Atuagagdliutit - 27.08.1964, Síða 11

r
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ...... kr. 25,00 Nungvie sinerissap
Løssalgspris ....... kr. 1,00 kujatdliup nauiteriviane
pissartagaKarneK uk. kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane . kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-_________ r r ___■ - --J
soKutiginauteKångilaK
Velvoksen torsk
For ikke så længe siden blev der fil Fiskeindustrien i Godt-
håb landet en velvoksen torsk. Den målte 140 cm og vejede
39 kg. Det er sjældent, man fanger torsk i Grønland af den
størrelse. Handelsforvalfer Jakob Nielsen, Sydprøven, for-
tæller, at der i Sydprøven er fanget en torsk på 69 kg. Det
er uden tvivl den største torsk, der er fanget i Grønland.
ungasingitsukut Nungme sulivfigssuarmut tulåunexarpoK så-
rugdligkatånguaK, 140 cm migss. takfssusilik 39 kg-nigdlo
OKimåissusilik. KaKutigut faima agtigissunik nunavtfne sårug-
dligtoKartarpoK. handelsforvalter Jakob Nielsen, Agdluitsup-
på OKalugtuarpoK nangmineic takusimavdlugo sårugdlik 69
kg-nik OKimåissusilik. Kularnångifsumik tåssa sårugdlit nu-
navftne pissarineKartut angnerssåf.
sårugdligssuaK
J- F. nunavtine atorfigdlit pivdlugit
inatsisip nutåp suniutai erininangå-
ngitdlat. inatsisip nutåp akuerineKar-
nerata kingomagut akigssautit pivdlu-
git nunavtinit ministereKarfingmik a-
tautsiméKatigingningneK sujugdleK a-
jalussorpoK! sume inungorsimaner-
mik aulajangineK pissutauvoK Dan-
markime avisiliortut peKatigigfiata
nunavtinutdlo ministereKarfiup, nu-
navtine avisiliortut akigssautait piv-
dlugit ukiut mardluk sivisutigissumik
isumaKatigingniarsimanerat, kingune-
Karane maungåinarmat. Danmarkime
avisiliortut peKatigigfiata kigsautigå,
ilaussortane nunavtine sulianartut
Danmarkimitutut akigssauserneKåsa-
ssut, sume inungorsimanerat apencu-
tiginago.
uvdlune aggersune nunavtinut mi-
nisterenarfik akigssautit pivdlugit i-
sumaKatigingniuteKartugssauvoK pe-
Katigigfingnik 30 migsséinitunik. ili-
simaneKarpoK peKatigigfit pingårute-
Kartut ardlagdlit isumaKartut ilau-
ssortatik ingmikortitsivfigineKarsi-
nåungitsut. Danmarkime avisit ag-
dlautigåt soKutiginauteKåsassoK a-
iautsiminerit KanoK kinguneKarnig-
ssåt.
atautsiminerit tamåko KanoK ki-
nguneKarnigssåt uvaguvtinut nunav-
iinitunut sumigdlunit soKutiginaute-
KångilaK ! puigortariaKangilarpume
sume inungorsimanermik auiajanger-
sagaic mardloriardlune akuerineKar-
simangmat nunavta landsrådianit, nu-
navtinilo peKatigigfit isumaKatiging-
niuteKarsinautitaussut åma tamåker-
dlutik sujunersut ilalersimangmå-
ssuk. sume inungorsimaneK lands-
i'ådip OKautigå tåssaussoK årKineK nå-
PertuivdluarnerpåK. sume inungorsi-
nianermik sujunersut akuerineKarpoK
avdlånguteKartinago. atautsimigdlunit
OKausertaKångilaK inatsisigssaK av-
dlångortineKarsinaujumårtoK sordlo
ukiut tatdlimat Kångiuneråne.
åssiglngisitsineK atortineKarsimavoK
ukiune 250-ngajangne, nunavta Dan-
niarkimut atasimanerane. ukiune tåu-
kunane åssigingitsumik pineKarnertik
kalåtdlit namaginarsimavåt, sordlo
minister Gam erKorKigsårtumik tai-
ma OKartoK. kalåtdlip takordlorsinåu-
ngilå Kavdlunårssuarnut naligititau-
nigssaK. kalåleK taima angnertutigi-
ssumik piumavfigineKarsinåungilaK.
isumaKartarpugume Kavdlunåt tama-
tigut aulajangissugssaussut OKausilo
nålatagssaussut.
