Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 16
Mad i overflod fra havet Hver hektar hav indeholder mindst ca. 12.000 kg fisk, mens en hektar godt græsland kan præstere en bøfkodproduktion på ca. 200 kg. -Jr Det merkantile fiskeri er stadigvæk på jagtstadiet, men der arbejdes til stadighed med forbedret fiskeriudstyr og produktivitetsfremmende me- toder. Nye konserveringsmetoder skal forhøje udbyttet af fiskeriet. Det er sult, fremfor underernæring, der nu truer civilisationen. Svaret på dette problem af international rækkevidde må søges i bjærgning af havets madrigdomme efter helt nye retningslinjer og metoder. Millioner af mennesker verden over får lige tilstrækkelig næring til at holde sig i live, og selv de mest imponerende fremskridt, når det gælder udvikling af bedre landbrugsmetoder og endnu mere effektiv opbevaringsteknik, kommer til kort, når de stadig stigende befolkningsmængders fødevarebehov skal tilfredsstilles, skriver „Oil Progress", der udgives af oliekoncernen Caltex. VOR VEN OG VOR FJENDE — HAVET Videnskabsmænd i mange lande er nu gået til angreb for at løse dette påtrængende problem: de har vendt sig mod menneskets ældste ven og fjende — havet. Det anslås, at hver hektar hav indeholder mindst ca. 12.000 kg fisk — uvurderlige animalske proteiner, som kan give balance i kosten for de 2 milliarder mennesker, hvis hoved- emæring er baseret på vegetabilsk føde. Men en stigning i bjærgningen af disse rige forråd afhænger af et større kendskab til havets skjulte hemmelig- heder og til dets indbyggeres vandrin- ger. For at nå dette mål må viden- skaben først og fremmest koncentrere sig om de sider ved havforskning, der vedrører de vældige strømninger i oceanerne og de fisk, der bevæger sig med dem og „bebor" dem. Havbiologer verden over søger ny viden om fiske- nes adfærd og deres forhold til den samlede næringsbalance i havet. Hvorfor fisk befinder sig dér, hvor de er, er lige så vigtigt som at fange dem. AT FISKE ER STADIG AT JAGE De fleste fisk indfanges langs kysterne, hovedsagelig fordi deres færden i havdybderne er ukendt og ikke kortlagt. Men det kan udmærket tænkes, at fisk med tiden vil kunne fanges mere effektivt ude på dybt vand. Forskerne samler nu mere og mere viden om de forskellige fiske- arters vandringer og spisevaner. Det merkantile fiskeri er stadigvæk, i lighed med sporsfiskeriet, på jagt- stadiet — primitivt med hensyn til strategi, omend ikke, når det gælder metoderne. Fisk bevæger sig gennem græn- seløse havvidder, og fiskeren spil- GULD BARRE igdlingnarnerpåK eruarsautigisinaussat! Danmarkime suku- låte tusåmassaunerpån. '/orrif — Lige hvad De trænger til. Toms Yankie Bar giver energi og godt humør. YANKIE BAR — tåssarpiau pissariauagkat. Toms Yankie Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi- ssarpoK. Alle holder af Toms Holly Bar — den er med hele hasselnødder. HOLLY BAR tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kåuor- tarissanik ilivitsunik ilaicarpoK. '/om? H GULD KARAMELLER Glæd hinanden med Toms Guld Karamel. nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik. TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof. der en masse tid med at lede efter det usete bytte. Efterhånden som vi ved mere om oceanerne, og om hvordan de undersøiske strømnin- ger indvirker på fisks „vandrings- mønstre", vil det kunne lade sig gøre at lokalisere de mest produk- tive fangstpladser. Verdens fiskeriflåder anvender den dag i dag fangstmetoder, som allerede blev brugt af de gamle føniker, men de førende fiskerinationer er nu i fuld gang med at løfte tilbagebleven teknik op til den standard, der kendetegner det 20. århundredes effektivitet. PRODUKTIVITETSFREMMENDE FANGSTMETODER For at kunne opnå større fangster med mindre krævende indsats ekspe- rimenterer ingeniørvidenskaben til stadighed med forbedret fiskeriudstyr og produktivitetsfremmende metoder. I