Atuagagdliutit - 23.12.1965, Side 23

Af Iørn Piø
HVEM
kommer med
JULE
GAVERNE?
Sidste jul talte jeg med julemanden.
En professionel julemand, én af dem,
der engageres af stormagasinerne til
glæde for børnene og som stimulans
for salget af alt mellem himmel og
jord. Det meste af december stod han
med sin sæk og modtog ønskesedler
fra tusinder af børn, men han kunne
begribeligvis ikke overkomme at besø-
ge alle disse børn juleaften. Man kun-
ne dog bestille ham til at uddele sine
gaver foran juletræet. Ligesom så
mange andre professionelle julemænd
kunne han nå mellem 10 og 15 hjem
på denne højtidsaften. Og i juledagene
optrådte han som julemand ved for-
eningsjuletræeme. Flittig var han, og
penge tjente han. Det manglede også
bare, for han var en dygtig og klog
julemand.
Jeg spurgte ham ud om hans dragt.
„Som De ser, kære magister," forkla-
rede han, „yderst er jeg den kære,
gamle julemand, Santa Claus, som de
kalder ham ovre i USA, men — når
jeg kaster denne røde kofte — da, ho-
kus pokus, er jeg den kære, gamle
julenisse: min trøje er rød, bukserne
grå; nogle ønsker nemlig at få besøg
af julemanden, andre af julenissen.
Folk skal få det, som de vil have det.
Hurtigt omklædning. To personer, én
gage." Det er ikke almindeligt, at man
skelner så skarpt mellem julemanden
og julenissen. Den ene er kommet til
at ligne den anden — på trods af, at
den store julemand og den lille jule-
nisse har hver sin historie. Og da nis-
sens forbindelse med julen er den
yngste, begynder vi med julemanden
— med Santa Claus eller Sankt Niko-
laus, som han rigtige navn er.
Nikolaus var biskop, og i 900-tallet
— 600 år efter sin død — blev han op-
højet til helgen i den katolske kirke,
og han fik tildelt den 6. december som
sin særlige mindedag. Som helgen blev
han blandt andet dyrket som børnenes
specielle ven, og i klosterskolerne, hvor
den 6. december også var den store
eksamensdag, klædte en munk sig ud
som den hellige Nikolaus, og når eksa-
men var overstået, gik han rundt og
uddelte gaver og godter til de flittige
elever og ris og skæld-ud til de dovne.
Fra klosterskoleme bredte denne
skik sig, men længe var det sådan i
den katolske tid, at Nikolaus som ga-
vegiver måtte konkurrere med Jesus-
barnet. I hele Nordvest-Tyskland tri-
vedes disse to forestillinger længe side
om side, men efter reformationen gjor-
plnlarneK, aulisarnex, sukisaersårnex
Jagt, fiskeri, sport

Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
motore ingerdlåkuminartoK
sitserneK aJortOK, sila Ka-
noK ikaluarångatdlCmit aut-
dlartikuminartoic, ivkulo-
KångitsoK sivisCimigdlo pi-
gissariak.
Evinrude Kineruk, tauva
pitsangmlk pisasautit, ilu-
sllerdluagauvoK, ilevKfir-
toK, angatdlatikuminartoK
ukiunutdlo mardlungnut
KulamavérKUsigaK, Evinru-
deliortartut ukiune 58-ine
mislligtagaKarput. tamånalo
tatlginarsinauvat.
katalogerput piniaruk.
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Åltid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
de protestanterne, der jo er modstan-
dere af helgentroen, alt for at udrydde
Nikolaus. Det lykkedes imidlertid ikke
helt, men så arbejdede man fra kir-
kens side bevidst på at flytte den ka-
tolske helgen med sine gaver til jule-
aften. Og da det stort set var lykkedes,
gjorde man alt — og det med noget
held — for at udskifte ham med Jesus-
barnet, julefestens midtpunkt.
Luther så i 1535 sundt og realistisk
på begge skikkene, idet han udtalte,
at han ikke havde noget imod, at bør-
nene skulle tro, at det var Skt. Niko-
laus eller Christkind („Jesusbarnet"),
der kom med gaverne. I 1545 havde
Luther imidlertid skiftet mening, idet
han da ikke længere taler om to gi-
vere, men kun om Der hellige Christ.
Men der var og blev to: i nogle egne
af Tyskland holdt man på, at det var
Nikolaus, i andre at det var Jesus-
barnet. Visse steder i Tyskland kom-
binerede man iøvrigt de to givere, idet
Nikolaus under navnet Knecht Ru-
precht optræder som Christkinds tje-
ner.
Ved siden af den store Nikolaus og
det lille Christkind opstod der imid-
lertid i midten af 1800-tallet en delvis
ny skikkelse i Tyskland: der Weih-
nachtsmann, „julemanden". Han blev
tildels formet af kunstnerne, men blev
snart en folkeyndet skikkelse. Han lig-
nede Nikolaus i det ydre, men mens
denne også kunne være streng, var
den nye „julemand" kun venlig.
Først var han alene, senere fik han
et følge, en hel skare af dværge, og de
ligner på mange punkter de nordiske
nisser.
Gennem julekort og julebøger spred-
tes denne nye forestilling om en jule-
mand og hans hjælpsomme dværge,
der hele året lever i en hule i fjeldet
kun optaget af det ene: at lave jule-
gaver til de børn, de skal besøge.
