Atuagagdliutit - 11.06.1965, Blaðsíða 16

Østgrønlands fremtid
fyldt med problemer
Befolkningstallet øges hastigere end I Vestgrønland, men ernvervene
stagnerer.
Befolkningseksplosionen i Østgrøn-
land er kraftigere end noget andet
sted i Grønland. Til gengæld synes
udviklingen af fiskerierhvervet og be-
varelsen af fangererhvervet at give
anledning til en vis bekymring, så
fremtiden tegner sig noget mere usik-
ker for den østgrønlandske befolkning
end den gør i Vestgrønland.
Dette kan udledes af den rapport om
Østgrønland, som Grønlandsrådets se-
kretariat har ladet udarbejde efter an-
modning fra folketingsmand E. Ninn-
Hansen. Den østgrønlandske befolkning
øges så hastigt, at man kan tale om
„de usædvanligt særlige grønlandske
forhold11 inden for dette område.
Ved udgangen af 1963 boede der lidt
over 2500 mennesker i Angmagssalik
og Scoresbysund kommuner. Heraf
var ca. 150 udsendte. I perioden fra
1951—63 steg folketallet i Angmagssa-
lik kommune fra 1260 til 1976 eller
med 56 pct. og i Scoresbysund kom-
mune fra 274 til 407 eller med 49 pct.,
mens tilvæksten i Grønland som hel-
hed var 46 pct.
FOLK FLYTTER TIL
DE STØRRE STEDER
Der har ikke hidtil været tale om
større vandringer mellem Øst- og
Vestgrønland, men om betydelige
vandringer inden for kommunegræn-
serne i Østgrønland med det resultat,
at der både i Angmagssalik og Scores-
bysund kommune er sket en kraftig
befolkningskoncentration, fremgår det
af rapporten. Antallet af beboede
pladser er i de to kommuner reduce-
ret til 12. i 1951 var der 26. Angmag-
ssalik er vokset fra 212 til 579 indbyg-
gere og Scoresbysund fra 99 til 248.
Den procentvise stigning i folketallet
i de to byer overgås kun af en enkelt
by i Vestgrønland, nemlig Christians-
håb.
I Scoresbysund kommune er ud-
stedsbefolkningens antal faldet, mens
udstederne i Angmagssalik kommune
har forøget deres folketal med 33 pct.
I Angmagssalik kommune har der
været tale om vandringer ikke blot til
byen, men også til de større udsteder.
Kungmiut var i 1963 med sine 432 ind-
byggere det tredie største udsted i
Grønland, og Kap Dan var med 316
indbyggere det femte største.
DISSE LOVE GÆLDER
IKKE I ØSTGRØNLAND
Selvom Østgrønland har opnået po-
litisk og retlig ligestilling med be-
folkningen i Vestgrønland, er der en
række vigtige områder, hvor retsreg-
lerne er anderledes i øst end i vest.
Det gælder f. eks. kriminallovgivnin-
gen, ægteskabslovgivningen, arvelov-
givningen og lovgivningen om børns
retsstilling.
Den grønlandske kriminallov og æg-
teskabslov ventes udvidet til Nord- og
Østgrønland i den nærmeste fremtid,
2 mili. kr. fra landskassen
til mindre anlægsarbejder
Forretningsudvalget har i de fleste tilfælde forkastet de fremsendte for-
slag, idet landskassens økonomi ikke magter forøget forbrug til anlægs-
arbejder.
Landsrådets budget- og forretnings-
udvalg har i forbindelse med den
ekstraordinære landsrådssamling
holdt møde og behandlet en lang ræk-
ke forslag om tillægsbevillinger fra
de grønlandske kommuner. Forret-
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniameKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
ningsudvalget har desværre i de fleste
tilfælde måttet forkaste de fremsatte
forslag, idet landskassens økonomiske
situation i øjeblikket ikke tillader væ-
sentligt forøget forbrug til anlægs-
arbejder.
