Atuagagdliutit - 20.01.1966, Side 10

Privatradioanlæg
Fra og med den 1. september 1965
har Post- og Telegrafvæsenet i Dan-
mark på meget frie vilkår tilladt bru-
gen af såkaldte „privatradioanlæg",
kendt i USA og andre lande som
„citizens radio".
Med virkning fra samme dato er
brugen af „privatradioanlæg" lige-
ledes blevet tilladt i Grønland på
samme frie vilkår, som gælder i den
øvrige del af landet.
Private personers anvendelse af
radioanlæg har allerede været tilladt
i Grønland gennem en årrække f. eks.
i form af radioanlæg i skibe og „bil-
radioanlæg". Benyttelsen af disse an-
læg er imidlertid af flere grunde un-
derkastet ret strenge bestemmelser, og
der skal udfærdiges særlige brugs-
tilladelser i hvert enkelt tilfælde.
Disse anlæg falder ikke ind under
begrebet „privatradioanlæg", og reg-
lerne for deres etablering og benyt-
telse ændres ikke.
Ved „privatradioanlæg" forstås den
særlige kategori af sende/modtage-
apparater, der går under fællesbeteg-
nelsen „walkie-talkies". Anlæggene
skal arbejde på specielle frekvens-
kanaler (omkring 27 MHz svarende til
en bølgelængede på ca. 11 meter).
Den maksimale antenneeffekt må
højest være 0,1 watt, hvorfor der må
advares mod at stille for store for-
ventninger til anlæggenes række-
vidde.
Det er en betingelse, at anlæggene
er typegodkendt af Post- og Telegraf-
væsenet i Danmark og forsynet med
tydelig mærkning om typegodkendel-
sen. Er typegodkendelse og mærkning
i orden, må anlæggene uden yder-
ligere indblanding fra det offentliges
side benyttes, når der iagttages visse
regler, hvoraf følgende skal frem-
hæves:
1. Anlæggene må ikke benyttes til
formål, der på rimelig måde kan
tilgodeses ved brugen af offentlige
telekommunikationsnet.
2. Der må ikke befordres meddelelser
mod betaling for tredjemand.
3. Benyttelsen af anlæggene må kun
finde sted om bord i danske skibe
eller luftfartøjer med førerens til-
ladelse.
4. Børn under 12 år må ikke benytte
anlæggene.
5. Det er forbudt at foretage udsen-
delser „til alle", at foretage blind-
sending og udsende musik eller at
foretage enhver form for udsen-
delse til en ubestemt kreds.
Det må endvidere understreges,
at anlæggene ikke giver mulighed
for korrespondance med telestatio-
nerne i Grønland, samt at der skal
vises hensyn mod andre brugere
og andre radiotjenester, og opfan-
ges nogen anden korrespondance
end den, der udveksles mellem
privatradioanlæg, skal den be-
tragtes som strengt hemmelig og
må ikke gengives.
Ved indførelse af privatradio mener
man til trods for den ringe effekt og
dermed forholdsvis ringe rækkevidde
at kunne imødekomme et kommuni-
kationsbehov af en vis praktisk be-
tydning f. eks. under slæderejser,
ekspeditioner og for lokalturismen,
hvor der for mennesker, der er på
sejltur, jagt, fiskeri, skitur eller fjeld-
vandring, kan være et spørgsmål om
liv eller død at kunne komme i for-
bindelse med andre. Men også i min-
dre alvorlige situationer kan det være
bekvemt under udflugt at kunne
radiosamtale med hjemmet, indbyrdes
mellem jagtdeltagere eller f. eks. fra
fjeld til lejr eller båd. Herudover vil
privatradoen også kunne dække et
kommunikationsbehov på større ar-
bejdspladser.
Som på så mange andre områder
gør der sig også på dette visse sær-
lige omstændigheder gældende i
Grønland, og det kan derfor anbefales
vordende privatradioindehavere at
give agt på følgende råd:
A. Få ved henvendelse til den lokale
telestation nøje rede på de offici-
elle regler for brugen af privat-
radio. De findes på alle telestatio-
ner. Der er som ovenfor anført
visse begrænsninger for brugen, og
det er ikke sikkert, at leverandøren
oplyser Dem herom ved købet. An-
mod ved købet leverandøren om
cirkulærehefte med reglerne for
privatradio. Disse udleveres gratis
af leverandøren.
B. Blandt reglerne er det værd at
hæfte sig ved den, der siger, at
man normalt må finde sig i even-
tuelle forstyrrelser fra andre sen-
dere.
