Atuagagdliutit - 11.06.1965, Blaðsíða 9

viuinarniarta) imana umiarssualivik
inuerupoK, sikaritigoKaunga, tuaviui-
uarniarta.
Nuka: ilivsime perKamik pineKar-
tarPuse. anånaga pigalugtuinardlune
QKalorugtulerångat, atåtaga autdlarti-
Kune sumorssuaK nipangerneK ajor-
P°k. ilame utorKakasit sussut-uko?
^urnaKåsångitdlat aKago angerdlåsa-
ssunga, måssåkut uvdlut ardlerdlugit
Piuluniarpunga. oKåsåput-åsit: politit.
sugssat taima Kuianaitsigissut.
AtsavaraK: Kå, tuaviomiarta inui-
sangnerane. uvdlut sukasuvdlutik
mgerdlassarput. inuk piuminåikalua-
y^ngamilunit avdlångortineKartarpoK
^igaitsumik tuaviortumigdlunit.
ukioK anigorpoK, sule tåssa umiar-
ssualiviup arnai pigalugtulnartut. ta-
Piatumuna umiarssuit ardlarit ikårfi-
gissug^sauvait.
Nuka: Atsavarartarput nauk? kisa-
me amåta OKalugfiginermit KOKerner-
Pa- inuisangnerane ikåpatdlagkuma-
hiardluta. å, åjlnga nueuaoK. soK-una
_airna kigaitsigissoK? AtsavaraK utar-
Kmarpavtigit, tuaviorniarit!
AtsavaraK tikiupoK ilanilo ilagsina-
Sd autdlaKatigai. ingerdlalertumardlu-
ne unigpoK.
Susåt: AtsavaraK, suvit? imaKa nå-
Pautit tusaraluarnermit nåpalikase-
Kautit.
AtsavaraK: uvanga angerdlarniåina-
erpunga, naluvara suna patsisaussoK.
AtsavaraK ilaisa aperssoraluarpåt
el'KoriaKåtårdlugo. AtsavaraK ukissi-
ParpoK OKarumananilo, uningalertora-
uardlunilo uterdlune angerdlamut
autdlarpoK. ilaisa suaortaraluarpåt
uterKuvdlugo. AtsavaraK sumigdlo Ki-
Vlarnane igdlume tungånut tarrlpoK.
Piatumik saniane uningalertorpoK, isl-
sanerdlune? ingminutdle nålagkerpoK:
isisaunga.
iseramile takusså nuånlngikalua-
fa°K- anånångua manigtuinångordlune
inunipalåmut kångunåumut
nanga. amen.
uterisu-
kine
agssangminik matuvdlugo KiavoK.
AtsavaraK kikiagkatut ilivdlune unl-
Pgalertoraluardlune anånane ornigpå.
savanutdlo sérKiimerpoK Kissaserdlu-
nil°- anånane Kinuvigå isumåkérfiger-
Kuvdlune. kisa Kungatsimikut OKiput
Kialerdlutigdlo.
AtsavaraK: asassara anånaga, isumå-
erfiginga ajortulivfigingårpavkit. mé-
raunivnit timikut tarnikutdlo isuma-
glUaringma ku j assugssaugaluardlu-
Pgalo kigdlormut någdliutigssltuar-
Pavkit. anilerama OKaorKigsårniarlng-
103 kamagdlunga akisavdlutit Kivia-
*avkit ånilårutigissavnik takussauar-
puPga. kinat aliasugpalungårtoK taku-
Vara, issititdlo imermik ulivkårtut au-
Pssuinait. anigaluarpunga ilåka or-
Pingniardlugit, umatimale tigdlerner-
Ssua sapileravko utinartariaKarpunga,
aPånånguara isumåkérfiginga.
o-nånaK: paninguara asangågara, Nå-
agarput unersiutigisigo tupingnangår-
uliarpagssue pivdlugit. suj omale på-
sueravko ilerKupalåKarnerit sukanga-
ssumik sagdlaitsumigdlo nålagtlniara-
Parpavkit. påsivarale OKautsima arto-
t'atit, taimåissutsitdlo aliasutigingår-
arPara, kisimilerångamalo atåtarput
KilangmiussoK sågfigissarpara, tåussu-
Ptarne kisime ikiorsinaungmanga. tå-
ssalo uvdloK nagdlerpoK umatinguar-
PA aKilivfigsså.
