Atuagagdliutit - 20.01.1966, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 106-iaf
sisamångorneK 20. januar 1965
Nr. 2
Kontorchef Karup Pedersen
bliver sekretariatchef
Ingen tvivl om, at landshøvding N. O. Christensens nærmeste medarbej-
der bliver den kommende landsrådsformands højrehånd.
Kontorchef Jacob Karup Pedersen, landshøvdinge-embedet, vælges i disse
dage til sekretariatschef for Grønlands landsråd. Fra særdeles pålidelig kilde
har vi erfaret, at han er blandt ansøgerne, og fra anden, velunderrettet side be-
tegnes han som „afgjort favorit" blandt de tre ansøgere til stillingen som den
kommende, valgte landsrådsformands højrehånd.
Stillingen ønskes, ifølge annoncen i
„Grønlandsposten" den 24. november,
besat med „en juridisk, statsvidenska-
belig eller økonomisk kandidat eller
akademiker med lignende uddannelse,
der må have betydelig administrativ
erfaring".
De tre ansøgninger, der ved ansøg-
ningsfristens udløb den 31. december
var kommet landshøvding N. O. Chri-
stensen i hænde, kom fra to jurister
og en nationaløkonom. To af ansøger-
ne er ansat inden for Grønlands-admi-
nistrationen, mens den tredie er be-
skæftiget andetsteds.
JURIST MED
GRØNLANDS-ERFARING
Grønlandsposten erfarer, at den an-
søgning, der er kommet „ude fra",
stammer fra den ene af de to jurister.
Det vil sige, at en af de to ansøgere
fra Ministeriet for Grønland er natio-
naløkonom. Imidlertid synes der at
være enighed om, at en jurist vil have
de bedste forudsætninger for at op-
fylde de krav, der må stilles til sekre-
tariatschefen. Og da der kun er ind-
kommet en ansøgning fra en jurist
med Grønlands-erfaring, kan der ikke
være tvivl om, at vedkommende bliver
valgt.
Det er klart, at sekretariatschefen
må have indgående kendskab til grøn-
landske forhold. Derfor har ansøgeren
ude fra ingen chance. Endvidere vil
en jurist afgjort bliver foretrukket
frem for en nationaløkonom, erfarer
Grønlandsposten.
Hvis man vil formode, at kontorchef
Karup Pedersen er blandt ansøgerne,
må han betragtes som afgjort favorit
til stillingen. I øvrigt har vedkommen-
de jurist fra Grønlands-administratio-
nen i de seneste år arbejdet med
landsrådssager og medvirket ved
landsrådssamlinger til landsrådsmed-
lemmemes store tilfredshed, oplyses
det videre.
FORTROLIG DRØFTELSE
Den kommende sekretariatschef ud-
peges af landsrådets forretningsudvalg
og to suppleanter. Forretningsudvalget
består af landshøvding N. O. Christen-
sen som formand og landsrådsmed-
lemmerne Peter Heilmann, Godthåb,
Jørgen Olsen, Holsteinsborg, og Hans
Lynge, Egedesminde. De to supplean-
ter er landsrådsmedlemmerne Richard
Petersen, Jakobshavn, og Alibak Jo-
sefsen, Sukkertoppen.
Medlemmerne blev sammenkaldt til
møde i Godthåb i tirsdags og afgørel-
sen er måske allerede faldet, når
Grønlandsposten udkommer.
Man har forespurgt udvalgsmed-
lemmerne, om afgørelsen kunne ske
telegrafisk, men et af medlemmerne
ønskede sammenkaldt til møde. Det
betyder imidlertid ikke, at der er tvivl
om, hvem man vil udpege. Der ønskes
blot en fortrolig drøftelse. Det vil
næppe tage mange timer at vælge se-
kretariatschefen, erfarer Grønlands-
posten.
PÅLIDELIG BEKRÆFTELSE
Ved landshøvdingeembedet har man
iagttaget den største hemmeligheds-
fuldhed i sagen „af hensyn til de an-
søgere, der ikke får stillingen".
(Fortsættes side 3).
Kontorchef Jacob Karup Pedersen
Kontorchef J. Karup Pedersen
agdlagtoKarfiup pissortarisavå?
