Atuagagdliutit - 23.12.1965, Síða 28

Jul i gamle dage i Thule
Sidste års julenummer af Thules lokalblad „Hainang" indeholdt bl. a.
følgende juleminder:
OM JULEN
Før julen holdt sit indtog i vinter-
mørkets land, blev jeg spurgt af nord-
polsfareren Peary, om jeg kunne tæn-
ke mig at deltage i hans forsøg på at
nå Nordpolen. Jeg faldt for fristelsen
og tog med.
Under vort ophold i isørkenen un-
drede jeg mig over, at vores fører af-
fyrede raketter ud i den blå luft netop
ved juletiden, men han fandt ikke på
at fortælle os noget om julen.
Da ekspeditionen nærmede sig sin
afslutning, satte vi kursen hjemad sej-
lende med to skonnerter. Da vi nær-
mede os SioraK, så vi til vores store
overraskelse et stort hus. Vi blev me-
get optaget af synet af dette hus, det
var nemlig ikke bygget, da vi på-
begyndte ekspeditionen. Vores stirren
efter huset blev først afbrudt, da vores
skib grundstødte. Det skete ved høj-
vande. Jeg havde sådan glædet mig
til at komme i land, men ikke tale om;
den gamle ræv ville ikke have, at vi
skulle i land. Først ved næste høj-
vande, da den anden skonnert havde
frigjort os, blev vi sat i land, mens de
to skonnerter sejlede bort. Det viste
sig at være missionspræsten Gudak og
hans kateket Sakimat, der havde rejst
det store hus, og med dem holdt julen
sit indtog hos os. Inden ret længe be-
gyndte menneskene at komme i kir-
ken. I begyndelsen var det ret svært
at følge gudstjenesten, navnlig salme-
sangen, hvorunder de til tider fandt
på at istemme deres egne sange i ste-
det for salmesang. I begyndelsen var
der kun få, næsten kun thuleboere,
der samledes til julen, men senere
kom der flere fra andre steder.
Nogle år efter holdt vi jul inde ved
Kangerdlussuak. Vi var mange den-
gang. Jeg startede fra Igdluluarssuit
(ved Siorapaluk) med kone og fire
børn juleaften om morgenen, og vi var
i Kangerdlussuak inden gudstjene-
sten om eftermiddagen. Der var kom-
met mange julegæster. Alle var for-
holdsvis unge, idet de ældre var mere
tilbageholdne. Julemaden bestod selv-
følgelig af landets egne frembringelser,
da vi endnu ikke var dus med den
fremmede kost. Vi var bare flittige til
at drikke kaffe.
Der savnedes heller ikke adspredel-
ser. Menneskene var altid opsatte til
at lege. Navnlig boldspil dyrkede man,
og her holdt de gamle sig ikke til-
bage. Hvor er legelysten henne nu om
stunder?
Inukitsupaluk (74 år).
JULEMINDER
Min far hørte engang, at Gudak og
Sakimat skulle komme. Dengang boede
vi i Kap York. Så rejste vi til Umanak
(Gamle Thule), fordi min far ville
vente på missionærerne dér. Jeg var
en dreng dengang. Endelig fik vi lov
til at opleve den første jul. Juletræs-
pynten så meget indbydende ud, og vi
kunne ligefrem skimte, at der var
godter i poserne. Da vi var færdige
med at danse om juletræet, begyndte
missionærerne at uddele godterne.
Tænk, der var også julelys i poserne.
Det var herligt! Det var før karamel-
lernes tid.
Jeg har også engang fejret jul nord
for Upernavik ved Itivsalik hos stor-
fangeren Ituve. Mens jeg var på besøg
hos kateketen, hørte jeg sang uden for
huset. I kan lige tro, at det lød her-
ligt. Dette skete før Kraulshavn og
Kuvdlorssuak blev grundlagt.
Por simat (65 år).
