Atuagagdliutit - 03.12.1964, Blaðsíða 4

RENAVLEN MÅ NU UDVIDES
Det er nu på tide, af man overfører tamrener til andre egnede steder
langs kysten. — Man må tilrettelægge lærlingeuddannelsen bedre,
hvis renavlen skal få økonomisk betydning for Grønland, udtaler kom-
munalbestyrelsemedlem Josef Josefsen, Kapisigdlit.
— Der er nu ca. 4000 tamrener på
forsøgsstationen i Itivnera. Man hav-
de oprindelig regnet med, at der kun-
ne leve 2000 tamrener på området. Det
har nu vist sig, at det kan betale sig
at holde tamrener i Grønland. Der-
for er det nu på tide at sætte en un-
dersøgelse i gang, for at finde andre
egnede steder til tamrenavl langs ky-
sten. Det bliver også nødvendigt at
slagte flere dyr til næste år.
Dette siger kommunalbestyrelses-
medlem Josef Josefsen, Kapisigdl'ilt,
og han fortsætter:
— Hvis renavlen skal få økonomisk
betydning for Grønland, er det meget
vigtigt, at renerne efterhånden over-
tages af grønlændere. Den bedste ud-
vej herfor bliver, at uddannelsen af
lærlinge på stationen tilrettelægges
på en bedre måde end hidtil. At lær-
lingene har svigtet i de senere år
skyldes først og fremmets, at det har
knebet med at fremskaffe boliger t'il
dem.
Myndighederne siger ganske vist,
at unge grønlændere ikke er interes-
seret i renavl, men jeg tro, at man
ikke har gjort noget for at erhverve
lærlinge. I 1957 averterede man ef-
ter lærlinge, men så vidt mig be-
kendt, har det ikke været gentaget si-
den. Man må hvert efterår prøve på
at erhverve lærlinge f. eks. gennem
annoncer i Grønlandsposten.
GRØNLÆNDERNE FØRST
— Der er indnu togen af de grøn-
i
r" torets..
// emaa v.
/( f «*«*»■**■*
iV jrrr: i I""- Æ
STIEBEL TILBUD
STIEBELip TUNINIAGAI
Se efter mine annoncer i avisen. Der
er nyt tilbud i hvert nummer, hvorved
De kan følge nyhederne indenfor sko-
tøjsbranchen.
atuagagssiame annoncika misigssortar-
niåkit. normorut tamarmik nutårtakar-
tarput, taimailivdlutitdlo kamigpait nu-
tartertuartut malingnauvfigisinauvatit.
art 1471.
Kraftig hvid og brun børnestøvlet, foe-
ret med lam og stærke gummisåler,
rummelig og behagelig.
24.25.26.27.....................kr. 29,80
28.29.30........................... 34,90
31.32.33........................... 38,90
Sendes pr. efterkrav.
Kan om ønskes også sendes pr. luftpost
til følgende takster:
Dame- og børnesko (incl. op-
krævning) indtil 1 kg .............. 9,75
Herresko (incl. opkr.) indtil 1V* kg 12,75
og 3 kr. pr. ‘/i kg herover.
piniagkat nagsiunekartarput tigunerine
akiligagssångordlugit. ama kigsautigine-
karpat tingmissartukut nagsiunekarsi-
nåuput nagsiunere ima akilerdlugit:
arnat mérkatdlo skue (kamigpait
aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75
angutit skfle (kamigpait aké ilå-
ngunagit) l'lt kg tikitdlugo ...... 12,75
kg-tdlo tainekartut sivneråine V«
kg tamaisa saniatigut .............. 3,00
STIEBEL SKO
Holmbladsgade 62 — København S.
Mit 111. katalog fremsendes efter ønske.
katalogiutika åssiliartagdlit
piumanekarångata nagsiunekartarput.
landske lærlinge, som har gennemført
uddannelsen?
