Atuagagdliutit - 07.01.1966, Qupperneq 16

Mad i overflod fra havet
Hver hektar hav indeholder mindst ca. 12.000 kg fisk, mens en hektar
godt græsland kan præstere en bøfkodproduktion på ca. 200 kg. -Jr
Det merkantile fiskeri er stadigvæk på jagtstadiet, men der arbejdes til
stadighed med forbedret fiskeriudstyr og produktivitetsfremmende me-
toder. Nye konserveringsmetoder skal forhøje udbyttet af fiskeriet.
Det er sult, fremfor underernæring, der nu truer civilisationen. Svaret på
dette problem af international rækkevidde må søges i bjærgning af havets
madrigdomme efter helt nye retningslinjer og metoder. Millioner af mennesker
verden over får lige tilstrækkelig næring til at holde sig i live, og selv de mest
imponerende fremskridt, når det gælder udvikling af bedre landbrugsmetoder
og endnu mere effektiv opbevaringsteknik, kommer til kort, når de stadig
stigende befolkningsmængders fødevarebehov skal tilfredsstilles, skriver „Oil
Progress", der udgives af oliekoncernen Caltex.
VOR VEN OG VOR FJENDE —
HAVET
Videnskabsmænd i mange lande er
nu gået til angreb for at løse dette
påtrængende problem: de har vendt
sig mod menneskets ældste ven og
fjende — havet.
Det anslås, at hver hektar hav
indeholder mindst ca. 12.000 kg fisk
— uvurderlige animalske proteiner,
som kan give balance i kosten for de
2 milliarder mennesker, hvis hoved-
emæring er baseret på vegetabilsk
føde.
Men en stigning i bjærgningen af
disse rige forråd afhænger af et større
kendskab til havets skjulte hemmelig-
heder og til dets indbyggeres vandrin-
ger. For at nå dette mål må viden-
skaben først og fremmest koncentrere
sig om de sider ved havforskning, der
vedrører de vældige strømninger i
oceanerne og de fisk, der bevæger sig
med dem og „bebor" dem. Havbiologer
verden over søger ny viden om fiske-
nes adfærd og deres forhold til den
samlede næringsbalance i havet.
Hvorfor fisk befinder sig dér, hvor
de er, er lige så vigtigt som at fange
dem.
AT FISKE ER STADIG AT JAGE
De fleste fisk indfanges langs
kysterne, hovedsagelig fordi deres
færden i havdybderne er ukendt og
ikke kortlagt. Men det kan udmærket
tænkes, at fisk med tiden vil kunne
fanges mere effektivt ude på dybt
vand. Forskerne samler nu mere og
mere viden om de forskellige fiske-
arters vandringer og spisevaner.
Det merkantile fiskeri er stadigvæk,
i lighed med sporsfiskeriet, på jagt-
stadiet — primitivt med hensyn til
strategi, omend ikke, når det gælder
metoderne.
Fisk bevæger sig gennem græn-
seløse havvidder, og fiskeren spil-
GULD BARRE
igdlingnarnerpåK eruarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpån.
'/orrif
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiau pissariauagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kåuor-
tarissanik ilivitsunik ilaicarpoK.
'/om?
H
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
der en masse tid med at lede efter
det usete bytte. Efterhånden som
vi ved mere om oceanerne, og om
hvordan de undersøiske strømnin-
ger indvirker på fisks „vandrings-
mønstre", vil det kunne lade sig
gøre at lokalisere de mest produk-
tive fangstpladser.
Verdens fiskeriflåder anvender den
dag i dag fangstmetoder, som allerede
blev brugt af de gamle føniker, men
de førende fiskerinationer er nu i fuld
gang med at løfte tilbagebleven teknik
op til den standard, der kendetegner
det 20. århundredes effektivitet.
PRODUKTIVITETSFREMMENDE
FANGSTMETODER
For at kunne opnå større fangster
med mindre krævende indsats ekspe-
rimenterer ingeniørvidenskaben til
stadighed med forbedret fiskeriudstyr
og produktivitetsfremmende metoder.