taimatut erKarsartarneK ima nag-
gusimatigaoK, uvdlumikut kalåtdlinit
Politikerinit agdlåt issornartoKartine-
OKautsinik
misiligtmerit
J F. månåkut Kavdlunåtut pisinau-
nermik misiligtitoKarpoK sinerissame
åssigingitsune. akigssautit 5 procenti-
mik taperneKarnigssåt tamatumane
PineKarpoK, akigssautinik inatsit nu-
tåK nåpertordlugo kalåtdlip akig-
ssautiminut Kagfautigilårsinaussatuai-
sa ilåt. misiligtinerit pisångatigine-
KaKaut, uvniamigoK ajornaitsuinau-
ssångitsut.
kalåtdlit ukiorpagssuarne sulivfing-
mingne Kavdlunåtut OKalugsimassut
mana Kavdlunåtut pisinaunermingnik
misiligtitugssångorput. inuit tåuko Ka-
nga Kavdlunåtut misiligterérsimåput
ungussisimavdlutigdlo. Kavdlunåtut
Pisinaunerat ukiut ingerdlaneråne
mingnerulersimångilaK, Kavdlunåtu-
me taggisit sulivfingmingne uvdlui-
narne atorneKartartut nalungilait.
nåpertuivdluarnerunerpa inuit tåu-
ko Kavdlunåtut pisinaunerat misiler-
Kisavdlugo? tamatuma tungåtigut na-
livtine piumassarissat angnerulersi-
magaluarput, iluarnerpale kalåtdlit
ukiorpagssuarne Kavdlunåtut pisi-
nauvdluarsorisimagaluartut, tåsså-
ngåinaK påsisaguniko sunauvfa Kav-
dlunåtut OKalugsinausimångisåinar-
dlutik?
Grønlandsfonden af 1959
Kångitdluinardlune, avdlatume isu-
maliornigssaK ajortuliausorineKartar-
pordlunit. Kavdlunåt kukunaviångit-
dlat. kiname sapissuseKåsava Kav-
dlunårssuaK akerdlilerniåsavdlugo?
Kinersinigssame sule ersserKigsar-
neKarumårpoK uvagut kalåtdlit kig-
sautigigigput åssiglngisitsineK nåma-
ginangårumavdlugo. KularissariaKå-
ngivigporme nunavtine Kinersissut ki-
ngumut nersorniarumåråt sume inu-
ngorsimanermik aulajangigaK, årKi-
neK tåuna naligssaKångitsoK. ajora-
luaKaoK silarssuarme nålagauvfigssuit
sujulerssortait årKinernik taima isu-
maliorKutigivdluagautigissunik nav-
ssårneK ajormata.
Kularnångitsumik ukiut 20 Kångi-
ugpata uvagut kalåtdlit aitsåt påsile-
rumårparput åmåtaordle inunguéku-
lugavta, Kavdlunånut naligititaunig-
ssamik ericarsåsavdluta kångusugta-
riaKångitsut.
ilame sianéKaugut, uvagut kalåtdlit.
Sprogprøver
J. F. Sprogprøver er i øjeblikket i
gang i de forskellige byer langs ky-
sten. Det er fem pct. tillæg til lønnen,
det gælder, en af de få muligheder,
som den nye tjenestemandslov giver
for at opnå en større løn for en grøn-
landskfødt. Der hersker spænding om
sprogprøverne. Man har hørt om, at
de skal være ikke så lette endda.
Grønlændere, som i mange år har
talt dansk på deres arbejdspladser,
skal nu til at have prøvet deres dansk-
kundskaber. Det drejer sig om men-
nesker, der i sin tid har bestået en
danskprøve. Deres danskkundskaber
er ikke blevet ringere med årene. De
kender de udtryk, der dagligt anven-
des på deres arbejdspladser.
Er det retfærdigt, at disse menne-
sker skal på skolebænken igen for at
få deres kundskaber i dansk efterprø-
vet? Kravene også på dette område
er ganske vist større i dagens Grøn-
land, men der er ingen mening i, at
grønlandske medarbejdere, som i
mange år har klaret sig på dansk til-
syneladende ganske tilfredsstillende,
nu pludselig opdager, at de ikke har
kunnet dansk.
Bestyrelsen for „Grønlandsfonden
af 1959“ har oversendt regnskabet for
fondens virksomhed i tiden 1. april
1963 til 31. marts 1964 til Statsministe-
riets decision.