— Det er rigtigt, men i dag har vi
en same, som har startet privat ren-
avl, og der er forlydender om, at flere
samer er interesseret i at slå sig ned
,i Grønland som renavlere. Dette er
jeg imod. Strækninger, der egner sig
til hurdyrbrug er meget begrænsede
heroppe. Derfor må man i første om-
gang tænke på grønlændere, når til-
ladelse til husdyravl gives. Vi ved, at
der er foretaget store indskrænknin-
ger med hensyn til de fremmede
nationers fiskeri langs den udstrakte
kyst i Vestgrønland.
— Man kan vist ikke undvære sa-
mer i forbindelse med uddannelsen i
renavl?
— Jeg har ikke noget imod, at
pasningen af tamrener er overladt til
samer. Samerne er de bedste til at
uddanne grønlænderne til renavlere,
men de må ikke konkurrere med
grønlænderne, når det gælder renavl.
HUSDYRBRUG I GRØNLAND
— Mener De, at grønlænderne egner
sig som renavlere?
— Vi ved, at grønlænderen er jæ-
ger. For en grønlænder tager det lang
tid at omstille sig til husdyravler, for-
di jægerinstinktet er groet så fast.
Men der er ingen tvivl om, at en
grønlænder, der er uddannet i hus-
dyravl, og som har fattet kærlighed
til dyrene, også vil kunne gøre sig
gældende på dette område. At grøn-
lænderen er i stand til at omstille sig
til husdyravler, viser resultaterne fra
fåreavlen.
Vi ved, hvor meget renavl har be-
tydet for stammefrænderne i Canada
og Alaska. Forsøget med renavl er nu
overstået heroppe med et udmærket
resultat. Der er derfor al god grund
til at tro, at det samme vil blive til-
fældet med Grønland.
KRAV OM ERSTATNING
— Har befolkningen i Kapisigdlit
fået økonomisk fordel af renavlen?
— Nej, det kan man desværre ikke
sige. Efter indførelsen af renavlen har
befolkningen i Kapisigdlit mistet ind-
tægterne ved rensjagt. Der er ikke
mere vildrener i området. De har
blandet sig med tamrenerne. I 1956
blev der nedlagt 23 vildrener i Kapi-
sigdlit, men siden 1958 forsvandt vild-
renen fra området.
Området, hvor tamrenen færdes, er
indhegnet. Efter overenskomsten må
tamrenerne ikke overskride dette om-
råde, men forbudet har ved flere lej-
ligheder været overtrådt, og nu øn-
sker man et endnu større område til
tamrenerne af hensyn til renavlens
udvidelse. Men dette er befolkningen
i Kapisigdlit imod.
— Har befolkningen ikke fået godt-
gørelse for mistet jagtterræn?
Befolkningen i Kapisigdlit fremkom
i 1961—62 med et erstatningskrav til
KGH, men der er ikke kommet noget
ud af det. Det er min opfattelse, at
KGH burde komme med en erstat-
ning. Vogterhundene har også ved
adskillige lejligheder dræbt får. Men
der er endnu ikke sagt det sidste ord
vedrørende problemet. Der kommer
en henvendelse til landsrådet fra
kommunalbestyrelsen i Kapisigdlit.
Julut.
tugtunik nujuitsunik avdlanut
nussinigssaK pissariaKalerpoK
tugtuteKarneK iluanutausagpat pingårdluinarpoK tugtut kalåt-
dlinit pigineKaleriartornigssat, avKutigssardlo tåssa tugtute-
Karnermik iliniartitsinerup ajunginerussumik ingerdlåneKaler-
nigsså, Kapisilingne kommunalbestyrelsimut ilaussortaK Josef
Josefsen onarpoK
— ltivnerane tugtuteKarnermik mi-
siligaivfingme tugtut mana 4000 mig-
ssdinilerput tåssa umasinaunerming-
nit mardloriåumik amerdldssusena-
lerdlutik. tugtuteKarneK HuaKutaoKi-
ssok måna påsineKarérpoK, taimaing-
matdlo pissariaKalerpoK sinerissap i-
laine avdlanik nussivfigssatut piuku-
nauteKartunik misigssuinigssaK. tai-
matutaoK pissarianartugssauvoK åi-
pågumut tugtunik amerdlanerussunik
toKorainigssaK.