AtsavaraK: KujanarssuaK anånå-
Pguara, neriorssorumavavkitdlo inutit-
Plunga ikingutipalåt kingorna ilagiu-
Ptanagit. utersåleraluarångama erKai-
Sltarniaringa. KanortoK Gute ikiunga,
tamatuma kingorna AtsavaraK unu-
kutdlunit aniumajungnaerpoK. atorfe-
KalerpoK anånanilo ikiordlualerdlugo.
inusugtoKatinilo tatigissane oKaloKati-
gissalerpai KanoK-ilivdlutik ikinguti-
palårigaluane ånåuniåsavdlugit, ilua-
nårputdlo. inusugtut amerdliartorput
inusugtoKatimingnik ingerdlanerdlior-
tunik ikiuniartut. perKautåne artorssa-
raluarput, malungnarputdle påsissaKa-
lersut. uvdlut ilåne AtsavaraK sulerér-
dlune angerdlarsimalersordlo mato ka-
sugtorpoK, iserputdlo ikingutipalåri-
galue.
Nuka: maungnarpugut Kutsavigiar-
tordluse. oKalutilerångavta perKigsi-
missaKaugut. AtsavaraK, taimane Ki-
måkavtigut taimungainaK igdlaruauti-
gåvtigit akerartordlutitdlo. amilårnar-
tumigdle erKaimassagssaKalerpugut.
taimane aulakungåravta sianigissae-
rutdluta, naluvarputdlunit KanOK-
iliorfigissausimanerput. kångunartor-
ssuarmik mitautigissausimavugut.
Susåt: ilame uvangapalårssuaK, ase-
rorugtorama umiarssualivik takunago
sapilerugtorama erninguara akornuti-
giumanago avdlanut tuniukavko, uvfa
angajorKåma erdligigaluaråt. åmamiu-
na angajorKåma OKalugfiginarmånga
aliasutigssioravkit arsårdlugit. tåssa-
Kamiuna uvavtut ajortigissoKarpa.
Nuka: tåssame K’itula, Sofie Atsa-
varKavdlo anånå Ane suliniarsimångi-
kaluarpata nagdlingnåsagaluaKaugut.
uvdluvtine suliniartorpagssuaKara-
luarporme anersåKarsimånginamigdle
kinguneKangångitdlat.
AtsavaraK: ingminut KeKartusoralu-
ne timikut tarnikutdlo suliniaraluar-
toK Kanordlunit ilumorsårtigigaluaru-
ne asangningneK ingminutdlo tuniusi-
maneK tungavigingikunigit suliarinia-
gå piviussungornaviéngilaK pivdluar-
KuneKarnaviarnanilo. aitsåme uvanga
påsilerpara anånama pivdlunga ilu-
ngersortarnera. umiarssualiviup arnai
ilagissalerugtoravkit nipangernane
OKalutuartarpånga, uvangale tusångit-
sutut Kånginartarpåka, sunauvfale
nagdlerumårtoK asangningnerup aju-
gautitsinigsså.
Ane (Atsavancap anånå): uvanga
AtsavarånguaK kisima perorsaravko
isumakuluterpagssuit atortarpåka. su-
liuarnikutdlo pigssaileKisineK ajora-
luardlugo tarninguata umarigsunigsså
pivdlugo ilungersuteKartaKaunga. på-
sivarale asangningneK ikiutit pitsau-
nerssarigåt. paninguarame soKutigig-
taitdlune Kimåvdlune anigångat artor-
ssaraluaKalunga misigissarpunga sor-
dlume asangningnerup pingitsailivdlu-
nga autdlarutarånga unga: „ini-
nguangnut iserit matualo parnaerdlu-
go atåtatdlo Kinuviguk issertortumi-
toK, tauva atåtavit issertortumut issi-
gissup akilerumårpåtit tamarmik tå-
kuåne.“
måna uvdlut nagdliuput sorssugfig-
ssuit. utorKait nuké amigalerput. inu-
sugtut såkutut atissåinigdlusoK atissi-
ssariaKalerput. angutit arnatdlo sav-
ssartugssåuput. imåipoK: inunerdlung-
nerssuit åssigingitsorpagssuit sorssug-
figalugit ajugauvfiginiarsigit. nåpåu-
ssuit kångunåumik ilagdlit sorssug-
dlugit ajugauvfiginiarsigit. inuiåussu-
serput Kanga minguitsoK nåpautipalå-
KångitsoK uterfiginiarsiuk. kalåtdlit
arnartait ingmingnut erdligissut uter-
figiniarsigik. KanortoK kalåleK ilerKO-
ringnermik iliniarfiulerile!
