Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.06.1965, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 24.06.1965, Blaðsíða 13
vauoti betaler s igen og ' akigssar pCiisa ti dloput TELEFONER CENTRAL 11116 6261 KRONPRINSESSEGADc 36 • KØBENHAVN K støtteboliger i 10-året — altså kun 450 boliger i gennemsnit pr. år. At de 495 boliger opføres de 69 på udstederne — hovedsageligt udsteder- ne i langerdistrikterne i Nord- og Ostgrønland — medens resten, det vil sige 426 boliger, opføres i byerne. 205 boliger opløres som etagehuslejlighe- der, hviluet vil sige, at omkring halv- ueien ar boligstøttebyggeriet i byerne sker i lorm at etagenusbyggeri. Der oprøres boligstøtteetagehuse i byerne Juiianehab, Nars suk, Frederikshåb, Oodrnab, Sukkertoppen, Holsteins- borg, Christianshab og jakobshavn. ■byggenet ar tjenesteboliger omlat- ter l2U boliger, aer på et par und- tagelser nær ane opløres som etage- husiejijgneaer. Det er blandt andet d®t stadigt voksende behov for ud- sendte lærere til skolevæsenet, der nødvendiggør det betragtelige tjene- steooiigDyggeri. Get stigende antal børn i den skole- Pligtige alder stiller i disse år krav °m betydelige investeringer i skole- bygninger. Der er i de sidste par år 1 ret vid udstrækning sket typisering °S stadardisering al skolebyggeriet, °g en stor del al behovet for klasse- værelser imødekommes gennem op- førelse af de såkaldte standardskoler, der hver rummer 4 klasseværelser. Sådanne skoler opføres i 1965 i byerne NarssaK, Frederikshåb, Holsteinsborg, ^hristianshåb og Jakobshavn. Endvi- dere opføres — hovedsageligt på ud- stederne — et antal af de bekendte elementskoler. 1 Julianeliåb påbegyndes opførelse af 5. etape af skolebyggeriet. I denne etape indrettes 2 normalklasser og et antal faglokaler samt en tandklinik. fJesuden fortsættes kollegie- og skole- hjems byggeriet i Egedesminde. Efter Planen vil 2 kollegieblokke og kan- tinebygningen være færdige i somme- ien 1966, hvorefter 76 kollegiepladser vil kunne tages i brug. I Upernavik oretages endvidere en udvidelse af den eksisterende skole omfattende 2 nye klasseværelser. teleanlæg og tankanlæg Bevillingerne til teleanlæg i 1965 benyttes for en stor del til fortsættelse af arbejdet med forbedring af for- bindelsen til Danmark. I relation her- fil skal der opføres en sendebygning Da Telegraføen i Godthåb, ligesom der skal ske en udvidelse af telestationen i Godthåb. De igangværende arbejder V’l sluttelig resultere i en frigørelse af Radiofjeldet, som derfor om nogle ar vil kunne inddrages til boligbygge- r*> således som det er forudsat i by- planen. Af de øvrige opgaver indenfor tele- området kan nævnes, at der i årets løb vil blive etableret offentlige brandmeldeanlæg i Godthåb og Ege- desminde. Disse anlæg er de første i Grønland af denne art, og de vil be- tyde en væsentlig forøgelse af mulig- hederne for hurtigt at stedbestemme opståede brande. Endvidere vil der i lighed med tidligere år blive etableret 3 udstedsradiostationer på udstederne TiniteKilaK, Kap Dan og SermiliKaK 1 Angmagssalik distrikt. Desuden vil odstedsanlægget i K’eicertaK i Thule distrikt, hvis etablering måtte opgives i 1964 på grund af de vanskelige is- forhold, blive udført i år. Ret stærkt stigende forbrug af fly- dende brændstoffer i Grønland har 1 de senere år nødvendiggjort udbyg- Pihgr af tankanlæggene, og også 1965- Planen indeholder betydelige tank- arbejder. Således udføres der udvidel- ser af centralolielageret i Færinge- havn og af tankanlæggene i Godthåb °S Egedesminde. Endvidere fortsættes urbejdet med det nye tankanlæg i Sukkertoppen, for hvilket funderings- arbejderne blev udført i 1964, og i Jakobshavn udføres der fundamenter f°r en betydelig udvidelse af det der- Vaerende anlæg. Gen igangværende udbygning af GTO’s indkvarteringslejre, der skyl- oes den stigende anlægsaktivitet, samt at en betydelig del af de eksisterende indkvarteringsbarakker er forældede og uasndte, lortsæues i 1965. Den største opgave er uuuygmngen af lej- ren i FreueriKsnao, aer, som lorhere- deise ul uen kommenae store aktivi- tet, udvides med indkvarteringshyg- ninger for 60 mand samt med en ny kanuneoygnmg. i JulianenåD skal aer uurøres maieaende arbejaer for en ny inakvariermgsiejr, meaens aer i scores hysunu, hvor GXU først i ar nar em mere i sig, bygges en kantinehyg- mng og niuKvarieiingsraemteter ior ci minure antal hana vær Kere. FkEDERIKSHÅB-ANLÆGGET Som uekenat blev aet, pa grund af inusumng ira urønlandsradet i