KularissariaKångitsoK landshøvding N. O. Christensenip suleica-
tigivdluarnerusså landsrådip sujuligtaissugssåta ikiortiginer-
paussagssarigå
agdlagfingme pissortaK Jacob Karup Pedersen uvdlune måkunane Kalåtdlit-
nunåta landsrådianut agdlagtoKarfiup sujulerssortigssåtut KinerneKartugssau-
vok. tatiginartunik tungav euardluta påsisimavarput Kinutenarsimassut ilagigåt,
avdlatdlo tungånit, tusardlerneKardluarsimassunit, OKautiginexarpoK landsrå-
dip sujuligtaissuata Kinigkap nakoKutigssåtut atorfingmut „piukunarnerpau-
„Atuagagdliutit“ne novemberip 24-
åne KinuteKarKussissut nåpertordlugo
atorfik tåuna inugtagssarsiuneKarpoK
ET GODT ÅR FOR GFI:
Tilførslerne er gået frem med
1700 tons i forhold til 1964
Tilførslerne af forsk er gået frem med over 2000 tons til 3500 tons —
Arbejdskraftsituationen er bedre end ventet
Det forløbne år har betydet en fremgang for Godthåb Fiskeindustri. Frem-
gangen skyldes forskellige årsager: vejret var stabilt det meste af 1965, ved at
„binde" flere lokale fiskere til større fiskekuttere ved hjælp af kontrakter og
bonus-ordning, kunne tilførslerne holdes nogenlunde konstant, fiske-fangsterne
i Fiskenæsset blev i nogle af årets måneder transporteret til Godthåb, og de to
nye linieskibe „David Olsen“ og „Carl Egede" leverede en pæn fangst til
industri-anlægget.
også stærkt tilbage sidste år. Vi købte
680 tons hellefisk i 1964 og knap 200
tons i 1965. I det forløbne år tog vi et
nyt produkt op: stenbiderrogn. Vi køb-
te 52 tons stenbider-rogn, først og
— Tilførslerne til fabrikken svinge-
en del i årets løb, men det er ikke no-
get særsyn hverken hos os eller ved
andre fiskeindustrianlæg, f. eks. i Dan-
mark, siger driftsleder Martin Neder-
gaard, og fortsætter:
— Vi har haft problemer med at
holde på folk, når vi fik rigelige til-
førsler. For øjeblikket har vi 70 per-
soner boende i fabrikkens indkvarte-
ringslejre. Alt i alt beskæftiger vi ca.
100-130 mand hver dag i disse dage. I
den kolde tid er der ingen problemer
med at skaffe arbejdskraft, men om
sommeren er det svært at skaffe
mandskab. Jeg kom hertil den 6. marts
forrige år, og det er gået bedre, end
jeg regnede med.
leverings-kontrakter
hjalp På tilførslerne
— Hvor stor indhandling havde fa-
brikken i det forløbne år?
— Tilførslerne passerede 4200 tons,
en fremgang på 1700 tons i forhold til
året før. Tilførslerne af torsk gik frem
med over 2000 tons til 3500 tons. Til-
førslerne af rejer steg med ca. 90 tons
fra 44 tons i 1964 til 130 tons i 1965.
Skællaks-indhandlingen gik desværre
tilbage med ca. 100 tons. Vi købte 164
tons skællaks i 1964 og kun 77-78 tons
sidste år. Tilførslerne af hellefisk gik
fremmest fra Fiskenæsset, og behand-
lede den til færdigvare.
Vi fik glæde af, at vi oprettede kon-
trakter med lokale fiskere. Adskillige
af dem leverede over 100 tons fisk til
os. I den første periode, fiskerne leve-
rede deres fangster til os på kontrakt,
fra 1. maj til 1. august, havde vi ikke
sat nogen kvantum. Fiskerne skulle
blot fiske kontinuerligt til os. Da vi
fik glæde af kontrakterne fortsatte vi
med dem. I perioden 1. august — 1. ja-
nuar lovede vi de fiskere, der leverede
mindst 50 tons fisk til os, 10 procent
af indhandlingsprisen som bonus. Fire
-fem lokale både nåede at levere mere
(Fortsættes side 3).
„inatsisinut iliniarsimassumik, nåla-
gauvfiup nålagkersugauneranut tu-
ngassunut ilisimassaKardluartumik, a-
ningaussarsiornermut tungassunik ili-
simassaicartumik imalunit iliniarner-
tujusimassumik taimaingajagtumik
iliniagaKarsimassumik pissortaKarner-
mut tungassutigut påsisimassaKardlu-
artumik".