taimatut OKartoic tåssa Kapisiling-
ne kommunalbestyrelsimut ilaussor-
taK Josef Josefsen, nangigpordlo:
— tugtuteKarneK nunavtinut ilua-
Kutaussumik ingerdlåsagpat pingår-
nerpåtut issigåra tugtut kalåtdlinit
pigineKaleriartornigssat. tamatumu-
nga avKutigssaK tåssa kalåtdlit tugtu-
teKarnermut iliniartineKartarnerata a-
junginerussumik ingerdlåneKalernig-
sså. ukiune kingugdlerne tugtuteuar-
nermut amerdlanerussunik iliniarto-
karsimångingmat pissutauvoK iliniar-
tunut ajungitsumik inigssaKartitsingi-
neK.
pissortat tungånit OKautigineKaralu-
arpoK tugtuteicarnermut iliniaruma-
ssoKéngitsoK, erKaimanerdlungikuv-
kule 1957-imile annoncikut iliniartug-
ssarsiortoKarame kingorna tutsiutOKå-
Ja, rigtige cigarefrygere har valgt
Prince, cigaretten med den fine, af-
rundede blended-fobakssmag plus
Whitronfilter, det snehvide fiber-
filter, der giver Dem den fulde to-
bakssmag og det lette træk ..
fassame, cigarttitufdlémaif Prince pu-
jortagarissarpåt, cigarite pfssusigssar-
piamisut tupasungnitsoK, åma Whi-
tron filterilik, filfere KaxarigsoK, tu-
pasungnilersitsivdluartoK najorxa-
ruminaKalunilo ...
Filtercigaretten med fuld tobakssmag.
cigarite filterilik nåmagtumik tupasungnitsoK.

ngilaK. måna pissariaKalerpoK ukiat
tamaisa ersserKigsumik iliniartug-
ssarsiordlune ilisimatitsissuteKartar-
nigssaK sordlo Atuagagdliutitigut.
takornartanut pinago
— kalåtdlimik privatimik sule tug-
tuteKartoKalingilaK?
— månamut kalåtdlimik iliniartu-
mik sule inertoKångilaK. kisiåne sa-
mimik tugtutilingmik privatimik aut-
dlarnersoKarérpoK tusåmavarputdlo
samit ardlagdlit pilerssåruteKartut
tugtutiligtut maunga nunasiartornig-
ssamut. taimåitariaKångilardle sami-
nit nunangerneKartariaKångilagut.
nunavta nunatå taima angnikitsigi-
ssok takornartanut iluaKutigssångor-
titariaKångilaK. erKarsautiglnarsinau-
varput sineriak taima isorartutigiga-
luartoK angnertoKissumik kigdlilivfi-
gineKarsimassoK takornartanut pini-
arfigerKunago.
— samit måne tugtuteKarnermik i-
liniartitsissugssatut pingitsorneKarsi-
naugunångitdlat?
— ajoringilara tugtut nujuitsut sa-
minit pårineKarpata, kisalo kalåtdli-
nik iliniartitsissugpata ingiarniussini-
kutdle tugtunik amerdliartortitsinig-
ssamut peuataunatik, samime piuku-
narnerpaungmata kalåtdlinik iliniar-
titsinigssamut.
kalåtdlit umassutiligtut
— kalåtdlit tugtuteKarnermik inger-
dlatsinigssamut piukunautiligtut issi-
gaigit?
