Atuagagdliutit - 03.12.1964, Blaðsíða 7

unge hverken psykisk eller fysisk er
tilstrækkeligt udviklede til at gå ind
i erhvervsuddannelse på et tidligere
tidspunkt end 16 års alderen, hvilket
er en af årsagerne til, at 8. og 9.
skoleår i Danmark har fået en så stor
tilslutning. 8. og 9. skoleår kommer i
realiteten til at svare til efterskolen,
som vi kender den i dag. Endelig
fremhæver erhvervene, at de af sidst-
nævnte årsager ikke ønsker at antage
de unge før 15—16 års alderen.
CENTRALISERET UNDERVISNING
FOR UDSTEDSBØRN
T udkastet er det anført, at under-
visningen inden for hvert skoledistrikt
centraliseres senest ved udgangen af
det 5. skoleår i en eller flere cen-
tralskoler, hvortil der knyttes skole-
hjem, hvor opholdet er vederlagsfrit.
Det er endvidere fastsat, at 8., 9. og
10. klasser samt realafdelingen kan op-
rettes på kostskoler, hvortil elever fra
distrikter, hvor sådanne klasser og
afdelinger ikke er oprettet, fortrinsvis
har adgang til vederlagsfrit ophold.
Disse bestemmelser medfører, at ud-
stedsbørn fra og med 6. skoleår må
forlade deres hjem for at fuldføre
skolegangen i enten 8. og 9. skoleår,
eventuelt 10. skoleår eller realafde-
lingen ved en centralskole. Denne på-
tvungne centralisering er ikke kendt
i det øvrige Danmark, men må ses
på baggrund af de særlige forhold i
Grønland. Undervisningen på udste-
derne ikke har kunnet stå mål med
undervisningen i byerne, dels fordi
lærerne ved udstederne ofte har rin-
gere uddannelse end lærerne i byerne,
dels fordi man på grund af den be-
folkningskoncentration i byerne, som
på grønlandsk-politisk baggrund til-
sigtes i disse år, i mindre omfang end
i byerne, har foretaget investeringer
i skolebygninger.
Disse forhold vil ifølge G-60’s ud-
viklingsplan ikke ændres i de kom-
mende år, idet planerne for udbyg-
ning af skolevæsenet er koncentreret
om de grønlandske byer, herunder
også om opførelse af kostskoler i dis-
se. Det har erfaringsmæssigt vist sig,
at udstedsbørnene har de største van-
skeligheder ved efter skolegangens op-
hør at gennemføre passende uddannel-
se, og man finder dette forhold så
uheldigt, at alvorlige skridt må tages
for at forhindre fortsættelse af ulem-
perne.
BØRNEHAVEKLASSER
I udkastet er det endvidere anført,
at børnehaveklasser kan oprettes, når
de fornødne lærerkræfter og lokaler
forefindes. Der findes ikke tilsvarende
bestemmelse i den danske folkeskole-
lov, men en forsøgsordning er blevet
igangsat i en række danske kommu-
ner. I børnehaveklasserne optages
børn året før undervisningens begyn-
delse for at bibringe dem den fornødne
skolemodenhed inden den egentlige
skolegangs begyndelse. Man har fun-
det det rigtigst at optage en sådan
bestemmelse i en folkeskolelov for
Grønland, fordi der i Grønland erfa-
ringsmæssigt er særlig stort behov for
den modnende proces. Hertil kommer,
at børnene på denne måde får noget
kendskab til det danske sprog, inden
de kommer i første klasse.
AFTENSKOLE, AFTENHØJSKOLE,
FOREDRAGSRÆKKER M. V.
Der er ifølge udkastet givet mini-
steren en ret vidtgående bemyndigel-
se til at fastsætte de nærmere regler
vedrørende aften- og ungdomsskole,
aftenhøjskole, foredragsrækker m. v.
X Danmark findes en særlig lov for
dette undervisningsområde, men for
Grønlands vedkommende fastsættes de
nærmere regler i en bekendtgørelse,
som i en senere artikel vil blive om-
talt nærmere. Bekendtgørelsen om af-
tenskoler og ungdomsundervisning i
Grønland er blevet forelagt for det
grønlandske landsråd i samlingen i
1964 med udkastet til en ny skole-
lov.
UNDERVISNINGSSPROG
Lovudkastet hjemler ikke nogen ud-
trykkelig angivelse af, hvilket under-
visningssprog der skal anvendes i
modsætning til den nugældende lov,
hvor der findes hjemmel for at dele
undervisningen i en dansk- og en
grønlandsksproget linie (ab-ordnin-
gen). Man er af den opfattelse, at
denne deling er uheldig, idet den med-
fører at eleverne i den dansksprogede
linie ifølge de hidtidige erfaringer bli-
ver langt bedre udrustet end ele-
verne i den grønlandsksprogede linie.