I de protestantiske dele af Nord- og
Midt-Tyskland blev forestillingen om
der Weihnachtsmann almindelig, i
Øst-Frisland og i Holland dominerede
børnenes tro på Skt. Nikolaus, som
man dér kaldte Skt. Niklas. Og det
var de hollandske emigranter, der
Der Weihnachtsmann („julemanden") i en tysk børnebog, her gengivet
i den svenske udgave: Julgubben och tomtarne. Et sagn om julaftonens
frojd. Af M. Sollerer och H. Engler. Tekst bearbejder af It. Hcrtzberg.
Helsingfors 1881. — Den norske forsker Lily Wciscr-Aall, der har gjort
opmærksom på denne nu så sjældne bog, understreger, at dværgene
i denne julemands folge ligner de norske, svenske og danske nissebille-
der fra 1800-tallet. Samtidig ligner de nisser og dværge hos andre tyske
tegnere. I 1800-tallet opstod der en type for fremstillingen af „Koboldc",
nisser og dværge i tysk kunst, inspireret af de sagn om dem, som man
da var begyndt af indsamle.
Der Weihnachtsmann („jutdlip inua“) tyskit mernanut atuagalianérsok,
una atuagkap svenskisungortineKarneranit pivok, atuagan ateKardlune:
Julgubben och Toratarne. Et sagn om Julaftonens frojd. M. Schererimit
H. Englcrimitdlo. åssiliartap agdlagartS suliarineKarsimavoK R. Hertz-
bergimit. Helsingfors 1881.
MASSEY-
FERGUSON
GRAVE
DEN GULE LINIE
MASKINE
MODEL 220
Til øt Affektivt, up-to-dete øntre-
prenerudstyr herer den robuste
og alsidig« gravemaskine, model
220 med iyn-slde-montering.
Med en brydekraft på 6350 kg leser
Massey-Ferguson 220 de hårdeste
opgaver. Den kompakte konstruktion,
samt sidemontering8mulighedeme, gi-
ver maksimal bevægelsesfrihed - selv
på minimal plads. Ferersædet er be-
kvemt anbragt direkte over drejapunk-
tet, hvilket giver frit udsyn. Tal med
an sut. Massey-Ferguson forbandter.
FERGUSON leveres med:
Hydraulisk kran fra 2—5 tons.
2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons.
Fejekost, 2 meters bredde.
Reservedele findes 1 alle byer i Grønland.
Ank Massey-Ferguson forhandler:
INDUSTRIMASKINER v. Preben Lange
Midtager 22, Brøndbyvester.
Telegram-adresse: CUMLANG.
Der Weihnachtsmann („julemanden")
i Pommern. Han er det direkte for-
billede for den venlige julemand i
Norden. — Efter G. Buschan: Das
deutsche Volk in Sltte und Brauch.
Der Weihnachtsmann („jutdlip inua")
Pommernime. tåuna åssllivigdlugo nu-
nane avangnardlerne jutdlip inua 1-
nugsiarnersoK pilerpok. — C. Bus-
chanip atuagkiå: Das deutche Volk in
Sitte und Baruch maligdlugo.
„flyttede" Skt. Niklas til USA, hvor
han snart blev en både gemytlig og
glamouriseret Santa Claus.
I 1584 skrev den kun 7-årige prins
Christian, den senere Christian IV, til
sin endnu yngre bror: „Kære hr. bro-
der, hertug Ulrik! Om I nu flittigen
studerer og skikker Eder tugtig, som I
ofte påmindes, så kommer Vor Herre
Jesus vist til Eder med meget godt nu
til hans fødselstid." Og i 1624 udtalte
en skånsk præst i Nr. Aasum, „at man
endnu udaf gammel papistisk (katolsk)
brug plejer for små børn at sige, at
den hellige Krist om natten komme
til dem og tilbære dem skænk (gaver)".
Der findes flere sådanne spredte vid-
nesbyrd om, at denne forestilling har
været kendt både i Danmark og Sve-
rige, men som folkelig skik synes den
kun at have spillet nogen større rolle
i Sønderjylland og på Runo. Sankt
Nikolaus har imidlertid kun været
kendt på Gotland, som altid har haft
sine egne juleskikke. Dér kaldtes han
Niklas, og han red rundt på en hvid
hest, hvorfor man også kaldte ham
for Staffen. Og på Gotland har netop
denne gavebringende skikkelse været
en slags forgænger for julenissen, og
han har dér så at sige kunnet formidle
overgangen til, at netop nissen overtog
gaveuddelingen, skriver den svenske
forsker Sigfrid Svensson i sin bog fra
1942 om forholdet mellem nyheder og
tradition.
Men hvordan og hvornår mødtes nyt
og gammelt i hele det øvrige Norden,
når det gælder såvel den store jule-
mand som den lille julenisse?
Med julemanden synes svaret en-
klest. Den nordiske julemand er en
ny skikkelse, som i slutningen af 1800-
tallet er kommet til Norden fra Tysk-
land via julekort og julebøger. Han er
den tyske Weihnachtsmann, og den
norske forsker Lily Weiser Aall me-
ner, at det har spillet en stor rolle for
den nordiske opfattelse af ham, at han
allerede tidligt i sit hjemland optrådte
med et helt følge af julenisseagtige
dværge, der også — undertiden —
kommer med gaver i julen. Men den
nordiske julemand er tillige blevet
præget, særlig i vort århundrede, af
den Skt. Niklas, der emigrerede til
USA. Julemanden er i Norden således
først og fremmest blevet en blanding
af den tyske Weihnachtsmann og den
amerikanske Santa Claus — altså til
syvende og sidst den katolske helgen
Sankt Nikolaus.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmen thal
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
BORGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsaudkuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongeve) 70-72 — Kbhvn. V.
24