Inden man vælger hvilken eller
hvilke af de tilladte bølgelængder
— de tilbudte anlæg er indrettet
for — man vil benytte sig af, gør
man derfor klogt i at undersøge
eller forhøre sig om, hvorvidt de
normalt er forstyrret af lokale
sendere.
C. Næsten alle markedets bærbare
radiotelefoner fungerer ved hjælp
af transistorer og batteri. Både
transistorers og batteriers funktion
kan i temmelig høj grad være af-
hængig af omgivelsestemperaturen,
og man kan i de fleste tilfælde be-
frygte, at en radiotelefons ydeevne
er stærkt nedsat, når den udsættes
for hård frost. Det vil derfor være
klogt at anskaffe apparater, der er
beregnet på at få tilført batteri-
strøm gennem ledning, for det vil
da være muligt at bære batteriet
under overtøjet, så krops varmen
holder det frostfrit. Bedre endnu
er det naturligvis, hvis hele appa-
ratet undtagen mikrofon og tøjt-
taler (ørekapsel) kan opbevares
inden for tøjet under brugen.
D. Det kan anbefales, at alle privat-
radioejere inden for en by, et ud-
sted eller et andet bebygget om-
råde forsøger at organisere sig
lokalt med det formål at nå til
enighed om „fredning“ af en af de
tilladte samtalefrekvenser til brug
som „nød- og kaldefrekvens". Hvis
nemlig alle privatradioer er ud-
styret med samtalemulighed på
mindst to radiofrekvenser, og den
ene af dem er den „fredede", på
hvilken der altså ikke må forekom-
me almindelig snak, vil dermed en
væsentlig forudsætning for, at der
kan etableres lyttevagt være til
stede. Alle privatradio ejere vil i
det foreslåede tilfælde kunne kalde
op på den „fredede" frekvens, og
en turistforening, en sportsfor-
ening, jagtforening eller lignende
vil kunne tilbyde medlemmer og
andre at lytte efter opkald på store
udflugtsdage eller f. eks. blot efter
forudgående aftale.
Sign.: H. K. Nielsen,
telegrafinspektør.
— Vi har solgt ca. 100 privatradio-
anlæg til så at sige hele Grønland, fra
SarKaK i nord ned til Frederikshåb og
til Østkysten, oplyser radioforhandler
O. Winstedt) Godthåb, over for „Grøn-
landsposten". Så vidt vi ved, blev der
også solgt sådanne apparater fra Sdr.
Strømfjord-basen. Ellers er vi vist de
eneste, der forhandler dem her i de
grønlandske byer.
— Hvad koster apparaterne?
— De apparater, vi sælger, bliver
importeret direkte fra Svejts, og da
køberne slipper for at betale omsæt-
ningsafgift, får han et sæt apparater
til 700 kr. Disse apparater, der er
septemberip autdlarKautå 1965 aut-
dlarnerfigalugo Danmankime agdlag-
kerivit nalunaerasuartauserivitdlo a-
j ornartorsiutåungivigsumik atugarisi-
nautilerpait „radiut nangminerissat"-
nik taineKartartut USA-milo nunani-
lo avdlane „citizens radio“-nik taine-
Kartartut.
uvdloK taineKartOK autdlarnerfiga-
lugo „radiot nangminerissat" Kalåt-
dlit-nunånisaoK Danmarkip ilåne av-
dlanisutdle ajornångitsigissumik ator-
neKarsinautitaulerput.
ukiorpåluit ingerdlanerine radiot
nangminerssortunit Kalåtdlit-nunane
atorneKarsinaorérsimåput sordlo a-
ngatdlatine radiot åmalo „biline ra-
diot". radiotdle tåuko atorneKarnere
åssigingitsunik pissuteKardlune suka-
ngarujoKissunik maligtarissagssaKar-
tineKarput radiot tamavingmik ator-
neKarnigssamingnut ingmikut akuer-
ssissutaussariaKartardlutik. radiot
tåuko „radionut nangminerissa“nut
naligitineKångitdlat, amalo pilersitau-
nerinut atorneKamerinutdlo maligta-
rissagssat avdlångortineKåsångitdlat.
