Atuagagdliutit - 27.08.1964, Blaðsíða 21

I
inatsisinik nangminerissaKalerneK kigsautigårput
___________________ agdl. OTTO ROSING ------------
ukiut sukaKalutik ingerdlåput, u-
kiutdlo ingerdlanerat peKatigalugo
ama inuit malingnåuput. måna ukiut
angusimavavut, påsissavut nåpertor-
dlugit nunat avdlat inuisa ingerdla-
nerånut nalenuuniarsinångordluta.
inusugtortavta nunavtine uningåinar-
dlune inuneK kisiat piungnaerpåt, Ka-
niginerussavtinut takuniaissalerput,
Danmarkime, Islandime, Savaling-
miune Norgevdlo avangnåne påsissag-
ssarsiortalerput. påsissat tamåko ki-
nguneKångitsungitdlat. mana påsivar-
put uvagut kiserdluinavta inugavta
nunavta ilånik pigissaKarnata, „åtar-
tortuinauvdluta“.
savauteKarneK, nunamigdlo påssu-
ssiniarneK pilermata 1914-ime, nunau-
titårniartOKartalerpoK. kisiåne sujor-
nagut nunap iluatingnautai kalåtdlit
amerdlanerit naluvait. Igalikume
Narssamilo nerssutauteKartarput,
nautsiveKartardlutigdlo, tåssa kisime.
taimåitumik nunaminermik pigissa-
Tiden går, og udviklingen blandt
grønlænderne går frem med tiden.
Nu er vi nået så vidt i udviklingen, at
vi kan begynde at sammenligne os selv
med andre udviklingslande. Den nye
generation nøjes ikke længere med at
leve på Grønland alene, men begynder
at se sig om hos vor „nærmeste" na-
boer: Island, Færøerne, Danmark og
Norge. Alt, hvad vi har set i disse
lande, har givet os et skub i udvik-
lingen. Blandt andet er det gået op
for os, at vi er de eneste, der ikke
har ejendomsret til jord i vort eget
land, kun brugsret.
Interessen for jordbrug og fårehold
begyndte i 1914. Før den tid havde
de fleste grønlændere ingen sans for
jordens værdi, — kun ved Igaliko og
NarssaK dyrkede man kartofler og
holdt husdyr, især køer, og det fra
gammel tid. Ejendomsret til jord var
der ingen, der tænkte på, man kendte
heller ikke dengang til andre landes
forhold, for Grønland var jo et luk-
ket land.
Så var det, at landsrådet i Syd-
grønland i 1927 modtog et forslag fra
Grønlands Styrelse til regulativ til
erhvervelse af jord til husdyravl i
Sydgrønland. Landsrådet vedtog for-
slaget uden kritik. Så blev regulativet
ministerielt bekræftet den 20. maj
1929. Det gælder vistnok den dag i
dag.
I regulativet kan man tydelig se
dette: Al jord tilhører staten. Privat
ejendomsret nævnes ikke, kun brugs-
ret. En mand kan få tildelt et lod,
mod at rydde arealet for sten og kul-
tivere det. Magter manden ikke at
bearbejde sin lod tilfredsstillende, kan
den tages fra ham og overlades til en
anden, som er dygtigere. Således har
den arme mand, hvis lod er taget fra
ham, ingen pekuniær fordel af det
slid, han har lagt i det store arbejde,
ej heller hans efterkommere.
Vi er i fuldstændig samme stilling
i vort eget land som udlændinge, nord-
mænd, englændere og franskmænd,
som kan erhverve brugsret på en af-
grænset kyststrækning i Østgrønland
til fangst eller fiskeri, ifølge trak-
taterne fra 1924 og 1925.
Det er næsten latterligt, når man
tænker på vore „storbønder" som Hen-
ning Lund, K,anisartut, Dolfi Lund,
Ingnerulalik, Abel Kristiansen, Eua-
luit. De store arealer, som de
ved et utroligt slid har kultiveret,
og som ofte nævnes som „mønster-
bedrifter" ejes ikke af de nævnte
mænd, men er kun „til låns", hvor
truslen om at tage „brugene" fra dem
hænger i luften, — hvis de ikke gør
deres ting ordentligt.
I det omtalte regulativ er der kun
een ting, der lugter lidt af ejendoms-
ret. Der står: „Hvor der er lakseelve,
der er i slægtens besiddelse, skal for-
manden for kommunerådet søge at til-
vejebringe en overenskomst mellem de
pågældende slægter og de interesse-
rede landbrugere om fiskeretten".
