Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 4

Befolknings-eksplosionen
er ikke let at standse -
Generthed bremser anvendelsen af forebyggende midler — måske er
spiralen problemets løsning
Grønlands fødselsoverskud er med 3,5 pct. et af verdens største. Antallet af
fødsler på 1000 indbyggere er tre gange så stort som i Danmark og dobbelt så
stort som på Færøerne, der har næsten samme indbyggertal og også på flere
andre områder ligner Grønland.
Stigningen i det grønlandske fød-
selsoverskud skyldes først og frem-
mest et øget antal fødsler uden for æg-
teskab. Hvert 3. barn har en ugift
mor. I Danmark fødes kun 7 pct. af
børnene uden for ægteskab. Umiddel-
bart virker sammenligningen choke-
rende, men sker den på et andet
grundlag, er forholdet ikke helt så
grelt.
I Danmark foretages der hvert år
co. 4000 legale og skønsmæssigt 15.000
illegale aborter. I Grønland er legale
aborter sjældne og illegale aborter
kendes næsten ikke. En rapport, ud-
arbejdet af cand. polit. Viggo Svend-
sen, Ministeriet for Grønland, viser,
at antallet af graviditeter uden for
ægteskab er forholdsvis næsten lige så
stort i Danmark som i Grønland. Uden
de mange aborter — legale som ille-
gale, og uden de mange ekspres-ægte-
skaber, der næsten ikke kendes i
Grønland, ville der i Danmark pro-
centvis blive født næsten lige så
mange børn uden for ægteskab som
i Grønland.
Enlige mødre har det ikke let i
Danmark, hvor den sociale velfærd
er bedre udbygget end de fleste andre
steder i verden. I Grønland har disse
kvinder det betydeligt vanskeligere.
De må faktisk klare sig selv — og da
er børnene en belastning. Det går ud
over både mødre og børn — og sam-
fundet som helhed.
FOREBYGGELSE
Et gammelt ord siger, at forebyg-
gelse er bedre end helbredelse. Der gø-
res en del for at forebygge uønskede
svangerskaber i Grønland — virknin-
gen er det så som så med.
Vi har spurgt assisterende landslæge
dr. Jørgen Bøggild, hvad man gør for
at mindske antallet af fødsler uden for
ægteskab.
— Først og fremmest søger vi gen-
nem oplysning at udbrede brugen af
præservativer, også kaldet kondomer
eller kordonger. De kan bruges uden
vejledning og er offentlig tilgængelige.
Man kan købe dem i de fleste butik-
ker. Men her oppe, hvor alle kender
alle, kan det være sin sag at gå ind i
en forretning og forlange et dusin præ-
servativer. Jeg ville i hvert fald ikke
bryde mig om at gøre det og måske
blive spurgt: „Nå, hvem skal du i seng
med i aften?"
AUTOMAT-PROBLEMER
Generthed er en faktor, vi ikke kan
overse. Det er ikke så let at eliminere
den, fordi man ikke uden videre kan
opstille automater på passende steder.
De findes flere steder indendørs, i re-
staurationer og i håndværkerbarak-
kerne. Men for det første kan der
være vanskeligheder med mønterne.
For det andet kan de ikke tåle vinter-
kulden udendørs.
Disse to problemer synes imidlertid
løst nu. Tilbage står så blot at placere
automaterne rigtigt. Det skal være ved
trafikerede steder, men samtidig an-
bragt så diskret, at de kan benyttes,
uden at andre ser det. Det skal også
være muligt at holde opsyn med dem,
så de ikke udsættes for hærværk.
Præservativerne har i øvrigt den
store fordel, at de til en vis grad også
beskytter mod at blive smittet med
kønssygdomme, hvilket ingen af de
anti-konceptionelle midler gør. Til
Assisterende landslaege,
dr. Jørgen Bøggild
nakorsaunermut ikiorte, dr. Jørgen
Bøggild.
gengæld kræver den effektive anven-
delse af dem, at begge parter tager
sig sammen i det kritiske øjeblik. Og
det kan være svært.
ANATOMISK HANDICAP
Det næstbedste er pessaret, der an-
vendes af kvinden i forbindelse med
sæddræbende salve. Det er mere sik-
kert end kondomet, men til gengæld
ikke så let tilgængeligt. Det må fås
gennem en læge, fordi det skal passes
til og kræver vejledning i brugen.
Men så kan det også benyttes i lang
tid. Det kan anbringes nogle timer før
samlejet, hvilket naturligvis er en for-
del.
Mange grønlandske kvinder er imid-
lertid afskåret fra at benytte et pessar,
fordi knoglebygningen i deres bæk-
kenparti ikke muliggør tilpasning af
pessaret.
EN PILLE OM DAGEN ...
Så er der pillerne. Det er hormon-
præparater, der indvirker på organis-
men, og derfor skal lægen i det enkel-
te tilfælde afgøre, om det er tilrådeligt
at anvende svangerskabsforebyggende
piller. De har den ulempe, at de skal
tages regelmæssigt hver dag i en pe-
riode, hvorefter der gøres en pause. I
denne pause kommer menstruationen.
Når kvinden glemmer at tage dem en
enkelt dag, er der meget stor mulighed
for, at et samleje fører til svangerskab.
Og så længe man ikke kan få folk til
at tage vitaminpiller hver dag, er det
derfor en smule risikabelt at ordinere
svangerskabsforebyggende piller, der
skal tages regelmæssigt.
Visse af disse hormonholdige præ-
parater er i øvrigt netop blevet god-
kendt af Sundhedsstyrelsen. Der vil
dog gå nogen tid endnu, før Justits-
ministeriet giver tilladelse til, at piller-
ne bringes i handelen. Så vil de utvivl-
somt blive anvendt i Grønland.
ENKELT OG EFFEKTIVT
Det sidste ny er de såkaldte spiraler.
Det er små plastic- eller metaltråde af
forskellig form, der indføres i livmo-
deren og kan sidde der i årevis uden
anden gene for kvinden, end at men-
struationen kan vare lidt længere og
være lidt kraftigere.
Spiralen yder en meget stor sik-
kerhed mod svangerskab, og den har
den enorme fordel, at er den først an-
bragt, behøver kvinden faktisk ikke
skænke anti-konceptionen en tanke.
Spiralen bevirker, at ægget passerer
æggelederen på en halv dag mod nor-
malt tre dage. Det betyder, at ægget
ikke er tilstrækkeligt udviklet til at
sætte sig fast i livmoderens slimhinde
og udvikle sig dér. Det er, ifølge over-
læge Erik Rosen, Mødrehjælpen i
Danmark, den sandsynligste forkla-
ring, men videnskabeligt bevist er det
endnu ikke.
Gennem undersøgelser i de sidste
fem år har man erfaret, at kun en til
to procent af kvinderne, der anvender
spiralen, bliver gravide alligevel. Det
er langt større sikkerhed, end pessaret
byder, men mindre end de hormonhol-
dige præparater. Til gengæld synes
spiralen ikke at ændre organismens
funktioner nævneværdigt. 15-20 pct.
af kvinderne kan imidlertid af for-
skellige årsager ikke benytte spiral-
metoden.
IKKE GODKENDT ENDNU
Justitsministeriet har endnu ikke til-
ladt spiralens anvendelse i Danmark.
Men til foråret vil 1400 kvinder, der i
op til to år har brugt spiral-metoden,
blive efter-undersøgt, hvorefter mate-
rialet vil blive forelagt Sundhedssty-
relsen. Sammen med erfaringerne fra
hundredetusinder kvinder verden over,
der benytter spiralen, må dette mate-
riale føre til, at metoden bliver mere
alment tilgængelig.
— Benyttes spiralen allerede i
Grønland?
— Det tør jeg ikke sige. Det er jo op
til den enkelte læge at gøre, hvad han
mener er nødvendigt. Men når Sund-
hedsstyrelsen og Justitsministeriet har
givet grønt lys, vil spiralen uden tvivl
blive anvendt i Grønland.
UHELDIG KONSEKVENS
— Ligger tyngdepunktet i den op-
lysningsvirksomhed, man fører for an-
vendelsen af forebyggende midler, på
svangerskabsforebyggelse eller på be-
skyttelse mod kønssygdomme?
— Tyngdepunktet ligger så afgjort
på det svangerskabsforebyggende.
Derfor er det klart, at en så tilsyne-
landende sikker og umærkelig me-
tode som spiralen kan mindske an-
vendelsen af kondomet, der samti-
Svangerskabsforebyggende plastic-
konsfrukiioner og deres størrelsesfor-
hold. Den i Danmark gennemprøvede
spiral yderst til venstre. Araberne har
kendt metoden i over 2000 år. Ved at
indlægge en abrikoskernesten i liv-
moderen på kameler begrænsede de
hjordens størrelse, når ernæringsmu-
lighederne var dårlige.
dig modvirker spredning af kønssyg-
domme. Men det vil man utvivlsomt
tage hensyn til ved ordinering af spi-
ralen. Men dette vil næppe hindre, at
man anbefaler metoden, såfremt den
også får grønt lys i Grønland. Mulig-
vis vil det dog — på grund af den
store kønssygdomsfrekvens — kræve
en forudgående undersøgelse af situa-
tionen heroppe.
DEN SIDSTE UDVEJ
— Benytter man sterilisation?
— Som en sidste udvej, ja. Sterili-
sation er et afgørende indgreb, der
ikke kan laves om. Det nytter altså
ikke at fortryde bagefter. Derfor må
en kvinde, der ønske sterilisation, na-
turligvis være fuldstændig klar over,
at hun aldrig kan få børn mere. Og
det må være klart, at der ikke er
nogen anden udvej end sterilisation.
Ellers bliver tilladelsen ikke givet.
Loven om sterilisation i Danmark
er ikke sat i kraft i Grønland, men vi
følger de samme retningslinier. Sker
det, at en kvinde ønsker at blive ste-
riliseret, må hun indsende en ansøg-
ning til landshøvdinge-embedet. Så
tager landshøvdingen i samråd med
landslægen stilling til sagen.
— Foretages der aborter?
— Ja, efter de samme retningslinier
som i Danmark, idet loven er sat i
kraft i Grønland. Aborter foretages,
når medicinske grunde, evt. i forbin-
delse med sociale, taler for en kvindes
ønske herom. Det er op til den enkelte
læge at afgøre sagen. Vi har ingen
tal på, hvor mange aborter, der fore-
tages årligt. Men ret mange er det
næppe.
FØDSELSHJÆLPERSKE FORETOG
ILLEGALE ABORTER
Illegale aborter er kriminelle og sor-
terer under politiet. Politimester Jør-
gen Hertling oplyser:
— Den eneste abortsag, jeg har
kendskab til, drejede sig om ni piger
i en af vestkystbyerne. Man kom på
sporet af sagen i 1964, fordi antallet af
aborter pludselig steg på tilsyneladen-
de uforklarlig vis. Affæren havde da
stået på siden 1963.
Hovedmanden var en fødselshjæl-
perske, der foretog aborterne. Hun
blev idømt en bøde på 250 kroner og
frakendt retten til at praktisere i et år.
Over for de andre implicerede frafaldt
man sigtelse, fordi der kun havde væ-
ret tale om forsøg.
UHELD — ELLER DRABI
Selv om vi ikke har tid til at fore-
tage en statistisk opgørelse over an-
tallet af illegale aborter, kan jeg sige,
at de er uhyre sjældne. En af grunde-
ne herfor er vel, at et sådant indgreb
kræver en del medicinsk viden. Dertil
nårtunavérsautii plasiicinit sanåt angl-
ssusilo ingmingnut nalerKiutdlugit.
spirale Danmarkime OKatårneKarsima-
ssok såmerdlerpauvoK. taimatut når-
funavérsauteKartitsineK araberit ukiu-
ne 2000-if sivneKartune ilisimasimavåf.
abrikosif nautsiagssartaisa „ujaragtåt"
Kafigagtut amavlssat nårtoKartarfinut
iligångamlkik Katigagtut amerdliartor-
patdlårungnaersltarpaif inussutigssa-
nik pigssarsineK ojornarsigångat.
kommer, at befolkningen er meget op-
mærksom på ulovligheder, og anmel-
defrekvensen er meget høj.
Derimod sker det ret hyppigt, at
spædbørn ligges ihjel af deres mødre.
Men på grund af de ofte meget trange
boligforhold er det vanskeligt at kon-
statere, om der foreligger noget krimi-
nelt. Når en mor er tvunget til at dele
seng med et spædbarn, kan det jo ske,
slutter politimester Jørgen Hertling.
HVERT 17. SPÆDBARN DØR
Når et barn er født — om dets mor
så er gift eller ej — må man give det
den bedst mulige start i livet. Det kni-
ber det med i Grønland. Mange børn
får endda slet ingen start.
Spædbørnsdødeligheden er meget
stor. De seneste tal foreligger fra 1963,
og selv om antallet af dødfødsler og
dødsfald blandt spædbørn er dalende,
giver tallene dog et ret dækkende bil-
lede af situationen:
Det samlede antal fødsler var i 1963
på 1697, deraf 25 dødfødte. 98 spæd-
børn døde før de var fyldt et år. Det
giver en spædbørnsdødelighed på næ-
sten 6 pct., næsten tre gange så meget
som på Færøerne.
MANGLENDE HYGIEJNE
Assisterende landslæge, dr. Jørgen
Bøggild, siger om den høje spædbørns-
dødelighed:
— Årsagen er for det første de man-
ge infektionssygdomme, for det andet
manglende hygiejne. Disse to faktorer
har unægtelig en vis forbindelse med
hinanden. Og det er meget svært at
ændre disse forhold. Naturligvis må
det gøres — og vi gør, hvad vi kan.
Men det kræver en ændring af befolk-
ningens vaner. Hvor svært det er at
forbedre voksne menneskers person-
lige hygiejne, har man jo erfaret i
Danmark.
Dertil kommer heroppe, at vand-
forsyningen mange steder er et hånd-
gribeligt problem. Når folk har slæbt
en eller to spande vand måske en halv
kilometer, er det sådan set forståeligt,
at de foretrækker at lave en kop kaffe
frem for at vaske sig.
Desuden er der en sammenhæng
med de ofte alt for trange boligforhold.
ALVORLIG MANGEL PÅ
SUNDHEDSPLEJERSKER
Andre faktorer kan også have betyd-
ning for den høje spædbørnsdødelig-
hed — f. eks. manglende kendskab til
børnepleje.
Her nærmer vi os et andet af de sto-
re problemer — manglen på sundheds-
plejersker. Der er fire sundheds-
plejersker i Grønland i dag — to i
Godthåb, en i Julianehåb og en i Ang-
magssalik. Fem stillinger har været
opslået i over et år — uden en eneste
ansøgning.
(I Danmark er der i øjeblikket ca.
100 ubesatte stillinger som sundheds-
plejersker — foruden de mange stil-
linger, der ikke opslås ledige, fordi
man på forhånd anser det for håbløst
at få dem besat).
Til sundhedsplejerskernes opgaver
hører netop at lære om børnepleje og
hygiejne. Denne opgave varetages nu
til dels af fødselshjælperskerne, der i
den sidste del af deres fire-årige ud-
dannelse lærer om sundhedspleje —
inden for de givne muligheders snæv-
re rammer.
— Kunne man ikke uddanne nogle
fødselshjælpersker til sundhedsplejer-
sker — som en nødforanstaltning?
— Det er faktisk udelukket. Sund-
hedsplejersker er sygeplejersker, der
har gennemgået en videre uddannelse.
Men fødselshjælperskerne får ikke
nær den samme uddannelse som syge-
plejerskerne.
ADAX lunwnuunis
VÆGOVNE fra el-materialer en gros
Ovnene leveres
med 1,5 m ledning
og stikprop eller
til fast montage
ADAX-ovne har
patenteret ophængning
af elementet,
hvilket forhindrer
generende
elementknitren.
ADAX VARMEOVNE
Sikrer effektiv, behagelig og økonomisk opvarmning
A/S AAGE HAVEMANNS EFTF.
Mosedalsvej 11 - København - Valby - -Telefon 30 71 11
4