„radiot nangminerissat" tåssåuput
autdlakåtitsissutausinauvdlutigdlo nå-
laorutausinaussut ingmikut itut ataut-
simut „walkie-talkies“-inik taineKar-
tartut. tåuko ingmikut autdlakåtitsi-
veKardlutigdlo nålaorfeKåsåput (27
MHz, tåssa 11 m migssiliortume).
antennemikut såkortunerpauvfigisi-
naussåt 0,1 wattiusaoK, taimaingmat
autdlarnertuvatdlårnigssånik neriute-
KarnigssaK mianerssorKussutigissaria-
KarpoK.
„radiot nangminerissat" type Dan-
markime agdlagkerissarfingnit nalu-
naerasuartarfingnitdlo akuerineKarsi-
massut kisimik atomeKarsinåuput. ty-
pit akuerineKarsimanerat erssendg-
sumik nalunaerKutsemeKarsimåsav-
dlune. typit akuerineKarsimagpata
nalunaerKutserneKarsimagpatalo „ra-
diot nangminerissat" oKartugssaussu-
nit akuliuvfigineKarane atorneKarsi-
nåuput, maligtarissagssat ilait ersser-
Kigsagagssat uko malingneKarpata:
1) nalunaerasuartautit tamanit a-
torneKartut ingiardlugit „radiot nang-
minerissat" atomeKåsångitdlat.
2) tåuko atordlugit inuit avdlat aki-
lisitdlugit nalunaertineKartåsångit-
dlat.
3) danskit umiarssuautåine tingmi-
ssartutåinilunit atorneKåsagpata a-
ngatdlåme tingmissartumilo nålagau-
ssok akuerssiterKårdlugo aitsåt ator-
neKarsinåuput.
4) mérKat arKaneK-mardluk inor-
dlugit ukiugdlit „radiot nangmineri-
ssat" atusångilait.
5) „tamanut" autdlakåtitsinigssaK,
maungéinaK autdlakåtitsinigssaK, ni-
typegodkendt af Post- og Telegraf-
væsenet i Danmark, har kun én fre-
kvenskanal, men der findes større
anlæg til f. eks. 1300 kr. pr. sæt.
— Hvor stor rækkevidde har de an-
læg, De sælger?
— Anlæggenes rækkevidde af-
hænger af, hvor man befinder sig
under brugen af dem. I fjeldterræn
kan de drille — det gør større
radioanlæg også. Men ude på det
åbne terræn og på vandet kan de
række 10—12 km, undertiden mere.
— Er der forstyrrelser fra lokale
sendere?
— Der kan ske forstyrrelser. Der
findes kun fem tilladte frekvenskana-
ler på privatradioanlæg, og når flere
benytter apparater med samme fre-
kvenskanal samtidigt, kan de forstyrre
hinanden. Man kan ellers få apparater
med specielle bølgelængder, hvis man
har brug for dem. Men da sådanne
anlæg, der kan benyttes af f. eks. for-
retningsfolk, skal godkendes af Mini-
steriet for Grønland, skal man ind-
hente tilladelse til at benytte dem,
inden man anskaffer dem.
— Virker apparaterne i stærk
kulde?
— Jeg har erfaringer med de appa-
rater, vi har benyttet her i byen. De
virker upåklageligt i f. eks. 18 graders
kulde. Som eksempel kan jeg nævne
en transistorradio, vi har liggende i
en hytte på Nordlandet. Da vi kom
til hytten for nogen tid siden, tændte
vi radioen. Den virkede med det sam-
me, selv om det frøs 12 grader.
pilerssutinik autdlakåtitsinigssaK ima-
lunit inungnut kikunere ilisimångisa-
nut Kanordlunit itumik autdlakåtitsi-
nigssaK inerterKutauvoK.
åma erssermgsarneKåsaoK „ra-
diot nangminerissat" Kalåtdlit-nu-
nåne nalunaerasuartauserivingnut
nalunaertautitut atomeKarsindu-
ngingmata, åma „radionik nangmi-
nerissanik" atuissut avdlat radiu-
kutdlunit autdlakåtitsinerit avdlat
akornusernavérsårtariaKarput, ki-
salo „radiot nangminerissat“ ator-
nerine radionit taimditungitsunit
OKaloKatigingnerit issertordluinag-
katut issigissariauarput issuarne-
Kdsanatigdlo.