dag radiodirigeres fangstskibene fra trawlerflådens moderskib. Automati- ske ispil manøvrerer hurtigere og mere effektivt med de store fangstnet, end det kan gøres ved håndkraft. Elektrisk strøm sender fisken ind i et rørsystem, som pumper dem direkte fra nettene ind i lasten. Men sådanne fornyelser befinder sig indnu på det eksperimen- telle stadium, og de er overvejende indført i industrialiserede lande, hvor fiskespiser nærmest betragtes som en delikat afveksling i kosten og ikke som et eksistensmiddel. REVOLUTIONERENDE METODER PÅ VEJ Mange af de nyeste og mest revolu- tionerende fiskerimetoder har i dette øjeblik ikke forladt tegnebrættet. Der er f. eks. den nye fantastiske ruse- teknik, hvorefter man kan samle (og sammenstuve) fiskestimer inde bag specielle „boble-gardiner“ eller bag elektriske og kemiske hegn. Fiskene vil blive pumpet fra disse under- søiske „folde" direkte ind i de store kølerum på forarbejdning s skib et. Tek- nikerne arbejder også med raketfrem- drevne net og elektriske trawl for at kunne opnå endnu større fangster på dybt vand. Mens hold af videnskabsmænd for- sker efter nye muligheder for at bjær- ge mere føde i havdybdeme, beskæf- tiger andre sig med sådanne proble- mer som verdens hastigt voksende befolkningsmængde og med perspek- tiverne i retning af en endnu mere udbredt underernæring, end den vi ATLAS ATLAS Crystal Freezer Fremtidens hjemmefryser er en uundværlig hjælp i Deres dag- lige husholdning. Dybfrysning betyder sund og frisk mad hele året. Rumindhold: 160 liter. Mål: Højde 84 cm Bredde 80 cm Dybde 61,5 cm ATLAS Crysial Freezer igdlume Kerititsivik sujunigssa- me tamanit pigineKalerumårtoK igdlume ningiut pingitsårtaria- Kångisåt. nerissagssaK Kerina- suartitaK ukioK kaujatdlagdlu- go perKingnardlunilo nutåtut i- tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160 liter. angnertussusé: portussusia 84 cm silissusia 80 cm atitussusia 61,5 cm ATLAS urfiMoii ru en lit. oimt nor kender i dag. Disse forskere koncen- trerer sig om at finde frem til nye konserveringsmetoder, der kan ned- sætte det spild, som er et resultat af fordærvede fødevarer, til et minimum. FISK I PULVERFORM SOM KOSTTILSKUD Fisk er ikke en særlig fordærvelig fødevare, såfremt den nedkøles effek- tivt fra det øjeblik, den er fanget. Især må den naturligvis være for- svarlig nedkølet under transporten til de tropiske regioner, hvor der er størst behov for den. Den mest bekvemme og økonomiske måde at bevare fiskens næringsindhold intakt på i tidsrum- met mellem fangst og fortæring er at omdanne den til pulver. I pulverform er fisk nem at transportere over lange afstande uden nedkøling. Pulveriseret fisk er også nem at blande med korn- spiser og andre elementære nærings- midler. Det fuldstændige fiskekoncen- trat, der er rigt på proteiner, ned- sætter også spildet til et minimum, eftersom det indbefatter de dele af fisken, som i almindelighed kasse- res. Igangværende undersøgelser vil afgøre, hvor effektivt protein- holdigt fiskekoncentrat bekæmper underernæring, når det anvendes som kosttilskud i egne, hvor vege- tabilske kostvaner er fremher- skende. DEN LIVSVIGTIGE „HØST PÅ HAVET" I bestræbelserne på at imødekom- me den voldsomt stigende efterspørg- sel, der er et resultat af den eksplo- sive befolkningstilvækst, har verdens fiskeindustri fordoblet sine fangster hvert tiår inden for de sidste 30 år. Så sent som i 1958 androg verdens- produktionen 32,6 miil. tons — i 1963 var den steget til 46,4 miil. tons. Problemet består i fortsat at øge dette produktionstal — for at kunne besvare den voksende udfordring. Enhver søfartsnation satser på en stedse rigere høst på havet. Vigtig- heden heraf kan måske ses af føl- gende (ikke helt dækkende) sammen- ligning: 1 hektar godt græsland kan præstere en bøfkødproduktion på ca. 200 kg, mens det samme havareal, som tidligere nævnt, kan levere op til 12.000 kg