Atuagagdliutit - 20.01.1966, Qupperneq 18

Handelen kan ikke afskaffes
eller flyttes til Vestjylland
Et par aktuelle problemer vedrørende Den kongelige grønlandske
Handel belyst lidt indefra i en samtale med vicedirektør Magnus Jensen,
som den 2. februar fylder 60 år og den 20. februar har 40 års jubilæum.
Hvis vicedirektør Magnus Jensen var blevet ansat i den gamle Grønlands
Styrelse på datoen 2. februar, så kunne han i år have fejret både 60 års fød-
selsdag og 40 års jubilæum for sin ansættelse samme dag. Nu må festlighederne
deles i to, fødselsdagen den 2. februar og jubilæet den 20. februar.
Vicedirektør Magnus Jensen.
Vicedirektøren residerer på anden
sal i Den kongelige grønlandske Han-
dels hovedbygning i Strandgade. Fra
hans kontorvinduer er der en aldeles
enestående udsigt over en stor del af
Københavns havn. Dagen igennem
sejler skibe forbi, og fra Handelens
plads høres lyde fra lastning og los-
ning af Grønlands-skibe.
— Hvorfor fik De, vicedirektør Mag-
nus Jensen, med Grønland at gøre?
— Som ung ville jeg gerne prøve
noget uden for det lille Danmarks
grænser, men da jeg i begyndelsen af
20’eme blev færdig med min skole-
gang, var det meget vanskeligt at få
et sådant ønske opfyldt. Imidlertid
havde jeg fra min barndoms by,
Mariager, nogen tilknytning til direk-
Luftpudebåde
til Grønland?
— Luftpudebådene må absolut have
en fremtid for sig i Grønland, siger
direktør Gunnar Rosendahl, GTO, til
„Ingeniørens Ugeblad“. Bådene vil
kunne sejle i læ indenskærs og måske
endda kunne gå over land, blot ter-
rænet er nogenlunde jævnt.
Luftpudebåde er en blanding af skib
og fly. Under farten hviler de på en
søjle af luft, der blæses nedad og hol-
der dem 50-100 cm over jorden eller
vandet, så mindre hindringer kan for-
ceres. De drives frem af propeller og
„sejler" eller „flyver" med en march-
hastighed på omkring 100 km i timen.
I Canada vil man i vinter prøve
luftpudebådene i arktiske egne under
forhold, der nøje svarer til Grønlands.
Direktør Rosendahl er inviteret til at
overvære dette eksperiment, som man
venter sig meget af.
— Da forholdene i Grønland er van-
skelige, teknisk set, og investerings-
behovet er så uhyre stort, foretrækker
vi i GTO at holde os til gennemprøve-
de ting. På denne baggrund er vi i
GTO glade for, at Canada har taget
initiativ til forsøg med luftpudebåde,
udtaler direktør Rosendahl.
tør Daugaard Jensen, som også stam-
mer fra denne by. Han gav mig løfte
om at blive volontør i Grønlands Sty-
relse, sådan begyndte man dengang,
og den 20. februar 1926 trådte jeg til.
Der skete dog det mærkelige, at jeg
som volontør blev anbragt på Hande-
len, det var ikke sædvanligt, idet man
normalt begyndte i selve Grønlands
Styrelse. Handelschef Lyngbæk blev
min øverste foresatte i hverdagens
arbejde.
Dengang lå sejlskibene i Trangra-
ven, og de største skibe vi havde var
„Hans Egede" og „Gertrud Rask", dog
var „Disko" under bygning.
— Hvornår lykkedes det Dem at få
ønsket opfyldt med hensyn til at kom-
me uden for landets grænser?
— Det gik meget hurtigt, for jeg var
kun her fra 20. februar til midt i maj,
da jeg kom til Egedesminde som assi-
stent sammen med Frederik Lynge
under kolonibestyrer Karl Fencker. Vi
klarede handelen på Egedesminde.
Året efter blev jeg flyttet til Uperni-
vik hos kolonibestyrer Lembcke Otto,
og her virkede jeg til 1935, i en periode
som fungerende bestyrer og fra 1934
som bestyrer i Prøven. Herefter kom
jeg i 1936 til Angmagssalik som
kolonibestyrer.
— Og med Angmagssalik afsluttedes
jo Grønlands-tiden?
— Ja, jeg kom hjem i 1937 som
fuldmægtig i Handelen, blev kontor-
chef i 1947 og vicedirektør i 1956. Det
er sådan set det hele.
ET PAR PROBLEMER
— Ja, hvis vi holder os til selve
livsforløbet, men opgaver og proble-
mer er vel blevet andre og større, som N
årene er gået. Nu tales der endog om
afskaffelse af Den kongelige grønland-
ske Handel. Hvordan ser De på det?
— Jeg ønsker naturligvis ikke at
blande mig i politik, men Grøn-
landsudvalget af 1960 behandlede
netop dette emne som et af hoved-
spørgsmålene og fandt ud af, at
KGH stadig har store opgaver at
løse i Grønland, men rent praktisk
set mener jeg ikke, man kan af-
skaffe en organisation, som har til
opgave at tage sig af forsyningen
af den grønlandske befolkning
også på alle de steder, hvor intet
privat initiativ gør sig gældende.