JEG HUSKER —
En af de første ting, jeg husker, var,
at jeg sad hos min far. Jeg var så lille,
at mine fødder strittede et par centi-
meter fra min fars knæ. Dengang
boede vi i Kap York. Min fars hunde
var tit slemme til at slås med de andre
spand, derfor plejede vi at bo et godt
stykke fra de andre huse. Jeg kan
også huske, at vi engang var på vej
til Saunders 0. Vi nåede også bestem-
melsesstedet. Mens vi var dér, fik vi
ret uventede gæster — det var Mylius
og hans ekspeditionsdeltagere. Vi blev
inviteret ind hos dem. Da vi begyndte
at gå ind i hans telt, ønskede jeg at
forsvinde i jorden, så genert var jeg.
Imens vi sad hos dem, begyndte en
af de grønlandsktalende at fortælle:
„Da vi kom til Kap York kunne vi
tænke os at fodre vore hunde, men
da vi var udgået for hundefoder, måtte
vi nøjes med at slå telt. Nogle af vore
hunde forsvandt lige efter. Da vi
kaldte på dem, kom de løbende ned
ad en lille skråning. Vi fik lyst til at
eftersøge terrænet nærmere. Det gav
også resultat. Vi fandt et hus. Dog var
det beklageligt nok, at nogle af vore
hunde havde taget af husets forråd.
For det meste fandt vi kødklumper,
som ikke var stivfrosne." Det viste sig,
at de var kommet til Kap York et
halvt døgn efter, at vi var rejst derfra.
Da min far hørte, at de ikke havde
fodret, ærgrede han sig sådan, fordi
der var kød nok hjemme hos ham.
Det fortaltes også, at en af dem,
Harald, havde lagt et klapmydseskind
på isen og malede omgivelserne lig-
gende liggende på dette skind. Det
siges, at han havde fået kulde. Det gik
også ud over hans helbred. Den store
Gaba sagde også noget engang imel-
lem.
Adskillige år derefter hørte mine
forældre, at menneskene i Umanak
var ved at holde jul. Min far og mor
tog af sted for at deltage i julefesten.
Vi andre måtte passe huset. Jeg husker
ikke noget særligt fra den julefest.
Først et par år efter fejrede vi rigtig
jul. Menneskenes lommer bugnede af
godter. Når de traf deres venner, tog
de noget op af lommen og forærede
forklarende de andre: „Nu er det jul!“
Imina.
UmanaK — det karakteristiske Thule-fjeld. — Umanak Thuiitorkap itana, ilisarnautå.
Knud Rasmusens hus i gamle Thule. — Knud Rasmussenip igdlua Thuletorkamitok.
Kanga avanerssuarme jutdle
Avanerssuarme avisérKap „Hainang“ip sujorna jutdlip normua
ilåtigut måkumnga ilaKarpoK:
jutdle
sule avanerssuarmiuvtine jordle
n: isingnartinøKarneK a j oratdlarmat
K’alaserssualiarnialugtutoKåinaup Pi-
ulerssup peKatigsseritdlarmanga pe-
Katigisimagiga. mulunivtine tupigeKå-
tarsimavara måna jordlersarnerata
naligdluarssuangane itorssuarput ku-
morortartitseKåtarsimassorssungmat.
kisiåne tåssa jordleKarneranik univ-
kautiångitdluarsinaråtigut. kisauna i-
låne aussarsimalitdlartordlo umiar-
ssuårånguit mardluk angatdlatigalu-
git nunaKarfigput tJmånaK Kanigdlit-
dlaraluarigput SiorKamut kisariartor-
nialusavdluta. Kanigdlivdluaravta su-
narssuaruna issigilerigput, sunauv-
fauna igdlorssuaK. taimåitortaKångit-
sorssuarme autdlarsimagavta tupigu-
sungniatalermiugut. ilisimåmilugsa-
lerpugut tamaunga siorarssuarmut
majoragsimassutoKauvdluta. ikardle-
Kinersugut ulingavdluartumilunit. ti-
mut Kardlordluarsinartugkaluagut nå-
lagarssuavta ikårKorKångitsorssugåti-
gut. erininaraluåK! aitsåt ulingmat u-
miarssuapaluvdlo åipe nusorérmago
ikåupåtigut autdlardlutigdlo. igdlor-
ssup takornarsardluagkavta inue hu-
nau’v tåssa Gudåkut Såkimåkutdlo
nunarssuarme jordleKarneranik nalu-
jungnaersitsissugssavut.