næringsholdig fisk. Med de fangstmetoder, der nu er under udvikling, er der begrundet håb om, at en større madportion end nogen sinde før kan blive indsamlet i dette uudtømmelige forrådskammer, mad, som vil kunne mætte de millio- ner, der i dag må gå sultne. Beskyttelse af fiskebestanden Bevarelsen af fiskebestanden rundt om i verden optager fiskerinatio- nerne mere og mere. Det færøske blad „Dimmalætting" skriver føl- gende om faren for opfiskning af torskeb estanden: Allerede på nuværende tidspunkt synes alt at tyde på, at den nedgang i fangst af torsk, som statistikerne har konstateret for de seneste ti år, også vil komme til at gøre sig gæl- dende, når indeværende års total- fangster gøres op. Økonomisk får denne støtte nedgang ingen umiddel- bar indflydelse på levestandarden for de samfund eller samfundsklasser, som direkte er afhængige af fiskeriet, fordi verdensmarkedspriserne er ste- get i forhold til de utilstrækkelige forsyninger. Men et alvorligt urotegn er fangstnedgangen ikke mindre for det. En medvirkende årsag til denne mærkbare nedgang i torskefiskeriet kan meget vel være de fiskerigrænse- udvidelser, som i løbet af de sidste år er sket, hvorved store dele af ver- dens fiskeflåde har måttet eksperi- mentere sig frem på hidtil ukendte havområder. Men det mest skuffende synes dog at være, at selv fiskegrunde, som tidligere lå åbne for enhver, men nu alene kan søges af lokale fiskere, ikke giver de ventede større fangster. Havet har til alle tider været lune- fuldt, men fortsætter nedgangen i torskeforekomsten vedblivende, kan der være grund til at befrygte, at de foranstaltninger, som allerede er ble- vet sat i gang for at beskytte bestan- den, ikke kan have været tilstrække- lige, men at der simpelthen må tages nye skridt for at forhindre den kata- strofe, som det vil være, at torsken simpelthen dør ud. Det er naturligvis ikke noget, der vil kunne ske i dag eller i morgen, men den dag, det sker, vil ulykken melde sig i al sin gru for mange samfund, ikke mindst det fær- øske. Den største fare for torskebestanden for tiden må formentlig isøges i, at det ikke har været muligt at rejse for- nøden interesse for beskyttelse af de store havområder, hvor torsken sæd- vanligvis har sine gydepladser. Der findes ganske vist en international kommission til beskyttelse af havenes fiskebestand, men det er nok gået op for de fleste, at de tid til anden fore- slåede udvidede maskevidder for fangstredskaber som trawl og garn og forbud mod fangst af fisk under en vis størrelse, slet ikke rækker til, selv om man måtte se bort fra det praktisk vanskelige i at forebygge, at de små fisk ikke ødelægges af de tunge fangstredskaber, hvad enten de kommer med i garnene eller skades af dem. Det tidspunkt er måske nærmere, end vi er tilbøjelige til at tro, hvor redningen af torskebestanden bliver så aktuelt et spørgsmål, at De forene- de Nationer bliver tvunget til at sætte det på dagsordenen side om side med andre aktuelle verdensproblemer. Be- tryggelsen af normale fredelige til- stande i verden lader sig vanskeligt klare, hvor tingene i øvrigt udvikler sig forkert, og man bliver stadig fat- tigere. Det vil derfor være på tide allerede nu at søge periodiske fred- ningsbestemmelser indført for de alle- rede kortlagte gydepladser og udvide disse til nye, efterhånden som der måtte blive fundet frem til sådanne. TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ, Jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- & lakfabrik. TEMPO aklsungneKarpatdlångltsoK Klssungnut, savlmlnernui sagflugagssanutdlo avdlanut tgdlup lluane silamilo atusavdlugo nalentunerpauvoK. TEMPO Kallpau- tlgiuminaKaoK — atauslåinardlugo taglardlugo nåmagtardlune. Kallpautlt åsslgl- ngitsorpagssult pineicarslnåuput. TEMPO sananeaartarpoK Danmarkime Kallpau- tlllorfit låklllorfltdlo angnerssåne. SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.