Atuagagdliutit - 08.10.1964, Síða 4

Vil gøre sit til, at fødesteds-
kriteriet må falde inden længe
--------------——----- -------------------_r r, __i
— Jeg fror, at den omkostning, der vil blive tale om, vil vise sig at være
en gevinst i form af øget produktion, der vil være baseret på arbejds-
glæde, udtaler den nye folketingsmand, Knud Herfling, i en samtale
med redaktør Jørgen Felbo, „Beriingske Tidende".
Nordkredsens nye repræsentant i første gang, at en så ung mand er ble-
folketinget er den 39-årige cand. jur., vet valgt ind i folketinget fra Grøn-
fuldmægtig Knud Hertling. Det er land. Knud Hertling er kendt og agtet
nukagpiarKap
tulujua
nasartalik
6—8—1 O-nik ukiulingnut
atortugssal: OLYMPIA
nuerssautit kåvlnartut nr. 2 Vs araa 3
nuerssautérKat nr. 2 ‘/s ama 3
imalt. amlnerulårtunik silingnerulårtu-
nigdlunit sukangåssusigsså maligdlugo.
kussanarKugugko åssilissagssame nuer-
ssagagssaK taissaic atorniariuk.
MODEL 593
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 14-it 5 cm naligåt.
kussanarKugåine éssilissagssaK sukangåssusigssalo malerKigsartanaKarpoK.
angissusigsså .........................
marine olympia ........................
hvidt olympia .........................
tulfljuk:
autdlartitsigit ........................................
nuerssautit kåvlnartut nr. 2 ‘/,-it atordlugit nuerssa-
gagssamik KaKortumik mardlungnigdlo kaujatdlagdlu-
go silåmut 1 ilungmutdlo 1-imik sivnersarautdlugo, tau-
va tungujortumut taorseruk nuerssautdlo sujugdleK
silåmuinaK nuerssarKåriardlugo Koruårtumik nangig-
dlugo sinigsså 5 cm-imik portussusekalerpat nuerssau-
tit nr. 3-nut taorseriardlugit manigsuinarmik nangiguk
sanerainilo igdlugtut Kilariarnernik 4-nik inårsivfi-
geriardlugo unigtikatdiardlugo.
taligssai:
nuerssautérKanik nr. 2 Va-inik Kakortumik ..............
autdlartitsigit 2 cm-imigdlo portussusilingmik sinilior-
dlugo KaKortumik sinilerKåriardlugo tungujortumik
nangigdlugo timitåta siniliornera maligdlugo tauva
nuerssautit nr. 3-nut taorseriardlugit manigsuinarmik
nangiguk nuerssåume sujugdlerme Kilariarnernik 12-
inik ilariardiugit katinigssåta nalåne arfinilingnik kau-
jatdlarérångata 2-nik ilassardlugit ....................
takissuseKalerpat imalunit takissuseritikumassat tikig-
pago ilaortornerisa Kulåne sisamanik inårseriardlutit
taligssåta igdlua taimatut nuerssaruk.
kiatigsså •
nuerssåumut kåvinartumut tale timitånut ikuteriar-
dlugit åssilissagssaK (agdlalersomigsså) maligdlugo
nuerssaleruk, nuerssaut atauseK avdlortardlugo tali-
lerfigssånut ilångartardlugo teKerKUine Kilariarnerit
2-t Kiperiardlugit atautsikdrteriardlugit, tauva 2-t si-
låmuinaK 2-tdlo atautsikut. ilångarternerlsa akorna-
nltut Kilariarnerit 2-t tungujortuinarmik nuerssåsåput,
taimågdlåt nuerssautit mardluk KaKortuinarmik nuer-
ssarnere pinagit, tåussumap nalåne Kilariarnerit ta-
marmik KaKortuinarmik nuerssåsåput. agdlalersornere
inerpat tungujortuinarmik nangisaoK ilångartemeri-
salo ....................................
tikigpatigit nuerssaut nuerssauténcanut taorsisaoK ko-
ruårtumigdlo nuerssautit 4-t nuerssariardlugit akug-
toKatigingnik ...........................................
Kilariarnernik ilaortordlugit. Koruårtumik Kuleriardlu-
go nuerssauvfigeriardlugo nuerssautérKat nr. 3-nut
taorseriardlugit nangiguk 8 cm-ingorneranut, tauva
nuerssagagssaK KaKortumut taorseriardlugo Kåvata na-
låtigut nuerssaut sujugdleK sujumuinaK nuerssarKår-
dlugo tugdlia Koruårtumik nuerssariardlugo Kdruår-
tumik inåruk.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo unisa atait merssukit.
nasaK:
18 cm-imik nerutussuseKarpOK. nuerssagagssamik sa-
Kortumik nuerssautéraKt nr. 3-t atordlugit 120-nik
autdlartitseriardlutit 9 cm-imik portilssusilingmik ma-
nigsuinarmik nuerssaeriardlutit åssilissagssaK malig-
dlugo nangiguk, tåunalo inerpat tungujortumut taor-
seriardlugo 6 cm-imik manigsuinarmik nuerssaivdlu-
tit. tauva ilångartilisaoK, sisamariardlugo ilångartar-
dlugo. (24-t silåmuinaK, 2-t kaujatdlariardlugit atautsi-
kut, 2-t silåmuinaK 2-t atautsikut) kaujatdlagdlugo
ungaldsigaK nangeKåtåruk atautsimigdlo ilångamago
kaujatdlarKigdlugo, tåuko nangeKåtåsåput Kuleriardlu-
go ilångaKåtårérnerånut. nuerssagagssaK kiperiardlugo
Kilariarnernut nuiorauteriardlugo aulajangeruk. Kiler-
taussaleruk. atåne sinå ilungmut peKeriardlugo mer-
ssuguk amitsunguamik KaKortumik sinillnardlugo.