de- cember måned siuste ar, besluttet at uutøie mausiriaruægget i rreuenks- nab i en noget ænaret skikkelse i iornoia til aet projekt, der torela på uavanende tiaspuiiKt. Seiv om vi i gig matte uuLrykke nogen betænke- i.gned ved pa et sa sent tidspunkt at SKune påbegynde uaarbejaeisen af et ænuret projeKt, mavngede vi i at søge sagen genneunørt allerede i 1965. At uet var en vanskelig opgave fremgår arene aeraf, at uer ror aniæg af stør- reisesoiuen som industrianlægget bør noiues licitation senest i januar ma- ned. Det lykkedes da heller ikke at løse opgaven, idet projekt- og licitations- materialet først foreiå færdigt medio april. Det måtte derior forventes, at der ville opstå væsentlige fordyrelser som løige af den korte tid, der ville blive tii tilbudsindhentning og ar- bejdsplanlægning, og fordi arbejdet under alle omstændigheder vil kom- me ior sent i gang med en forceret arbejdsgang på arbejdspladsen til følge. Ud fra ønsket om ikke at igang- sætte opgaven, før dennes økonomiske konsekvenser forelå fuldt oplyst, be- sluttede ministeren herefter, at der kun måtte igangsættes så meget af arbejdet, som det var teknisk og øko- nomisk forsvarligt at gennemføre i 1965. Resultatet blev derfor, at der i 1965 udføres sprængnings- og funderings- arbejder for industrianlægget, idet disse arbejder, på grund af deres be- grænsede omfang, kan udføres på fuldt forsvarlig måde. Selve opførel- sen vil blive påbegyndt i foråret 1966, og industrianlægget forventes herefter at kunne tages i brug i foråret 1967, det vil sige ca. et halvt år efter det oprindeligt planlagte. Indenfor området butikker og pak- huse er det væsentligste arbejde i 1965-planen det nye havnepakhus i Angmagssalik. Der er tale om en 2- etagers betonbygning, som vil af- hjælpe de vanskelige pakhusforhold i byen. De kommunale arbejder beløber sig i 1965 til ca. 7,3 mili. kr., hvilket er ca. 8 mili. kr. mindre end i 1964. For dette beløb opføres der blandt andet en ungdomsklub i Jakobshavn og et al- derdomshjem i Umanak, ligesom der etableres en række kommunale veje. I de senere år er det blevet praksis, at staten yder lån til opførelse af ét forsamlingshus i Grønland om året. I 1965 er det Egedesminde, der står for tur, og byens nye forsamlingshus vil, når det står færdigt i løbet af 1966, kunne rumme ca. 300 personer. ANLÆGSARBEJDERNES FORDELING På den anden tegning er vist, hvor- ledes beløbene i 1965-anlægsplanen fordeler sig geografisk. (Se side 14). Det fremgår heraf, at Godthåb igen i år er den by, der oplever den største anlægsaktivitet, idet godt en femtedel af de samlede anlægsbevillinger for- bruges her. I øvrigt er bygge- og an- lægsvirksomheden størst i åbent- vandsbyerne — Frederikshåb, Godt- håb, Sukkertoppen og Holsteinsborg — der tilsammen tegner sig for mere end halvdelen af anlægsplanens total- beløb, men også arbejderne i Juliane- håb og Egedesminde beslaglægger be- tydelige beløb. JUNCKERS BØGEPARKET* Junckers bøgeparket er pris- billigt og findes i fire sorte- ringer, prima, standard, flam- met og ekstra flammet, der rigtigt udnyttet giver bedre byggeøkonomi. Junckers bø- geparket nedlægges let og hurtigt med minimalt mate- rialespild og leveres Blitsa-la- keret fra fabrik. * Junckerip natigssiautai Ki- ssungnik kiparigsuaritanik ka- titigkat akikitsuput åssigingit- sutdlo sisamåuput, tamarmik atordluarneKarnermikut sana- nerme akitsorsautauneK ajor- put. Junckerip natigssiautai tamåko ajornångitsumik piler- tortumigdlo katiteriåinåuput kivdlortariaKarpatdlåratigdlo, Blitsamik låkerdlugit sanav- fiånit nagsiuneKartarput. MAMARTAK'AOK' 5ma pSrtugkat iluine mérmanut frimærklnlk navssagssakarpOK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene 1 pakken Ulykkesforsikringen i Grønland Den grønlandske ulykkesforsikringsanordning dækker 5 hovedgrupper af personer, der er forsikret i hvert sit forsikringsselskab. Det grønlandske nævn for Ulykkes- forsikring modtager jævnligt fore- spørgsler om, hvilke persongrupper, der er omfattet af den grønlandske uiykkesforsiknngsanordning. Da der runat om råder nogen ukendskab til oiOningen, skal der her gives en kort orientering. Den grønlandske ulykkesforsik- ringsanordning hækker 5 hovedgrup- per af personer, her er forsikret i hvert sit forsikringsselskab. Gruppe 1 omfatter personer, der er beskæmget hos arbejdsgivere inden ior industri, håndværk, handel, land- brug, private tjenesteforhold m. m. For disse personer skal arbejdsgiveren sørge ior at tegne lorsikring