Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 3

GFI angussaxardluarfox:
1964-ime tunissat 1700
tonsinik sivnerneKartut
sårugdligit tunissat 2000 tonsit sivnenartunik amerdleriartut
3500 tonsinut — sulissugssaKarniarneK ilimagissamit pitsaune-
russoK
Nungme sulivfigssuan angussamigut ukiume kångiutume sujuariarsimavoK.
tamatumunga pissutaussut ardlaliuput: 1965-ip ing er dianer ane sila avdlångo-
rarpatdlårsimångilan, aulisartut dngajånik aulisariutigdlit ardlagdlit agdlagar-
tanik atsiugaKartitdlugit isumaKatigissuteKarfiginerisigut tapisiaKartineKarneri-
sigutdlo aulisagkat tunissarineicartartut amerdlåssusé avdldngorarpatdlångit-
dlat, K’eKertarssuatsiaine aulisagartarineKartartut ukiup nåumataisa ilaine
Nungmut agssartorneKartarput, åmalo ningitagarssutitat mardluk „David Ol-
sen“ åma „Carl Egede" sulivfigssuarmut tunissaicardluarput.
★ atuagax nutaK *
— aulisagkat tunissarineicartartut
ukiup ingerdlanerane amerdlåssutsi-
mikut åssigingisitårput, tamånale u-
vavtininaK ilisimaneKångilaK åmale
aulisagkanik nioricutigssiorfingnit av-
dlanit sordlo Danmarkimitunit ilisi-
maneKarpoK, sulivfigssup uvdluinar-
ne ingerdlåneKarnerane pissortaK
Martin Nedergaard OKarpoK nangig-
dlunilo: — suliagssaicardlualernivta
nalåne sulissoris'savta aggertuartar-
nigssåt aj ornartorsiutigissarparput.
uvdlune måkunane sulissuvtinut inig-
ssiautivtine inuit 70 najugasarput,
uvdlunilo måkunane sulis,suvta 100—
130 migssiliortarpait. issingnerata na-
låne sulissugssanik pigssarsiniarneK
ajornauteKångilaic, aussamile suli-
ssugssarsineK ajornartarpoK. uvanga
sujorna martsip arfernåne maunga
pivunga, sulivfigssuvdlo ingerdlanera
ilimagissamit pitsaunerussumik pisi-
massoK OKarsinauvunga.
agdlagartanik atsiornerit
tunissanut iluanutaussut
— aulisagkat KanoK amerdlatigi-
ssut ukiume Kångiutume tunineicar-
pat?
— tunissat 4200 tonsit sivneicarput,
ukiumut sujulianut nalerKiutdlugit
1700 tonsinik amerdlaneruvdlutik. så-
rugdligit tunineicartut 2000 tonsit siv-
neicartunik amerdleriarput 3500 ton-
sinut. rejet tunineicartut 90 tonsit
migssiliordlugit amerdleriarput 1964-
ime 44 tonsit tunineicaramik 1965-ime
130 tonsit tunineicardlutik. kapisigdlit
tunineicartut ajoraluartumik 100 ton-
sit migssiliordlugit ikileriarput. 1964-
ime kapisiligsiavut 164 tonsiuput su-
jornalo 77—78 tonsinait. Kaleragdlit
sujorna tunineKartut åma ikileria-
Kaut. 1964-ime Kaleraligsiavut 680
tonsiuput, 1965-imilo 200 tonsingajait.
ukiume Kångiutume nioricutigssiavut
nutårtaKarput: nipitsat suait. nipitsat
suait 52 tonsit pisiaråvut amerdlaner-
ssait K’eKertarssuatsiainit inerdlugit-
dlo niorKUtigssiaralugit.