Endelig må man erindre, at der i
Grønland findes 2 kategorier af læ-
rerkræfter, nemlig grønlandsksproge-
de, som ikke er i stand til at under-
vise på dansk, og dansksprogede, som
ikke er i stand til at undervise på grøn-
landsk. Undervisningssproget i de en-
kelte fag vil derfor i nogen grad være
afhængig af lærerkræfternes art. Det
må dog anses for ønskeligt i praksis
efter erfaringerne fra den nuværende
ordning i videst muligt omfang at
søge gennemført, at undervisnings-
sproget er dansk, idet det for fuld-
stændighedens skyld nævnes, at grøn-
landsk naturligvis beholdes som fag.
Det skal endvidere oplyses, at lov
om folkeskolen på Færøerne, der i lig-
hed med udkastet til lov om skolevæ-
senet i Grønland er bygget op over
den danske folkeskolelov, ikke inde-
holder nogen udtrykkelig bestem-
melse om undervisningssproget.
ANDRE BESTEMMELSER
I den nugældende bekendtgørelse
om skoleudvalg og forældrerepræsen-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartnK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7— 25 HK.
SKAGEN
tanter er muligheden for ikendelse af
bøder i tilfælde af børns forsømmelse
uden lovlig grund nævnt, men på
grund af manglende lovhjemmel til
inddrivning af bøderne har bestem-
melsen ikke haft betydning i praksis.
I udkastet til den nye lov er det an-
ført, at de ikendte bøder af skole-
udvalget skal indberettes til politiet,
som foranlediger bøderne inddrevet.
Skoleudvalget foreslås udvidet med
yderligere et kommunalbestyrelses-
medlem samt med det stedlige lands-
rådsmedlem. Dette er et led i bestræ-
belserne for i videst muligt omfang at
inddrage folkevalgte repræsentanter i
administrativt arbejde i alle grene af
samfundet. Det samme gør sig gæl-
dende i skoledirektionens sammen-
sætning, idet et af landsrådet valgt
medlem indtræder i direktionen.
De opgaver, som hidtil er blevet
varetaget af oplysningsrådet, kommer
ifølge udkastet til at sortere under
skoledirektionen, og skoledirektionen
tiltrædes yderligere af et af lands-
rådet valgt medlem og oplysningskon-
sulenten, når sager af oplysende ka-
rakter behandles.
Lærerne søges draget ind i pæda-
gogisk planlægning. Foruden de eksi-
sterende lokale lærerråd foreslås op-
rettelse af et fælles lærerråd for hele
Grønland,og det er i udkastet anført,
at et medlem af fælleslærerrådets for-
retningsudvalg har ret til at deltage i
skoledirektionens møder som ikke
stemmeberettiget medlem, dog ikke i
sager vedrørende embedsbesættelser
disciplinære sager vedrørende lærere.
Folkeskolen i Grønland er en ren
statssokle, medens den danske folke-
skole er en kommunal skole. Dette
medfører, at en række administrative
bestemmelser i den danske folkeskole-
lov samt afsnit vedrørende det kom-
munale skolevæsens styrelse og tilsyn
ikke har kunnet optages i udkastet,
samt at man i nogle af udkastets be-
stemmelser har måttet udarbejde sær-
lige administrative regler for Grøn-
land.
I den efterfølgende artikel vil blive
gjort rede for den i udkastet foreslå-
ede skolestruktur. Chr. Berthelsen.
Hollandimiut kavfiliåt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
Bestem Dem for EVIIVRUDE
til JAGT . FISKERI og TRANSPORT
De er bedst tjent med EVINRUDE. Over 50 års er-
faring i produktionen af påhængsmotorer garanterer
for EVINRUDE’s pålidelige kvalitet og gennemtænkte
konstruktion og sikrer Dem økonomisk og driftsikker
transport til søs under alle vejrforhold. Der er 14
størrelser fra 3—90 hk samt indenbords/udenbords
modeller på 88, 110 og 150 hk.
EVINRUDE påhængsmotorer modstår den hårdeste
saltvandstæring. Alle undervandsdele er rustfrit stål.
Alle drivaksellejer er belagt med hård chrom. 2 års
garanti. Altid reservedele på lager.
autdlainiarnermut, aulisarnermut agssartuinermutdlo
EVINRUDE-mik pisåruvit iluanårnerpåusautit. uklut 50 sivner-
dlugit misiligtagkat tungavigalugit EVINRUDE tatigissagssauler-
simavok atortue tamarmlk erKarsautiglvdluagaungmata sila Ka-
nordlunit ikaluarångat angalaslnautitdlutit akikitsumik avdlångu-
jaitsumigdlo angatdlateKardlutit. åssiglngitsunik såkortussusig-
dlit 14-iiiput, 3—90 hk Sma ilait angatdlatip iluanut ilaitdlo angat-
dlatip avatånut Iklitagkat modelit 88, 110 Sma 150 hk.
motorit ikutagkat Evinrude taratsumut akiutuput. imap ilunitug-
ssartai tamarmik sisåuput mångertornineK ajortut. drivakselléje
chromimit mångertumit sanåuput. ukiut mardluk ugpernakusi-
gauvoK (inugta pissunane aseriisagaluarpat akeKångitsumik iluar-
sarneKarsinauvoK).
kingorårtigssat tamaisa pigineKarput.
3 hk fra kr. 1100,—
51/* - - _ 2120,—
9'/. - - - 2970,—
15 - - - 3145,—
18 - - - 3400,—
28 - - - 4150,—
40 - - 4800,—
60 - 7135,—
75 - - 8225,—
90 - 10.025,—
excl. oms.
ERFARING
GI'R
STYRKE
0V» hk.
100.000 tons til Grønland
Flere eller større skibe skal indsættes i grønlandssejladsen.
KGH forudser en voldsom trafik-
mæssig udvikling i Grønland i de
kommende 10 år. Alene i år er den
godsmængde] man har transporteret
til Grønland nået op på 100.000 tons,
og i de kommende år ventes gods-
mængden fordoblet.
I et foredrag, som vicedirektør Mag-
nus Jensen holdt i Svendborg i For-
eningen til Søfartens Fremme, oplyste
han, at man nu — under hensyn til
den forventede udvikling — vil tage
hele spørgsmålet om grønlandssejlad-
sen op til en tilbundsgående under-
søgelse. Man skal bl. a. afgøre, om der
skal indsættes større skibe i farten
mellem .Danmark og Grønland, eller
man skal forøge antallet af skibe. Hvis
man vælger større skibe, betyder det,
at en af de få grønlandske havne, der
kan tage større skibe, indrettes som
en centralhavn, og at godset her om-
lades i mindre skibe, som kan besørge
viderebefordringen til de øvrige 17
havne i Vestgrønland.
Magnus Jensen gjorde opmærksom
på, at Grønlandsudvalgets betænkning
om bl. a. investering af 2 milliarder
kr. i Grønland i det kommende tiår
snart offentliggøres, og hvis de bevil-
gende myndigheder følger betænknin-
gen, vil det betyde, at Grønland får en
betydelig større omsætning, bedre
levefod og dermed behov for flere
varer. Da det bliver KGH, der skal
transportere disse varer, må man tage
hele transportspørgsmålet op til be-
handling.
For 35 år siden blev der kun befor-
dret 14.000 tons varer til Grønland
om året, og mens man i forrige år-
hundrede kun kunne regne med én
dobbelttur pr. skib om året, klares en
tur over Atlanten til Grønland nu på
en uge. I år har man således med
chartrede skibe foretaget 80 rejser
mellem Danmark og Grønland, og
denne udvikling vil blive fortsat.
MERMAN VIII
Opfylder 1960-konventionens krav.
Typegodkendt af Statens Skibstilsyn.
• Ingen syninger
• Ingen vandabsorbtion
• Holder bæreren skråtstille! bagover
i vandet
• Modstandsdygtig over for kulde og
varme
• Kan ikke rådne
• Meget stærk og holdbar, uanset op-
bevaringsmåde
• Stuver godt
• Kan ved større antal leveres med
præget rederimærke
• Vesten leveres med fløjte
MARITIME PLASTIC CO. A/S
BREDGADE 34 . KØBENHAVN K . BYEN 2572
Vask hvad De vil...
... Ferm skal der til!
FERM type E er med helt nyt og effektivt skyl-
lesystem, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestolsy-
stemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris.... kr. 995,—
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 255,—
SUNIGDLONTT ERRORSIUMAGUVIT .... afusavat F E R Ml
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortuissuteKarpoK, imen
errortåtaussoK errortat avKusårnagit Kiimut aniassardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteKarput errorta-
nut ajortungomångivigsumik errorsivdluamaKissumigdle. 5ma errorsl-
nauvatit merKuluagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akenarput migss. kr. 995,—
elektricitetimik gasimigdlunit kissåussutitå ingmikut kr. 255,—
Type E. A. V. Automa-
tisk vaskemaskine med
kar og overplade af
rustfrit stål, vaskestol
af kunststof. Kapacitet
3 kg.
Pris m. el-opvarmning
og el-vridemaskine ....
............. kr. 1385,-
Type E. A. V. errorsissut
vaskemaskine sisang-
mik mångertornineK
ajortumik ilokardlunilo
Kållk, kunststofimik va-
skestolilik. errorsinau-
vai 3 kg.
Centri-Ferm type D
nedsætter vandindhol-
det med 70 V« og gør
tøjet næsten strygetørt.
Pris ....... kr. 525,—
Centri-Ferm type D-p
errortat siggortarpai
manigsartariåinångu-
ngajagdlugit.
akia ....... kr. 525,—
Stryge-Ferm komplet-
terer arbejdsgangen fra
snavset til tørt, nystrø-
get tøj.
Pris ....... kr. 1.200,—
Stryge-Ferm atordlugo
atissat ipertdt panerdlu-
tlk manigsaråmlgssånut
avKUtfl plssarltdlisaKa-
lugulo oklllsarneKartar-
POK.
akla ....... kr. 1.200,—
GERNE
akla elektricitetimik
klagsautå sigguissutålo
nautsorsshtlgaluglt ....
.............. kr. 1385,-
BROCHURER SENDES
BROCHURER klmltdlOnlf Kfnuflglneicarsfnéuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
7