Hvordan skulle det gå i Umanak,
Upernivik og på alle de mindre
pladser? Der er på alle disse steder,
og det er mange, ingen basis for
forretningsmuligheder, hvis drifts-
omkostningerne tages med i be-
tragtning.
— Talen om afskaffelse af Handelen
har vel sin baggrund i det årlige un-
derskud?
— Det er forkert at anvende ordet
underskud i denne forbindelse, analy-
serer man vore tal, så vil man opdage,
at det drejer sig om tilskud til billig-
gørelse af livsnødvendige varer for
den grønlandske befolkning og til tra-
fikken til de fjerne småpladser, som
stadig skal forsynes.
Disse udgifter vil være der, hvad
enten det er private eller staten, der
sørger for forsyningen.
I dag er det sådan, at vi driver en
liniedrift med pakhuse i begge ender
af ruten, ganske svarende til f eks.
liniedriften mellem København og
Island. Vi bruger i vid udstrækning
private rederiers skibe, ja godt og vel
90 pct. af atlanttrafikken afvikles med
andre rederiers skibe.
FLYTNING AF HANDELEN
— Nu og da dukker planen op om
at flytte Handelen til Vestjylland?
— Om det bliver til noget, ved jeg
ikke, men i de kommende 10 år står
vi over for at tredobling af gods-
mængden, der skal udsendes. Eksem-
pelvis kan nævnes, at Godthåb i 1975
skal have en godsmængde, der svarer
til den samlede godsudsendelse til hele
Grønland i 1964 over Handelens plads.
Samtidig bør man notere sig, at gods-
udsendelsen til Grønland er forskellig
i størrelse på de forskellige årstider.
Vi har således meget store udskibnin-
ger forår og forsommer, noget mindre
hen på efteråret og endnu mindre ved
vintertid.
Hvis man forestiller sig, at denne
udskibning skulle finde sted over en
enkelt plads, som kun skulle tjene
dette ene formål, så ville der blive
tale om en kolossal tomgang en væ-
sentlig del af året både for pakhuse
og kajer, som jo nødvendigvis må
være så store, at de kan tage spids-
belastningen. Ganske særlig inden for
arbejdskraftområdet ville der blive
tale om store udsving.
For at få den bedst mulige udskib-
ning også i økonomisk henseende, har
vi i 1965 gjort det, at vi også har ud-
skibet gods til Grønland over Frihav-
nen, Godthåb er således udelukkende
forsynet over Frihavnen. Det har givet
et jævnere arbejdsforløb med mindre
ventetid for skibene, og muligvis har
vi desuden givet Frihavnen beskæf-
tigelse på en tid, hvor der ellers var
en ret svag aktivitet.
For 1966 har vi aftale om at udvide
denne virksomhed til også at omfatte
Aalborg, hvorfra vi forsøgsvis vil ud-
skibe direkte cementladninger til
Grønland. Desuden vil vi ekspedere
stykgods til Umanak og Upernivik
over Aalborg.
Disse beslutninger er naturligvis
ikke truffet på det grundlag, at de
skulle influere på udvalgets beslut-
ning, de er truffet for at få det hele
i forbindelse med forsyningen af
Grønland til at glide lettere. Vi kan
til enhver tid indrette os, som politi-
kerne ønsker det skal være.
Set fra et generelt synspunkt må det
være naturligt at få udskibningen lagt
sådan til rette, at man får kortest
mulig ekspeditionstid for skibene, og
sådan at man får en jævn beskæf-
tigelse i virksomhederne hele året
rundt, også her på pladsen. Det kan
vi opnå gennem samarbejde med pri-
vate speditører, der råder over egne
pakhuse og kaj arealer til skibenes
ekspedition. Herved undgår vi tillige
statsinvestering i sådanne anlæg, og
desuden er det blevet vor erfaring, at
der ikke bliver stor forskel på ud-
gifterne.
— Man siger om Dem, at folk i
Handelens tjeneste også kan drøfte
personlige problemer med Dem?
— Vi er vel til for at hjælpe hin-
anden. Da jeg opholdt mig i Grønland,
følte jeg mig som borger i det grøn-
landske samfund, og jeg følte også, at
samfundet betragtede mig som sådan.
Mine naboer, mine venner og bekendte
kom ganske naturligt, fordi man jo i
Grønland er hinanden nærmere som
mennesker, til mig og søgte råd også
i personlige forhold, når de var kom-
Det københavnske rejsebureau
Aero-Lloyd forbereder sit hidtil stør-
ste Grønlands-arrangement. Hen 15.
marts flyver de første turister herop,
og indtil sæsonens slutning i septem-
ber vil 1000 mennesker få mulighed
for at opleve Grønland som turistland.
