Atuagagdliutit - 07.01.1966, Blaðsíða 10

PROBLEMER VED NØDLANDING PÅ HAVET:
Tørre sokker og madding
Redningsøvelse under realistiske forhold viste mangler ved SAS' red-
ningsudstyr.
Der er fiskekroge i nødudrustning, som ligger i SAS-flyenes oppustelige
gummi-redningsflåder, men der er ingen madding, heller ikke anvisninger på,
hvordan man skaffer den. Man kan holde varmen i længere tid i de over-
dækkede redningsflåder og tilmed få temperaturen i rummet væsentligt op, selv
om de ombordværende er gennemblødte, men den knebne plads medfører, at
bevægelsesfriheden er begrænset, hvorfor kulden først — og forholdsvis hur-
tigt — mærkes i fødderne. 45 personer kan komme om bord i fire rednings-
flåder i løbet af to minutter — hvis diciplinen bevares.
Det er nogle af de umiddelbare erfa-
ringer, som øvelseslederne indhøstede
under en redningsøvelse, som det
skandinaviske luftfartsselskab SAS og
den svenske marine har gennemført.
45 SAS-folk fra Danmark, Norge og
Sverige deltog i „Operation Ditch“,
hvis formål var, under realistiske for-
hold, at undersøge, om det udstyr og
de instrukser, man i øjeblikket anven-
der, kan forbedres.
Øvelsen skulle have fundet sted i
åbent farvand øst for Stockholm, men
vejret her var lidt for „realistisk":
kraftig blæst til kuling med vind-
hastigheder i stød helt op til 35 knob
og snebyger eller slud. Af sikkerheds-
hensyn rykkede man derfor ind i
mere afskærmet farvand i Stockholms
skærgård, hvor blæsten og bølgerne
havde knapt så megen magt. Det gjor-
de dog ikke øvelsen behageligere for
deltagerne. Bølgerne var der, ikke så
store som i åbent farvand, men mere
krappe og for de svage maver sær-
deles undskabsfulde.
REDDET MED HELIKOPTER
Mens de fire redningsflåder lå og
gyngede, foretoges afprøvning af det
tekniske udstyr. Fra skibe og fly under-
søgte man i hvor stor afstand det er
LÆG MÆRKE
TILNAVNET-
HAI1l<KRtH0R

niormitigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia encaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.

muligt at spore redningsflåderne på
radaren, og hvor langt flådernes ra-
diosendere rækker.
Helikopteres opgaver under en red-
nings-operation blev også inddraget i
øvelsen. På agterdækket af bjerg-
nings-fartøjet „Belos" var der lan-
dingsplads for en Alouette-helikopter,
der på sin første tur ud over området,
hvor flåderne lå, skabte lidt ekstra re-
alisme. Luftstrømmen fra rotoren fik
den ene af flåderne til at kæntre, og
de tre ombordværende kom ud at
svømme. Flåden er beregnet til 26
personer, men der var kun tre i den,
og dette er forklaringen på, at den
ikke kunne holde sig på ret køl. Man
fandt dog ikke, at der havde været
fare på færde.
Mens en helikopter af typen
„Shawnee" foretog radio-lokalise-
ringsforsøg, prøvede man med en heli-
kopter af typen „Retriever H-25", som
er den senest anskaffede i Sverige, at
bjerge personerne direkte fra en flåde
ved at sætte helikopteren ned på van-
det. Forsøget måtte opgives, fordi luft-
strømmen fra rotorerne fejede flåder-
ne væk fra helikopteren.
I stedet blev to personer hejst op i
helikopteren med spil. Den første, der
kom op, var en af de danske deltagere,
stewardesse Kirsten Petersen, men
hun undgik ikke at blive gennemblødt.
Da helikopteren havde løftet hende
fri af redningsflåden, dykkede den
med det resultat, at stewardessen blev
dyppet i vandet.
Der er ikke hajer i skærgården,
men alligevel blev et grønt pulver,
der skal holde hajer borte, anvendt.
Pulveret har nemlig også et andet for-
mål. Når det kasteas ud på havet fra
redningsflåden, dannes en grøn plet,
der gør det lettere at spore flåden fra
luften.