Udvalget har således måttet afslå
en række forslag om tillægsbevillinger
til færdiggørelse og udvidelse af vej-
anlæg, ligesom ansøgninger om nye
vejanlæg har måttet udgå. Endvidere
er en del bevillingsansøgninger af-
slået, da projekterne forekommer alt
for kostbare, ligesom en del ansøgnin-
ger ikke har været tilstrækkeligt op-
lyst og underbygget.
Landsrådet har som et led i udbyg-
ningen af det kommunale selvstyre
vedtaget fra regnskabsåret 1966 at for-
dele 2 miil. kr. til de grønlandske
kommuner til mindre anlægsarbejder,
så at kommunerne selv uden forelæg-
gelse for landsrådet kan tage stilling
til, hvilke anlægsarbejder af denne art
der skal udføres. Det ventes, at denne
ordning vil være mere tilfredsstillende
for kommunalbestyrelserne.
men der er visse betænkeligheder ved
at give den vestgrønlandske arvelov
gyldighed for Østgrønland.
Med hensyn til loven om børns rets-
stilling gælder det særlige forhold, at
den danske børnelov af 1960 ventes
indført i hele Grønland. Derfor har
man ikke ønsket at gennemføre de ret
komplicerede vestgrønlandske regler i
Østgrønland, når de alligevel skal la-
ves om. Desuden mener man, at de
særlige østgrønlandske regler virker
tilfredsstillende.
EN HUSSTAND TJENER
CA. 13.000 PR. ÅR
Pengeindkomsterne ligger i Østgrøn-
land nogenlunde på samme niveau som
i de nordvestgrønlandske fangerdi-
strikter, men væsentlig lavere end ind-
komsterne i fiskeridistrikterne i Vest-
grønland.
Ligesom i Vestgrønland er indkom-
sterne i byerne de højeste. I 1963 var
den gennemsnitlige pengeindkomst pr.
indbygger (de udsendte er ikke regnet
med) ca. 2300 kr. i Angmagssalik og
knap 1900 kr. i Scoresbysund, mens
den i byerne i fiskeridistrikterne var
knap 2700.
På udsteder og bopladser i Angmag-
ssalik kommune var den gennemsnit-
lige pengeindkomst pr. indbygger kun
knap 700 kr. eller kun to trediedele af
gennemsnit indkomsterne på udste-
derne i vestgrønlandske fiskeridistrik-
ter, og på udstederne i Scoresbysund
kommune var pengeindkomsterne end-
nu lavere.
Når man skal vurdere indkomsttal-
lene nærmere, må man tage i betragt-
ning, at der er tale om store familier
med mange børn, og at en gennemsnit-
lig indtægt på 2300 kr. pr. Indbygger i
Angmagssalik by svarer til en gen-
nemsnitlig husstandsindtægt på om-
kring 13000 kr. Desuden spiller natu-
ralindkomsterne en betydelig rolle,
især på udstederne.
HVORDAN TJENES PENGENE
Men hvad lever de så af i Østgrøn-
land? Fem sjettedele af pengeindkom-
sterne i Angmagssalik kommune var
i 1963 lønudbetalinger, og kun en sjet-
tedel var for indhandling af fangst-
produkter. Alene fra 1959 til 1963 er
lønudbetalingerne vokset med 50 pct.,
mens indhandlingsværdien har været
uforandret. I 1960, da fiskeriet slog
alle rekorder, gav fiskerierhvervet
dobbelt så stort udbytte som sælfang-
sten, men i de følgende tre år gav fi-
skeriet kun halvt så store indtægter
og væsentlig mindre end fangerer-
hvervet.
I Scoresbysund kommune er såvel
statens lønudbetaling som indhandlin-
gen i de senere år vokset støt. Ind-
handlingen tegner sig for ca. en fjer-
dedel af de samlede pengeindkomster,
d. v. s. en noget større andel end i
Angmagssalik kommune. Sælfangsten
giver et langt større og mere stabilt
udbytte, men befolkningen kan ikke
som i Angmagssalik supplere indkom-
sterne ved fiskeri.
Østgrønland tegner sig for ca. en
viiMSiK
Er det en ny bolig, hun spejder efter?
trediedel af den samlede sælfangst i
Grønland. Der fanges i Scoresbysund
kommune flere sæler pr. indbygger
end i nogen anden kommune i Grøn-
land. Men i Angmagssalik kommune
har sælfangsten været stagnerende,
hvilket uden tvivl skyldes vandringer-
ne fra små udsteder og bopladser til
større steder og forsøgene på at gen-
nemføre fiskeri i større omfang.
FORSØGSFISKERIET
VAR RET NEDSLÅEDE
Fiskeriet i Østgrønland har givet
et meget varieret udbytte, og to 10-
tons kuttere, som blev anvendt til for-
søgsfiskeri sidste år gav ikke det øn-
skede resultat. Kutterne havde tilsam-
men et driftsunderskud på 17.000 kr.
Fangsten på 75 fiskedage var på 38.000
kg torsk til en værdi af knap 16.000
kr. Hvis fiskeriet skulle have givet et
tilfredsstillende økonomisk resultat,
skulle fangsten have været tre gange
så stor. Det er sandsynligt, at åbne
motorbåde på 22 fod med den korte
sæson, der er tale om, vil være mere
rentable end 30 fods kuttere, og til
forsøgsfiskeriet i år vil man derfor
søge den ene kutter udskiftet med to
mindre både.
FOR FÅ BOLIGER
MEN NU HJÆLPER DET
Boligproblemet er ligeså alvorligt
som i Vestgrønland, fastslår rapporten.
Der er i de sidste 12 år bygget 234
boliger i Østgrønland, og heraf er de
80 pct. eller 190 bygget indenfor de
igdlugssaminguna milumik KinåssinersoK?
sidste syv år. Hvis man regner med en
gennemsnitlig husstandsstørrelse på
5.5 personer, vil det sige, at ca. halv-
delen af befolkningen bor i næsten
nye, men ganske vist små boliger, og
at den anden halvdel bor i sanerings-
modne huse.
I indeværende år vil der dog blive
bygget over 40 nye boliger i Østgrøn-
land. Det er rekord for et enkelt år.
Alene i Kungmiut vil der blive opført
10 nye boliger, hvortil kommer de ti,
der blev opført sidste år. Man skal bl.
a. her skaffe boliger til tilflytterne fra
Skjoldungen, som er blevet nedlagt.
I G-60 udviklingsplanen er der af-
sat midler til opførelse af 400 boliger
i fangerdistrikterne, og hvis denne
plan gennemføres, vil der ske en væ-
sentlig forbedring af boligstandarden i
Østgrønland.
35 MILL. KR. ER
BRUGT I ØSTGRØNLAND
For perioden fra 1949 til 1964 er der
investeret 35 miil. kr. i Østgrønland, og
heri er ikke medregnet radio- og vejr-
tjenesten.
Bolig- og skoleinvesteringerne har
været dominerende, men der er også
gennemført betydelige investeringer i
erhvervsanlæg af forskellig art.
Indsamling af
brugte frimærker
Som et led i vore bestræbelser for
— trods de vanskelige økonomiske
tider — at skaffe øgede indtægter til
vort stadig voksende arbejde i Grøn-
land og de dermed forbundne økono-
miske krav til os — Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn driver i
øjeblikket 5 børnesanatorier og en
vuggestue, og nye opgaver venter —
tillader vi os herved at bede Dem være
os behjælpelig med indsamling af
brugte frimærker.
Vi er i forbindelse med filatelister,
som for sagens skyld vil assistere os
ved bearbejdningen af det indsamlede
materiale. Mærkerne tænkes solgt til
samlere i ind- og udland til fordel for
foreningens arbejde blandt nødlidende
grønlandske børn.
Ikke mindst Deres hjælp vil være af
betydning for os i denne sag, og vi
beder Dem venligst overlade os kuver-
terne fra Deres daglige post.
Vi er klar over, at det vil koste Dem
ulejlighed; men vi håber bl. a. gennem
denne hjælp at kunne opretholde og
måske udvide det arbejde, som vi
igennem mere end fyrre år har gen-
nemført i høj grad ved privat hjælp-
Med venlig hilsen
Deres
Lisbet Hindsgaul,
formand.
Adressen er:
Foreningen til hjælp for
grønlandske Børn,
Rosengården 6,
København K.
16