Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 23

pingåruteKardlumartuvoK . . .
(kup. 19-mit nangitau)
malugisimagåt, tamånalo klassit atu-
arfiussugssat iliniartitsissugssatdlo ig-
dlugssaisa pissariaKartut angumagti-
nigssanut ajornartorsiutigssaKartitsi-
lerpoK.
uvdlumikut mérKat amerdlaneru-
jugssuit igdloKarfit atuarfine atuar-
titsinerme pissutsit pitsaunerulerfine
atuartitaulernerisa ilimasutigssaKaler-
sipåtigut mérKat amerdliartuinartut
ajunginerussumik atuartitaussalernig-
ssånik tamatumunåkutdlo iliniagaKar-
kingnigssamut ajunginerussumik tu-
ng avigssar sinigssdnik. sordlo avdlati-
gut taimåitoK atuarfiup tungåtigut
åma imdipoK kalåtdlit sulissugssat su-
ngiusardluarsimassut pissariaKartut
iliniartitaunerat inuit amerdliartome-
rdnut ilisimassaicarnerunigssamigdlu-
nit piumassaKamermut agdliartOKi-
ssumut angumagsinaunane. tamdna
pissutauvoK mérKat iliniagaKartiniåi-
nardlugit iliniartitsissut Danmarkimit
pissut taima amerdlatigissut atorne-
KartariaKarmata.
periringnigssåkut sulineK
sakiagdlutøKavigsut katitdlugit 98-
iussut 1964-ime påsineKarput. ukioK
måna åma taimatungajak amerdlati-
gisangatineKarput, tamånalo sakiag-
dlutip Kangarssuardle atutuarsimane-
ranut atatitdlugo påsissariaKarpoK
nåpautigdlit ukiune sujuline amerdlå-
ssutsimikut ikilerujugssuarsimanerat
måna nautsorssutigineKarsinaujung-
naertoK. nuånårutigalugule takussa-
riaKarpoK sakiagdlumik unigtitaussar-
tut ikilartortuåinarmata.
nåpautip syfilisip Kujatåne siaruau-
terujugssuarsinaunera upernåK inung-
nut KuarsårutausimavoK. misigssui-
nertigut nåpautigdlit katitdlugit 19
påsineKarput, sigssuerKigsåmeKara-
luaKalutigdlo nunap ilåne tamatumane
kingornatigut amerdlaningorsimångit-
dlat. taimåitordle Kalåtdlit-nunåta
ilaine avdlane tamatuminga nåpautig-
dlit katitdlugit pingasut aussaK nav-
ssårineKarput sujuline taineKartunut
atåssuteKångitsut. tamatuma ersser-
Kigsumik takutipå nåpautip tamatuma
Kalåtdlit-nunåne atutilivingnigsså na-
vianartorsiutaujuartoK taimalo per-
Kingnigssamut pissortaKarfingme tai-
matutdlo inungne angnerpåmik sig-
ssuernigssaK pissariaKartuartoK.
1965-ip Kåumataine sujugdlerne ar-
Kanilingne gonorrémik nåpautigdlit
2796-iussut påsineKarput sujoma tai-
mailermat 3429-usimavdlutik. ikile-
riarneK nuånersoK tamåna angneru-
ssumik Kalåtdlit-nunåta kujasigsuane
pisimavoK maleruarKussat landsrådi-
mit akuerineKartut nåpertordlugit nå-
paut tamåna tarKavane såkortumik
a j ugauvf iginiarneKarsimangmat. tai-
matut såkortunerussumik pitsailiuineK
Kalåtdlit-nunåta ilaine avdlane åma
autdlarnerneKarsimavoK 1966-imilo
ingerdlaterKingneKarumårdlune.
néparsimassut sivnerdlugit amåtaoK
perKingnigssamut pissortaKarfingmut
åssigingitsut tungånit ikiutoKartame-
ra Kamånga Kujåssutigiumavara —
ingmikutdlo tingmissartortartut inui-
nait såkututdlo nåparsimassunik a-
ngatdlåssissarnermut atassumik ikiu-
tarnerånut Kutsavigalugit.
