Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 20

Når kaffevandet koger,
er Grønland glemt igen
Det er redaktør Chr. Krygers barske kommentar til den voldsomme
reaktion, hans TV-reporfage fra Grønland har fremkaldt i Danmark. —
Men nogle steder rækker debatten dybere end til overfladisk oprørthed.
I de forløbne uger har det danske fjernsyn vist en reportageserie fra Grøn-
land. Serien blev optaget under en rejse langs Grønlands vestkyst i sommer
af redaktør Christian Kryger, der har fået megen ros for sit arbejde — også
i Folketinget. Reportagen viste først og fremmest det grønlandske samfunds
skygggesider, og den har vakt voldsomt røre i den danske befolkning.
„Jeg nærer intet ønske om at blive
opfattet som profet eller missionær11,
udtaler Christian Kryger til regerings-
bladet „Aktuelt". „Men det er ikke
muligt at lave neutrale udsendelser
på Grønland, med mindre man er et
ganske upåvirkeligt gemyt. Det er
ikke min opgave at drage konklusio-
ner, men enhver udsendelse bliver da
farvet af manden, der vælger stoffet
og stiller spørgsmål. Ellers er der no-
get galt. — Ingen har bebrejdet mig,
at jeg gik så hårdt frem. Jeg kan da
også forstå, at grønlandsministeren
SKI
Vort store illustrerede vinter-
sportskatalog tilsendes gratis.
Kataloget omfatter bl. a. 33 for-
skellige slags ski, 7 slags ski-
stave, 8 skibindinger, 10 slags
skistøvler og masser af dejlig
beklædning og tilbehør.
sisorautit
ukiunerane timerssAtinut kata-
logerput åssiliartalik akeKångit-
sumik piniarneuarsinauvoK. i-
maisa ilagait sisorautit éssigi-
ngitsut 33-t, ajåupissat arfineK-
mardluk, singersarfit arfineK-
pingasut, kamigpait sisorautit
Kulit, tissat atoretugssaitdlo na-
linginait.
oéeticAe
SPORT
Nørregade 36
KØBENHAVN K.
har været mere interesseret i fakta
end i poetiske skildringer."
„Blev De forarget over forholdene?“
„På visse områder, ja. Jeg skal være
den sidste til at påstå, at det er nogen
let opgave at lave Grønland om, men
jeg synes, det er forargeligt, at man
blot på grund af usmidighed sætter
folks sundhed i fare, som det sker ved
renovationsforholdene i Egedesminde.
Jeg kan heller ikke forstå, at alt,
hvad der hedder social forsorg, skal
udredes af landskassens midler.
Herregud, landskassen — hvis ind-
tægter hidrører fra afgifter på tobak
og spiritus — kørte i året 1965 med
et budget på 19—20 mili. kr., og de
skulle også dække anlæg af lokale
veje, mindre havneanlæg o. s. v. Det
er for dårligt? Mest mærkbare bliver
følgerne på de øde steder, og her så
jeg folk, der sulter."
VOLDSOM OG OVERFLADISK
Redaktør Krygers reportage opnå-
ede på få uger, hvad aviserne i årevis
forgæves har forsøgt: at gøre den
jævne dansker begribeligt, at en del
af Danmark ligger hinsides Atlanter-
havet, og at der her er en enorm op-
gave. Flere blade har en smule bittert
bemærket, at de egne anstrengelser
har været så forgæves i sammenlig-
ning med fjernsynets, men samtidig
understreges massemediets store mu-
ligheder for at vække befolkningen
ved at bringe problemerne ind i dens
dagligstuer og gøre dem vedkommen-
de. Der er enighed om, at fjernsynets
store — og farlige — muligheder med
grønlandsreportagen er blevet udnyt-
tet på bedste måde.
Reaktionen har været voldsom —
og til dels ret overfladisk. „Vi ynkes
over staklerne, når vi ser dem på
skærmen, men i næste øjeblik har vi
glemt dem, for så koger kaffevandet."
— Det er Christian Krygers egen bar-
ske kommentar til reaktionerne.
FØRST GRØNLAND —
SIDEN U-LANDENE
To sentenser går igen i reaktionen,
som den kommer til udtryk i avisernes
lederspalter og i læserbreve: „Lad os
feje for vor egen dør" og et citat fra
Bjørnstjeme Bjørnssons „Jeg vil vær-
ge mit land", linjen „Hvad du evner,
kast af, i de nærmeste krav".
