit- sumit najuvfigineKartumik. Maren Lynge kungikut, Kristiåp Kulingata Dronning Alexandrinevdlo nersornau- siutagånik åssilissamik nersornauser- neKarsimavoK. Jens Heilmann. KGL. HOFLEVERANDØR J. C HR. ANDERSEN Indehaver: Jakob Kongsbak OST — f mugssuaK Vimmelskaftet 41 . København K. Tlgr. adr.: Emmenthal Helt uden interesse J. F. Konsekvenserne af den nye tje- nestemandslov for Grønland lader ikke vente på sig. Den første over- enskomstforhandling, Ministeriet for Grønland har ført efter vedtagelsen af den nye lov, brød sammen! Føde- stedskriteriet var årsag til, at to års forhandlinger mellem Journalistfor- bundet og Ministeriet for Grønland om en ny overenskomst for journali- ster i Grønland løb ud i sandet. Dansk Journalistforbund ønskede principielt lige løn for de forbundsmedlemmer, der beskæftiges i Grønland, uanset deres fødested. I den kommende tid står Ministe- riet for Grønland over for at skulle slutte omkring 30 overenskomster med andre organisationer. Det vides, at flere betydelige organisationer har den opfattelse, at man ikke kan drage skel i medlemskredsen. Bladene i Dan- mark skriver, at det bliver interessant at se, hvordan forhandlingerne spæn- der af. Men den simple kendsgerning bliver jo, at resultaterne af disse forhand- linger er helt uden interesse for os i Grønland! Vi må nemlig ikke glemme, at fødestedskriteriet i sin tid blev ved- taget hele to gange af Grønlands landsråd. Samtlige forhandlingsberet- tigede grønlandske organisationer sluttede sig også til forslaget. Lands- rådet betegnede fødestedskriteriet som den mest retfærdige løsning. Føde- stedskriteriet blev vedtaget uden æn- dringer. Der stod ikke et ord om, at loven må kunne revideres, f. eks. om fem år. Forskelsbehandlingen har været praktiseret i Grønland i de snart 250 år, Grønland har hørt ind under Dan- mark. I disse år har grønlænderne fundet sig i forskelsbehandlingen, som minister Gam ganske rigtigt udtrykte det. En grønlænder kan ikke drømme om ligestilling med de store danske. Dette er for meget at forlange af en grønlænder. Det er danskerne, der be- stemmer. En danskers ord er en lov. Denne indstilling er groet så fast, at en grønlandsk politiker af i dag finder den i sin skønneste orden. Det er en forbrydelse at have en anden mening om den sag. En dansker har altid ret. Hvem har mod til at sætte sig imod den vældige dansker? Det kommende valg vil endnu en gang understrege, at vi heroppe øn- sker at finde os så dejligt i forskels- behandlingen. Det er så sikkert som amen i kirken, at vælgerne i Grøn- land atter hylder fødestedskriteriet, denne universalløsning. Det er bare kedeligt, at de store statsmænd i ver- den ikke finder på den slags geniale løsninger. Tyve år vil mindst gå, før vi grøn- lændere opdager, at vi også er en slags mennesker, som ikke behøver at skamme sig over at drømme om lige- stilling med danskerne. Vi er godt dumme, vi grønlændere. PRHWRO.SE SMOKING TOBACCO »S A OALANCCO BLEND Or SELCCTED IMPORTEDTODACCOS CWOBEI HCANOINAVIAN TOBACCO COMPANY pujortatdlåmait sujunersiortarniåkit tuberkulose akiornlardlugo suliniariuf lapersersukit ☆ -fr ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆ derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen i Grønland 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.