Bolethe Petersen, Nuk.
— ■Å/cvU&u* ±e
Kulminen i K’utdligssat — aumarfltigssarsiorfik K’utdligssane.
Grønlandske kul bliver en
mangelvare en dag
Forberedelserne til en ny minegang er årsag til, at man i år ikke kan
producere så meget som i tidligere år ved kulminen i K'utdligssat. Kun
Nordgrønland skal i år forsynes med grønlandsk kul, mens resten af
Grønland må klare sig med importeret kul.
Det kommer til at knibe med grøn-
landsk kul i år. Hidtil er der kun pro-
duceret 12.000 tons kul ved K’utdlig-
ssat. Under normale forhold plejer
man at have et kullager på 20.000 tons
i forårsmånederne inden udskibningen
umingmait
yakoksitdlo
nunavta kitånut
Kangerdlugssuarme umingmait u-
ngasingitsukut amerdlissugssåuput.
„Anna Nielsen11 måna nunavtinut
ingerdlaorpoK umingmårKat 14 usiv-
dlugit, sujorna magister Chr. Vibep
Tunume umatitdlugit pissarisimassai.
umingmåricat ukioK migssiliordlugo
Københavnime umassusivigssuarmlsi-
måput. katitdlugit 17 pissarineKarsi-
magaluarput ilaitdle mardluk tikiune-
Karsimatsiariardlutik toKusimavdlutik
atauserdlo angatdléneKarnermine to-
Kusimavdlune.
umingmårKat sujugdlit Kulit sujor-
nåk Kangerdlugssuarmut nunigune-
Kartut ajungivigsimåput Kitåniner-
mingne Tunumingarnit angnerulersi-
maKalutik pualaneruvdlutigdlo. magi-
ster Vibe isumaKarpoK, Kitåne neri-
niarfigssat ima pitsautigissut uming-
magpagssuaKalersinauvdlune.
nunavtine yakoksit åma måna amer-
dliput. „Martin S“ ungasingitsukut
K’aKortumut tikipoK yakoksinik pi-
ngasunik usivdlune. savautilik Abel
Kristiansen, EKaluit, ukiune kingug-
dlerne yakoksinik pårissaKarsimavoK,
tåukulo nunavtine umavdluarsinaussut
påsineKarmat måna ilagssait tikisine-
Karsimåput.
begynder. I år er beholdningen af kul
meget mindre i forhold til tidligere år.
Det kommer til at betyde, at kun
Nordgrønland i år kan forsynes med
grønlandske kul, mens resten af Grøn-
land må ty til importeret kul.
Årsagen til nedgangen i kulproduk-
tionen er, at man nu i K’utdligssat er
i gang med at etablere en ny mine-
gang. Arbejdet påbegyndtes sidste ef-
terår. Der skal graves en ca. 280 meter
lang minegang indtil man når frem til
kullagene, der ligger i en dybde af ca.
50 meter. Ved prøveboringerne sidste
år vidste det sig, at kullagene i den
dybe er af 1 meters tykkelse, og at det
drejer sig om forekomster, der er be-
tydelig bedre i kvalitet end de kullag,
der i øjeblikket brydes.
Efter prøveboringerne at dømme
skulle de nye kullag ligge under hav-
overfladen, men brydningen skulle
ikke give noget problem, idet minen
i dag er i besiddelse af et effektivt
pumpesystem. Indgangen til den nye
mine er 17—20 meter høj, og der er
ved indgangen bygget en stor silo, som
skal fyldes med kul via et transport-
båndsystem.
Man håber, at brydningen i den nye
minegang kommer i gang i sommeren
1966, og at man dermed igen kommer
op på den normale årlige produktion,
der er på mellem 35.000 og 40.000 tons.
Julut.
Flere moskus- og yakokser
til Vestgrønland
Bestanden af moskusokser ved Søn-
dre Strømfjord forøges om kort tid.
„Anna Nielsen11 er nu på vej til Grøn-
land med 14 moskusoksekalve, som
magister hr. Vibe indfangede sidste år
i Østgrønland. Kalvene har tilbragt et
år i Zoologisk Have i København. Op-
rindelig blev der fanget 17 ialt. To af
dem døde kort efter ankomsten til Kø-
benhavn og den tredie bukkede under
under transporten til København.