Under disse slagord har en stor del
af offentligheden vendt sig imod
dansk hjælp til U-landene, Grønland
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motdre nipiklnerpåx
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring torenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is
pingasunik uluferneKarsmaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme afordluarsinaussangnik motoreKalfsautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane aforne-
Karput, ingmikudtlo piniarneKartitdlugit sarpit niaKussåta sujumut isuata'-
tungågut silatimfkut gumminik lejigdlit pineicarsmåuput. sarptt taimåitut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortifdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sutauput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
må komme i første række, erklæres
det. Samtidig slås der fra mange sider
til lyd for private hjælpeaktioner.
SENTIMENTAL OG UREALISTISK
Det uafhængige dagblad „Informa-
tion", hvis kommentarer i denne sag
hører til de køligste og mest realisti-
ske, skriver i en leder:
„Sentimental og urealistisk er den
indstillng, stemningsbølgen har frem-
kaldt: At vi bør lade V-lande sejle
deres egen sø, når vi ikke er i stand
til at klare vore egne problemer bedre,
end billederne fra Grønland synes at
vise. De to ting har i virkeligheden
lidet med hinanden at gøre, bortset
fra, at begge er forpligtende. Senti-
mental og urealistisk er tillige den
tendens, der ligger bag mange af de
forargede og forskrækkede kommen-
tarer: At vi nu må i gang med private
redningsaktioner. — Som om vor
sociale samvittighed bør dulmes med
afsendelse af strikvarer.
Det er ikke pylret omsorg, men al-
vorlig omtanke, der er brug for i den
grønlandske situation. Det er ikke
stemningsskabte, hasarderede nød-
hjælpsforanstaltninger, der skal til.
De kan kun blive lapperiernes lapperi,
tjenende til yderligere at camouflere."
HOLDER MÅLSÆTNINGEN!
Snarere er der grund til nøje at
prøve, om vor målsætning for udvik-
lingen i Grønland holder. „Informa-
tion" har gentagne gange advaret mod
de spændinger i forholdet mellem
dansk og grønlandsk, der vil opstå
den dag, da løfter viser sig at være
uindfrielige. Disse spændinger ulmer
allerede i dag under den grønlandske
hverdags overflade, og de bliver ikke
mindre, efterhånden som byerne på
vestkysten vokser."
FORUROLIGENDE
I en kommentar til radiodiskussio-
nen mellem Carl P. Jensen og Knud
Hertling — omtalt andet steds i
„Grønlandsposten" — skriver „Infor-
mation" :
„Udviklingen er løbet fra udvik-
lingen ... Med denne tilsyneladende
paradoksale vending, der forekom lige
så ærlig ment, som den var åben-
hjertig sagt, bragte ministeren for
Grønland, Carl P. Jensen, under en
radiodiskussion med det grønlandske
folketingsmedlem Knud Hertling den
løbende debat ind på et såre realistisk
spor. Og man drager næppe for vidt-
gående en slutning, når man siger, at
han samtidig gav svar på det rejste
spørgsmål: Går det den gale vej i
Grønland?
Svaret må — med det nødven-
dige forbehold — blive et ja. Thi
intet er under en udviklingsproces
mere betænkeligt, end at grund-
laget for bestræbelserne ikke hol-
der, intet er mere foruroligende
end konstateringen af, at det er
selve udviklingen, ikke igangsæt-
terne, der har kommandoen.
BYGGERI UDEN OMTANKE
Udviklingen er hidtil løbet fra vore
bestræbelser på at løse det grønland-
ske boligproblem, der nu bredt er-
kendes som roden til en brav del af
onderne. Debatten havde forståeligt
nok svært ved at slippe netop dette
emne, hvis problematik ministeren
grundigt forklarede, og hvis triste sta-
tus til en vis grad forsvaredes med
en loyalitet over for embedsmænd og
institutionsledere, den en minister kan
mobilisere, der har haft „boligskoen"
på og derfor ved hvor den trykker.
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
Alligevel sad man tilbage med for-
nemmelsen af, at noget i denne sektor
af udviklingen nordpå har kikset gan-
ske overordentligt grundigt, en for-
nemmelse af, at man ikke i tide har
erkendt betydningen af netop denne
forudsætning for et samfunds harmo-
niske udvikling. Ikke, at man ikke
har bygget nok, men at man ikke har
bygget godt nok, ikke har bygget med
tilstrækkelig dygtighed og omtanke.
