Atuagagdliutit - 11.06.1965, Blaðsíða 2

Du skal elske din næste
tugdlit asasavat
Et lille barn er blevet mishandlet
ihjel. Langsomt — gennem år og må-
neder — har det stået på, og en hel
boplads har været vidende om det.
Og ingen har grebet ind og reddet
barnet.
Man må spørge sig selv: Hvordan
kan dette ske i et land, som kalder sig
kristent, hvor alle bekender sig til den
Herre, som over alt satte dette bud:
Du skal elske din næste som dig selv.
Den Herre, som bød os at gøre godt
mod andre, at hjælpe de hjælpeløse, at
mætte de sultende, at trøste de sør-
gende. Hvad hjælper al vores kirke-
gang og salmesang, når vi lader sådan
noget ske.
Det er let, hvis vi, som ikke direkte
har haft netop med denne sag at gøre,
blot enes om at være forargede og
fordømme det skete og forvisse os selv
om, at hvis vi blot havde været der,
ville sådan noget ikke vær •sket. Men
ATLAS
Crystal Cfueen de luxe
Crystal Qoeen de luxe
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 89 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54 cm
C ry stal Queen de luxe
nigdlatårtitsivik nutåliaK pit-
saoKissunik atortulik imaKarsi-
naussoK 120 liter.
angnertussusé:
portussusia 89 cm
silissusia 55 cm
atitiissusia 54 cm
K01DT OG GODT:
ATLAS ER BEDRE!
det er for billigt. For den indstilling,
som må ligge bag denne hjerteløs-
hed, kender vi kun altfor godt også
forandre — også fra os selv. Den kan
vi ikke sige os fri for, — den ligger
som en forbandelse over vores liv med
vore medmennesker:
HVAD KOMMER DET MIG VED!
De fleste mennesker erkender en
forpligtelse overfor sin nærmeste fa-
milie og vi mener nok alle, at når der
i den er nogen, der lider nød og har
brug for hjælp, så er det vores pligt
at træde til.
Men såsnart det drejer sig om andre
mennesker — så skyder vi ansvaret
fra os. Det må være myndighedernes
sag, kommunefogden ,politiet, lægevæ-
senet, kirken, kæmneren eller hvem
det nu kan være — det er deres ansvar
mener vi, og ingen kan forlange, at vi
skal gøre noget, at vi skal risikere
ubehageligheder og uvilje, fordi vi
griber ind. For hvad kommer det os
ved? Når vi siger sådan, er det fordi
vi vil hytte vores skind, fordi vi er
fejge og magelige og bange. For tænk
om nogen skulle blive vrede på os —
tænk om de skulle sige om os, at vi
blandede os i noget, der ikke kom os
ved, tænk om vi skulle komme til at
sidde med ansvaret for et lille men-
neske, som vi egentlig ikke havde no-
get ansvar for.
Og vi har så mange undskyldninger
at trøste os med: Hvorfor skal netop
vi gribe ind — alle de andre kan lige
SØGER DE
ORIENTALSKE TÆPPER
SKRIV TIL:
IRAN OG AFGHANISTAN
TÆPPE COMPAGNIET A/S,
HOVEDVEJ 8, FRIHAVNEN,
KØBENHAVN 0. TLG.ADR.:
ORIENTCARPETS, SÆLGER
OVER HELE VERDEN I
TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT
så godt gøre det? Vi har travlt, vi har
nok med at klare vort eget, vi skal
ikke ødelægge det gode indbyrdes for-
hold i vores lille samfund — og tusin-
de andre undskyldninger.
Men de gælder bare ikke. Her skal
ikke tales om samfundets krav — selv-
om det også overfor samfundet er
strafbart at lade et andet menneske
dø uden at gribe ind. Dette er en kir-
keside, og her skal tales om, at som
kristne har vi overhovedet ikke nogen
undskyldning, når vi svigter vores næ-
ste, ligemeget hvad det ellers kan
komme til at koste os selv.
Jamen — vi kan da ikke være
forpligtede overfor alle mennesker.
Der må da være en grænse.
Nej, — der er ingen grænse. Der er
ikke eet eneste menneske på denne
jord, som ikke er vores næste — og
overfor hvem vi ikke har noget an-
svar.
Det gælder ikke blot vores familie
— det gælder vore medbopladsfæller
— det gælder vore landsmænd, det
gælder alle mennesker på den vide
jord — netop fordi deres liv i vore
dage kan påvirkes af vores handlin-
ger.
Hvad I har gjort imod en af disse
mine mindste små, har I gjort imod
mig — og hvad I ikke har gjort imod
en af disse små, har I heller ikke gjort
imod mig. I vores næste møder vi li-
vets Herre selv — og svigter vi hans
mindste små — da svigter vi også ham.
Og så er der ingen undskyldning for
os længere.
Vi er her gået ud fra et tilfælde, som
var meget groft. Men nøjagtig det
samme kunne siges om mange andre
børn, som lever under dårlige forhold,
som ikke behandles på lige fod med
familiens andre medlemmer, som må
trælle og slæbe for andre uden nogen
sinde at få lov at være børn. Og det
kan siges om mange andre mennesker
—- også rundt i dette land, som på en
eller anden måde lider nød.
Det er rimeligt nok, at vi er forar-
gede over det, som er sket. Men før
vi kaster vore sten — lad os da lige
se os omkring selv og se, om der er
noget, som vi svigter.
Mads Lidegård.
mérånguaK pitsugaussarsimavdlune
toKuvoK. kigaitsumik — ukiune Kåu-
matinilo — taimailiorneKarsimavdlu-
ne, nunarKatai tamatuminga ilisi-
mangnigkaluarput, akuliutoKarsimå-
ngilardle méraK ånåuniardlugo.
ingminut aperinarposr: KanoK iliv-
dlune tamåna pisinauva nuname kri-
stumioKarfiussume, inue tamarmik
Nålagkavtinik navsuerutigingnigtune,
tamanit pingårnerutitdlugo inatsimik
uminga atormississumik: tugdlit ilig-
tut asåsavat. Nålagkap tåussuma per-
Kuvåtigut avdlanut ajungitsulionaiv-
dluta, ikiortigssanångitsut ikiorKUv-
dlugit, kågtut KårsitdlarterKuvdlugit,
aliasugtut tugpatdlersarKuvdlugit, su-
mutdlo iluaKutåusava nålagiartar-
nerput tugsiartarnerputdlo taimåitut
pisitåsaguvtigik.
uvavtinut tamatumunga pissumut
tungassutenavingitsunut ajornånge-
KaoK isumaicatigigdlune pisson ajor-
neråsavdlugo, tåssamsimagaluaruvta-
lo taima pissoKåsångikaluameråsav-
dlugo. tamånale nåmångeKaoK. pissu-
serme nagdligtåissutsip tamatuma
tunuanitoK avdlatigutaoK — åma u-
vavtine — nalungipatdlåicårput.
tåunalo pingitsuvfigalugo OKarsinåu-
ngilagut. inoKativtinik inoKatiging-
ningnivtine perdlonnissutaussutut i-
poK.
uvanga sussagssarigavko??
inuit amerdlanerssait inoicutiming-
nut Kaningnerpånut pissugssauvfi-
gingningnermingnik misigisimåput.
tamavtalo isumaKarunarpugut tåssa-
ne ajorssartoKarpat ikiortariaKarto-
Karpatdlo pissugssauvfigigigput ikiu-
tisavdluta.
taiméitutdle inungnut avdlanut tu-
ngariarångata akissugssauvfigiuma-
neK ajorpavut. tåssa nålagkersuissut
suliagssåt, kommunefogedip, politit,
nakorsaKarfiup, ilagingne pissortat,
kæmnereKarfiup, kikutdlunit avdlat
pissugssausorissarpavut, isumaKarta-
ravta tåukorpiait akissugssauvfigigåt,
piumassarineKarsmaungitsordlo aku-
liunigssarput pissariaKångikaluamik
atoruminaitsorsiuinåsagavta nuånari-
neirångmåsavdlutalo. uvagume su-
ssagssarigavtigo?