ikiuissarnermut tungassut
ukiut ingerdlaneråne takuneKartar-
poK inuiaKatigingne sulivfigssualer-
sornikut aningaussarsiornerup tungå-
tigut sukasumik ineriartorfiussune,
inungnik eKitertitsinikut igdloKarfit
inugtusiartornerine inunikutdlo nutå-
nik atugaKalernerme sungiuniartaria-
Kartut Kavsit atautsikut sarKumersar-
tut ikiuissarnerme pissortaKarfiussu-
mit pinavérsårtitsinermik, sulissussi-
nermik avdlatutdlo pisinaulericingnig-
ssamik piviussumik suliniarfiussaria-
Kartumik. tamatumunga ilångutdlugo
inuit nangmingneK sapersut inutig-
ssarsiornikut ajornartorsiutimingnik
aniguisinaunigssånut ikiunigssaK inuk
taimailissoK inutigssarsiornikut avdlå-
kutdlunit pissarnertut inunermut sa-
pingisamik utertiniåsavdlugo.
Kangale tamanit nalunéruterérsima-
vok inuiaKatigit kalåtdlit ajoraluar-
tumik tamåkununa avdlaunerussute-
Kångivigsut tåssa teknikimik ineriar-
tornerup ajortortaisigut inunerme a-
tortorissat nutåt Kavsitigut ajomar-
torsiutigititåinik.
ukiune kingugdlerpåne inuit Kini-
gaisa tungånit taimatutdlo avisine av-
dlatigutdlo agdlauserineKartartune
malungnarsivoK Kalåtdlit-nunåne inu-
nerme atontorissatigut ajornartorsiu-
tit SQKutigineicaleriartortut. ajoraluar-
tumigdle oKatdlinerme tamatumane
påsisimassaKandgsånginermik tunga-
veitarneK malungniukajugtarpoK. Ka-
låtdlit-nunåne „inuit ajorssamerat"
OKausingnåliutinarneruvdlugo ilåni-
kut atorneKartarpoK ajornartorsiutit-
dle tamåkualo anigorniarnigssait a-
jornaitdliserujugssuardlugit sarKu-
mersiterneKartardlutik.
KularutigssåungilaK inuit ilåinut u-
torKalineK, iloKiåussuteKarneK, nåpaut
åssigissaitdlo pissutigalugit inunermik
nåmaginartumik napatinigssånut pi-
ssariaKartunik pigssarsiorsinaujung-
naersimassunut aningaussanik ikiui-
nerup agdlisineKarnigsså aningaussar-
siornikut inunermilo atugkatigut ami-
kisårnerup ikiorsigaunigssåta angner-
tumik ilagisagå.
taimatutdlo åma nalunaitsigaoK Ka-
låtdlit-nunåt uvdlune måkunane su-
livfingnik ikiuiniarfiussunik, pingår-
tumik méi'Kanut suliaKarfiussunik, a-
migauteKardluinartoK, amigautaussor-
dlo tamåna ikiorserniardlugo ukiune
tugdligssane aningaussat ikigtungitsut
aningaussalissutaussaria Kartut.
kisiåne tamåna oKautigineKarmat
peKatigalugo erssersitariaKarpoK u-
ngasingnerussoK issigalugo inuiaKati-
gigtut aulajaitsumik inunerup angu-
neKarnigsså kigsautigisagåine inuniar-
nerme ajornartorsiutinik tamåkualo
anigorniarnigssåinik tamarmiussuseK
tungavigalugo issigingningniartaria-
KarpoK sordlo sumilunit isumat inu-
niarnermut tungåssuteKartut moder-
niussut najorKUtaralugit suliaKarfiu-
ssune taimailiortoKartartoK.
tamatumane pingårnerpautitaria-
KarpoK pinavérsårtitsinermik, sulissu-
ssinermik inugtutdlo avdlatut pisinau-
lerKigsitsinigssamik suliniarnigssaK.
nuånårutigalugo takuneKarsinauvoK
ikiuissarnermut uvdluvtinut nalerKU-
tunik inatsiseKarneK tungavigalugo
Kalåtdlit-nunåne ikiortarialingnik
ikiuissarnerup angnertusarnigssånut
ukiume Kångiutume åssigingitsutigut
suliniartoKarsimanera.