— nalungilarput kalåtdlit piniartu-
ssut, umassunigdlo piniagagssatut i-
sumaKarfigingnigtarneK sordlanigsi-
maKingmat, umassut umassutitut issi-
gineKarnigssånik sungiussiartortarne-
rat sivisussartOK. KularissariaKångi-
lardle kalåtdlit umassuteKarnermut
iliniarsimassut umassunik asangni-
ssuseKalerdlutik, tamatumunåtaoK a-
ngussaKarsinaussut, sordlume savau-
tigdlit tamåna takuteréråt.
nalungilarput Canadame Alaskami-
lo tugtut pigineKardlutik nåkutigine-
Kardlutigdlo ingerdlåneKarnerat Ka-
noK iluaKutautigisimassoK. måna nu-
navtine tugtuteKarnermik misilineK
iluagtitdluarérpoK, KularissariaKångi-
lardlo umassuteKarneK kajumigine-
Kardlune ingerdlåneKardlualerune mi-
kingitsumik nunavtinut suniuteKale-
rumårtoK.
iluaKutauginångitdlat
— tugtuteKarneK kapisilingmiut i-
luaKutigssarsivfigisimavåt?
— ajoraluartumik tamatuma aker-
dlianik pissoKarsimavoK. nujuitsunik
tugtuteKalernikut kapisilingmiut pini-
arfingmingnik arsågausimåput. tug-
tuteKalerneK kigdligalugo K’orKut nu-
nåta tugtue nujuitsunut ilangusimå-
put. kingorna tugtut nujuitsut Kapi-
sigdlit nunånut anisineKartalermata
ama tamåna tugtuerpoK. 1956-ime Ka-
pisigdlit nunåne tugtut 23 pissåuput,
1957-ime 19 kisalo 1958-ime 7, tamatu-
ma kingorna tugtumik pissaKartoKå-
ngilaic.
Itivneranit Itivdlip tungånut unga-
loKartitauvoK isumaKatigissut malig-
dlugo KångerneKåsångitsumik. tamå-
nale ilisimatitsissutiginago uniortine-
KartarsimavoK. måna tugtuteKarfiup
Kinutigå Ameragdlip nuata Kåva A-
putitup ilå auvarfigssaeruniardlugo
tugtuteKarnerup agdlineKarnigsså pi-
ssutigalugo tamåna kapisilingmiut tu-
ngånit agsut akerdlerineKarpoK.
— piniarfik ånaissaK pivdlugo ka-
pisilingmiut tungånit KanoK iliuseKar-
toKångila?
— kapisilingmiut 1961-62-ime han-
delimut orutdluteKarsimåput bund-
garninik taorsivfigerKuvdlutik. aku-
erssissoKangajavigkaluarpoK tamåna-
le maungåinaK unigtordlune. isuma-
Karpunga handele taorsissuteKartari-
aKartoK kapisilingmiut ukiune Kångi-
utune tugtutagssaraluamingnik å-
naissaKarsimanerat pivdlugo. åma a-
joKutaussut ilagåt tugtut kingmé sa-
vanik toKUtsissarmata savautilingnut
ajunårutaussumik. ajornartorsiut ta-
måna sule KanoK iliuseKarfigineKdngi-
laK, uvangalo kommunalbestyrelsimit
tamåna pivdlugo landsrådimut agdla-
gaKartugssauvunga.
Julut
PÅHÆNGSMOTORER
V. Aa. Hansens specialværksted for
EVINRUDE — GALE — JOHNSON
Send Deres påhængsmotor til reparation.
Specialværksted for Evinrude, Gale og Johnson,
sungiusarsimavugut Evinrudenuf, Galenut, Johnson-
inutdlo.
motore tkufagaK uvavttnut iuarsartiguk, ingmikut
unga nagsiutlsavat
Send Deres motor til reparation hos
BRØNDBYØSTER MOTORSERVICE
Brøndbyøstervej 72 pr. Hvidovre.
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer,
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-nit 280 hk-nut motorit 2-nik, 3-nik
imalunit 4-nik cylinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre PLADS
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
suliarinerat OKine-
russoK
sipåmamerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulér-
Kamut nutåmut.
Prisliste og brochure
på motordepotet,
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssutitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
A
Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
4