— aulisartut Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKavigsut agdlagartanik atsiuga-
Karnerisigut isumaicatigissuteKarfigi-
nere iluaKutigisimavavut. tåuko ilait
ardlagdlit aulisagkanik 100 tonsit siv-
neKartunik tunissaicarfigåtigut. auli-
sartut isumaKatigissuteKarfigalugit
tuniniaislnerine autdlarKåumut majip
autdlarKautånit augustip autdlancau-
tånut KanoK amerdlatigissunik tuni-
ssaKarnigssåt kigdlilersimångilarput,
taimågdlåt piumassarisimavdlugo u-
vavtinut tunioraiuåsassut. aulisartut
isumaKatigissuteKarfigisimanerat ilu-
agteriarmat nangigparput. augustip
autdlarKautånit januarip autdlarnau-
tånut mingnerpåmik 50 tonsinik uvav-
tinut aulisagaersimassut tunissamik
akisa 10 procenté tapisiarissugssau-
vait. aulisartut Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKavigsut sisamat — tatdlimat piv-
figssame taineKartume tåssane 50
tonsit sivnerdlugit tunissaKarput. piv-
figssaK ingmikortitaK nutåK: janua-
rip autdlarKautånit majip autdlar-
Kautånut, autdlarterKåmerparput. au-
lisariutit pivfigssame tåssane ming-
nerpåmik 50 tonsinik uvavtinut tuni-
ssaKartut tamarmik tapisitineKåsåput
10 procentimik. pisångatigårput auli-
sarnerup ukiup Kåumataine sujug-
dlerne pingasune KanoK angussaKar-
fiujumårnigsså.
uvdloK akigssarsivik nugkåt
sulingitsortut ikilencuvdlugit
— uvdlune måkunane tunissarine-
icartartut inungnut 100 migssiliortunut
suliaritisavdlugit nåmagpat?
— ukiup uvdluine sujugdlerne iculit
migssiliortune tunineKartartut sårug-
dligit rejetdlo amerdlåssusé avdlå-
ngorarpatdlångitdlat. sulissuvta ilait
70 inigssiautivtimtut ånaerusungeKå-
ka aulisagartarineKartartut ikileriå-
sagaluarpatalunit, aulisagkat kingu-
mut tulåussorneKardluancilerpata å-
ma sulissoriniåsagaluaravtigik. suli-
ssuvut suliaKartituåinarpavut. auli-
sagkat tulåussomeKartut sapingisa-
mik piårtumik suliarineKartarput, uv-
dlunile måkunane tulåuneKartartut
ingassagtorssungingmata Kångiutor-
titsinavérsårdluta sulisitsivugut.
— sulivfigssuarme måne nalunaer-
Kutat akunerisa sulivfigssaraluit pro-
centé icavsit suliartungitsorfiussarpat?
— nalunaerKutap akunere suliv-
figssaraluit suliartungitsorfiussar-
tut avguaKatigigsitsinerme 20 pro-
centit migssiliorpait. sulissut ilait
akigssarsinermik kingorna uvdlu-
ne mardlugsungne tdkutingitsor-
tarput. mana okåtårparput uvdloK
akigssarsivfiussaraluartoK sisamd-
ngomex tatdlimångornermut nug-
dlugo, neriugdluta suliartungitsor-
tartut arfiningornerindkut tdkuti-
ngitsortalisassut.
akornusersorneKarata
agdliartortitauniarta —
— måna januarip ingerdlanerane
atortunut toncorsivigssaK kilisautit
sigssiugåta Kåne sananeKåsaoK, ang-
nermik KGH-p ningitagarssutainit a-
torneKartugssaK. igdluvdle initaisa i-
låt måne aulisartut ningitagkaming-
nik neKitsersuissarfigssåtut åncigssu-
neKåsaoK. neicitsersuissarfiuterput su-
jugdleK iluamik atorneKångilaK igdlo
sigssiugkamut ungasigpatdlåKingmat.
sut ukiume nutåme kigsautigaigit?
