Atuagagdliutit - 20.01.1966, Síða 12

Glædelig prisstigning
på grønlandske skind
Sælskindene steg med 2,5 procent til forårs-auktionen og ræveskindene
med henholdsvis 200 og 125 procent.
KGH’s auktion over grønlandske
sælskind den 17. september omfattede
et relativt stort udbud, idet 27,300, her-
af ca. 26,200 netsider, resten fordelt
på blåsider, klapmydser og sortsider,
kom under hammeren, skriver Ole
Jensen i KGH-Orientering nr. 28.
Bladet fortsætter:
Spørgsmålet forud for auktionen var
denne gang: Ville markedet blive sta-
biliseret på den sidste auktions pris-
niveau, eller ville den faldende ten-
dens fra vore sidste 2 auktioner måske
blive yderligere forstærket denne
gang? Et udbud af ca. 10.000 sælskind
på auktionerne i London i juli kunne
kun give os bange anelser, idet langt
størstedelen af de pågældende skind
blev trukket usolgte tilbage.
Resultatet af auktionen blev imid-
lertid det meget tilfredsstillende, at
priserne set som et hele gik 2,5 pct.
frem i forhold til forårsauktionen. Så-
vel de finere kåbevarer som de mere
udprægede industriskind kunne gen-
nemgående notere stabile eller lidt
stigende priser og denne udvikling
må betegnes som betydningsfuld for
hele sælskindsbranchen, idet den for-
håbentlig vil medvirke til at genskabe
tilliden til det nuværende prisleje for
sælskind, der dog desværre ikke er så
gunstigt, som for blot et år siden. For
de grønlandske fangere indebærer re-
sultatet det glædelige, at der også for
de på denne auktion solgte skind bli-
ver tale om fuld udbyttedeling.
Af særlig interesse for de grønland-
ske forbrugere skal det nævnes, at det
lykkedes forsyningstjenesten at op-
købe et antal på ca. 1500 industriskind
til fordelagtige priser. Disse skind vil
i løbet af efteråret og vinteren blive
udsendt til Grønland som rå skind,
garvede skind og sortfarvede skind.
Det er vort håb, at dette forsøg må
kunne blive en succes, idet de grøn-
landske forbrugere herigennem vil få
lejlighed til at dække en del af deres
forbrug af sælskind på fordelagtige
betingelser.
Senere hen holdt KGH en pelsauk-
tion igen. Der solgtes ca. 4000 blåræve-
og hvidræve-skind, og sammenlignet
med auktionen sidste år steg priserne
på blårævene ca. 200 procent og pri-
serne på hvidrævene ca. 125 procent.
Bedste gennemsnitspriser på blåræve-
ne blev 94 til 110 kr.. På hvidrævene
opnåedes toppris på 220 kr. i første
sortering.
Prisen på 11 isbjørneskind, der blev
udbudt, lå uforandret i forhold til sid-
ste år. Topprisen blev 3200 kr., der
blev betalt af en japansk køber.
Hovedparten af skindene gik til
USA, Japan, England og Vesttyskland.
Der indkom ialt 440.000 kr.
Her ses KGH's folk med direktør Hans
C. Christiansen i spidsen under pels-
auktionen.
KGH-me atorfigdlit sisamaf åminik
akitsorterinerme assilineKarsimassut di-
rektør Hans C. Christiansen sujuler-
ssortigalugo.
Grønlandspostens medarbejder i Kø-
benhavn havde besøgt KGH i Køben-
havn i anledning af skindauktionen, og
han skriver:
Nyhedstelegrammet sagde imid-
lertid intet om, at der på auktionen
også forekom lave priser, at der
solgtes skind for 20, 28 og 40 kr., og
at mange af disse skind i Grønland
var blevet indhandlct til højeste
takst, 47 kroner.
Da Grønlandspostens medarbejder
hos kontorchef, cand. mere. Poul D.
Mønsted, i Den kongelige grønlandske
Handel ønskede nærmere oplysninger
om skindauktionen, havde man netop
modtaget et brev fra en engelsk kun-
de, hvori der bl. a. stod sætningen: „Vi
er bange for, at vi ikke får vore penge
hjem“. Flere andre henvendelser fra
kunder har røbet, at også andre kø-
bere på auktionen er blevet ængste-
lige for at have betalt for høje priser
for skindene.
I Den kongelige grønlandske Handel,
hvor skindauktionen naturligvis også
var en glædelig overraskelse, spørger
man derfor sig selv, om det opnåede
prisniveau var skabt i et gunstigt øje-
blik og om priserne kan holde. Man
oplevede jo året før, at blåræve solg-
tes til en gennemsnitspris af 31 kr.
Dette viser, sammenholdt med 1965-
priserne, i hvilken grad et begreb som
mode kan præge branchen, og det be-
grunder også den skepsis, branchen må
nære, når man i december kom op på
en gennemsnitspris af 110 kr.
På spørgsmålet om disse højere pri-
ser vil komme de grønlandske jægere
og fangere til gode, oplyste kontorche-
fen, at man håber på, at priserne vil
efterlade tilstrækkeligt til en udbytte-
deling, selv om der også skal tages
skyldigt hensyn til omkostningerne
undervejs, der ligesom alt andet også
er stigende, det gælder transport, sor-
tering og salg.
Den del af nettooverskudet, der vil
blive til rådighed for udbyttedeling,
reduceres ved, at for mange skind des-
værre er blevet indhandlet til for høje
priser. Hvis et skind således er ind-
handlet som nr I A, spilet, til 47 kro-
ner og på auktionen kun har opnået
en pris på 50 kroner, vil det, i betragt-
ning af de påløbende omkostninger,
ikke levne noget overskud til den ef-
terfølgende udbyttedeling. Det pågæl-
dende skinds andel i overskudsforde-
lingen vil selvsagt blive ganske ubety-
delig, da bruttoavancen er så lille som
3 kroner.
Alt i alt kan man sige, at de gode
skind i realiteten får for lidt af ud-
byttedelingen, hvis alt for mange
skind bliver bedømt for højt ved ind-
handlingen. Handelen arbejder derfor
med en ændring af indhandlingsreg-
lerne. Man vil gerne bringe sorterin-
gen i Grønland i bedre overensstem-
melse med kundernes vurdering af
skindenes værdi for derved at sikre,
at den fanger, der afleverer et godt
skind, også får en god pris.
Pelsauktioner foregår i dette lokale i
Glostrup, hvor alle pelsauktioner fore-
går. Dette billede og det foregående
er hentet fra KGH-Orienteringen.
septemberip 17-åne puissit aminik
akitsorterussinerme tunissarpålug-
ssuaKarsimavoK, tåssame åmit 27.300-t
tåukunånga natsit amé 26.200-t siv-
nerilo åtårssuit, natserssuit agdlag-
tutdlo amé tunineKarsimangmata, Ole
Jensen, KGH-Orienteringime nr. 28-
me agdlagpoK.
atuagagssiaK ima nangigpoK:
akitsorterussineKartinago aperiru-
tausimavoK: tuniniainigssaK ima i-
ngerdlåneKarsinåusanerpoK kingug-
dlermik pigssarsiarissavut nalerorsi-
nåusavdlugit, imalunit tuniniainivtine
kingugdlerne mardlungne pisimasso-
Karneratut pissoitåsanerpoK tåssa ki-
nguariåtdlangneK ingerdlarkinåsav-
dlune? juli Kaumatautitdlugo Londo-
nime amernik 10.000-it migssigissåi-
nik tuniniaissoKarsimanera isumaku-
luteKarfigisimavarput, tåssame åmit
tåukua amerdlanerssait tunineicångit-
sordlutik unigtineKarsimangmata.
tuniniaineruvdle inerneKarnera na-
magisimårnartorujugssuvoK, tåssame
akit upernåK akitsorterussinermut
naleridutdlugit 2,5 %-imik Kagfariar-
simangmata. tåssame kavaj aliarine-
Kartarsimassut kussanarnerit avdlat-
dlo åmit sulivfigssuarne suliarine-
Kartarsimassut Kagfariartortunik a-
keKaleriartorsimangmata, taimatut-
dlo ineriartomeKarnera åminik niu-
vernerup iluane pingårutaKartutut i-
ssigissariaKarpoK, tåssame månamut
åmit akigissåinik aulajaitdlisitsisima-
nigssamut suniuteKarsinaungmat, ila-
me ukiut mardlugsungnut matuma
sujornatigut pissusiussunut Kiviarni-
kut tamatuma tungåtigut iluarpat-
dlårsimångikaluarmat.
kalåtdlit piniartuinut muånårutig-
ssaK måna åma pisimavortaoK, åmi-
nik akitsorterussinerme matumane
åma tapisiagssanik akiliuteitartoKar-
sinaulisangmat.
ingmikut kalåtdlit soKutigissagssa-
tut åma taineicarsmauvoK, niorKutig-
ssanik pilersuissoKarfiup iluagtisi-
mangmago åmit 1500-it migssait nå-
maginartumik akilersitdlugit sulivfig--
ssuarne suliarissagssatut pisiarisi-
mangmatigik. åmitdlo tåukua ukiap
ingerdlanerane ukiuneranilo Kalåt-
dlit-nunånut nagsiuneKartugssåusåput
niorKutigssiagssauvdlutik, Kalipang-
neKarsimavdlutigdlo Kernertumik av-
dlatutdlo suliarericingneKarsimavdlu-
tik. neriutigårput, taimatut misiliner-
put iluagtitumik kinguneicarumårtoK,
tåssame kalåtdlit åminik atugairar-
nertik taimailivdlutik ikiorsersinåu-
sangmåssuk inåmaginartunik periar-
figssaKardlutik.
kingusingnerussukut KGH åminik
akitsorterussititseridgpoK. tamatuma-
ne teriangniat Kernertat Kaicortatdlo
amé 4000 migssiliortut tunineicarput,
sujornalo akitsorterussititsinerme a-
kiussunut nalerieiutdlugit teriangniat
Kernertat amisa aké 200 procent mig-
ssiliortunik teriangniatdlo KaKortat
amisa aké 125 procent migssiliortunik
agdleriarput. avguaKatigigsitsinerme
teriangniat Kernertat amé akilerdlu-
ameKarnerpåt 94—110 kr.-nik akiler-
neKarput. teriangniat KaKortat pitsau-
neipåt akilerdluarneKarnerpaussut
220 kr.-lerneKarput.
nånut amé arKanigdlit tuniniarne-
Kartut aké sujornatut agtiginarput.
angnerpåmik akilerneKartoK 3200 kr-
lenneKarpoK japanimiut pisiniartitånit
pisiarineKartoK.
åmit amerdlanerit USA-mut, Japa-
nimut, Tuluit-nunånut Tysklandimut-
dlo kitdlermut autdlaruneKarput. a-
kiliutigineKartut katitdlutik 440,00 kr-
liput.
„Atuagagdliutit" Københavnime su-
leKatåta KGH-p Københavnime Kut-
dlersaKarfia pulaorsimavå åminik akit-
sorterineK pivdlugo, imalo agdlagpcac:
tusagagssatut nalunaerutaussune
oxautigineKångilaK akitsorteriv-
dlune tuniniainerme akikitsunik
tunissaKartonartarsimanera. åmit
ilait 28 kr.-nik, 20 kr.-nik 40 kr-
åminik akifasorterissarneK inime uvane
GlosfrupimTtume pissarpoK — åmit
akitsorterivdlune tuniniarneKartarfiåne.
asseK una åipålo KGH-Orientering-
imit pissuput.
nigdlo akilersitdlugit tunineuar-
tarsimåput, tåukulo ilarpagssue
Kalåtdlit-nunåne akigitit at ang-
nerssånik, 47 kr.-nik, dkilerdlugit
pisiarineKartarsimåput.
„Atuagagdliutit“-ne suleKataussoK
KGH-me kontorchefimik cand. mere.
Poul D. Mønstedimik OKaloKateKar-
mat påsissagssarsiordlune amernik
akitsorterivdlune tuniniainenmut tu-
ngassunik amersissut ilånit tulungmit
agdlagkat ilåtigut ima imagdlit tigu-
neKarKåmersimåput: — aningaussat
amersinivtine akiliutigissavut inor-
dlugit åmit tuninerine akigssarsisa-
gunarpugut. amersisimassut avdlat
agdlagaisigut påsineK ajornångilar-
taoK tåukutaoK isumaKalersimassut
akitsorterivdlune amernik tuniniai-
nerme akisunårivdlutik amersisima-
soralutik.