De første kalve på en halv snes styk-
ker, der blev udsat for et par år siden
i Søndre Strømfjord-området har kla-
ret sig godt og er blevet meget større
og kraftigere i Vestgrønland end i
Østgrønland. Magister Vibe mener, at
vækstbetingelserne i Vestgrønland er
så gode, at der vil kunne oparbejdes
en stor bestand.
Bestanden af yakokser i Grønland er
nu også forøget. „Martin S“ havde 3
yakokser med i lasten, da skibet for-
nylig ankom til Julianehåb. Fåreholder
Abel Kristiansen ved EKaluit har i de
sidste år haft nogle yakokser på sin
farm. Okserne har klaret sig så godt,
at man har fundet det rigtigt at ud-
vide bestanden.
kalåtdlit
måna
aumarutigssait
amikisårutåusassut
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste fastel til
den rødeste røde,
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
nutåmik xårusuliorneK pissutausimavoK ukiox måna sujornatigutuf ang-
nertufigissumik K'uldligssane piaissoKarsinéungineranut. Avangnå kisi-
me ukioK måna kalåtdlit aumarutigsséinik pilersorneKésaoK, nunavtale
sivnerane tuluit aumarutigssait isumavdlQtåusavdlutik.
kalåtdlit aumarutigssait ukioK måna
arhigautigineKartugssåuput. K’utdlig-
ssane manamut taimågdlåt piarneKar-
Slmåput aumarbtigssat 12.000 tons,
uPernåp Kåumataine aumarutigssanik
a§ssartuilerneK sujorKutdlugo piarne-
Karérsimassut 20.000 tons erKåimtarsi-
jAagaluardlutik. ukioK måna aumaru-
igssat sitdlimataussut sujornagornit
JkingneroKaut. taimaingmat Avangnå
isirne kalåtdlit aumarutigssåinik u-
1qk måna pilersorneKésaoK, nunavta-
® sivnerane tuluit aumarutigssait
a orlariaKåsavdlutik.
aumarutigssanik piainerup nåkariar-
neranut pissutaussoK tåssa, K’utdlig-
Ssane måna nutåmik KårusuliortoKar-
mat, sujorna ukiåkut autdlartineKar-
tumik. Kaperangassumik 280 meter
migss. isorartutigissumik suvdluliorto-
Karérpat aumarutigssaicarfik tikine-
KartugssauvoK, månåkut piaivfingmit
50 meter migssiliordlugit åpasingneru-
ssumitoK. sujorna misilivdlune Kivdle-
rinertigut påsineKarpoK aumarutigssaK
1 meter migssiliordlugo ivssutigissoK,
aumarutigssatdlo månåkut piarneKar-
tunit suikaunerussut.
misilivdlune Kivdlerinerit nåpertuti-
gisagåine aumarutigssaKarfik imap
narKata atånisagunarpoK, piainerdle
ajornartorsiutigssaKartugssåungilaK,
månåkut aumarutigssarsiorfingme
pumpit pitsaoKingmata. Kårusungmut
isåriå 17—20 meterisut portutigaoK, tå-
ssanilo imersagarssuarmik sanassoKar-
simavoK agssartutit ingerdlåinartut
iluaKutigalugit imersagagssamik.
neriutigineKarpoK Kårusungme nutå-
me piaineK autdlartikumårtoK 1966-
ime aussåkut, taimalo måna ukiumut
piarneKartartut 35.000 åma 40.000 tons
akornåne angnertussuseKartut angu-
neKarKigsinau j umårtut.
Julut.
tuberkulose aklornlardlugo sullnlartut lapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
KIVFAK SØGES
Dansktalende kivfak, dygtig
til madlavning samt rengøring,
søges snarest.
Henvendelse til Polaroil.
Færingehavn telefon nr. 22
kivfagssarsiomex
Kavdlunåtut OKalugsinaussu-
mik erninaK kivfagssarsiorpugut
nerissagssiutdlarKigsumik ev-
Kiainermutdlo pikorigsumik.
sågfigissagssaK Polaroil.
KangerdluarssoruseK tlf. nr. 22.
inuit silatåt tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtår-
nigssamut sitdllmaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdllmasertisimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloKatigdk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-lmtt sltdllmasissartoK
9