„radiot nangminerissat" såkukika-
luasdssut taimaingmatdlo autdlarniki-
kaluartut atulersineKarnerisigut isu-
maKartoKarpoK nalunaertarnermut
pingåruteKartut pissariaKartineKar-
tineKartutdlo atulersineKartut, sordlo
Kimugserneme, ilisimassagssarsior-
nerne, ujardlernerne takornariartitsi-
nernilo atorneKarsinaussut, tåssa
inuit imåne angalassut, autdlainiar-
tut, aulisariarsimassut, sisorariarsi-
massut nunåkutdlunit angalaortut
ajunårsinaussut avdlanut atåssute-
Karsinauniåsangmata. åma angerdlar-
simavfik Kimalårdlugo angalaortit-
dlune ilagissat radiukut oKaloKatigisi-
naunigssåt ajusångeKaoK, autdlainia-
Katigit imalunit autdlaorsimassut
angalaortortaisa tangmårsimavfing-
mut, angalaortutdlunit angatdlåmut
nalunaertautigisinauvait. „radiot
nangminerissat" sulivfingne angisune
ingminut nalunaerfigeKåtårnerme å-
ma atomeKarsinåuput.
avdlarpagssuartigut pissartut åssi-
galugit tamatumunåkutaoK Kalåtdlit-
nunane pissutsit ingmikut itut suniu-
teKarput. taimaingmat „radiot nang-
minerissat" pigssarsiaritinagit piging-
nigtugssanut uko sujunersutigineKå-
såput:
A. nalunaerasuartauserivingmut ig-
dloKarfingmitumut sågfigingningni-
kut „radiot nangminerissat" atorne-
rine maligtarissagssat oKartugssau-
ssunit aulajangerneKarsimassut påsi-
niardluarniåkit, ttculåne oKautigine-
Kartutut téukuninga atuineK kigdli-
lersuivfigissauvoK, imaitdluarsmau-
vordlo radiomik pisivfigpit tamåkuni-
nga ilisimatisimångikåtit. „radiot
nangminerissat" maligtarissagssait
atuagårKame kaujatdlaisitamitut ra-
dioarKamik pisiningne pisivfingnit
Kinutiginiåkit. tåuko nioncutilingmit
akeKångitsungordlugit pineKarsinåu-
put.
B. maligtarissagssanit erKaimassag-
ssat pingårnerussut ilagåt oKautigine-
Karmat autdlakåtitsissutinit avdlanit
akomusersorneKarsmauneK avdlatut
ajornartumik nåmaginartariaKartoK.
silatusårnerusaoK radioarKat atau-
sinarmik ardlalingnigdlunit akuerine-
Karérsimassunik autdlakåtitsissarfig-
dlit autdlakåtitsissarfé sordlit atoru-
manerdlugit aulajangertinane misig-
ssuigåine tusarniaigåinilunit igdloKar-
fingme autdlakåtitsissutinit akornu-
sersorneKartarnersut.
C. radiukut autdlakåtitsissutit a-
ngatdlåneKarsinaussut tamåkiussavig-
dlutik transistorinik batterinigdlo a-
tortoKarput. transistorit batteritdlo
atornøKarsinaunerat najugarissap Ka-
noK kiagtiginerata issigtigineratalu-
nit sunersimavdluartarpå, amerdla-
nertigutdlo ilimagissariaKartarpoK ra-
diukut autdlakåtitsissut issigdluartu-
me iluamik atorneKarsinaussångitsoK.
taimaingmat silatusårnerusaoK ra-
dioarKat batterimingnit ledningit av-
Kutigalugit sarfaKartiineKarsinaussut
pisiarigåine. taimåitut batterive Kåti-
gut iluinitineKarsinåuput, timip ki-
ssarneranit KerinavénsimatineKarsi-
nauvdlutik. soruname pitsaunerpåu-
sagaluarpoK radioaraK tamarme mi-
krofonia højttalerialo (siumut pula-
titagaK) kisisa pinagit atorneKarner-
mine atissat iluanitineKarsinauga-
luarune.
D. indssutigineicarsinauvoK radionik
nangminerissanik pigissagdlit igdlo-
Karfingme, niuvertoruseicarfingme
inungnitdlunit najugarineuartume a-
tautsimitut nangmingnérdlutik suli-
ssutigisagdt isumauatigissutiginiar-
dlugo radiot autdlakåtitsissarfisa a-
kuerineicarsimassut ardlåt sordle k
„erKigsisimatisanerdlugo" „ajunåler-
nerme oKaloKatigingnigkumanermilo
nalunaertarfigtut". „radiot nangmine-
rissat" tamarmik mingnerpåmik mar-
dlungnik autdlakåtitsissarfeKarpata
aipåtdlo „ernigsisimatitaugpat" sunig-
dlunit erKartuivdlune atorneKarsindu-
ngitsoK tauva nålaorfiusinaussumik
pilersitsissoKarsinaugaluarpoK. taima-
tut åruigssussineKarsimagaluarpat
„radionik nangminerissanik" pigissag-
dlit tamarmik autdlakåtitsissarfikut
„ericigsisimatitdkut" oualoKatiging-
nigkumavdlutik ndlunaertarsinauga-
luarput, tauva takomariartitseKatigit,
timer ssortar tut peuatigigfé, autdlai-
niartartut penatigigfé assigissaitdlunit
ilaussortamingnut avdlanut inassute-
Karsinaugaluarput uvdlune angalaor-
dluarfiussune imalunit sujumut isu-
maKatigissutigineKarérsimassune OKa-
loKateKarumavdlutik nalunaertugssa-
nik nålaorKuvdlugit.