— kigsautigigaluarpara aulisartuv-
ta atortuinik iluarsaissarfit avdlanig-
dlo isumagingnigfit åncingneKåsassut.
uvdlunik aulisarfingnik ånaissaKå-
nginerunigssamut tåuko pingårute-
Kartoru j ugssuput. iluarsaissarféra-
Karpugut, iluarsagagssatdle angneru-
ssut tåkukångata soriarsinaujung-
naertarpugut. åmame iluarsagagssat
angnerussut sulissugssaKartingilavut.
uvdlut aulisarfigssaugaluit ånaine-
Kartartut, aulisartut iluamérsunik ilu-
arsaissarfeKånginerat pissutigalugo, i-
lcilisisinaugaluaruvtigik ilorraup tu-
ngånut autdlariameK angnertoK a-
ngusimåsagaluarparput.
— naggatdgut ersserKigsardlara er-
uigsisimatitauvdluta agdliartorusug-
kaluartugut. sut tamaisa atautsikut
pigssarsiarineK ajornaKaut. sulivfig-
ssuarne — dmdtaoK aulisagkanik ni-
orKutigssiorfingne — sulissut iliniar-
tineKartarnerat sivisujussarpoK; pi-
ngdrtumik måne Nungme aulisamer-
mik iluamik ingerdlatsiviusimdngika-
luartume tamdna erKaimassarianar-
poK. sulissuvta ilarpagssue nunanar-
férKanit aggersuput, tdukulo uvdlut i-
kigtunguit ingerdlanerine sulivfigssu-
arne sulissartutut sungiussitineK ajor-
naKaut. sulivfingmik sungiussiartuår-
dlutik avdldngoriartornerat tdukunu-
nga uvavtinutdlo sulivfingme pissor-
tatut suliniartunut angenissumik piu-
massaKarfiuvoK.
„Avok“ åma „AgdleK“ sinerssor-
tautaulermata Nungme sulivligssuaK
måna aulisagkanik sikulersugkanik,
pingårtumik sulugpågkanik, Påmiunit
åma pilersorneKalisaoK.
Tilførslerne
(Fortsat fra forsiden)
end 50 tons i denne periode. Vi er lige
begyndt på en ny periode: 1. januar —
1. maj. I denne periode får alle både,
der leverer mindst 50 tons fisk til os,
ligeledes en bonus på 10 procent. Vi er
spændt på at se, hvordan det går med
fiskeriet i årets tre første måneder.
LØNNINGSDAGEN ÆNDRET FOR AT
MINDSKE FORSØMMELSERNE
— Er tilførslerne nok i disse dage
til at beskæftige ca. 100 mand?
— I de første halve snes dage af
året har vi haft nogenlunde stabile
tilførsler, både af torsk og rejer. Jeg
vil nødig slippe de 70 indkvarterede,
selv om der kommer en nedgangsperi-
ode i fiskeriet. Vi skal gerne have
dem den dag, tilførslerne begynder
igen for alvor. Vi beskæftiger folkene
hele tiden. Fisken indhandles så hur-
tigt som muligt. Men da mængden af
den leverede fisk er begrænset for ti-
den, forsøger vi at køre uden overtid.
— Hvor stor en forsømmelses-
procent har De her på fabrikken?
— Den gennemsnitlige forsøm-
melses-procent er på ca. 20. Nogle
af folkene bliver væk et par dage
efter løn-udbetalingerne. Nu for-
søger vi at flytte løn-udbetalingen
fra torsdag til fredag i håb om, at
folk kun bliver væk om lørdagen.
LAD OS VOKSE OS STORE
I FRED OG RO ...
— Her i januar har vi opført en red-
skabsbygning på trawlerkajen. Det er
først og fremmest KGH’s linebåde,
der skal benytte den, men i den ene
del af bygningen indretter vi et lokale,
hvor de herværende fiskere kan agne
deres langliner. Vort første agnhus
blev ikke benyttet ret meget, fordi hu-
set lå for langt borte fra selve kajen.
— Hvilke ønsker har De ellers for
det ny år?
— Jeg ville ønske, at service-instal-
lationerne for vore fiskere kommer i
orden. Vi har et lille reparations-
værksted, men vi giver op over for de
større reparationer. Vi har heller ingen
mandskab til større reparations-arbej-
der. Hvis vi kan formindske antallet
af tabte fiskedage, der skyldes, at fi-
skerne ikke har gode reparations-mu-
ligheder, er vi nået et godt skridt i den
rigtige retning.
Lad mig til slut understrege, at vi
gerne vil have lov til at vokse os store
i fred og ro. Det hele kommer ikke på
een gang. Det tager tid at oplære fa-
briksarbejdere — også i fiskeindustri-
en — særligt her i Godthåb, hvor be-
folkningen ikke er fiske-minded. Man-
ge af vore folk kommer fra små plad-
ser, og dem kan man ikke lave om til
rutinerede fabriksarbejdere på en
studs. Deres omstillingsproces kræver
meget af dem selv og af os, der for-
søger at lede anlægget.
Efter indsættelsen af „Avok“ og
„AgdleK“ i den interne kysttrafik, skal
Godthåb Fiskeindustri nu også have
forsyninger af iset fisk, fortrinsvis
rødfisk, fra Frederikshåb.
Karup Pedersen ...
(Fortsat fra forsiden)
Alle indicier synes imidlertid at pege
mod kontorchef Karup Pedersen. Vi
har da også fra særdeles pålidelig kil-
de fået bekræftet, at han er blandt an-
søgerne og dermed, som sagen ligger,
er sikker på at blive sekretariatschef.
Indtil den nuværende landsrådspe-
riodes udløb i 1967, skal sekretariats-
chefen være til rådighed for den nu-
værende formand, dvs., at J. Karup
Pedersen fortsætter som landshøvding
N. O. Christensens nærmeste medar-
bejder i landsrådssager. Efter lands-
rådsvalget i 1967 skal han stå til rådig-
hed for den formand, landsrådet væl-
ger blandt sine medlemmer.
Jacob Karup Pedersen er født den
21. november 1923. Han blev juridisk
kandidat i 1949 og var derefter sekre-
tær i Udenrigsministeriet til 1951, da
han blev sekretær i det daværende
Grønlandsdepartement. I 1952-54 var
han fuldmægtig ved landshøvdinge-
embedet og 1954-55 fungerende kæm-
ner i Upernavik. I 1955-60 var han tje-
nestegørende i Ministeriet for Grøn-
land, og i 1960 blev han atter forflyt-
tet til landshøvdinge-embedet, hvor
han har virket siden. J. Karup Peder-
sen er gift og har en søn på seks år.
co.
Karup Pedersen ...
(nup. 1-imit nangitaK)
Kardluta ugpernarsisimavarput kinu-
teuartut tåuna ilagigåt, taimalo pi-
ssutsit ingmata agdlagtonarfingmut
pissortångornigsså KularnauteKdngi-
lan.
landsrådip Kinigauvfiata 1967-ime
Kångiunigssåta tungånut agdlagtoKar-
fiup pissortå sulissussissugatdlåsaoK
mana sujuligtaissussumut, tåssa imåi-
poK J. Karup Pedersen landshøvding
N. O. Christensenip suleicatigivdluar-
tuåinåsavå suliagssane landsrådimut
tungassune. 1967-ime landsrådimut
idnersinerup kingorna sujuligtaissu-
mut landsrådip nangmineK akunermi-
ne Kinigånut sulissussissugssauvoK.
Jacob Karup Pedersen inungorpoK
21. november 1923. inatsisinik påsisi-
massaKardluartutut soraerumérpoK
1949-me tamatumalo kingorna nuna-
nut avdlanut tungassunut ministeria-
Karfingme agdlagtuvdlune 1951 tikit-
dlugo, ukiumilo tåssane taimane
Grønlandsdepartementimik taineKar-
tartume agdlagtungorpoK. 1952—54
landshøvdingeKarfingme fuldmægti-
giuvoK amalo ukiume 1954—55 Uper-
navingme kæmnerimut taortauvdlune.
1955-imit 1960-imut Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfingme sulivoK, 1960-
imilo landshøvdingeKarfingmut nug-
tencingneicarpoK tamatumalo kingor-
na tåssane sulivdlune. J. Karup Pe-
dersen nuliaKarpoK arfinilingnigdlo
ukiulingmik erneKardlune.
co.