asugorme inugssuit nålagiaKåtaleKi-
ssut. pissortutdle autdlarKautåne na-
lorssaKåtatdlaraluarput. tugsiarnia-
lugkaluardlutik nangmingneK ingme-
ruteKåtåtik agpisinaKåtaramikik. aut-
dlantautåne umånarmiuinait ikigtu-
nguvdlutik jordlisiortaraluarput, ki-
ngornale avdlanit ornigarneKartalera-
mik amerdlanerussalersimavdlutik.
ukiut ardlaKalersut Kångiusimaler-
mata Kangerdlugssuarme amerdlaso-
rajårssuvdluta jordlisiontassugut. tai-
mane uvanga igdluluarssungmiuv-
alunga åipaKalersimavdlunga sisama-
nigdlo KitornaKalersimavdlunga. Ka-
ngerdlugssuarmut jordlisioriartorni-
ardluta sanarssuleKissugut. åsit piler-
tangitdlassårdluta. unukutårsioriar-
dluta autdlarsimassugut, tåssalo na-
lunago uvalikut nålagiartugssaussut.
sule nålagiångitsune tikipaloxissu-
gut. jordlisioriartortorssuit avdlat ti-
keraKinersut kisiåne inusorajårtui-
narssuit utoricartaKardluaratik. ne-
Kerssuarnik-åsit jordlisiutiligssuvdlu-
ta jordlisiordluaKissugut taimånga
mamartuluit sungiusimanardluångi-
katdlarmata. kavfisordluaKåtarsinar-
dluta. orpinguardle alutornatdlara-
luarpoic. Kangerdlugssuan naussorig-
sorssungmat orpiliortungoKinermata.
allkutagssaileKinata jordlisiortarsi-
massugut. taimånga pinguånguartar-
torssugatdlaravata utorKarssuatsiåi-
narnut arssardluaKétarsimassut. ag-
sorssuaK tåkuk! pinguarajutoKarssu-
gamik. tåssånguardlunit pinguångu-
artoKåsaermioK.
Inukitsupaluk.
Ituvikune
sule Gudåkut Såkimåkutdlo tiki-
ngitsune tikinigssåt anguterssuarma
tusåmaleKineramiuk taimane Ivnå-
nganerméKatauvdluta tJmånamut
autdlaKinersoK utanuartordlugit. tai-
mane sukorsiussunga. kisa jordlisiu-
leKinersugut. orpingme sulunånguit
umataussånguitdlo nivingassut. orpi-
liaréravta avgualeKigåtigut, naneru-
tånguanigdlo imalingnik. nuåningu-
juk! taimånga kukarnårtaKångitdla-
raluarmat.
ilåne åta Kunut KavungnaKatigi-
nguatuardlugo avKutåne tamåne jor-
dlisiorsimassorssuagut. Tasiussap tu-
ngåne Itivsålingme. Ituvikune. ajo-
Kersuissukuine pulårsimavdlunga si-
langiaerpalugssuaK tusalentåravko
tusamersarsimagaluaruj ok. taimånga
Nugssuåkut Kuvdlorssuåkut nunaKar-
fiungitdlaraluarmata. kingorna tamå-
niluinaK jordlisiorKigsimångitsunga.
Igdlunguavtine j ordlisioKåtaleravta
avdlamik isumaliomarungnaersi-
mangmioK.
Porsimåt.
jordlileKaoK
perårulugssuvdlunga ilisimaKåtaler-
iKårpunga. erKaimassama ilagåt atå-
tama sardliarånga, isigagssuarmaluko
sérKue Kångersimatsiaraluardlugit.
taimånga Ivnånganermlkajugtugut. i-
låne Serfarmiune. atåtama Kingmine
påjumassungordlumatdlarångata u-
torKatserilerdlugit ilane saKisimania-
lugdlugit SarfarmiunéKåtarsimassoK.
kisalo ilisimardluaKåtalersunga a-
vangnamut autdlaKinersugut, su-
nauvfa Agpanut ingerdlavdluta. tå-
ssanilersugutdlo Kavdlunårssuit My-
liusikorssuit tikeKissut. aggerKOKing-
matigut tuperssuånut arKaleravta a-
nånama tasiorånga avdlajuarnermit
nuKeKåtarsimassussårtungalunit. iser-
simalersugutdlo inugpalugtortaisa i-
låt univkåleKissoK. Ivnånganermu-
ngoK tikikamik agsut Kimeriumav-
alutik tupertorsimalersutdlo Kingmé
tangmåloKissut. KarmaKåtardlugit tag-
pavånga nunåinarmit tåkussulermata
aggerfiat misigssuleriatdlaråt tagpi-
kanitsiånguaK igdlunguaK iseKineråt.
KingmerssuingOK perdlutilunguanik
ånissuisimassorssungmata ånissugait
erKussordlugit takuleriaKåt neicit su-
le mångumaraj årtut katangmltut. su-
nauvfa uvdlåkut avangnamut autdla-
ravta unuinartoK kingorardluta tikit-
dlaraluamersut. atåtama tusaramigit
Kimerisimånginerat uvgormguatdla-
raluarpå, tåssamigoK nåmagtunik Ki-
merKUtigssartaligssorKagaluarmat. i-
larssuat Harald sikume natserssup a-
merssuanik atdleKutsInardlune ami-
gussåleKinersoK issip pulassorssugåne
misigingeKalugo. tåssalo perKigung-
naerdlune. GåbarssuåkutaoK ilånilo i-
nugpatdlagtiaKåtaraluardlutik.
tamatuma kinguningåtsiarssuagut
åsit Ivnånganermitdluta angajorKår-
ssuarma tusåmaleKineråt tJmåname
iiiugssuit jordlisiujårtorssuit. sanar-
ssoramik autdlaKissut, uvagut paissu-
gut. taimånga jordle misingnardluar-
simångitsoK.
ukiut mardlugsuit Kångiusimaler-
sutdlo misigivdluardlugo jordlisiorsi-
mangmiugut. uvdlorsiuleKigavta inug-
ssuit ånoråvisa kaussarfigssue ti-
nungmarss’. ilatigdlo nåpitdlugit kau-
.ssarfigsorunik tunitdlårait. ilåtigut i-
ma pivdluaKåtalerdlutik: „j ordlile-
KaoK!“
Imina
umiarssuarme
Piulerssup angalanialulitdlarånga-
me atåtaga peKatigeKåtartorssungma-
go ilåne uvagupaluit ilångutdluta ilå-
niåsit ilisimalugsalerpunga Piuler-
ssup umiarssuarssuangane „Roose-
velt“ime jordlisiortorssuvdluta. tai-
många peråguvdluardlunga. tamåne
pugutånguara nagsaKåtårdlugo umi-
arssuarmiorssuit akomgisigut inger-
QiaKåtårtunga kisalo niusileriatdlarå-
nga sunarssuaruna! tugtup neKimi-
nitsiarssua tunualårtorssuardlunit. tå-
ssalo erKaimassåka tåssunga kigdle-
Kåinaratdlardlutik. mamartulugtaKar-
tussåtdlaraluardlune.
atåtama Ivnånganermilerdlune tu-
SEKinerå palasikut tikeKissut jordli-
siu j årtorssuingoK. angalaKataussar-
nerminit Kavdlunåt jordlisiortarnerat
taimane nalungipajårérdlugo.
uvanga nangmineK tJmåname jor-
dlisioKataussarsimångitsunga, kisiåne
Kangerdlugssuarme. tamåna kigdliga-
lugo alutornartulunguanik takoKåta-
leKalunga. ikiussårånguit mamartu-
palugut. usiuvfale KaKugorssuarmut-
dlunit mamåssutsimikut akimorneKa-
jångitsut. ilånisaoK pujugagssaK ajor-
naKåtarsimagaluarmioK. ilåne Gudak
tipåkeKUteKatsiarnermioK nivkusså-
nguamik. ilåne åsit Kimugserartor-
ssuvdlutik pujut atauseK inungmit i-
nungmut ingerdlaorteKåtårdlugo pu-
jornialugtut issigerKagaluarmigiko.
KutsikitsoK
29