„Grønlandsfonden af 1959“ blev som
bekendt oprettet efter m/s „Hans Hed-
tofts forlis den 30. januar 1959. Efter
den for fonden oprettede fundats har
fonden til formål: „at yde økonomisk
I en overlydstid
Under denne overskrift har Hans
Janussen i Grønlandsposten kritiseret
KGHs nye skib „KununguaK", idet
han mener, at skibet sejler for lang-
somt. I den forbindelse vil jeg gerne
forklare hr. Janussen, at skibet ihvert-
fald sejler hurtigt nok til, at A/G kan
være fremme i Frederikshåb nogen-
lunde frisk. A/Gs forsinkede frem-
komst hertil må vist tilskrives andre
ting, idet avisen, mig bekendt, trykkes
torsdag, og således sagtens kan sendes
med skibet der sejler fra Godthåb søn-
dag — altså trediedagen efter.
Det er meget irriterende, at modtage
avisen med over 14 dages forsinkelse,
når man ved, at den kan nå frem som
skibspost på et meget tidligt tidspunkt.
Og med „KununguaK“s planmæssige
besejling, må det kun være et spørgs-
mål om den rette tilrettelægning af
forsendelserne.
løvrigt har skibet eget postkontor,
og forsinkelse kan således ikke sky-
des ind under postvæsenet, idet avis-
pakkerne formentlig må kunne køres
direkte fra trykkeriet ned til skibet.
Da det er sag, som formentlig vil
være af interesse for alle læsere i hele
Sydgrønland, håber jeg — og mange
abonnenter i Frederikshåb — at sagen
må blive ordnet snarest, således at
avisen fremover kommer til tiden —
og læserne f. eks. vil være i stand
til at orientere sig om, hvad Grønlands
Radio agter at udsende — og ikke
som nu, hvor vi kun kan læse, hvad
der har været udsendt i tiden, der gik.
På flere læseres vegne
Benny Thomsen,
Frederikshåb.
hjælp og støtte til de efterladte ef-
ter de omkomne ved grønlandsskibet
m/s „Hans Hedtoft“s forlis.” Såfremt
der måtte være mulighed derfor, når
ovennævnte formål er opfyldt, kan
fonden endvidere „yde støtte for at
søge afbødet følgerne af ulykker, som
Grønlands natur har medført eller
vil medføre i fremtiden."
Fondens kapital andrager pr. 31.
marts 1964 4.402.997,00 kr., medens ind-
tægterne i regnskabsåret fra 1. april
1963 til 31. marts 1964 har udgjort
202.319,00 kr.
I samme periode er der af fonden
udbetalt følgende ydelser:
Til efterladte efter om-
komne ved m/s „Hans
Hedtoft“s forlis........ 96.797,00 kr.
Kangåtsiak kommune
inuit 1300-it soruname inuput nu-
navta kisitsisainut nalerKiutdlugit i-
kigissagssaunatik. taimåitumik tu-
pingnångitsumik sutdlivigssamik nor-
KåissuneKartut, pissortarissamingnit.
piårdluinartumik kæmneriånut kom.-
formandiussumitdlo. agsut — nuna
tarKavane fabrikiliorfigisavdlugo ne-
riunartoK sualungmik kangerdloru-
rujugssuit Nagssugtup Arferssiorfiuv-
dlo akornat Ikangnerssuvdlo timera-
långua Agto. nunå suliarissariKå-
ngingajagtoK tåssale maningårame a-
kikitsumik agdlisaivigineKarsinau-
SSOK.
kitåtalo malinik ilaneKarane ano-
råinarmik aulassartoK taimalo kitsig-
tigalune ukiumilo Iginiarfingmit su-
nane Kimugsimik Kaleralinut agssar-
torfigisavdlugo tugtoKarfingnutdlo u-
ngasinginerpauvdlune inuvme neri-
ssaringnigsså tamatigut pingårutile-
rujugssungmat unguvarterutamik ag-
dlisaissariaKångilaK. angisunigdlo ta-
seKardlune, kisalo Ausiait Sisimiutdlo
Kiterpiåt.
taimåitumik tupingnångilaK Pitar-
ssup agdlisaivigssatut piukusimang-
mago, (Peter Freuchefip) neriusaugut
KangåtsiaK kommune landsrådip OKa-
luserissagssangortipatdlagkumårå.
Hans Alaufesen
Egm. d. 15/8-64
Til efterladte efter om-
komne ved m/s „Hanne
S„s forlis ............... 36.700,00 kr.
Til efterladte efter om-
komne ved andre ulyk-
ker i Grønland ........... 16.670,00 kr.
Ialt ...................... 150.167,00 kr.
Forskellen mellem fondens indtæg-
ter og udgifter, stor 41.054,00 kr., er
overført til fondens kapitalkonto.