KGH-me akitsorterivdlune amér-
niarnerme angussaKardluartoKarmat
soruname tugdlusimårtoKarpoK, aper-
KutigineKartalerdlunile iluagtitsinar-
dlutik åmit akisunårdlugit tunisima-
soralugit åmalo akit taimak agtigi-
ssut tugdliane amérniarnigssame a-
nguneKanKigsmaunersut. ukiuvme su-
juliane teriangniat Kernertat amé av-
guaKatigigsitsinerme 31 kr.-nik aki-
lerneKarput. taimanikut akiussut
1965-ime akigititanut sanigdliukåine
takuneK ajornångilaK sut modemitut
issigineKarnerat amérniarnerme akiu-
ssunut KanoK agtigissumik suniute-
KartartOK. ama tupinginångilaK de-
cemberime amérniarnerme avguaKa-
tigigsitsivdlune 110 kr.-nik akilisima-
nertut tugdligssånémigssame angu-
ssaKartOKarsinaunermik KulartoKaler-
simangmat.
åmit tunissat kingugdlit akigigsår-
nerat kalåtdlinut teriangnianik tuni-
ssaKarsimassunut iluaicutåusanersoK
aperKutigineKarmat kontorchefe aki-
simavoK neriutigineKartoK akitsorte-
rinerme aningaussarsiat sivneKarto-
rutisissutaujumårnigssåt, nauk åmit
akitsorternøKardlutik tuniniamigssai-
sa tungånut aningaussartutaussartut
åma puigortariaKångikaluartut avdla-
tutdlime agdliartuinaramik, sordlo ag-
ssartorneKarnerine, ingmikortiterne-
Karnerine tuniniarnerinilo aningau-
ssartutit.
sivneKartorutinit avguagarsiagsså-
ngortitagssat ikileriåssutigissagssarait
åmit amerdlavatdlårtut ajoraluartu-
mik akisunårpatdlårdlugit teriang-
niartunit pisiarineKarsimanere. sordlo
amøK nr. I A-tut tunissaK 47 kr.-ler-
neKarsimagpat akitsorterivdlunilo tu-
niniainerme 50 kr.-narnik akilerne-
Karsimagpat amermut tåssunga ani-
ngaussartutausimassut erKarsautigi-
sagåine sivneKartorutausinåungilaK
avguagarslssutausinaussumik, åmip 3
kr.-narmik iluanårutaunera sivneKar-
torutinut nalerKiutdlugo tupingnå-
ngitsumik mikissuarakasiussugssau-
VOK.
sut tamaisa ericarsautigalugit onar-
toKarsinauvoK åmit pitsaunerit av-
guagarsinigssame mikivatdlåmik pig-
ssarsissutåusassut — åmit teriangniat
amérniartumit tunineKarnerine aki-
sunågauvatdlårtut amerdlavatdlårpa-
ta. tamåna pissutigalugo Handelimit
sulissutigineKarpoK tunissanut malig-
tarissagssat avdlångortinenarnigssåt.
åmit akitsorterneuardlutik tunine-
Kamerine pisissartut akigititagåinut
nalericunerussumik Kalåtdlit-nunåne
teriangniat aminik tunissaKartarner-
me ingmikortiterneKartalernigssåt a-
nguniarneKaraluarpoK, taimailiorni-
kut anguneKarsinaulisagaluarmat pi-
niartup amermik pitsaussumik tuni-
ssaKarsimassup pitsaussumik akiler-
neKarnigsså.
aparKutlgiuéinékif
tit pifsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tOniOneKarsinauvoK motorltut 80-nik, 120-nlk, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartifdlugo, 2-nlk, 3-nlk Imalunit
4-nik cylinderiliglut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
neirussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipåmarne-
russOK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliakimik nikitauteKarpoK kob-
UngeKardlnnilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidrorne.
DAN-NORMO
Kitserartne automatiskimik nitserar-
tarpuL
Vælg DAN-NORMO til den nye båd
Kineruk DAN-NORMO pujorfulérKamut nutåmut
Vs Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
puissit teriangniatdlo
amé tunissat akitsortut
puissit amé upernåK akitsorterinermut nalerKiutdlugit 2,5 pro-
centimik akitsoriartut teriangniatdlo amc 200 ama 125 procent-
imik
12