Atuagagdliutit - 11.06.1965, Blaðsíða 25

Erhvervskartotek for Grønland
Ministeriet for Grønland har fornylig udsendt et erhvervskartotek, der
indeholder 21 artikler på hvert sprog. Kartoteket skulle for fremtiden
findes på alle skoler, kæmnerkontorer, erhvervsudvalg og ungdoms-
klubber.
En ung grønlænderinde på uddannelse i sit eget værelse,
kalålen arnait inusugtoK iliniartOK iniminltoK.
Det er fra alle sider fastslået, at be-
hovet for uddannelsesmuligheder i
Grønland er meget stort. Man hører
jævnligt beklagelse over, at så mange
unge ikke har mulighed for at få en
uddannelse, men man hører næsten
lige så tit beklagelse over, at det er
umuligt at få lærlinge til de eksiste-
rende lærepladser. De to oplysninger
stemmer dårligt overens, men man kan
slutte, at der må savnes oplysning. Der
er naturligvis andre forklaringer.
Mange unge har for ringe skolekund-
skaber til at kunne klare uddannel-
serne, det kniber med stabiliteten, og
selv næsten to år efter, at lærlinge-
loven trådte i kraft i Grønland, er der
ikke tegnet en eneste lærekontrakt, og
der hersker stor uklarhed om hele
dette spørgsmål.
Nu ser det dog ud til, at de første
lærekontrakter vil kunne tegnes i lø-
bet af sommeren 1965.
sungorniarnermik ilitsersut
ministereKarfik Kanigtukut sarKumersitsivoK sungorniarnermut
ilitsersumik, tåssane Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo agdlauserine-
Kardlutik inutigssarsiutit åssigingitsut 21. ilitsersut sanauniti-
neKåsaoK atuarfingne tamane, kæmnereitarfingne, bibliotekine,
erhvervsudvalgine ungdomsklubinilo.
tamanit naluneuångilaic Kalåtdlit-
nunane iliniarnigssamut avKutigssat
amigautigineKartorujugssungmata. tu-
sartåinarpugut inusugtut iliniarsinåu-
nginerånik nåmagigtaitdliortunik, a-
kerdlianigdle åma taimak såkortuti-
gissumik namagigtaitdlidtigineKarpoK,
loarlinginut ilfniarfiussunut iliniartug-
ssarsineK saperneK. påsissat tåuko
hiardluk åssigigdluangitdlat, nalunå-
ngilardle tamatumunga pissutaussoK
Kåumarsainermik amigauteKarneK.
tamånale ama avdlanik navsuiautig-
ssaKarpoK. infisugtut amerdlaKaut ili-
hiarnigssamikut atuarfingme ilisima-
ssamikut inutut, tutsuviginåssuseK a-
wigautauvoK, naugdlo lærlingit piv-
dlugit inatsisip atulerneranit ukiut
hiardlungajait Kångiukaluartut sule
atauserdlunit iliniarnigssamut isuma-
KatigJssumik pisårsimångilaK, kisalo
apernut tamåna pivdlugo sule pSsing-
nigsimångitsoKaKalune.
taimåitordle måna ilimanarsivoK
1965 aussaunerane sujugdlerpåjussu-
nik iliniarnigssamut isumaKatigissuti-
tårtoKarumårtoK.
atorfingnut avKUt silatusårfiussoK
atordlugo infisugtut ingerdlaniartångi-
herånut pissutaussut amerdlaKaut, a-
kornutaunerpaussordlo tåssauvoK
KåumarsagauneK. inusugtunut ajor-
nakusoKaoK tamatumane ikiorneKar-
nigssaK. angajorKåt Kitornamik ikior-
niarnigssåt ajornakusortitarpåt nang-
minérdlutik iliniarfiussugssat sussusé
halussaramikit. atuarfingme iliniartit-
sissut, ikiuissugssatut nautsorssutigi-
ssaraluit åma artornartorsiorsinau-
ssarput. iliniartitsissut amerdlaner-
ssait sivikitsuinarmik Kalåtdlit-nunå-
nitarput, taimalo iliniarfiusinaussut
halussardlugit, kisalo iliniarnikut pi-
ssusiussutaoK pivdlugit påsissutigssa-
n'k amigauteKartarput. Kujanavigsu-
mik iliniartitsissut ardlagdlit suliag-
ssaK tamåna sangmissaralugo aut-
dlartisimåput, OKitsuinåungeKaordlo.