utorKalinersiutit ikiutaussartutdlo
avdlat utorKalinersiutit aningaussar-
taisa angissusinut malingnausineKar-
tartut 25°/o-imik agdlisineKarnigssånik
upernagssaK ingmikut itumik atautsi-
minerme landsrådip isumaKatigissu-
teKarneratigut ikiutaussartut tamåkua
atorsinåussutsimikut nalingat pigssar-
siarKortussutsip agdliartorneranut u-
kiune kingugdleme iKuline inuiaKati-
gingne kalåtdlit anguneKarsimassu-
mut nagdlersineKarpoK. avdlatut o-
Kautigalugo utorKalinersiutigdlit pisi-
sinåussusiat procentingordlugo agdli-
simavoK kalåtdlit avdlatigut pisisi-
nåussusiat avguaKatigigsitdlugo tai-
maerKatigilerdlugo.
tamatuma saniatigut ukiarme iler-
Kussumik latautsiminerme landsråde
sujunersuteKarKigpoK ikiutaussartut
tamåkua 50 °/o-imik agdlineKamigsså-
nik landsråde isumaKarame taimatut
agdlisitsinigssaK ima pissariaKartigi-
lersimassoK Kalåtdlit-nunåne ikiui-
ssarnerup årKigssussaunerata avdlå-
ngortiterujugssuarnigssåta inernigsså-
nut utarKisineKarsinaujungnaersimav-
dlune.
neriugpunga nålagauvfiup ikiorsi-
nigsså landsrådip tamatumunga ata-
titdlugo sujunersutigissariaKartisima-
sså ukiup nutåp autdlartinerane angu-
neKarsinaulerumårtoK.
ikiuissarnermik suliaKarfit tungai-
sigut pilerssårusiornermik sulineK su-
liaKarfit tamåkua nangmingneK sana-
neKalernigssånut su j ugdliutitariaKa-
vigsoK ukiume Kångiutume pimérsu-
mik ingerdlåneKalerpoK.
ukiune tugdligssane sanaortugagssa-
nik pilerssårutaugatdlartune måna
saricumerneKartune pissariaKartine-
KarpoK méraanik isumagingningnerup
angnentusarasuarneKarnigsså kalåtdlit
igdloKarfine tamane mérårKanik
paondngnigfit børnehavitdlo ikigtu-
ngitsut nåpartiternerisigut.
tamanit naluneKarunångilaK sulia-
Karfigssat tamåko sumilunit erinit-
såuneKavigsimassut.
taissariaKarpoK månåkorpiaK nalu-
naerfigineKartugut Kalåtdlit-nunåta
ministereKarfiata ikiuissarnerup tu-
ngåtigut Kalåtdlit-nunåne kursuse-
KartitsinigssaK piarérsarå 'tamatumu-
nga udvalgine ilaussortat inuit Kini-
gait, kæmnerit agdlagfine pissortaKar-
nermik suliagdlit ikiortarialdngnigdlo
misigssuissartut ilautineKåsavdlutik.
sulissutiginiagkat tamåko pingårtut
pivdlugit katsornånguaK erssencing-
nerussunik nalunaerutigssaKarumår-
poK.
I
piierssårusiornerit
aussame Kångiutume Kitåta tlå
Grønlandsrådip angalavå.
Grønlandsrådip sulinera måne so-
KutigineKardlune maligtarineKarpoK.
piierssårusiornerit lisumiussatdlo ani-
ngaussalersutigssat inuiaKatigingnut
kalåtdlinut, aningaussat tamåko nå-
lagauvfingmit, landsrådimit inuinar-
nitdlunit pissugpata, atugagssångorti-
taussut atorneKamigssait pivdlugit
aulaj angiuneKartartut pingårtupiloru-
jugssuput.
naluneKångilaK aningaussat atugag-
ssångortitat amerdlagaluatdlarånga-
migdlunit kigdleKartitåungitsorneK a-
jortut, iluaKusersutigssanigdlo suliag-
ssat angnertunerussut tamarmik Ka-
låtdlit-nunåninaK sulissutigut nåmag-
sivigdlugit suliausinåungitsut suli-
ssugssaKarnikut kigdlilivfigissaussar-
tut uvdlune måkunane sanerKuneKar-
sinåungitsumik. taimåitumik tugdle-
rigsårineKartariaKartarpoK — OKimai-
lutardlugitdlusoK suliagssat pissaria-
Kartut sut avdlanit sujugdliutitariaKå-
sassut. OKimailutaineK taimåitoK pi-
ssariussorujugssuvoK inuiaKatigit ing-
mikortuisa ilåt atauseK avdlat ajoKU-
tigssånik sagdliutineKartuåinarsinåu-
ngingmat inuiaKatigit OKimaeKatiging-
nigssånut kingunipiloKångitsumik.
piierssårusiornerit atautsimutdlo
katiterinerit ajornakusortut tamåko
naggatåtigut inuit Kinigaisigut suliag-
ssdngorlarput, tåukulo mana Grøn-
landsrådimut bkineKarput tdssane ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo inungnit Kinigkat
suleKatigigdluinardlutik kalåtdlitdlo
Kinigkamikut tdukununa pilerssåru-
siamut erninaK suniuteKarsinaulerdlu-
tik aulajangissutaussugssamik. tai-
mditumik. issigalugo nudnerpou Grøn-
landsrådip sulinera taima soKutigine-
KartigissoK.
landsrådime årnigssussinigssaK
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata Kinig-
kamik sujuligtaissoKalernigsså ingmi-
kutdlo agdlagfeKarfeKalernigsså åma
Kalåtdlit-nunåne sumilunit soKutigi-
neKartoruj ugssu vok.
suliagssaK tåuna ukiarme landsrå-
dime kingumut OKaluserineKarpoK.
råde tåssuna pingårtumik aulajangiu-
ssaKarpoK inatsisiliortartut sujunersu-
teKarfigigamigit årKigssussinigssaK
nutåK tåuna 1967-ime landsrådimut
Kinersinigssamut atatitdlugo atulersi-
neKåsassoK. åmåtaoK landsråde aula-
jangivoK agdlagfercarfigssaK ukiup
nutåp 1966-ip autdlartinerane piarér-
sarneKalerisassoK. landsrådip ingmi-
kut itumik atautsiminigssåne 1966-ime
martsip Keraane autdlartitugssame
sujuligtaissoKarnerup tungåtigut
landsrådeKarnermik inatsisit avdlå-
ngutigssanut sujunersut oKausiliugaK
landsrådip OKaluseriumårpå tamatu-
munga inatsisigssamut sujunersut
piårtumik inatsissartunut sarKumiu-
neKarsinaussungordlugo.
landsrådip aulajanginera nåpertor-
dlugo landsrådip agdlagfeKarfiata nå-
lagagssåtut atorfik inugtagssarsiune-
KarpoK. KinuteKarfigssaK mana 1965-
ip nånerane nåvoK. agdlagfigssaK må-
na Nungme sananeKalerpoK upernå-
mutdlo inisangatineKardlune.
inatsisit atortussut nåpertordlugit
landshøvdinge sujuligtaissujuarat-
dlarpoK tåssalo inatsisit avdlångorti-
tausinaunigssaisa tunganut taimåitua-
ratdlåsavdlune, inatsisitdlo avdlångu-
teKarnigssåt 1967-ime aussamit ator-
tugssångorumårtoK dlimagårput.
agdlagføKarfiup nålagagssåta må-
ssåkut atorfinigtitaorérnigsså nautsor-
ssutigineKarmat OKautigiumagaluarpa-
ra tamatumunga ikårsårnigssap sapi-
ngisamik isumaKatiginginertaKångit-
sumik pinigsså pingårtitdluinariga. su-
leKatima uvangalo landsrådip forret-
ningsudvalgia agdlagfeKarfiuvdlo nå-
lagagsså måna landsrådimit itorKagau-
ssugssaK suleKatigalugit sapingisavti-
nik piårtumik landsrådip agdlagfe-
Karfigsså pilersinialisavarput pissorta-
KarfigssaK tåuna pisisariaKartoK lands-
rådimut 1967-ime iluaKutausinaussug-
ssångordlugo landsråde suliaminik pi-
ngårtumik ingerdlåssisinaorKuvdlugo.
taimalo kikut tamaisa ukiortåme
ajungitsunik kigsåupåka.
Orientering om Grønland . . .
(Fortsat fra side 3).
Det er en kendt sag, at de økono-
miske midler, som er til disposition,
selv om de er store, ikke er uden be-
grænsning, og at alle større anlægs-
arbejder, som ikke helt kan løses på
lokalt plan, er undergivet en begræns-
ning i den tekniske kapacitet, som
man i hvert fald for tiden ikke kan
komme uden om. Der må derfor ske
en prioritering — en afvejning af,
hvilke arbejder af flere nødvendige,
der må gå forud for andre. Denne af-
vejning er uhyre kompliceret, fordi
man ikke i det lange løb kan favori-
sere ét samfundsområde på bekostning
af andre, uden at det får konsekven-
ser for samfundets balance.