i et aner- kendt ulyKKesiorsikringsselskab i uanmark. G ruppe II og 111 omfatter besæt- ningen på skme hjeinmenørende i Grønland, som er indført eller skaf indføres i det danske skibsregister, d. v. s. alle skibe over 20 registertons og de skide under 20 registertons, der har onentlige lån. Grupperne omfat- ter tillige personer, der i Grønland antages til midlertidigt arbejde på eller ved skibet, og ved skibe under 300 registertons også føreren, selv om han er ejer eller medejer af skibet. For disse personer har rederen torsik- ringspligt. Forsikringen skal tegnes i Ulykkesforsikrings! or bundet for dansk Fiskeri i København, hvis skibet sæd- vanligvis anvendes til jagt, fangst el- ler fiskerierhverv, og i Ulykkesfor- sikringsiorbundet for dansk Søfart i København, hvis skibet anvendes i anden virksomhed. Gruppe IV omfatter personer, der er beskæftiget på mindre skibe og fartøjer, der ikke skal indføres i skibs- registeret. For disse personer skal ar- bejdsgiveren tegne forsikring i den særlige gruppeforsikring, der admini- streres af Det grønlandske Nævn for Ulykkesforsikring, Godthåb. Gruppe IV omfatter tillige enhver, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver jagt, fangst eller fiskeri, for så vidt han personlig del- tager i virksomheden, det vil altså sige de selvstændige fangere og fiske- re. Disse personer, der er deres egne arbejdsgivere, har pligt til selv at tegne forsikring i gruppeforsikringen, og det sker ved at blive opført på de særlige lister, som hvert år ligger fremme til eftersyn hos kommunal- bestyrelsen fra 1. november til 15. december. Hvis man derfor ikke er blevet optaget på listen, eller man i årets løb bliver selvstændig fanger eller fisker, skal man straks meddele det til kommunalbestyrelsen, for at man derved kan blive forsikret. Gruppe V omfatter endelig perso- ner, der er beskæftiget af stat eller kommune. De er også rorsikrede, men staten og kommunerne har ikke teg- net forsikringer, aa ae er seivforsik- rere. Endelig er enhver person i Grøn- land, der ved lorsøg på redning af menneskeliv rammes af et ulykkes- tilfælde, dækket af anordningen. For alle, der iaider ind under disse grupper, er der tale om pligtmæssig forsikring. Herudover kan en selv- stænuig nånaværker eller handlende (eller andre, der driver erhverv, som er omtalt i gruppe i) tegne en frivillig forsikring for sig selv og tillige for sin ægtefælle, såfremt denne i væ- sentligt omfang deltager i erhvervs- virksomheden. En fisker eller fanger, der har forsikringspligt for sig selv i gruppe Iv, kan ligeledes tegne en fri- villig forsikring for sin ægtefælle, så- fremt denne i væsentligt omfang del- tager i erhvervet. Hvad angår forsikringspræmierne, så opkræver hvert selskab sine egne præmier. Det grønlandske Nævn for Ulykkesforsikring skal således forestå opkrævningen af præmierne i den i gruppe IV omhandlede gruppeforsik- ring. Det skal ske på den måde, at der ved begyndelsen af året opkræves en forskudspræmie hos arbejdsgiverne og ae selvstændige erhververe, der er opført på listerne. Nar året er for- Di, skal fisterne reguleres, idet nye navne er kommet ul i årets løb, og andre er faldet Ira, ligesom ikke alle faar været nelars beskæftigede som selvstændige, nerelter fastsættes så uen endelige præmie, der kan være enten større ener mindre end den tid- ligere opkræveue lorskudspræmie, og lorskeisøeiøbet opkræves eller tii- bagehetaies samuuig med, at det nye ars lorskudspræmie opkræves. Desværre er nævnet kommet bagud med udregning og opkrævning af præ- mierne, ueis på grund af manglende aroejaskrart, dels fordi man ikke Ira ane kommuner har modtaget fister med ae' nødvendige oplysninger. Da det endnu ikke faar vist sig muligt at skatte den tilstrækkelige arbejdskraft tii dette arbejde, har nævnet efter aftale med Direktoratet tor Ulykkes- forsikringen i København nedsendt forskelligt materiale, og direktoratet vil velviiligst bistå med præmie- opkrævningen, så at det forhåbentlig i løbet af 1965 vil lykkes at indhente det forsømte. Der er dog grund til at gøre op- mærksom på, at den manglende præ- mieopkrævning ingen betydning har for de forsikredes rettigheder. H. Brøndsted, formand. tfu spillervi- TusindvinfTræmier! pak , at Snille er trykt bag P.a £ al fi^der |"Rd n- 09 det ^e^nde? pakken. KøbValo ^sX^en F3i" ...... ^urSrÆianp^'—ego fVU| itauniarit! ru tititslv»gtarpoKl Sunlight Fabrikkerne A/S VALO VASKER HELT RENT 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.