atuagaK iluanutigssaK
1964 upernåkut Kalåtdlit-nunånut
hdnisteria inussutigssarsiutitårnigssa-
mut ilitsersumik naKiterisitsiniardlu-
ne aulajangersimavoK. Danmarkime
ukiorpagssuit ingerdlanerine atorfigi-
Piagkanut ilitsersumik atuagauteKar-
toKarsimavoK atorfit åssigingitsorpag-
ssuit erKartorneKardlutik. Kavdlunåt
Piat tåuna Kavdlunåt atuarfine tama-
ne atuagkanigdlo atorniartarfigpag-
ssuarne inigssineKartarpoK, kinauga-
luartordlunit atorfit åssigingitsut piv-
Ulugit ilisimassagssanik Kanordlo iliv-
dlune angussisinaunigssamik påsini-
“iginartardlune.
a atorfiningnigssamik ilitsersutip ka-
latdlinut tungatineKartup Kavdlunåt
taat åssigissorujugssuvå. agdlauseri-
*sat tamarmik påpialamut ingmikut
naKi'neKartarput, atorfik sunalunit
Pivdlugo navsuiautit pisoKalissusaga-
luarpata taorseriåinauvdlutik. tåuku-
nane OKalugtuarineKartarput suliap
sunera, atorfiup iluane iliniarniaråi-
ne sut piumassarineKartut, iliniamig-
ssap KanoK ingerdlassarnera kisalo i-
liniarnerup inernerata kingorna ani-
ngaussarsiat, sulivfingmilo pissutsit.
_ mutigssarsiutitårnigssamut ilitser-
sut kalåtdlinut tungassoK Kavdlunå-
lortumingarnit OKautsit ajornångine-
rulersitdlugit agdlatauvoK, agdlause-
rineKartutdlo soruname Kavdlunåtut
kalåtdlisutdlo agdlangneKarsimassar-
put. ajornakusorsimavoK agdlauseri-
neKartut OKausertagssait KanoK ar-
tornartigisanersut naniniåsavdlugo, i-
lisimassagssatdlo KanoK amerdlatigi-
ssut ilånguneKåsanersut.
agdlauserineKartut inusugtunit atu-
arneKarsinauniåsåput, kisiåne OKaut-
sit suliamut såkunutdlunit ingmikut
atortartut, atorfik erKortumik agdlau-
serisavdlugo pissariaKartartut, påsisi-
nåungilait. agdlauserissane OKautsit
OKilisagaugaluartut sujumut issigerér-
neK ajornångilaK, atuartunut angner-
nut inusugtunutdlo avdlanut agdlau-
serineKartut påsisavdlugit ajomarsi-
naussut. kigsautigissariaKarpordle bi-
bliotekine pissortaussut, iliniartitsi-
ssut erhvervsudvalginilo ilaussortau-
ssut inusugtunik ikiuissarumårtut. a-
torfingnut ilitsersutinik påsissaKarni-
arnikut.
angnikitsumik autdlartincK
inussutigssarsiutitårnigssamut ilit-
sersut maj Kåumataunerane ukiumå-
na sarKumersineKarpoK, agdlauseri-
ssat katitdlutik 42-uvdlutik kalåtdli-
sut 21 åma Kavdlunåtut 21. atorfit ilå-
nguneKarsimassut KinerneKarnerat
nalautsornikuinaK pissutut issigine-
KarsinaugaluarpoK, sagdliuneKarsimå-
putdle atorfit månamut kalåtdlinit i-
liniarneKartarsimassut. taimåitutdle
amerdlångeKaut. kisalo tamåkua sa-
niatigut ilånguneKartarput atuartitsi-
nerme ilerKussut inutigssarsiortutdlo
peKatigit angnerussut. erKarsautigine-
KarpoK sukanerpåmik inutigssarsiuti-
tårnigssamut ilitsersutit amerdlileme-
Kåsassut, atorfingnigdlo avdlanik ku-
linik agdlauseringnigdlune autdlarti-
toKarérpoK. agdlauserissat ukiumut
ardlaleriardlugit agdlagsimavfingnut
nagsiuneKartåsåput, taimaisiornikut-
dlo suliaK iningisåinartugssauvdlune.