KinuteKartut pingasut, KinuteKarfig-
ssap nånerane decemberip 31-åne,
landshøvding N. O. Christensenimut
apusimassut tåssåuput inatsisinik ili-
simassaKardluartut mardluk åma inu-
tigssarsiutinik aningaussanigdlo i-
ngerdlatsinermut påsisimassaKar-
dluartoK atauseic. KinuteKartut mar-
dluk Kalåtdlit-nunåne pissortaKar-
fiup iluane sulissuput, pingajuatdle
avdlame sulivfeKardlune.
inatsisinik ilisimavdluartoK Ka-
låtdlit-nunanik påsisimassalik.
„Atuagagdliutit" påsisimavåt „av-
dlame" sulivfeKartumit idnutigissaK
inatsisinik påsisimassaKardluartut éi-
parigåt. tassa imåipoK Kalåtdlit-nunå-
nut ministeriaKarfingmit KinuteKartut
ardlåt tåssausimavdlune inutigssarsiu-
tinut aningaussanigdlo ingerdlatsiner-
mut tungassunik påsisimassaKardluar-
toK. isumaKatigingneKarsorinarpordle

Godthåb Fiskeindustris anlæg i Skibshavnen.
Nungme sulivfigssuaK.
inatsisinik påsisimassaKardluartup a-
junginerussumik nåmagsisinåusagai
agdlagtoKarfiup pissortagssånut piu-
massarissat. inatsisinigdlo ilisimav-
dluartumit Kalåtdlit-nunånik påsisi-
massaKardluartumit KinutigissaK a-
tausinaK tikiusimangmat tåussuma Ki-
nigaunigsså KularutigissariaKångilaK.
„nalunångilarme agdlagtoKarfiup
pissortagsså Kalåtdlit-nunåne pissut-
sinut påsisimassaKardluartariaKartoK.
taimåitumik avatånit KinuteKartut ili-
manauteKångitdlat. kisalo inatsisinik
ilisimassaKardluartoK aningaussar-
siornermut påsisimassaKardluartumit
piumaneKarnerussugssauvoK," taima
„Atuagagdliutit" påsissaicarsimåput.
„isumaKarnarpat agdlagfingme pi-
ssortaK Karup Pedersen KinuteKartut
ilagisimagåt KularnauteKångivigpoK
atorfingmut piukunamerpaussoK. —
inatsisinigdlo ilisimassaKardluartoK
tåuna Kalåtdlit-nunåne pissortaKar-
fingmit pissoK ukiune ardlalingne
landsrådimut tungassunik suliaKartar-
simavoK landsrådivdlo atautsimineri-
ne peKataussarsimavdlune — lands-
rådimut ilaussortat nåmaginarteKisså-
nik", taima nalunaerutigineKarpor-
taoK.
avdlanut oKautigissagssåungitsu-
mik OKaloKatigingneK.
agdlagtoKarfiup pissortagsså Kiner-
neaartugssauvoK landsrådip forret-
ningsudvalgianit åma sivnissunit mar-
dlungnit. forretningsudvalgip ilau-
ssortarai landshøvding N. O. Christen-
sen sujuligtaissoralugo åma landsrå-
dimut ilaussortat Peter Heilmann,
Nuk, Jørgen Olsen, Sisimiut åma Hans
Lynge Ausiait. sivnissut mardluk tå-
ssåuput landsrådimut ilaussortat Ri-
card Petersen, Ilulissat, åma Alibak
Josefsen, ManitsoK. — mardlungormat
måne Nungme atautsiminigssamut
ilaussortat KaerKuneKarsimåput, su-
liagssardlo „Atuagagdliutit" sancu-
merpata inerérsimassugssåusagunar-
POK.
„udvalgimut ilaussortat aperineKar-
simåput KinersineK nalunaerasuauti-
tigut ingerdlåneKarsinaunersoK, ilau-
ssortatdle ilåta atautsiminigssaK kig-
sautigisimavå. imåingilardle kina Ki-
nerneKåsanersoK KularutigineicartoK.
avdlanut OKautigissagssåungitsumik
OKaloKatigingneK kigsautigineKåinar-
poK. agdlagtoKarfiup pissortagssånik
KinersinigssaK akunerpagssuarnik si-
visussuseKarnaviångilaK," taima påsi-
ssaicarput „Atuagagdliutit".
ilumorneraineK tatiginartoK.
landshøvdingeKarfingme suliagssaK
tamåna issertuneKartorujugssusima-
vok „atorfingmut ivertingitsortugssat
pissutigalugit".
ilimanautitdle tamarmik agdlagfing-
me pissortamut Karup Pedersenimut
tungåput. tatiginartumigdlo tungave-
(kup. 3-me nangisaon)