5 TIMER I REDNINGSFLÅDE
Det er første gang SAS har gennem-
ført en sådan redningsøvelse i frit
farvand. Der er halvårlige øvelser
med redningsmateriel for besætpings-
medlemmer, men de foregår i svøm-
mehaller, søer o. lign. Sidste år hold-
tes i Norge en øvelse, der gjaldt af-
prøvning af nødudrustning til anven-
delse i polaregne.
De 45 SAS-besætningsmedlemmer,
der deltog i øvelsen i skærgården, var
alle fortrolige med redningsmateriellet
og instrukserne, og de var i nogen
grad klædt på til forsøget, bl. a. med
vind- og vandtætte beklæder og jak-
ker.
Under disse omstændigheder brugte
de to minutter til at komme i red-
ningsflåderne, men i en DC-8’er er
der optil 150 personer, hvoraf de fær-
reste er klædt på til at skulle klare
isig under barske forhold. Selve op-
holdet i redningsflåden synes ikke at
være noget problem. Forsøgspersoner-
Forlang
pølser og
leverpostej
fra
Hillerød Andelsslagteri
ne tilbragte 4-5 timer i de overdæk-
kede flåder, og de kunne fortælle, at
de befandt sig glimrende. Trods det
kolde vejr uden for kneb det ikke med
at holde varmen — nogle havde det
endog for varmt til at have hue på.
KOLDT HOVEDE,
VARME FØDDER
I et rutefly sidder passagererne i en
kabine med stuetemperatur, og i en
nødsituation bliver der ikke mulighed
for at finde overtøj frem.
— Vi fandt, siger en af øvelsesdel-
tagerne, at redningsflåderne nok er
sødygtige og gode, men på nogle punk-
ter er de meget isårbare. De højhæle-
de sko, som mange af de kvindelige
passagere har på i flyet, kan ikke
anvendes i redningsflåden, idet de
spidse hæle vil punktere den. Men er
man først kommet om bord i flåden,
har man alle mulige chancer for at
klare sig, også selv om man er blevet
våd og er tyndt påklædt. Men lokali-
seringen af flåderne og bjergningen
af de ombordværende må ske ret
hurtigt. Det gælder om at få passa-
gererne ud i flåderne hurtigst muligt,
og for at det kan ske, er det først og
fremmest nødvendigt at opretholde di-
ciplinen i kabinen med alle midler.
Også i redningsflåden må der være ro
og diciplin. Indtil hjælpen når frem
gælder det om at holde hovedet koldt
og fødderne varme.
Øvelseslederne skal nu gennemgå
forløbet af „Operation Ditch" i detal-
jer for at konstatere hvad der mang-
ler, og hvad der i øvrigt kan forbed-
res. Madding til fiskekrogene og tørre
sokker i vandtæt emballage er noget
af det, nødudrustningen skal supple-
res med.

Under redningsøvelsen ville man
ior første gang lade en helikop-
ter gå ned på vandet ved red-
ningsflåderne, men forsøget måt-
te opgives, låderne blev blæst
bort af luffpresset fra rotoren.
ånåussiniarnigssamik sungiusar-
nerme sujugdlermérutaussumik
helikoptere imånuf mitmiarneKar-
simavoK ånangniufit putdlagtag-
kaf saniånut, misilinerdle faimai-
tineKåinarpoK ånangniufit fingi-
neicarmata helikopferif kåvituisa
supissinerånif.
imånut numnerme ajornårtorsiutit
piviussussårtitsivdlune ånåussiniardlune sungiusarnerme påsi-
narsissut SAS-ip ånangniutaisa pisatåine amigautit
SAS-ip tingmissartuinitune ånang-
niutine gummiussune putdlagtagkane
ajomartorsiulerfingme sitdlimatit ila-
gait Karsorsat, kisiåne meidtaKångit-
dlat, navsuiauteKaranilo «anoK ilior-
dlune neKitagssarsineKarsinaussut. å-
nangniutine Kulisimassune sivisujå-
mik kissagsimårneK ajomångilaK ig-
ssimassut masangnermik pitarsimaga-
luarpatalunit, agdlåme najugaK ldang-
nerulersineKarsinauvdlune, inigssa-
kitdliorneruvdle nagsataringmago au-
lariarfigssap kigdleicarpatdlåmera si-
vitsungitsoK isigaersinarsissarpoK. mi-
nutit mardluk ingerdlanerinåine inuit
45-t ånangniutinut sisamanut ikiorar-
sinåuput — uitsåneicångigpat.