nautsorssutigissariaKarpoK atorfit å-
ssigingitsut Kalåtdlit-nunåne amer-
dliartuinarumårtut, agdlauserissatdlo
nalunaerutigineKartut pisoKaligånga-
ta taorsertarumårtut.
tamanut angmassoK
atorfingnut ilitsersutit agdlagsi-
mavfiat sujunigssame inigssineKåsaoic
atuarfingne, kæmnerit agdlagfine, bi-
bliotekine, erhversudvalgine ung-
domsklubinilo, soKutigissaKartut ki-
kutdlunit ajornånginerussumik tako-
riatågaKarsmaoriruvdlugo. neriungni-
R. & H. MEYER
renser«
ruRVERi

arta amerdlasunit atuarneKartåsa-
ssok, suna atorfigisanerdlugo erKar-
sautåungikaluanitdlunit. atorfit ag-
dlagsimavfiat åmåtaoK tåssauvoK i-
nugtaoKatigingne pissusiussunik ilini-
ut, kiavdlunit atuardlugo iluaKutig-
ssarsivfigisinausså. inusugtunut su-
ngorniarnigssamingnut ensarsartunut
agdlagsimavfik påsissagssanik pissa-
riaicartunik tunississugssauvoK, nalu-
naerutigineKartutdlo Kularnångitsu-
mik amerdlaKissut sungorniarniame-
rånik ikiorumårpait. inåsugtunut ili-
niartussunut atuartussunutdlo ag-
dlagsimavfik iliniarfigisinaussat Ka-
noK ingerdlåneKartarnerånik påsini-
aivfiusinauvoK. ukiune måkunane i-
nusugtorpagssuit iluamérsumik timu-
leKutaKaratik piukunauteKaratigdlo
iliniarnermik autdlartitsissartitdlugit
pissariaKartarpoK inuk atauseK ing-
mikut itunik årKigssuivfigisavdlugo,
pissariaKardluinarpordlo påsisavdlugo
iliniarnigssavik KanoK itunersoK Ka-
nordlo piarérsartariaKartoK.
kisalo neriutigissariaKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne sulivfingne ingerdlatitsi-
ssussut agdlagsimavfik atortarumåråt.
imåikajugporme sulisitsissut inåsug-
tut sulivfingmitut iliniarnerup KanoK
ingerdlassarneranik navsuiåuneK sa-
pertardlugit. tåssalo auna sungorfig-
ssanik åssigingitsunik påsingnigfig-
ssaK. neriutiginåsaoK ilitsersåtit emi-
naK amerdlinerujumårtut.
P. Bo Christensen.
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
.OLES VAREHUS", GODTHÅB
ESPRIT
De VALDEMAR
B R I LLANTI N E
- holder håret
hele dagen
Der er altså mange grunde til, at det
kniber med at få de unge ind i erhver-
vene på en fornuftig måde, men en af
hovedårsagerne er den manglende op-
lysning. Det er nemlig meget svært for
de unge at få hjælp. Forældrene for-
mår meget sjældent at hjælpe deres
børn her, fordi de ikke selv kender de
nye uddannelsesmuligheder. Skolens
lærere, som man også kunne håbe på
ville hjælpe, har også svært ved det.
For de fleste lærere er i Grønland så
kort tid, at de selv ikke kender ud-
dannelsesmulighederne, og de savner
nemlig også oplysninger om uddannel-
sessituationen. Heldigvis har nogle læ-
rere dog taget denne opgave op, men
let er den ikke.
EN NYTTIG BOG
I foråret 1964 vedtog Ministeriet for
Grønland at ugive et kartotek for
Grønland. I Danmark har man gennem
mange år haft et erhvervskartotek, i
hvilket en lang række erhverv er om-
talt. Det danske erhvervskartotek står
på næsten enhver dansk skole og på
mange biblioteker, og enhver kan der
finde oplysninger om de forskellige er-
hverv og uddannelsen til disse.