6 8 10-nik
400 450 500 g
100 100 100 g
170 182 194- nik
24 26 28 cm
40 42 44- nik
68 72 80
28 30 32 cm- imik
82 86 90-it
102 106 110
'TYPEMØNSTER. T/L MODEL 593
® = hvid
tungavia = tungujortoK
X = KaKortoK
overalt i Grønland for sine moderate
synspunkter. At han nyder folkets
tillid viser den overvældende tilslut-
ning, han fik ved valget. Med 2600
stemmer i ryggen er han valgets
egentlige sejrherre.
„Beriingske Tidende“s grønlands-
medarbejder, redaktør Jørgen Felbo,
har umiddelbart efter valget haft en
samtale med den nybagte folketings-
mand, som vi her bringer i uddrag.
På spørgsmålet om han møder med
et vældigt Grønlands-program, svarer
Knud Hertling:
— Det gør jeg ikke! Jeg har med
vilje understreget alle steder, hvor jeg
kom frem, at man ikke skulle vente,
at jeg ville låse mig fast i løfter og
tilsagn ud over det naturlige, at jeg
efter min samvittighed ville arbejde
for min valgkreds og dermed for
Grønlands fortsatte fremgang.
— Ingen kan uden at være uret-
færdig se bort fra de vældige frem-
skridt, der i efterkrigstiden har fun-
det sted i Grønland. Danmark har
efter nyordningens start bistået lands-
delen Grønland på en måde, der er
al respekt værd. Det ville da være
helt tåbeligt, hvis man tillod sig at
se bort fra det — lige så tåbeligt som
at fordreje de historiske kendsgernin-
ger om Danmarks intentioner i de
mange år, der gik forud for de sidste
20 år af det dansk-grønlandske fæl-
lesskab.
FOR MANGE LUKKEDE DØRE
—Hvad er Deres indstilling til det
arbejde, som Grønlandsudvalget af
1960 har gjort?
— Grønlandsudvalget af 1960 har i
dag i Grønland en ringere prestige,
end det er retfærdigt. Men det er i
høj grad udvalgets egen skyld, for dets
danske og grønlandske medlemmer
har i alt for høj grad glemt at lægge
deres synspunkter og forslag frem for
den grønlandske befolkning på det
tidligst mulige tidspunkt, synes jeg.
Havde man sørget for at bidrage til
at holde en debat løbende om G-60-
arbejdet, ville udvalgets resultater
ikke være kommet dumpende som en
række uforberedte chok for mange
grønlændere.
I det hele taget synes jeg, at man
skal vare sig for at behandle alt for
mange grønlandspolitiske ting bag
mere eller mindre lukkede døre. Der
har hidtil været for mange lukkede
døre i Grønland. Se nu sidst, da der
indledtes forhandlinger i Godthåb om
det grønlandsk-færøske fiskeri. Man
kunne der have startet en debat og
forberedt forhandlingerne gennem i
hvert tilfælde et halvt år. I stedet be-
gyndte man 14 dage før færingernes
ankomst, og så foregik det bag luk-
kede døre. Den slags er — uanset at
forhandlingerne utvivlsomt har de
bedste saglige synspunkter — at lægge
lige op til rygtedannelse og mistænk-
somhed blandt borgerne.
STÆRK FORVENTNING
— Men nu Grønlandsudvalget af
1960 og dets resultater?
— Ja, hvis jeg skal starte med det
positive, må jeg sige, at vi i Grønland
Knud Hertling
har al god grund til at være glade
for hele den side af G-60-forslagene,
der drejer sig om det konkrete opbyg-
ningsarbejde.
Hvis udvalgets planer gennemføres,
og det er der selvsagt en stærk for-
ventning om i Grønland, så stærk at
nedskæringer og begrænsninger vil
udløse en overordentlig skuffelse, vil
der være taget skridt til en voldsom
vækst på alle områder i Grønland i
de kommende 10 år. Erhvervsliv, op-
lysning, sundhedstjeneste og boligbyg-
geri vil få et vældigt skub fremad.
Blot må der snarest på erhvervs-
opbygningens område tages yderligere
skridt med hensyn til opbygningen af
en slagkraftig havgående grønlandsk
fiskerflåde, der kan fungere hele
året rundt. Endnu er vort fiskeri sår-
bart og dets muligheder er afgørende
begrænset. De små både er jo henvist
Kaldtdlit-nunSne ama plslagssaulerput
y TONS The
tfnlt famanit pisiarineKarnerpaussartut
— pissuflgalugo: tfnil famanlf mamar-
nerpaugamik.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri befragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, al der — alt faget I befragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOU1SIANA
I Humlebæk.
IPffiKSJFSIES
4