ats.: H. K. Nielsen.
Telegrafinspektør.
— „radiot nangminerissat" 100 mig-
ssiliortut Kalåtdlit-nunåt tamåkiu-
ssardlugo tunisimavavut, SarKamit
Påmiunut Tunumutdlo, radioemiaK
O. Winstedt, Nuk, „Atuagagdliutit"-
nut nalunaerpoK. ilisimassavut malig-
dlugit radiot taimåitut Kangerdlug-
ssuarme såkutoKarfingmit åma tuni-
neKartarput. uvagutdle kisimiugimar-
dluta Kalåtdlit-nunåne igdloKarfing-
ne tamékuninga niorKuteKartuvugut.
— KanoK akeKarpat?
— radioarKat uvagut tunissartagka-
vut Schweizimit avdlamut akuniser-
Kårnagit tikisitarpavut, pisissordlo
akitsumik Danmarkime atonneKartu-
mik akilisineKarneK ajormat mardluk
700 kr.-nik akilersitdlugit tunissarpa-
vut. radioancat Danmarkime agdlag-
kerivingnit nalunaerasuartarfingnit-
dlo akuerineKarsimassut åssigait, a-
tausinarmik autdlakåtitsissarfeKar-
dlutik, radioarKatdle angnerussut pi-
neKarsinåuputaoK sordlo mardlungor-
dlugit 1300 kr.-nik akigdlit.
— tunissartagkase KanoK autdlar-
nertutigaut?
— atornerine sumineK aperxu-
taussarpoK — KanoK autdlamertu-
tiginerdnut. Kdicartume tusarumi-
ndisinaussarput — radiotdle ang-
nerussut åma taimdiput. KånaKd-
ngitsumile imånilo 10—12 kilome-
terinik ingminut ungasigtigalune
atomeKarsinåuput, agdlåt ilåne
ingminut ungasingneruvdlune.
— igdloKarfingme autdlakåtitsiving-
nit avdlanit akornusersorneKartarpat?
— akornusersomeKarsinaussarput.
„radiot nangminerissat" tatdlimåinar-
nik autdlakåtitsissarfeKarput akuer-
ssissutigineKarsimassunik, inuitdlo
ardlagdlit autdlakåtitsivik atausøK a-
tautsikut atorångåssuk ingmingnut a-
kornusersorsinaussarput. radioarKat-
dle ingmikut autdlakåtitsissarfigdlit
atorfigssaKartikåine pinøKarsinauga-
luarput, tåukule sordlo niuvertarfiu-
tilingnit atorneKarsinaussut Kalåtdlit-
nunåta ministeriaKarfianit akuerine-
KarKårtugssaungmata pisiaritinagit a-
kuerssissumik piniarKårtariaKarpoK.
— „radiot nangminerissat" issig-
dluartume atorsinåupat?
— igdloKarfingme måne atorsima-
ssavut kisisa påsissaKarfigisimavåka.
18 tikitdlugit issigtume akornuteKara-
tik atorsinåuput. åssersutitut taisinau-
vara radio transistorilik Akiane ig-
dluarKamititarput. ivsåinaK igdluar-
Kamut pigavta radio „ikiparput". er-
nmavik tusarfigisinaulerparput, nauk
arKaneK-mardlungnik issigkaluartOK.
WEDELA
er kvalitet
:déla og Alsboe
dsyede herresko
fremstillet med
te læderbindsåler
kærnelædersåler,
ved imprægnering
gjort særlig slidstærke.
Wedéla og Alsboe
randsyede herresko
opfylder alle krav,
Dansk Varedeklara-
tionsnævn stiller til
kvalitet
-søger De den fine tobaksnydelse - midt melfem cigaretten og cigaren...
»radiot nangminerissat«
10