I dag radiodirigeres fangstskibene fra
trawlerflådens moderskib. Automati-
ske ispil manøvrerer hurtigere og mere
effektivt med de store fangstnet, end
det kan gøres ved håndkraft. Elektrisk
strøm sender fisken ind i et rørsystem,
som pumper dem direkte fra nettene
ind i lasten. Men sådanne fornyelser
befinder sig indnu på det eksperimen-
telle stadium, og de er overvejende
indført i industrialiserede lande, hvor
fiskespiser nærmest betragtes som en
delikat afveksling i kosten og ikke
som et eksistensmiddel.
REVOLUTIONERENDE METODER
PÅ VEJ
Mange af de nyeste og mest revolu-
tionerende fiskerimetoder har i dette
øjeblik ikke forladt tegnebrættet. Der
er f. eks. den nye fantastiske ruse-
teknik, hvorefter man kan samle (og
sammenstuve) fiskestimer inde bag
specielle „boble-gardiner“ eller bag
elektriske og kemiske hegn. Fiskene
vil blive pumpet fra disse under-
søiske „folde" direkte ind i de store
kølerum på forarbejdning s skib et. Tek-
nikerne arbejder også med raketfrem-
drevne net og elektriske trawl for at
kunne opnå endnu større fangster på
dybt vand.
Mens hold af videnskabsmænd for-
sker efter nye muligheder for at bjær-
ge mere føde i havdybdeme, beskæf-
tiger andre sig med sådanne proble-
mer som verdens hastigt voksende
befolkningsmængde og med perspek-
tiverne i retning af en endnu mere
udbredt underernæring, end den vi
ATLAS
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crysial Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsårtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm

ATLAS
urfiMoii ru en lit. oimt nor
kender i dag. Disse forskere koncen-
trerer sig om at finde frem til nye
konserveringsmetoder, der kan ned-
sætte det spild, som er et resultat af
fordærvede fødevarer, til et minimum.
FISK I PULVERFORM SOM
KOSTTILSKUD
Fisk er ikke en særlig fordærvelig
fødevare, såfremt den nedkøles effek-
tivt fra det øjeblik, den er fanget.
Især må den naturligvis være for-
svarlig nedkølet under transporten til
de tropiske regioner, hvor der er størst
behov for den. Den mest bekvemme
og økonomiske måde at bevare fiskens
næringsindhold intakt på i tidsrum-
met mellem fangst og fortæring er at
omdanne den til pulver. I pulverform
er fisk nem at transportere over lange
afstande uden nedkøling. Pulveriseret
fisk er også nem at blande med korn-
spiser og andre elementære nærings-
midler.
Det fuldstændige fiskekoncen-
trat, der er rigt på proteiner, ned-
sætter også spildet til et minimum,
eftersom det indbefatter de dele af
fisken, som i almindelighed kasse-
res. Igangværende undersøgelser
vil afgøre, hvor effektivt protein-
holdigt fiskekoncentrat bekæmper
underernæring, når det anvendes
som kosttilskud i egne, hvor vege-
tabilske kostvaner er fremher-
skende.
DEN LIVSVIGTIGE
„HØST PÅ HAVET"
I bestræbelserne på at imødekom-
me den voldsomt stigende efterspørg-
sel, der er et resultat af den eksplo-
sive befolkningstilvækst, har verdens
fiskeindustri fordoblet sine fangster
hvert tiår inden for de sidste 30 år.
Så sent som i 1958 androg verdens-
produktionen 32,6 miil. tons — i 1963
var den steget til 46,4 miil. tons.
Problemet består i fortsat at øge
dette produktionstal — for at kunne
besvare den voksende udfordring.
Enhver søfartsnation satser på en
stedse rigere høst på havet. Vigtig-
heden heraf kan måske ses af føl-
gende (ikke helt dækkende) sammen-
ligning: 1 hektar godt græsland kan
præstere en bøfkødproduktion på ca.
200 kg, mens det samme havareal, som
tidligere nævnt, kan levere op til
12.000 kg næringsholdig fisk.
Med de fangstmetoder, der nu er
under udvikling, er der begrundet
håb om, at en større madportion end
nogen sinde før kan blive indsamlet
i dette uudtømmelige forrådskammer,
mad, som vil kunne mætte de millio-
ner, der i dag må gå sultne.