taima OKarsinaugångavta ajoKUser-
neKarumånginardluta taimåitarpugut
Kunutuvdlutalo inuvdluarumatuvdlu-
talo ersisugavta. ajusaorme kamåune-
Kåsaguvta, ajusaordlo OKarfigineKåsa-
guvta sussagssaringisavtinut akuliusi-
massugut. ajorissarparpume inunguaK
akissugssåussuseKarfigingisarput aki-
ssugssauvfigilisaguvtigo.
tugpatdlersarumavdlutalo utoncat-
sissutiginiartagkavut amerdlassaKaut:
sok uvagorpiait akuliutisaugut avdlat
tamarmik taimåisinaugaluartitdlugit?
uvagut ulapeKaugut isumagissagssa-
vut nåmagput, nunancatiglnguatut
pissutsivut ajungitsut aserorusungil3'
vut, avdlarpagssuitdlo utorKatsissuti-
tut patsisiginiartarpavut.
erKungitdlatdle. tåssane inuiaKatigit
piumassåt pinenångilaK, nauk §ma
inuiaKatigingne pitdlagåussutausinau-
titaugaluaK akuliutinginikut inuk av-
dla tOKUtikåine. månale tåssauvoK
kirkeside ilagit tungånit pissoK. tåssa-
ne pineKarpoK uvagut kristumiutut
utorKatsissutigssaKångitsugut tugdler-
put isumåkérångavtigo uvavtinut
nangminermut KanoK akeKåsagaluar-
patdlunit.
kisiånime — inuit tamaisa pissug-
ssauvfigisinåungilavut, kigdleKarta-
rianarpoK.
nåme, kigdleKångilaK. nunarssuar-
me inoKångilaK tugdleringisavtinik a-
kissugssauvfigingisavtinigdlo.
akissugssåussusenamerput inoKU-
tivtinuinaK tungångilaK — nunanar-
fingmioKativtinutaordle tungavoK
nunavtine nunarKatigissavtinut tu-
ngavoK — inoKativtinut nunarssuar-
me sumitunut tungavoK — intøerat
nalivtine KanoK iliornivtigut sunivigi"
neKarsmaungmat.
ukua mingmnguit ilånut KanoK Hi"
ortuse tamatuminga uvanga pivavsi-
nga —ukualo mingmnguit ilånut Ka-
noK iliungitsuse tamatuminga uvanga
pingilavsinga. tugdlivtine inunerup
nålaga nangmineK nåpitarparput-
mingninguautailo KanoK iliorfigingi'
kuvtigik tåukunane nåmagsissagssa-
raluavut sumiginarsimaguvtigik tauva
tåunåtaoK nangmineK sumiginarsima-
varput. tauvalo patsisigssarsiutiessa-
KarKi'ngilavut.
pissoK ingassaKissoK Kångiusima-
vok. taimarpiardle OKautigineKarsi-
nåuput mérarpagssuit avdlat pissut'
sine pitsåungitsune indssut, inoKUtit
ilarpiaisut avdlatut pineKångitsut av-
dlanut taissalukaussariaKartuartut
mérKatut pineKarnatik. — inuitdlurne
avdlat Kavsit taima OKautigineKarsi-
nåuput —månisaoK nunavtine sukut-
dlunit ajorssauteKartunik ikiortaria-
Kartunigdlo taissariagdlit.
ilimanarpoK pissoK ajuatdlautigisa-
gigput. ujarKanigdle mitdlomialersi-
nata ingmivtinut umerorKåratdlarisa
takuniardlugo nåmagsissagssaraluav-
tinik maungåinartitsivingnik peKar-
nersoK.
Mads Lidegård.
ATLAS PELIKAN
Def nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere torbedring af „den hvide linie”. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
18 års erfaringer i grønlandsflyvninger
Sikker og erfaren som grønlænderen i sin
kajak er ICELANDAIR i luften med sin
årelange erfaring på grønlandsflyvningens
område. Def er nye og moderne maskiner
ICELANDAIR disponerer over.
2