Der skal i „Landsfogedkontoret" fin-
des en slags jordbog, hvor de forskel-
lige „brug" er optegnet. Gad vide, om
den eksisterer endnu. Man hører
ihvertfald aldrig om den.
I sin tid har proffessor dr. jur.
Knud Berlin været på studierejse
heroppe. Efter sin hjemkomst i 1928
holdt han foredrag i Det grønlandske
Selskab om grønlandsk ret og viste
en sådan forudseenhed og klogskab,
at man må beundre ham. Han sagde
blandt andet: „Den nugældende grøn-
landske ret kender ingen privat ejen-
domsret til jorden, men kun brugsret
derover, og al grønlandsk jord tilhører
KarnigssaK kalåtdlit amerdlanerit isu-
magssaKartingilåt. åma taimane nuna-
ne avdlane KanoK pissuseKartut nalu-
gamikik, nunarput avamut matussau-
simagatdlarmat.
tauva 1927-me „nålagarssuarnit" su-
junersut Kujatåta landsrådianut nag-
siuneKarpoK nunautitårniartunut ma-
ligtarissagssat, landsrådivdlo åsit a-
kuerssårdlugo atortugssångortugssa-
tut akuerssissutigå. maligtarissagssaK
tåuna ministeriamit atortugssångorti-
neKarpoK 20. maj 1929, — imaKalo
sule atorpoK.
tåssane erssericivigpoK måna: nuna
tamåt danskit nålagauvfiata pigå, pri-
vatimik pigissaKarneK erKaineKångi-
laK. kalåtdlit nunautitårniartut nuna-
minermik „atugkerneKarsinåuput",
atorneranutdlo akigissutut ilivdlugo
nunautiginiagartik nangmingneK uja-
raiardlugulo sanarfisavåt, ingerdla-
nerdliorpata arsårneKarsinåuput, nu-
nautdlo tåuna inungmut avdlamut pi-
derfor endnu staten". Han har nok
haft i tankerne, at når udviklingen
har nået et vist punkt blandt Grøn-
lands befolkning, vil folk kræve pri-
vat ejendomsret og udstykning af
dyrkbar jord og stifte grundejerfor-
eninger o.s.v Når grundloven, der jo
også gælder for Grønland, beskytter
ejendomsretten, er det snart på høje
tid, at vi heroppe også indordner os
under grundlovens § 73.
Knud Berlin antydede i sit fore-
drag, at der havde været en del
uenighed i Danmark „om udskiftnin-
gen skal ske i form af statsfæste eller
fuld privat ejendomsret — ", og det
endte med, dengang, at man lavede
et regulativ af 20. maj 1929 og lod
grønlænderne kun få „brugsret". End-
videre sagde han: „Dette spørgsmål
er derfor af så stor vigtighed, at det
ikke bør løses som oprindelig påtænkt,
blot gennem administrativt „regula-
tiv" —.
Dengang, da foredraget blev holdt
(for 35 år siden), mente man, at Grøn-
lands jord overhovedet ikke ville kun-
ne blive tilstrækkeligt udnyttet, med-
mindre danske og færinger fik ad-
gang til at udnytte jorden og derved
vise grønlænderne vejen. Idag har
mange lært at dyrke jord og efter-
hånden høstet erfaringer. Det har vist
sig, at kultivering af Grønlands jord
ved moderne metoder virkelig kan
give bonus.
Det er med taknemmelige tanker
vi husker de dygtige læremestre i
landbrug: L. Walsøe, K. N. Christen-
sen og Louis Jensen.
Nu tør vi sige, at grønlænderne har
lært at dyrke jord og har fået sans for
at værdsætte den. Deres børn er vok-
set op i disse fårefarme og foretager
vilde rideture i fjeldene som andre
cowboys.
Men man kan jo ikke få alting gra-
tis hverken jordlod eller husgrunde.
Måske kan bønder i Sydgrønland, som
har taget et jordlod i en afsides øde-
mark i besiddelse, — eller nordbo-
hjemmemarker, betale „symbolsk", så
de kan sige: Dette er min ejendom!
Ligeledes kan grundejerne i Nordgrøn-
land betale symbolsk, også dem, der
har hævd på at udnytte lakseelve fra
gammel tid. Een ting kan vi heller
ikke gå udenom. Det er at betale
„grundskyld" til staten, men den bør
være rimelig.
Hvis der igen skulle blive uenighed
i Danmark og i landsrådet om privat
ejendomsret, så kunne de flestes me-
ninger tynge godt i vægtskålen.
Det er kun i kommunistiske lande
at privat ejendom ikke anerkendes.
Det er anderledes i de demokratiske
lande.
Otto Rosing.
Deres ur
er 1 gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKufårKat
uvavfinut sullarltitarnlaruk
ardlerxutlglnago ...
sutdlivivtlne modemiussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlflnit
suliariumaicåvut.
URMAGER. JOHN. GRAUTING
Torvet 1 Lemvig
sinaunerusorissamut tuniutdlugo. tau-
va inup suliarujugssua tåussumunga
kinguåvinutdlo sumik kinguneicåså-
ngilan iluaKutaulårsinaussumik.
taimailivdluta nuna-avdlamiunut,
norgemiunut, tulungnut franskinutdlo
Tunume piniariartartunut — nangmi-
neK nunavtine — naligititauvugut. tå-
ssame tåukua nunamernit (sinerissap
ilå kigdliligaK) „åtartorsinauvåt". tåu-
ko 1924—25-me isumaKatigissutit ma-
ligdlugit nunaminermik åtartorsinau-
titaungmata.
erKarsautigalugo Kuianåinangajag-
poK, nalivtine naussorigsaissuvta tai-
ssariaKarnerussut ilait, sordlo Hen-
ning Lund, K’anisartut, Dolfi Lund,
Ingnerulalik, Abel Kristiansen, Eita-
luit, IC’agssiarssungmiutdlo, nunåu-
ssuatik sanarfivdluagkat, ukiorpag-
ssuarne ilungersungårnikut piler-
sitatik piginagit „åtartugarinarmati-
gik" arsårneKarsinaunerup Kulanger-
simassai.
maligtarissagssane tåukunane atau-
sen „pigissaKarnermik" tipeicalåra-
luarpoK. tåssagoK kuk inup pigigpago
(eKalungniarfingnårigpago) kuvdlo
tåussuma Kanigtuanut savautilingmik
nunatårtoKarune, kungmik pigingnig-
toK isumaKatigissuteKarfigisavå eira-
lungniartarneK pivdlugo, isumaicatigl-
ssutdlo kommunit sujuligtaissuånut
nalunaerutigalugo.
tarKavagoK Kujatåta nålagaicarfia-
ne agdlagtuivfeKaraluarmioK savau-
tigdlit nunagssarsiaisa (atugaisa) ag-
dlagtorneKarfinik, — tamåko mana
KanoK ingerdlåneKarnersut tusåmå-
ngivigpavut.
maligtarissagssane tåukunane er-
KaineKartut ilagåt, kalåleK nunautilik
narssåumine navssåraluarpat sagfiu-
gagssanik, erdlingnartunik, itsarnitsa-
nigdlunit, tamåko tamaisa nålagauv-
fiup pigisagai.
KangatsiaK nunavtine angalavoK
professor, dr. jur. Knud Berlin, tåuna
itangnerssugame 1928-me angerdlara-
me Det Grønlandske Selskabime oKa-
lugiåumine erssersipå, — sujumut
issigerérsutut itdlugo —, tamåna: ka-
låtdlit privatimik pigissaKånginerat
någssåungitsumut atåinarsinåungit-
sok, ilåtigut ima OKarame: „kalåtdline
pigissanavingneK atortungilaK, Grøn-
landip nunå (jord = nuna påssune-
KarsinaussoK) tamåt sule nålagauv-
fiup pigå“. ima isumalersorsinauvar-
put: kalåtdlit sujumukardlutik Kåu-
maissaKalerunik privatimik nunamik
pigissaKavingnigssaK noncåissutigile-
rumårpåt. isumaicavigpunga ukiut ta-
måko måna angusimagivut. pigissana-
vingneK norKåissutigilisavdlugo, ag-
dlåme grundlovivta pigissaKarsinau-
nermut pisinauteréråtigut, — uvagut-
åsit kinguartuleninerpugut?
Knud Berlinip åma OKalugiåumine
taivå taimanile Kavdlunåt-nunåne o-
Katdlisauvdlunilo isumaKatigingissu-
taussarsimassoK Grønlandip naggo-
rigsarsinaussortai inungnut avguåu-
neKalisagaluarpata suna atortariaicå-
sanersoK: statsfæste = nålagauvfing-
mit atugkerneKarneK, imalunit fuld-
privat ejendom = nangmineK pigissa-
KavingneK. Képutit tamåko kingune-
råt maligtarissagssat 20. maj 1929 atu-
lersut — kingorna nutånik pisårsimå-
ngikunik. taimåtaoK OKalugiåumine
taivå nunautitårniartut nålagkersui-
ssutigut maligtarissagssiutlnartardlu-
git sujunigssame nåmåsångitsoK, ki-
siåne landsråde sulenatigalugo inatsi-
sitigut maligagssaKartariaKåsassoK.