A. W. Nielsen.
80-inik
ukioKalersoK
ernisugsiortOK soraerneK Maren
Lynge napassormio 1/8-64 80-inik
ukioKalerdlune inuvigsiorpoK. sule
pei-KigdluarpoK aulagsarigdlunilo.
naugdlo soraerningoréraluardlune uv-
dloK måna tikitdlugo ernisugsiortu-
mut ikiutuardlune. ukiorpagssuarne
sulivfigissamine sulivdluardlune ma-
ligagssaussumigdlo perKigsåKalune er-
nisugsiortutut sulivoK. angatdlatit
ipugtariåinaugatdlarmata nunaKarfit-
dlo mingnerussut ernisugsiortoKarti-
neKångikatdlarmata Ikerasak måné-
kut inuerutoK niuvertoruseKarfigdlo
Atangmik ilångutdlugit sulivfigisima-
vai. ilånikut umiaussåråinånguamik,
umiatsiamigdlo aineKartarsimavdlune.
— inuvigsiornerane nunarKataussu-
nit uvdloK pingårtitdlugo nuånersu-
mik nagdliutorsioKatigineKarpoK. ilå-
tigut niuvertorutsit ajoKitdlo erner-
siarisimassarpagssuisa ilåinit Manit-
sumit najuvfigineKartumik. Maren
Lynge kungikut, Kristiåp Kulingata
Dronning Alexandrinevdlo nersornau-
siutagånik åssilissamik nersornauser-
neKarsimavoK.
Jens Heilmann.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. C HR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — f mugssuaK
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
Helt uden interesse
J. F. Konsekvenserne af den nye tje-
nestemandslov for Grønland lader
ikke vente på sig. Den første over-
enskomstforhandling, Ministeriet for
Grønland har ført efter vedtagelsen
af den nye lov, brød sammen! Føde-
stedskriteriet var årsag til, at to års
forhandlinger mellem Journalistfor-
bundet og Ministeriet for Grønland
om en ny overenskomst for journali-
ster i Grønland løb ud i sandet. Dansk
Journalistforbund ønskede principielt
lige løn for de forbundsmedlemmer,
der beskæftiges i Grønland, uanset
deres fødested.
I den kommende tid står Ministe-
riet for Grønland over for at skulle
slutte omkring 30 overenskomster med
andre organisationer. Det vides, at
flere betydelige organisationer har den
opfattelse, at man ikke kan drage skel
i medlemskredsen. Bladene i Dan-
mark skriver, at det bliver interessant
at se, hvordan forhandlingerne spæn-
der af.
Men den simple kendsgerning bliver
jo, at resultaterne af disse forhand-
linger er helt uden interesse for os i
Grønland! Vi må nemlig ikke glemme,
at fødestedskriteriet i sin tid blev ved-
taget hele to gange af Grønlands
landsråd. Samtlige forhandlingsberet-
tigede grønlandske organisationer
sluttede sig også til forslaget. Lands-
rådet betegnede fødestedskriteriet som
den mest retfærdige løsning. Føde-
stedskriteriet blev vedtaget uden æn-
dringer. Der stod ikke et ord om, at
loven må kunne revideres, f. eks. om
fem år.
Forskelsbehandlingen har været
praktiseret i Grønland i de snart 250
år, Grønland har hørt ind under Dan-
mark. I disse år har grønlænderne
fundet sig i forskelsbehandlingen, som
minister Gam ganske rigtigt udtrykte
det. En grønlænder kan ikke drømme
om ligestilling med de store danske.
Dette er for meget at forlange af en
grønlænder. Det er danskerne, der be-
stemmer. En danskers ord er en lov.
Denne indstilling er groet så fast,
at en grønlandsk politiker af i dag
finder den i sin skønneste orden. Det
er en forbrydelse at have en anden
mening om den sag. En dansker har
altid ret. Hvem har mod til at sætte
sig imod den vældige dansker?
Det kommende valg vil endnu en
gang understrege, at vi heroppe øn-
sker at finde os så dejligt i forskels-
behandlingen. Det er så sikkert som
amen i kirken, at vælgerne i Grøn-
land atter hylder fødestedskriteriet,
denne universalløsning. Det er bare
kedeligt, at de store statsmænd i ver-
den ikke finder på den slags geniale
løsninger.
Tyve år vil mindst gå, før vi grøn-
lændere opdager, at vi også er en
slags mennesker, som ikke behøver at
skamme sig over at drømme om lige-
stilling med danskerne.
Vi er godt dumme, vi grønlændere.
PRHWRO.SE SMOKING TOBACCO
»S A OALANCCO BLEND Or SELCCTED
IMPORTEDTODACCOS
CWOBEI
HCANOINAVIAN TOBACCO COMPANY
pujortatdlåmait
sujunersiortarniåkit
tuberkulose akiornlardlugo suliniariuf lapersersukit
☆ -fr ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ☆
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11