Denne vanskelige planlægning og
koordinering er i sidste instans et po-
litisk anliggende, som nu er centrali-
seret omkring Grønlandsrådet, hvor
grønlandske og danske politikere er i
nært samarbejde, og hvor den grøn-
landske befolkning igennem sine re-
præsentanter på et tidligt tidspunkt
kan få afgørende indflydelse på plan-
lægningen. Det er derfor glædeligt at
konstatere, at der er så stor interesse
for Grønlandsrådets arbejde.
ÆNDRING AF LANDSRÅDSLOVEN
Sagen om valgt formand for det
grønlandske landsråd og oprettelse af
et specielt landsrådssekretariat omfat-
tes også med den størte intersesse
overalt i Grønland.
I efteråret blev sagen på ny for-
handlet i landsrådet. Rådet traf her-
under den vigtige beslutning at foreslå
lovgivningsmagten, at nyordningen
indføres i forbindelse med landsråds-
valget i 1967. Endvidere besluttede
landsrådet, at sekretariatet skal for-
beredes allerede i begyndelen af det
nye år 1966. På det ekstraordinære
landsrådsmøde, som åbner i midten af
marts 1966, vil landsrådet behandle et
udformet forslag til en ændring af
landsrådsloven med hensyn til for-
mandskabet, så at lovforslag herom
kan fremsættes for Folketinget i god
tid.
I henhold til landsrådets beslutning
er en stilling som chef for landsrådets
sekretariat opslået ledig. Ansøgnings-
fristen er udløbet nu med udgangen
af 1965. En kontorbygning er nu under
opførelse i Godthåb, og bygningen for-
ventes at stå færdig i løbet af for-
året.
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérical - kågérKat åssigTngitsul akulerit - kågérKaf kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
I henhold til den gældende lov er
landshøvdingen stadig formand og vil
altså vedblive hermed, indtil loven
kan ændres, således som vi venter,
at den bliver det med virkning fra
sommeren 1967.
Da man påregner at ansætte sekre-
tariatschefen allerede nu, vil jeg gerne
her give udtryk for, at jeg lægger
overordentlig stor vægt på, at over-
gangstiden forløber så gnidningsløst,
som det er muligt. Mine medarbejdere
og jeg vil i samarbejde med lands-
rådets forretningsudvalg og den se-
kretariatschef, som landsrådet nu skal
til at udpege, gøre, hvad vi kan for at
opbygge et landsrådssekretariat så
hurtigt, at landsrådet i 1967 kan have
den administration til rådighed, som
er nødvendig, for at det kan udføre
sit vigtige arbejde.
Og hermed de bedste ønsker til alle
om et GODT NYTÅR!
A. & H. MEYER
RENSERI
r&RVERI

Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
.OLES VAREHUS", GODTHÅB
Var foran
$ » • med
AGFA SILETTE II
mikissunik åssllissut ator-
neKaKlssoK Kaumanersiu-
titalik. åssilissut pissarit-
sok KalipauteKångitsunut
Kalipautilingnutdlo.
Det populære småbilled-
kamera med lysramme-
søger. Det nemme kamera
til både sorthvid og farve.
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125.
Hurtigoptræk, selvudløser,
tilbagespolingssving, blitz-
tilslutning til midterkon-
takt
blitzer mikissoK pitsauv-
dluinartoK, ajomitaugi-
narsinaussumik kabeleirå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-blilzer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).

BRUG
Arena Petite
Den lille fikse reolmodel med LB, MB og
FM trykknapbetjening, 2 watt udgangs-
effekt. Leveres 1 teak, nød, palisander eller
lys eg.
Arena Pellte
mikissunguaK atuagauslvingmltltagssarKlgsoK
bølgelængdellk: LB, MB Sma FM. tfirtagka-
nlk angmartautllik, 2 wattlllk. plneKarslnau-
Phlerdlugo teakimik, mångertumik
(nød), palisanderlmlk eglmigdlflnit Kauma-
ssumiK.
23