tamåko tåssåuput ånåussiniartu-
ssårdlune sungiusarnerme sujulerssui-
ssut påsissaisa ilait, SAS-ip svenskit-
dlo såkutut imarsiortut pilersitarissai-
sa. SAS-ime inugtaussut 45-t Dan-
markimit, Norgemit Sverigemitdlo pi-
ssut peKatausimåput „Operation
Ditch“-ime, tamatumane sujunertari-
neicardlune piviussussårtitsinerme mi-
sigssorniardlugo pisåtat maligtari-
ssagssatdlo manåkorpiaK atortorine-
Kartut pitsångorsarneKarsinaunersut.
Stockholmip kangiane imåinarme
sungiusarneK pissugssausimagaluar-
poK, kisiåne tamatuma nalåne sila
„piviussuvatdlårsimavoK", anordler-
dluaKalune anoråsuagångame 35 knob
tikitardlugit nivtaitdlune masang-
nartuliordlunilunit. isumangnaitdli-
sainiarneK pissutigalugo Stockholmip
Keicertaisa akornine anordlerpatdlå-
ngitsume magdlerpatdlångitsumilo su-
ngiusarneK ingerdlåneKarsimavoK. ta-
matumunale sungiusarneK peicatau-
ssunut atoruminarnerulingilaK. imåi-
narssuarmisut magdlingikaluardlune
maliarssugtukasiuvok meriånguj assu-
ne nuånitdluinartumik.
helikopterimit ånåuneKartut
ånangniutit sisamat uvårujornerine
pisåtat misiligtarneKarput. umiarssuit
tingmissartutdlo misigssuiput KanoK
ungasigtigissumingarnit ånangniutit
radarikut takunoKarsinaunersut, åma-
lo ånangniutit radiukut autdlakåtitait
Kano« ungasigtigissumit tusåneKarsi-
naunersut.
sungiusamermut ilautineKarputaoK
ånåussiniarnerme helikopterit suliag-
ssait. umiarssup ånåussiniartautip
„Belos“-ip aKuata Kåne helikopterimut
mitarfeKarpoK, ånamgniutitdlo encå-
nut helikoptere sujugdlermérdlune
tingmigame piviussussårtitsinermut
tapertutauvoK. anoråsuap kåvigtuanit
pissup ånangniutip åip.å kingutipå, i-
kisimassuilo inuit pingasut natdluser-
put. ånangniut inuingnut 26-nut naut-
sorssussauvoK, pingasuinarnigdle i-
nugtaKartlneKarpoK, tamånalo patsi-
saugunarpoK makitasmåungineranut.
navianartorsiortututdle isumaKarfigi-
naKångitdlat.
helikoptere „Shawnee“-mik taissa-
mik iluseaartOK radio atordlugo su-
mivfigsiornermik misiligtaititdlugo
helikoptere avdla „Retriever H-25“-
mik taineKartartumik ilusilik, Sveri-
geme atorneKalersut kingugdlerpårtåt,
inungnik ånangniutinltunik ånåussi-
niartineKarpoK imånut mititdlugo. mi-
silineK taimaitinarneKarpoK tåssa a-
noråsuap kåvigtuanit pissup ånang-
iniutit helikopterimit tingitarmagit.
taorsiutdlugule inuit mardluk sipi-
limik helikopterimut ikineKarput. sa-
KissoK sujugdleK tåssauvoK danskit
peKataussut ilåt, tingmissartume ar-
martaussartoK Kirsten Petersen, kisiå-
ne masångitsungilaK. helikopterip å-
nangniumit kivitdlugulo åpariarsima-
vok arnardlo tåuna imånut misugdlu-
go.
KeKertat akornine eKalugssuaKångi-
kaluartoK Kajussaussat Korsuit eKa-
lugssuarnik Kimagutitsisimaniartug-
ssat atorneKarsimåput. Kajussaussat
avdlamik sujunertaKarputaoK. ånang-
niumit imånut igineKarångamik imå-
,ne Korsungortitsissarput ånangniut
silåinarmit takujuminarnerutiler-
dlugo.
ånangniutine akunerit
tatdlimat
aitsåt sujugdlerpåmik imåinarme
SAS ånåussiniarnermik taima itumik
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tilngassut.
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
sungiusartitsivoK. tingmissartut inug-
tåinut ånangniutit ukiup Kemåkutår-
dlune misiligtarneKartarput, tamånale
nalugtarfiingne pissarpon, tatsine tai-
maingajagtunilo. ukioK kingugdleK
Norgeme misiligtaineKarsimavoK ajor-
nartorsiulerfingme pisatsersutit issig-
tune atorneKamigssåt sungiusardlugo.
SAS-ip tingmissartuisa inugtait 45-t
KeKertat akornine sungiusarnerme pe-
Kataussut ånangniarnerme atortug-
ssanik perKussutinigdlo ilisimangnig-
dluartuput, misilinermutdlo tungakå-
inersunik atissalersorsimåput, ilåtigut
jakkenardlutik KardleKardlutigdlo a-
norimit imermitdlo pitarneK ajortu-
nik.
pissutsit tamåko atordlugit ånang-
niutinut ikiniarnenmiingne minutit
mardluk atorpait, tingmissartordle
DC-8 150 anguvdlugit inugtaKartarpoK,
tåukulo ikingnerssait atoruminaitsor-
siornermut nalerKutingitsunik atissa-
lersorsimassarput. ånangniumlneK a-
jonnartorsiutigssaKarsorinångilaK. i-
nuit misiligutaussut akunerne 4—5-ine
ånangniutiniput Kulisimassune, OKa-
lugtuarputdlo ajungitdluinardlutik, si-
latåne issigkaluartoK kissagsimaniar-
nertik ajornakusortingilåt — ilaisalu-
nit nasaKarnertik kiagungnarisima-
våt.
silatusarncK pissariaKartoK
tingmissartume ilaussartåume ilau-
ssut inip kisséssusiatut kissåssusiling-
me isersimatineKartarput, ajomartor-
siulerfingmilo Kåtigorssuarnik sarKU-
miniarneK ajornåsaoK.
sungiusarnerme peKataussut ilåt o-
KarpoK, isumaKardlutik ånangniutit i-
marsiutauvdluarsinauvdlutigdlo pit-
saussussut, kisiåne Kavsitigut sångé-
KuteKarput. kamigpait ingigigsunik
kingmerKortut arnat ilaussut ilarpag-
ssuisa tingmissartume atortagait å-
nangniutine atorneKarsinåungitdlat
kingmisa ingigigsut putussåsangmati-
gik. ånangniutinutdle ikituaråine inu-
niarnigssaK ajomåsångilaK masagka-
luardlune såtunigdlo atissalersorsi-
magaluardlune. kisiåne ånangniutinik
sumivfigsiuineK ånangniutinitunigdlo
ånåussiniarneK pilertukånersumik pi-
ssariaKarput. ilaussut pilertomerpåmik
ånangniutinut ikiorartineKartariaKar-
put, tamånalo ajungitsumik ingerdlå-
sagpat tingmissartup initånitut uitsa-
tilernigssåt pingitsortitariaKardluinar-
poic. åmalo ånangniutine torKigsisima-
ssariaKarpoK nålagdluardlunilo. ånåu-
ssiartortut tikiunigssåta tungånut si-
latusårnigssaK pissariaKardluinarpoK.
sungiusarnerme sujulerssuissut „O-
peration Ditch“-ip ingerdlanera måna
misigssugarissugssångorpåt påsiniar-
dlugit sut amigautaunersut, åmalo pit-
sångorsartariaKartoKarnersoK. ajor-
nartorsiornerme sitdlimataussugssat
ilåssutigssaisa ilagait Karsorsanut ne-
Kitagssat alersitdlo imermik pitarne-
Karsinaunatik portugkat.
10