Det grønlandske erhvervskartotek
ligner det danske meget. Hver artikel
er trykt på et særligt kort, som kan
skiftes ud, når artiklens oplysninger
forældes. På kortene omtales, hvad ar-
bejdet består af, hvad der forlanges,
hvis man vil have en uddannelse in-
denfor faget, hvordan uddannelsen
foregår samt løn- og arbejdsforholde-
ne for de uddannede.
Det grønlandske erhvervskartotek er
skrevet i et betydeligt lettere sprog
end det danske, og artiklerne findes
naturligvis både på dansk og grøn-
landsk. Det har ikke været let at finde
ud af, hvor vanskelige artiklernes
sprog skulle være, og hvor mange op-
lysninger der skulle medtages.
Artiklerne skulle gerne kunne læses
af de unge selv, men de kan ikke for-
stå de mange fagudtryk, der ofte er
nødvendigt, hvis man skal beskrive et
erhverv nøjagtig. Selv om sproget i ar-
tiklerne er blevet let, må man forudse,
at det kan være svært for store skole-
elever og andre unge at forstå artik-
lerne. Man må derfor håbe, at biblio-
tekarer, lærere og medlemmerne i er-
hvervsudvalgene vil hjælpe de unge,
der skal bruge kartoteket.
EN BESKEDEN BEGYNDELSE
Det grønlandske erhvervskartotek
blev udsendt i maj måned i år, og det
indeholder 42 artikler, 21 på hvert
sprog. Valget af erhverv, der er med-
taget, kan virke noget tilfældig, men
man har i første omgang koncentreret
sig om erhverv, hvor der findes en
særlig grønlandsk uddannelse, der er
så fastlagt, at den kan beskrives. Det
er desværre ikke mange. Desuden er
medtaget artiklerne om de skoleformer
og organisationer, idet man ofte i ar-
tiklerne om de enkelte fag må henvise
til disse kort. Det er meningen at ud-
vide kartoteket hurtigst muligt, og man
er allerede nu i gang med at beskrive
endnu 10 erhverv. Artiklerne vil blive
fremsendt til kartotekerne et par gan-
ge om året, og arbejdet vil aldrig blive
færdigt. Dels må man regne med, at
flere og flere erhverv vil komme til
Grønland, og dels må artiklerne jævn-
ligt skiftes ud, når oplysningerne for-
ældes.
ÅBENT FOR ALLE
Erhvervskartoteket skulle for frem-
tiden findes på alle skoler, kæmner-
kontorer, biblioteker, erhvervsudvalg
og ungdomsklubber, så det skulle være
let for enhver interesseret at få ad-
gang til kartoteket. Man må håbe, at
mange vil læse i det, selv om de ikke
direkte står overfor et erhvervsudvalg.
Et erhvervskartotek er en slags bog
om samfundslære, som alle kan have
nytte af at læse. For de unge, der tæn-
ker på, hvad de vil være, vil kartote-
ket give en vis oversigt over mulig-
hederne, og oplysningerne vil sikkert
hjælpe mange med at finde ud af,
hvad de vil være, og hvad de ikke vil
være. For de unge under uddannelse
betyder kartoteket, at de har et sted,
hvor de kan slå op og se, hvordan ud-
dannelsen egentlig foregår. I disse år,
hvor mange unge begynder en uddan-
nelse, uden at have tilstrækkelige for-
udsætninger, må man ofte lave særlige
ordninger for den enkelte, men det er
vigtigt at vide, hvad der er den direkte
uddannelse, og hvad der er forbere-
delse til den.
Endelig må man håbe, at arbejds-
lederne i Grønland vil bruge kartote-
ket. Det har ofte været sådant, at en
arbejdsgiver ikke har kunnet forklare
de unge på arbejdspladsen, hvordan en
uddannelse foregik. Her er muligheden
i en række fag. Man må håbe, det
snart gælder flere.
P. Bo Christensen.
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussuf-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
VIKING gummiredningsflåder
7s Nordisk Gummibådsfabrik
Esbjerg
25