Sten Bergmam:
ilisimassagssarsiordlune
angalassarnerssuit
åssigingitsut ardlagdlit pissutigalu-
git atuagkat kalåtdlisut Kalåtdlit-nu-
nåne naKiterisitsissarfiup naKitertitai
ukiume Kångiutume ilåtigut ‘ sarKU-
mersugssaugaluit måna tåkussulerput.
tåuko ilagait ilisimassagssarsiordlune
angalassarnerssuit, Sten Bergmanimit
Kautsiartaussuit
Kalåtdlit-nunånut ?
„Kautsiartåussuit Kalåtdlit-nunåne
atorneKarsinaussugssåuput", taima o-
KarpoK direktør Gunnar Rosendahl,
GTO, atuagagssiamut „Ingeniørernes
Ugeblad". „Kautsiartåussuit KeKertat
akornine orKussune ingerdlasinåuså-
put imaicalo åma nunåkut maninga-
jagtilkut."
Kautsiartåussuit umiarssåp tingmi-
ssartuvdlo akunermiliutorai. inger-
dlanerine silåinaK åmut ajagtarneKar-
tarpoK, taimalo nunamit imamitdlunit
50—100 centimeterinik Kutsingneru-
ssukut ingerdlassardlutik, taimalo a-
kornutigssat mingnerussut anigome-
Karsinaussardlutik. sarpingnik inger-
dlateKarput, taimalo ingerdlassardlu-
tik imalunit „tingmissardlutik" nalu-
naerKutap akuneranut 100 kilometerit
migssåne sukåssusejcardlutik.
ukioK måna Canadap issigtortåne
Kalåtdlit-nunånut åssinguvdluartune
Kautsiartåussuit misilingneKartug-
ssåuput. direktør Rosendahl icaencu-
neKarsimavoK misilineK tåuna isu-
mavdluarfigineKaicissoK najuvfiger-
icuvdlugo.
„Kalåtdlit-nunåne pissutsit ajoma-
kusortungmata, teknikip tungånit issi-
galugit, aningaussallssutigssatdlo ang-
nertorujugssussarmata GTO-me ilua-
rineruvarput misilingneKarérsimassut
atusavdlugit. tamåna tungavigalugo
GTO-me nuånårutigårput Canada su-
linialersimangmat Kautsiartåussuit
misilingniardlugit", taima OKause-
KarpoK direktør Rosendahl.
atuagkiaK, Kalåtdlit-nunåta radiuane
autdlakåtitagssiortartut ilånit Hans
Hansenimit nugterneKarsimassoK.
nugterissup atuagkamut autdlar-
Kausiumine ilåtigut onautigisså ma-
ligdlugo „Kanga angalaniarnerup iso-
rartunerujugssuanik imåinåungissu-
sianigdlo" atuagaK imaKarpoK. Marco
Polop kangialiarneranit Knud Ras-
mussenip Kalåtdlit-nunavtinit Mane-
ragssualiarnera ilångutdlugo atuag-
kiame agdlautigineKarsimåput, atuar-
neKarsinauvdlutik angalassut sujumu-
gait, angalassut nangmingneK agdlag-
tugait.
atuagåkårssuaK 313-inik Kupernilik
åssiliartaKångingmat uggornaraluar-
poK, sujuliane sarKumencårnersoK
Hans Egede Grønlandilo åssiliartarig-
såicingmat ilåtigut nunavtine aulisag-
kanik misigssuissut pissortånit dr.
phil. Paul M. Hansenimit icalipautili-
ngordlugit åssilissanik. taimåikaluar-
tordle atuagaK sapitsuliortorssuvdlu-
tik nunarssuavta ilisimaneKarneruler-
nigssånik sulisimassunik nåpitagåinig-
dlo OKalugtuartoK alikutagssarKeKaoK.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersauf
tuménguernarfoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
\
^ Den gyldne,
y smidige OMA margarine \
/ er lige velegnef til bordbrug \
y og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^
/ 1
| OMA margarine kultiussarfalik akungnaifsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk atex: /
O M A margarine! /
/
3