Beskyttelse af fiskebestanden
Bevarelsen af fiskebestanden rundt
om i verden optager fiskerinatio-
nerne mere og mere. Det færøske
blad „Dimmalætting" skriver føl-
gende om faren for opfiskning af
torskeb estanden:
Allerede på nuværende tidspunkt
synes alt at tyde på, at den nedgang
i fangst af torsk, som statistikerne
har konstateret for de seneste ti år,
også vil komme til at gøre sig gæl-
dende, når indeværende års total-
fangster gøres op. Økonomisk får
denne støtte nedgang ingen umiddel-
bar indflydelse på levestandarden for
de samfund eller samfundsklasser,
som direkte er afhængige af fiskeriet,
fordi verdensmarkedspriserne er ste-
get i forhold til de utilstrækkelige
forsyninger. Men et alvorligt urotegn
er fangstnedgangen ikke mindre for
det.
En medvirkende årsag til denne
mærkbare nedgang i torskefiskeriet
kan meget vel være de fiskerigrænse-
udvidelser, som i løbet af de sidste
år er sket, hvorved store dele af ver-
dens fiskeflåde har måttet eksperi-
mentere sig frem på hidtil ukendte
havområder. Men det mest skuffende
synes dog at være, at selv fiskegrunde,
som tidligere lå åbne for enhver, men
nu alene kan søges af lokale fiskere,
ikke giver de ventede større fangster.
Havet har til alle tider været lune-
fuldt, men fortsætter nedgangen i
torskeforekomsten vedblivende, kan
der være grund til at befrygte, at de
foranstaltninger, som allerede er ble-
vet sat i gang for at beskytte bestan-
den, ikke kan have været tilstrække-
lige, men at der simpelthen må tages
nye skridt for at forhindre den kata-
strofe, som det vil være, at torsken
simpelthen dør ud. Det er naturligvis
ikke noget, der vil kunne ske i dag
eller i morgen, men den dag, det sker,
vil ulykken melde sig i al sin gru for
mange samfund, ikke mindst det fær-
øske.
Den største fare for torskebestanden
for tiden må formentlig isøges i, at det
ikke har været muligt at rejse for-
nøden interesse for beskyttelse af de
store havområder, hvor torsken sæd-
vanligvis har sine gydepladser. Der
findes ganske vist en international
kommission til beskyttelse af havenes
fiskebestand, men det er nok gået op
for de fleste, at de tid til anden fore-
slåede udvidede maskevidder for
fangstredskaber som trawl og garn
og forbud mod fangst af fisk under
en vis størrelse, slet ikke rækker til,
selv om man måtte se bort fra det
praktisk vanskelige i at forebygge, at
de små fisk ikke ødelægges af de
tunge fangstredskaber, hvad enten de
kommer med i garnene eller skades
af dem.
Det tidspunkt er måske nærmere,
end vi er tilbøjelige til at tro, hvor
redningen af torskebestanden bliver
så aktuelt et spørgsmål, at De forene-
de Nationer bliver tvunget til at sætte
det på dagsordenen side om side med
andre aktuelle verdensproblemer. Be-
tryggelsen af normale fredelige til-
stande i verden lader sig vanskeligt
klare, hvor tingene i øvrigt udvikler
sig forkert, og man bliver stadig fat-
tigere. Det vil derfor være på tide
allerede nu at søge periodiske fred-
ningsbestemmelser indført for de alle-
rede kortlagte gydepladser og udvide
disse til nye, efterhånden som der
måtte blive fundet frem til sådanne.
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
Jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO aklsungneKarpatdlångltsoK Klssungnut, savlmlnernui sagflugagssanutdlo
avdlanut tgdlup lluane silamilo atusavdlugo nalentunerpauvoK. TEMPO Kallpau-
tlgiuminaKaoK — atauslåinardlugo taglardlugo nåmagtardlune. Kallpautlt åsslgl-
ngitsorpagssult pineicarslnåuput. TEMPO sananeaartarpoK Danmarkime Kallpau-
tlllorfit låklllorfltdlo angnerssåne.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN