Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 4

TV-udsendelserne om Grønland
gør dybt indtryk i Danmark
UDSENDELSERNE BØR VISES SOM FILM I GRØNLANDSKE BIOGRAFER
Midt i vinterkulden, der i øjeblik-
ket hærger Danmark, sidder dansker-
ne sydpå lunt inden døre, men enkelte
aftener får de kuldegysninger — foran
fjernsynsskærmen. Det sker, hver
gang fjernsynsmanden Chr. Krilger
viser resultaterne af sin rejse i Grøn-
land i foråret og i sommer. Fjern-
synet er langt mere end de største
dagblade opinionsdannende i Dan-
mark, og derfor gør udsendelserne om
Grønland et langt dybere indtryk end
mange velmenende journalisters be-
skrivelse i dagbladene om de samme
problemer.
Kriiger havde ellers uheld nok un-
der sin tur. Hans første kamera var
i stykker. Det blev først afsløret, da
de film, han allerede havde optaget,
blev fremkaldt. Et nyt kamera blev
sendt til Grønland, men det viste sig
også at være defekt. Men tredje gang
lykkedes det, og i den næste måneds
tid vises i fem udsendelser resulta-
terne for de danske seere.
En af de udsendelser, der har gjort
dybest indtryk, beskrev de sociale
forhold. Kæmner Knudsen i Godthåb
var TV-stjerne og hans oplysninger
om de ting, der blev gjort forkert i
Grønland, virkede yderst forstemmen-
de. Det samme gjaldt distriktslæge
Thomsens bemærkninger om vandfor-
syningen. Ingen dansker kan forstå,
at folk i Godthåb skal gå en halv
kilometer efter vand, men de forstår
godt, som lægen forklarede det, at
de laver kaffe af vandet fremfor at
vaske sig i det, når de nu skal gå så
langt.
Administrationens tolk, Kreutzmann,
var også en yderst sympatisk TV-
stjeme, og han understregede på sin
stilfærdige måde, hvor enorm sprog-
barrieren i Grønland er. Han fortalte
en historie som illustration af proble-
met: To teleteknikere skulle med en
rejsebåd på en længere tur sydpå.
Lederen sagde til rejsebådens fører, at
han skulle købe proviant til alle til
den lange rejse, og det gjorde han.
Da de var kommet en times sejlads
fra Godthåb, opdagede lederen, at der
også var købt proviant til de to dan-
skere, men det havde ikke været me-
ningen, for de havde selv indkøbt
mi**#«
deres proviant. Han sagde derfor til
den grønlandsktalende bådfører, at
det var en misforståelse, hvortil båd-
føreren bemærkede: Du sagde, jeg
skulle købe proviant til alle.
Lederen blev derved overbevist om,
at det var ham, der havde udtrykt sig
forkert og afsluttede samtalen med
den typisk danske bemærkning: Det
var Satans.
Bådføreren vendte straks båden og
sejlede tilbage til Godthåb. Han ville
ikke sejle med de to teleteknikere
længere.
Det var først, da Kreutzmann blev
tilkaldt, at den sproglige misforståelse
blev opklaret.
Bådføreren havde fået den opfat-
telse, at lederen havde sagt til ham:
Du er en Satan.
Historien endte lykkeligt med, at de
gav hinanden hånden. Men tilbage
sad seerne med det spørgsmål: Hvor
mange gange sker det, at misforstå-
elserne ikke bliver opklaret?
I Kriigers første udsendelse, som
han kaldte dagbogsblade fra Grøn-
land, beskrev han bl. a. renovations-
forholdene. De hygiejniske forhold i
Egedesminde, hvor hundene er reno-
vationsmænd, har givet anledning til
mange læserbreve i danske blade,
men også en ret kraftig reaktion fra
danskere, der kender forholdene i
Grønland. En af dem, Max Martner,
der både har arbejdet i Vestgrønland
og på Østkysten, er især faldet over
en bemærkning om, at danskerne kun
tager til Grønland for at tjene penge.
— Det er forkert, skriver han i et
læserbrev i „Politiken". I de fleste
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliåt
aierorterdluarsimassoK
kavfe ak&scrneKangitsoK
pikunardluinartoK
lupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pisiutut mamartigissoK
aulisarfut umiarssualiviaf 1/5-imif 1/10-mut angmassarpoK perKumaufigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKuiigissardlugit.
taratsut angmagssagssuifdlo neKitagssat. iluarsagagssai tamarmik iluarsarne-
Karsinåupuf. fmap iffssusianuf ugforfautif radarifdlo ilångufdlugit.
Fiskerisfationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alf i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
tilfælde er der også en smule pionér-
ånd og idealisme med i spillet, og det
arbejde, der udføres i Grønland, er
fuldt på samme faglige niveau som i
Danmark. Men en håndværker, som
yder sit bedste, og som glæder sig
over sit arbejde, kan blive træt af at
se sit arbejde blive spoleret af en
lokal befolkning.
Der sættes nyt glas i knuste vin-
duer, der sættes nye hylder i skabene,
der males og lakeres og gøres ved. To
dage efter er vinduerne knust igen,
malingen er ødelagt, papiret revet ned,
gulvet ødelagt. Det er en uendelig
trist og håbløs opgave at prøve på at
forklare den lokale befolkning, at det
er værdier, som ødelægges. Hver dag
kører renovationsvognen rundt og
tømmer uhumske spande, indprenter
folk at bruge den desinficerende
væske, som tilstilles hver husstand
for at formindske stanken. Håbløst,
håbløst, skriver Max Martner videre.
Der sættes mandskab til at rydde
op omkring hver husstand, fjerne
tomme konservesdåser og tomme pap-
kasser, hvorefter det køres væk fra
byen. Så snart disse mænd vender
ryggen til, ryger nye tomme flasker
og dåser ud gennem vinduet og det
til trods for, at hver husstand får
hængt nye fine affaldsspande op.
Disse spande hænger otte dage senere
og dingler i et beslag eller er revet
helt af og smidt væk.
Det koster altsammen masser af
penge for den danske stat. Det kræ-
ver en enorm arbejdsindsats af alle
udsendte danske. Mange gange kan
det virke håbløst, fordi der vises så
lidt interesse fra den lokale befolk-
nings side. Også den må hjælpe til
med at få forholdene forbedrede, og
det gøres bedst ved at værne om det,
der er gjort. Og ikke, som det er sket
mange gange, når man ikke orker at
hente affaldstræ, som bliver tilbudt
til gratis afhentning, river hylderne
ud af køkkenskabene for at bruge dem
til at fyre med.
Men Martners kritiske bemærknin-
ger er en enlig svale i strømmen af
breve om Grønland. De fleste danske
brevskrivere erklærer, at „vi bør gøre
mere for Grønland, før vi begynder at
pumpe penge i andre u-lande“.
Chr. Kriigers udsendelser vil også
være af interesse for den grønlandske
befolkning, og da man ikke har fjern-
syn, bør man køre serien i biograferne.
En forespørgsel til Ministeriet for
Grønland viste, at der ikke herfra er
udgået noget initiativ til overførsel af
filmene til Grønland, men så bør det
udgå fra Grønland. Det ville være en
opgave for Oplysningsrådet at rette
henvendelse til ministeriet om sagen,
så filmene efter deres udsendelser
ikke bare havner i fjernsynets arkiv,
hvor ingen har glæde af dem.
1200 millioner kroner til
investeringer i Grønland
Investeringsrammen for de næste fem år er under udarbejdelse.
I Grønlands Tekniske Organisation
og i Ministeriet for Grønland er man
nu ved at udarbejde investeringsram-
men for de næste fem år. Den skal
til behandling på Grønlandsrådets
næste møde i februar, og hvis de be-
vilgende myndigheder godkender den,
vil der blive tale om en samlet inve-
stering på 1234 mili. kr.
For de enkelte år ser investerings-
rammen således ud (beregnet efter
prisniveau 1965): 1966: 209 mili. kr.,
1967: 225, 1968: 225, 1969: 275 og 1970:
300 miil. kr.
Af de samlede beløb regner man
med at skulle bruge 230 miil. kr. til
2000 boliger. Det er ca. 20 pct. af den
samlede investering. Til sociale insti-
tutioner skal bruges 46 miil. Pengene
skal fordeles på vuggestuer, børne-
haver, alderdomshjem, hjem for van-
skelige børn m. v.
Selv om man ikke, som nævnt i
„Grønlandsposten“, opfylder kravet
om endnu flere boliger, er der i fem
års perioden tale om en stigning i
boligbyggeriet i forhold til tidligere
perioder. Fra 1956 til 60 blev der så-
ledes kun opført 1180 boliger, fra
1961 til 65 1580.
Antallet af boliger fordelt på de
enkelte år i den nye fem års periode
ser således ud: 1966: 440, 1967: 370,
1968: 360, 1969: 440 og 1970: 410.
INDKVARTERING AF
HÅNDVÆRKERE
I samme periode skal der anvendes
96 miil. kr. til såkaldt aktivitetsfrem-
mende foranstaltninger, indkvartering
af håndværkere, marketenderier, vel-
færdslokaler, brandstationer og værk-
steder. Man har ment, at der især bør
opføres nye håndværkerbarakker,
ikke mindst fordi man skal bruge
2000 danske håndværkere, når de fem
år er gået, og investeringerne i Grøn-
land især på boligbyggeriets område
skal forøges kraftigt. LO, Landsorga-
nisationen De Samvirkende Fagfor-
bund, har stærkt kritiseret de forhold,
håndværkerne lever under, og man
har understreget over for ministeriet,
at hvis man ikke forbedrer forholdene,
skal man ikke vente at få det for-
nødne antal danske håndværkere til
Grønland. Dette synspunkt vil man nu
imødekomme i investeringsplanen.
Med hensyn til lejlighedernes stør-
relse vil der nu blive rettet henven-
delse til de enkelte kommunalbesty-
relser, som skal redegøre for deres
syn på dette spørgsmål. I videst mu-
ligt omfang vil man rette sig efter de
krav om lejlighedsstørrelser, som
fremkommer fra kommunalbestyrel-
serne.
Nogen oversigt over antallet af
boligsøgende har man ikke endnu.
Men det får man, for der skal nu fore-
tages en boligtælling i Grønland.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKiNDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDELIMUT NIORKUTEKARTARTOK
4