FEJLGREB
Man savner bag de grønlandske
byggebestræbelser i udpræget grad
navne, der repræsenterer det til en-
hver tid ypperste i dansk arkitektur!
En boligmasse, hvoraf 40 pct. i dag
erkendes som saneringsmoden, kan
sandt for dyden ikke være skabt med
den omtanke, som især så vanskelige
klimatiske forhold som de grønland-
ske må kræve. Den må være resul-
tatet af politiske fejlgreb, manglende
fremsyn og faglige forkludringer i
uskøn forening. Så kan rette ved-
kommende selv fordele sorteper imel-
lem sig.
SMUKKE MÅLSÆTNINGER
ER IKKE NOK
Nu kender vi efterhånden alle gode
undskyldninger, og tiden er knap til
at erkende, om vi er i stand til at
fuldføre den påbegyndte opgave, trod-
sende svære odds.
For os at se vil den kunne realiseres,
hvis Grønland erkendes som en ud-
fordrende landsopgave, med den til en
sådan opgaves løsning helt nødvendige
mobilisering af al tænkelig eksper-
tise.
... Nu er det ikke længere nok
med smukke målsætninger. Vi må
skaffe os de sikrest mulige garan-
tier for at nå målene. Hvem tør
tro, at dette vil ske, hvis det mid-
delmådige på noget felt får lov til
at blive det foretrukne? Kun en
samling om opgaven Grønland på
det højest kvalificerede plan kan
fritage Carl P. Jensen for den triste
erkendelse af, at udviklingen er
løbet fra udviklingen."
Såvidt det uafhængige „Informa-
tion".
FEJLBEDØMMELSER
I det konservative „Berlingske
Tidende" skriver redaktør Jørgen
Felbo:
„De skildrede forhold er kommet
som lidt af et chok for mange dan-
skere, og nu reageres der trindt om-
kring i læserbreve og i privatfolks
diskussioner. Det må ændres, siges
det. Og mange synes at have den
tro, at så godt som intet hidtil har
været gjort, og at en ændring kan
hidføres næsten fra den ene dag til
den anden eller i hvert tilfælde på
kort sigt.
Begge dele er forkerte.
MERE ÅBENHED
Man anker — også fra grønlandsk
side — over, at embedsmændene i
grønlandsadministrationens forskellige
kontorer har dørene for godt lukkede
ud til offentligheden. Man har talt om,
at grønlandsadministratorerne i Kø-
benhavn også nu i nytiden har videre-
ført en drivhusagtig, indelukket tra-
ditionalisme i henseende til spørgs-
målet om åbenhed omkring grøn-
landsproblemerne.
Åbenhedsspørgsmålet bør nu på den
givne „chok-foranledning" tages op
det ene eller andet sted. Det må være
Grønlandsministeriets og styrelsernes
og Grønlandsrådets naturlige opgave,
siger også mange ledende grønlæn-
dere, at bidrage til, at forholdene i
Grønland livsnært bringes frem for
dansk offentlighed, at al „østerstra-
dition" lægges på hylden, at de orga-
ner og personer, der bedre end nogen
kender vanskeligheder og problemer,
bidrager til at lægge dem frem, sådan
at f. eks. tilkendegivelserne fra Grøn-
lands folkevalgte landsråd suppleres
virkningsfuldt på alle områder."
Intern godstrafik
Grønland
Da den kraftigt stigende aktivitet i Grøn-
land også har givet sig udtryk i et behov
for regelmæssig forsendelse af større og
større godsmængder langs kysten, har
Handelen besluttet sig til at søge godstra-
fikken udbygget og lagt 1 fastere rammer
i takt med udviklingen.
Med denne baggrund har vi besluttet i
begyndelsen af januar at indsætte m/s
„Avok“ og m/s „Agdlek" i en regelmæssig
rutefart, foreløbig fra Nanortalik i syd og
til Holsteinsborg i nord med anløb af de
tre store udsteder, Arsuk. Fiskenæsset og
Kangamiut. Som det fremgår af nedenstå-
ende fartplaner medtager skibene foruden
post og gods også dæks- og kahytspassage-
rer i det omfang passagerapteringen ræk-
ker. Passagerer medtages dog kun efter
forudgående anmeldelse til enten handels-
chefen eller de nævnte tre steders udsteds-
bestyrere, som forestår billetudstedelsen
på samme måde, som er gældende for Han-
delens øvrige kyst- og atlantskibe. Endvi-
dere må bemærkes, at de omhandlede ski-
be kun kan medtage større samlede gods-
forsendelser efter forudgående anmeldelse
til handelschefen eller udstedsbestyreme,
idet såvel godstrafikken som passagertrans-
porten med hensyn til den bedst mulige
udnyttelse af materialet, vil blive ko-ordi-
neret i samarbejde med handelsinspektora-
tet i Godthåb.
Når besejlingsmulighederne tillader det,
vil de omhandlede skibes fart blive udvi-
det til Diskobugt-området, ligesom skibe-
nes fart i sommerhalvåret vil blive ko-or-
dineret med m/s „Tikerak"s besejling af
området fra Egedesminde i syd til Uperna-
vik 1 nord på en sådan måde, at en regel-
mæssig godstrafik bliver mulig langs hele
vestkysten. De nævnte skibes kapacitet til-
lader ikke medtagning af sværvægtsgods,
hvorfor forsendelser af denne art vil blive
afviklet ved de større atlantskibes anløb.
Som det fremgår af fartplanerne vil
,Avok‘‘ og „Agdlek" påbegynde rutefarten
1 januar måned, men da vintermånederne
kan skabe klimatiske vanskeligheder for
fartplanernes rettidige gennemførelse, be-
der vi publikum tage disse forhold i be-
tragtning, hvis der skulle opstå forsinkel-
ser eller uregelmæssigheder.
Vi håber og tror dog, at den planlagte
besejling kan gennemføres til gensidig
gavn og tilfredshed.
J. Holten Møller
By/ Ankomst / Afgang/
IgdlOKarfik tikivfik autdlarfik
Godthåb mand. 06.00
Sukkertoppen mand. 18.00 tirsd. 12.00
Kangamiut tirsd. 16.00 tirsd. 18.00
Holsteinsborg onsd. 05.00 torsd. 06.00
Kangamiut torsd. 16.00 torsd. 18.00
Sukkertoppen torsd. 22.00 fred. 12.00
Godthåb fred. 24.00 mand. 06.00
Færingehavn mand. 10.00 mand. 12.00
Fiskenæsset mand. 20.00 tirsd. 09.00
Frederikshåb tirsd. 20.00 onsd. 20.00
Arsuk torsd. 06.00 torsd. 10.00
NarssaK torsd. 24.00 fred. 12.00
Julianehåb fred. 15.00 lørd. 10.00
Nanortalik lord. 19.00 sønd. 10.00
Julianehåb sønd. 19.00 mand. 10.00
NarssaK mand. 13.00 mand. 16.00
Arsuk tirsd. 06.00 tirsd. 10.00
Frederikshåb tirsd. 20.00 onsd. 20.00
Fiskenæsset torsd. 07.00 torsd. 09.00
Færingehavn torsd. 17.00 torsd. 20.00
Godthåb torsd. 24.00
Kalåtdlit-nunåne
agssartortitsineK
Kalåtdlit-nunåne ingerdlatat tamat ag-
dliartuinarmata sinerissame nagsiuneKar-
tartut amerdliartuinartutaoK pissutigalugit
Handele aulajangersimavoK nagsiussat a-
kugtungitsuk&tårtumik angatdlåneKartar-
nerat ineriartorneK peKatigalugo pitsau-
nerussumik årKigssussivigiumavdlugit.
tamåna tunuleKutaralugo aulajangersi-
mavugut januarip autdlartisimalerneranit
„Avok“ åma „AgdleK“ Nanortalingmlt Si-
simiunut akugtungitsukCltårtumik aulaja-
ngersimassumigdlo angalaortilerumavdlu-
git niuvertoruseKarfit angnerit pingasut:
Arsuk, K’eKertarssuatsiait Kangåmiutdlo
åma avKusårtitardlugit. atåne angalaortar-
nigssamik nalunaerssugkame takuneKarsi-
naussutut angatdlatit agdlagkat nagsiussat-
dlo nagsatamik saniatigut ilaussøKarsinåu-
put, ilaussut amerdlåssusigssåt inigssap
angnertussusianit kigdlilerneKartugssauv-
dlune — ilaussut ingmikut inigdlit ingmi-
kutdlo ineKångitsut. ilaussutdle ilaussarsi-
nåuput niuvertunut niuvertoruseKarfingni-
lunit taineKartune pingasune niuvertorut-
sinut nalunaerérnermik kingorna aitsåt.
niuvertut niuvertorutsitdlo Handelip siner-
ssortautaine imarpikdrtautainilo avdlane
atorneKartutut ilaussugssat billetisititåsa-
vait. ilångutdlugo taineKåsaoK angatdlatit
erKartorneKartut usigssat angnertåt suju-
mut niuvertunut niuvertorutsinutdlo na-
lunaerutigineKarérsimassut aitsåt nagsarsi-
naugait. nagsiussat ilaussutdlo angatdlåne-
Kameråne atortut sapingisamik pitsau-
nerpåmik atorneKarniåsangmata Nungme
Handelip KutdlersaKarfia årKigssussinerme
KitiutineKåsaoK.
angalaniamerup akornutigssaKarfiungi-
nera najorKutaralugo angatdlatit taine-
Kartut Diskobugte ilångutdlugo tikitalisa-
våt, angatdlatitdlo aussaunerane angalaor-
nermingne „TikeråK" Ausiangnit Upernivik
tikitdlugo angalaortoK nåpitagagssarisavåt,
taimailiornikut Kitå tamåkerdlune akug-
tungitsumik angatdlavigineKartalisavdlune
nagsiussanik usissunik. angatdlatitdle nag-
satagssanik oKimaitsorssuarnik nagsataKar-
neK saperput, nagsa tagssat taimåitut måna
tikitdlugo pissarnertut umiarssuarnit i-
marpikortautinit nagsarneKartåsåput.
angalaortarnigssamik nalunaerssugaK ma-
ligdlugo „åvok“ åma „AgdleK“ januarime
angalaortalisåput, ukidneranilo sila sikut-
dlo angalaniarnermut akomutausinaung-
mata pivfigssat nalunaerssugkame taisima-
ssut erKorKigsårneKarnigssåt ajornakusor-
sinauvoK. taimaingmat Klnutigårput ki-
nguåutorneKartalisagaluarpat nalunaer-
ssorsimassutdlunit uniordlugit pissoKarta-
lisagaluarpat ilauniartunit nagsitsiniartu-
nitdlunit ajomartorsiutivut påsineKartaru-
mårtut.
neriugpugutdle isumaKardlutalo anga-
laortarnigssat pilerssårusiorneKarsimassut
tamanut iluaKutaussumik tamanutdlo nå-
maginartumik nåmagsineKarsinaujumårtut.
J. Holten Møller.
By/ Ankomst/ Afgang/
igdlOKarfik tikivfik autdlarfik
Holsteinsborg mand. 06.00
Kangamiut mand. 16.00 mand. 18.00
Sukkertoppen mand. 22.00 tirs. 12.00
Godthåb tirsd. 24.00 torsd. 12.00
Færingehavn torsd. 10.00 torsd. 06.00
Fiskenæsset torsd. 20.00 fred. 09.00
Frederikshåb fred. 20.00 lørd. 20.00
Arsuk sønd. 06.00 sønd. 10.00
NarssaK sønd. 24.00 mand. 12.00
Julianehåb mand. 15.00 tirsd. 10.00
Nanortalik tirsd. 19.00 torsd. 10.00
Julianehåb onsd. 19.00 onsd. 10.00
NarssaK torsd. 13.00 torsd. 16.00
Arsuk fred. 06.00 fred. 10.00
Frederikshåb fred. 20.00 lørd. 20.00
Fiskenæsset sønd. 07.00 sønd. 09.00
Færingehavn sønd. 17.00 sønd. 20.00
Godthåb sønd. 24.00 tirsd. 06.00
Sukkertoppen tirsd. 18.00 onsd. 12.00
Kangamiut onsd. 16.00 onsd. 18.00
Holsteinsborg torsd. 05.00
Der er afgang med m/s „Avok“ fra Godthåb følgende datoer: 10. 1., 31.1., 21. 2. og 14. 3.
Fra Holsteinsborg afsejler m/s „AgdleK“ den 3.1., 24.1., 14. 2. og 7. 3.
20