Atuagagdliutit - 24.06.1965, Blaðsíða 19

iUVSCHUTZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
-----til disse rifler anbefales ICI patroner
iUVS CHUTZ
KorortuarKat
— — KororfuarKanuf téukununga ICI patronit nalerKuneruput
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
timikut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo imugssuartortar-
punga!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
frysekæde kan vi nu fordele forsynin-
gerne, så alle kan få nok.
PARTERET OG GRYDEKLART
— Hvor stort fårehold er der i dag
i Grønland?
— Der er vel omkring 30.000 moder-
får, og der fødes næsten lige så mange
lam hvert år. Ca. 18—20.000 føres til
har i København haft pressemøde i forbindelse med frem-
stødet for grønlandske produkter. Siddende i midten af billedet
Ses Grønlandspostens tidligere redaktører Helge Christensen og
Jørgen Felbo.
kalåtdlit nerissagssautaisa nivtarterneKarnerånut atatitdlugo KGH
Købenliavnime avisiliortunik ltaerKUSsisimavoK. Kiterdliuvdlutik
igsiåput Atuagagdliutit årKigssuissorisimassai Helge Christensen
åma Jørgen Felbo.
oder
Der efterspørges stadig hele lam —
også til Færøerne og Svejts, men ellers
er KGH gået over til at partere og
nedfryse lam i grydeklare pakninger,
så den enkelte forbruger selv kan
vælge — fra butikken eller sin hjem-
mefryser — hvad der i øjeblikket
foretrækkes.
Halvdelen af de parterede dybfrost-
lam afsættes i det øvrige Danmark,
den anden halvdel i selve Grønland.
Begge steder er de ny udskæringer
blevet fint modtaget, siger direktøren.
UDVIDET TAMRENAVL
— Hvad nu med renerne?
slagteklar. Der er vel i dag langt over
10.000 vildrener og ca. 3.000 tamrener
i Grønland.
Der er ingen tvivl om, at mulig-
hederne for en udvidet tamrenavl er
til stede. Der er „beite“-områder man-
ge flere steder i Grønland med græs,
mos og lav. KGH kan kun vise vejen.
Men måske kommer der en generation
tamrenavlere efter de hårdføre, dyg-
tige og nøjsomme samer, der i sin tid
fulgte med de importerede rener, og
som stadig må hentes fra Nordnorge.
En af dem har giftet sig med en
grønlænderinde, og han har startet
lyRMftRKif
8 1VI <2> R
nitum rtiimii
Nye tider — flere
Frysekæden langs Grønlands vestkyst udbygges yderligere i år. Produk-
tionen af grønlandsk proviant skal øges til også at omfatte sildepiskerkød
og mattak.
Frysekæden langs den grønlandske
vestkyst skal i år udbygges og gøres
mere effektiv. Fra efteråret regner
yGH med at kunne sætte en produk-
tion af frosset sildepiskerkød i gang.
Farteringen af sildepiskerkød vil ske
pa fabrikken i Narssax og vil foregå
1 nøje overensstemmelse med sund-
hedsvedtægterne. Sidste år udvidede
produktionen af grønlandsk pro-
viant til også at omfatte alke. Fra
efteråret agter KGH at købe mattak
ira Thuledistriktet og fordele den pr.
frysekæden til andre byer, så den kan
hobes til rimelige priser.
I forbindelse med bestræbelserne
|°r at udbygge frysekæden indfører
KGH fra 1. september i år afbeta-
lingshandel i sine butikker. Afbeta-
nngen omfatter også hjemmefrysere
°S køleskabe.
— Den gamle vittighed med, at man
skal være dygtig for at kunne sælge
|sPinde i Grønland, er forlængst af-
livet, udtaler direktør Hans C. Chri-
stiansen. Nu kan KGH ikke alene
sælge masser af ispinde, men også
mange hjemmefrysere og køleskabe.