Turen den 15. marts er den første
af 4 såkaldte „hundeslædeekspeditio-
ner", som varer ni dage og koster hver
deltager 3900 kroner.
Aero-Lloyd vil atter i år chartre
KGH’s passagerskib „Umanak" til tu-
ristsejladser langs Grønlands vestkyst.
Der arrangeres to sejladser, hvoraf
den første starter den 12. juli i Sdr.
Strømfjord og den anden 14 dage se-
nere i Narssarssuau.
På begge rejser anløber „Umanak"
Holsteinsborg, Egedesminde, Christi-
anshåb, Jakobshavn, Umanak, SarnaK,
Godthåb, Færingehavn, Narssaic og
Julianehåb. Alt efter indkvarterings-
forholdene om bord koster deltagelsen
i et sådant 14-dages krydstogt mellem
4.900 og 8.900 kroner.
Den 9. august starter den første af
3 store sportsfisker-ture, hvis deltage-
re skal bo på hotel Arctic i Narsar-
ssuaK, hvorfra deltagerne med bådene
„Polarbjørn" og „Polarstar" sejles til
udvalgte fiskepladser med deres telt-
lejre. Turene varer 8 og 14 dage og
koster henholdsvis 2.160 og 2.600 kro-
ner.
I juni indledes 14 hvileferier på
hver 14 dage på hoted Arctic i Nar-
met i den situation, at de skulle træffe
en eller anden vigtig afgørelse, som
det kunne være klogt at anskue fra
flere sider.
— Savner De Grønland?
— Det var en stor sorg for mig, at
jeg ikke kom til Grønland igen, kri-
gen var en af årsagerne. Jeg har i en
række år længtes meget efter Grøn-
land, men nu har det fortonet sig,
fordi jeg er blevet for gammel.
— Og fordi De har for travlt her-
hjemme velsagtens?
— Vi har jo en virksomhed, som
vokser med 10—15 pct. om året, og
prøver vi på at se 10 år frem, så ser
det ikke ud til, at aktiviteten vil tage
af, hvis målsætningen skal holdes.
Det medfører et slid fra morgen til
aften hele tiden at skulle leve op til
de krav, der stilles. Jeg har gjort,
hvad jeg kunne, en del er lykkedes,
takket være dygtige medarbejdere her
og i Grønland,
ssarssuaK. Den 5. juli indledes to fe-
riearrangementer i Sydgrønland, hvor
deltagerne skal opholde sig skiftevis
i NarssarssuaK, NarssaK og Juliane-
håb, hvor fra der arrangeres udflugter
med „Polarstar og „Polarbjørn", bl. a.
med besøg på indlandsisen og på en
række steder i Sydgrønland, deri-
blandt Igaliko, Itivdleic, SardloK og
UperniviarssuK. Hver af disse ferier
varer 15 dage og koster 2.900 kroner.
Omkring 3000 mennesker har delta-
get i Aero-Lloyds hidtidige rejser til
Grønland, der indledtes for fem år
siden.
INGEN STATSOPGAVE
Grønland har store muligheder som
turistland, mener Danmarks turist-
chef, cand. jur. Sven Acker. Over for
fagbladet „Ingeniør- og Bygningsvæ-
sen" udtaler han:
— Jeg er sikker på, at Grønland vil
blive et turistaktiv i løbet af nogle år.
Vi er i gang med visse forundersøgel-
ser men vi støder på hotelmangel. Søn-
dre Strømfjord har intet hotel i inter-
national forstand, og de gæstehjem,
man har i Grønland, har kun tørklo-
setter, og det kan man ikke byde in-
ternationale turister.
— Vil det være en statsopgave at
drage Grønland ind i turismen?
— Jeg håber ikke, at det skal blive
nødvendigt at trække på staten. Tu-
risme i Grønland vil blive et lønnende
erhverv. Grønland har meget rige mu-
ligheder.
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tiliorflt angnerssSne sananeicartarpoK.
taimåitumik pujortautltåmiaruvit pltsau-
ssumik pisasavdlutlt KUlarisångllat sa-
naneKartarmata pujortausiagssat pltsau-
nerpåginavit atordluglt ukiorpagssuame
iliniardluarsimassunitdlo nåkutigineicar-
dlutik uningatineicarKårtartut; atulitiga-
lugit mamagssartik pigerértarpåt. tupa
pltsaussoK BBB-mlk pujortauserdlugo
sule mamamerulersarpoK. Tulult-nun&ne
sananeKartarpoK.
Model 318 plneKarsfnauvoK meridllk TWO STAR, manlgsox ImalQntt
manflakulugfumik Kållk.
FODFORMEDE
^ 1/ i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
FV usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str. 23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 55,50 59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
Herre str. 7'/i—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
sort Q
marine □
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel □ havanna □
Ruskind: havanna Q oliven Q
sandfarvet Q postrød Q
Navn ............................
Adresse ................
0 w............................
sport Fælledvej 6, København N.
Rejsebureau arrangerer
hundeslæde- ekspeditioner
Aero-Lloyd tilbyder turistrejser for enhver smag
18