taimane OKalugiarmat (uk. 35 Kå-
ngiuput) kalåtdlit isumaKarfigineKar-
put nunartik sanarfivdlugo iluaKutigi-
ngårsinåungikåt Kavdlunånit sava-
lingmiormiunitdlo nunalisitanit ili-
niartineKångikunik. måna uvdluvtine
nunalerinerup tungåtigut kalåtdlit på-
sissaKardlualerput, nunagigamikulo
iliniagkatik misiligtagkatigdlo najor-
Kutaralugit ilikariartuinardlutik.
nunap påssuneKarnigssånik kalåt-
dlinik iliniartitsivdluarsimassut agsut
Kutsavigissarianarput kinguneKar-
dluartumik iluaKutigssaussumigdlo
sulisimassut uko: L. Walsøe, K. N.
Christensen, Louis Jensenilo. imaKalo
kalåtdlit nunalerinermik iliniartitau-
nerat nåmagissutut oKautigissariaKa-
lerpoir, savautigdlit Kitornatik peru-
lernerånit suleriautsimingnik ilitsor-
KussaKartingmatigik. (sordlikiaK Ki-
tornat tåuko agdligunik landbrugs-
skole pissarianarpåt).
sunale tamåt akeKångitsumik pisi-
nåungilarput, åma igdlut tungavé,
nunautitdlo. imaKa inoKångitsorssuar-
me nunautigdlit, Kavdlunåtsiaitdlunit
nunaKarfikuine nunagdlit, pigissatik
(nunautit) åssersutaussumik ingmå-
nguaK akilersinaugait (sympolsk) o-
Karsinånguinardlugit: uvanga akiler-
dlugo nunautigåra. (Jutho aserorter-
nialermat nautsorssutine 1 kr.-mik
nalilerpåt). Avangnåne igdlut tunga-
vinik pigissaKartut åma taimatut pi-
neKardlit. Danmarkime pissutsit atu-
leriartuinaruvtigik sanerKusinåungi-
savta ilagåt nunautit tungavitdlo nå-
lagauvfingmut akileråruteKarnigssåt
(Grundskyld), tamånalo G-60-ip på-
ssusimavå, agdlagarsisimavungalo a-
ngigalugo.
tauva pigissanalivingnigssaK kalåt-
dlit ilungersutilerpåssuk, tamånalo
Danmarkime landsrådimilo isumaKa-
tigingissutaulisagpat, kalåtdlit isumåt
ersserKigsumik OKautigineKarsinaug-
pat, isumat åssigingitsut OKimailutar-
neKalerpata, OKimaeKutaujumårpoK.
i livse kujatåmiut, nunautise nautsi-
visilo, uvagutdlo avangnåmiut igdluv-
ta tungavé pigilivigkumavdlugit ilu-
ngersonatigingniarta, kommunistit ki-
simik nunamik ilånik pigissaKarsi-
nautitåungitdlat, demokratine taimåi-
ngilaK. Otto Rosing.
r -
GRENAA
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorslnaos.
— til aUe formål
sikumk a] ornartoraluteKar-
sinauneK plssutigalugo mo-
torit åssigingitsut tamar-
mlk plslarltlneKarslnåuput
slsangmik mångertomluit-
sumlk sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn tU lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaa lsumangnalt-
sok UliatungltsoK
lkhssQkumlnartOK
sivlshmlk plussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineuarslnauvoK 25-nlt 330 hestlllngnut 1—2 Sma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Dlsel, ingnfitdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunigdlo sarpillk. — aklkltsut nftvferardlugltdlo akUersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og S-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
CORONA
EIFFEL
ORIENT
ULTRA
TURNA
C O M O
SATURN
Køb kun kvalitetsvarer, når De køber belysning.
FM belysninger har smukke former og farver — og FM belysninger
har en modstandsdygtig overflade.
Forlang FM belysning.
KåumarKutigssanik pisigångavit pitsaunerpåginarnik pisissarniarifl
KåumarKufif FM-imit pissut iluserigsuput Kalipautigigsuvdlutigdlo —
ama avdlångujaitsumik Kåxarput.
pisiniarångavit FM piumassarniarukl
m
fm
RCDC3 &MBRUP A-S
SYDMARKEN 46 SØBOR6 KØBENHAVN
TI11
Privat ejendomsret
21