Man er faktisk også nødt til at have
en hjemmefryser for bedre at udnytte
grønlandske produkter og få dem
nedfrosset, lige når man har været
Pa fiskeri, jagt og fuglefangst, eller
når der kommer forsyninger fra andre
dele af Grønland. Det betaler sig altid
købe i større kvanta, når varen er
bedst og billigst.
STØRRE spredning
' Man kan også flere steder, mod
en ringe leje, få andel i en offentlig
fryseboks. Frysekæden betyder i det
nele taget en større chance også for
KGH til at sprede forsyningerne og
udveksle dem. Nogle steder er der
mange vildrener, andre steder nok af
sælfangst, atter andre steder af små-
hval, stort fiskeri eller fuglefangst.
Nu kan vi få overskuddet fra åste-
det til byer og udsteder, der ikke er
forsynet. Derved får stadig flere ad-
gang til flere varer, og ikke blot i de
hidtil afstukne sæsoner. Det betyder
mere afvekslende og derfor sundere
kost og bedre samfundsøkonomisk ud-
nyttelse af de grønlandske produkter.
— Hvad mener KGH nu, man har
størst udbytte af at lægge sig efter i
Grønland med hensyn til de grønland-
ske produkter?
— Det er nok i første række indu-
strialiseringen af fiskeriet, både på
søen og i land, man skal lægge sig
efter.
— Det med de store hvaler gik
ikke, vel?
— Nej, stor-hvalfangsten holdt man
op med for 5—6 år siden. Den var
helt urentabel. Bedre er det med små
hvaler som hvidfisk og sildepisker —
ikke mindst, fordi mange kuttere har
fået påmonteret en lille harpunkanon,
og så den kendsgerning, at vi nu snart
får mulighed for at udskære fangsten
og dybfryse den i mindre forbruger-
pakninger, der så fordeles. Fra efter-
året i år regner vi med at klare små-
hvalerne på samme fryseri, som tager
sig af lammeslagtningerne. Fisk og
pattedyr skal ifølge veterinær- og
sundhedsvedtægterne slagtes og be-
handles hver for sig, men bagefter —
når fisk, hval og lam er dybfrosset —
må de gerne sælges fra samme fryse-
disk i butikken eller ligge sammen
på fryselagrene og i transporterne.
— Skal man fortsat lægge sig efter1
sælfangst i Grønland?
— Ja, for grønlænderne hverken vil,
kan eller skal undvære deres sælkød
og sælspæk, og med en udbygget
Grønlandsministeren ser på grønlandske specialiteter sammen
med direktør Hans C. Christiansen og forsyningschef Harry
Løvgren.
kalåtdlit igdlingnartutait nunavtinut ministerip misigssuatårai
direktør Hans C. Christiansen åma pilersuinerme pissortax Harry
Løvgren ilagalugit.
den første, private renavl i Grønland.
Der slagtes 5—600 rener hvert år i
november ved Godthåbsfjorden, og i
år bliver det nok over tusind. Jeg
tror afgjort, at grønlandsk renkød
kunne sælges i endnu større mængder,
for det smager jo aldeles dejligt.
FLERE HJEMMEFRYSERE
— Får man også fordelt fuglefang-
sten bedre i dag i Grønland?
(Fortsættes næste side)
centralslagteriet i Narssax, mens
resten sælges frit eller bruges i de
respektive fåreholderes egne hushold-
ninger. På grund af det store slagteri
har Narssaic udviklet sig fra lille ud-
sted til moderne industriby.
— Det var allerede Knud Rasmus-
sen, der foreslog tamrendrift i Grøn-
land. Forsøget siden 50’eme ved Godt-
håb har sine vanskeligheder, fordi det
er svært at lære pasning af rener. Og
det er måske et spørgsmål, om tam-
rendrift passer ind i den grønlandske
mentalitet. Det er jo et uhyre slidsomt
og ensomt erhverv. Man skal følge
sin flok overalt og i al slags vejr. Det
kræver fysik og tålmodighed, for det
varer jo hele fire år, før en tamren er
19