Atuagagdliutit - 20.01.1966, Síða 23

BRØRUPHUS UNGDOMSSKOLE
Frikvarter i
skolen.
atuartut
anitsiartut.
rutigigaluardlugo akuerinøKarsimavoK
ningiugssat atuarfiata Ausiangnltup
1965-ime aussaunerane matuneaar-
nigsså. atuarfigdle téuna Ausiangne
atuarfiup igdluterpagssuinit avata-
• ngerneKarsimavoK, taima pissoKarne-
ra ningiugssat. atuarfiånut atuarfing-
nutdlo avdlanut namaginarane.
ningiugssat atuarfiat AusiangnitoK
matusassoK påsineKamiariarmat mi-
nisteriap sulissutigilerpå annat inu-
sugtut igdlune' suliagssanut tungassu-
nik iliniarniartut iliniartineKartarfig-
ssait avdlat. erninajK påsineKarpcat
iliniartitsiviusinaussunik Kalåtdlit-
nunåne soKångitsoK. ama ilisimane-
KarpoK ningiugssat atuarfigssanik u-
kiune tugdlerne sanassoKarnaviångit-
sqk, atuarfiup pissariaKartlneKamera
Kanos angnertutigissoK isumaKatigi-
ssutigineKaraluarpatdlunit.
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motore nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummisføtteleje
omkring forenden at skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang at
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is

UDDANNELSESNYT
ilmiartitaunermit nutarsiagssat
Redaktion:
P. Bo Christensen
nut tåukununga siaruarnigssåt pitsau-
ssunaviångitsutut issigineKarpoK. ka-
låtdlit arnat atuartugssat ilarpagssue
Kavdlunåtut OKalungneK sapingajag-
kamik atuartineKarnermingnik ilua-
KutøKarnaviångitdlat.
1964/65-ip ukiunerane kalåtdlit
efterskolinltorpagssuit atuarfisa i-
låta atautsip igdlune suliagssanik
iliniartitsineK angnertumik inger-
dlåpå. taimaingmat ministeriaizar-
fingme sulissut atuarfik tåuna såg-
figåt apernutigalugo kalåtdlit ar-
nat inusugtut 20 atuartorisinåungi-
nerai. atuarfingme jrissortaussut
arnat sujugdlermik akuerssinger-
Kårput, uvdlutdle ardlaKangitsut
kångiungmata nalunaerdlutik atu-
arfik tamåt Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriaKarfianut tunis sutiginiarig-
tik.
Brøruphus Ungdomsskole
atuarfiup tunissutiginera tunissuti-
siarineralo imåinåungitsoruj ugssuput,
maligtarissagssat maleruagagssat a-
merdlaKingmata. Kåumatitdle mar-
dlugsuit ingerdlanerine ajornartor-
siutit tamarmik ajugauvfiginøKarput,
sapåmilo majip 16-iåne atuarfik ing-
minut pigissoK autdlarnerneKarsinau-
lerpoK, sujunertaKartoK inusugtunut
— angnermik arnanut — Kalåtdlit-
nunånérsuvdluarsinaussunut — ilua-
KutaussugssaK. anguniagaussup ing-
mikortortåne taimak agdlagsimavoK.
septemberip autdlarKautåne kalåt-
dlit arnat inusugtut 40 Kavdlunårta-
Kångitsut atuarnerat Kåumatinik ku-
lingiluanik sivisussuseKartugssaK aut-
dlartipcac.
atuarfik 1949-me sananeKarsimavoK
igdloKarfinguame Skanderborgip,
Jyllandip kangia’tungånitup, erKåne
Kagtunerup portusup Kane itdlune.
arnanut inusugtunut 40-nut, inime
ataut.sime mardlukutårdlutik najuga-
lingnut inigssaKardluarpoK. init atu-
arfiussut saniatigut eKaersårfingua-
KarpoK sisamanigdlo ligavfeKardlune
imatut årKigssusimassunik iliniartut
igavfingme nangminerissamitutut ne-
rissagssiornermik ilikariartorfigisi-
naussåinik. atuarfik angisumik Keri-
titsiveKarmat kalåtdlit nerissagssau-
tait pigineKarsinåuput.
Det er hverken let at give en skole
bort eller modtage den som gave, for
der findes mange regler, som skal
overholdes, men i løbet af et par må-
neder blev alle vanskeligheder over-
vundet og søndag den 16. maj kunne
man stifte en selvejende skole, hvis
formål er at „gavne unge — helst pi-
ger — gerne fra Grønland", som der
står i formålsparagraffen.
Og den 1. september startede et 9
måneders kursus med 40 grønlandske
piger som de eneste elever.
Skolen er bygget i 1949 og ligger på
en høj bakke i en lille landsby nær ved
Skanderborg i Østjylland. Der er god
plads til 40 piger, der skal bo to og to
sammen. På skolen findes, foruden
klasseværelser, en lille gymnastiksal
og 4 køkkener, der er indrettet således,
at eleverne efterhånden kan lære at
lave mad, som om de stod i et privat
køkken. På skolen findes desuden et
stort fryseri, så man kan opbevare
grønlandsk proviant.
NY LEDELSE
Den ny skole ledes af en bestyrelse,
der dels består af mennesker fra eg-
nen og dels af Grønlands-interesse-
rede. Formand for bestyrelsen er have-
arkitekt M. Eriksen, der tidligere både
har vist interesse for efterskolearbej-
de og for Grønland. Bestyrelsen væl-
ges blandt medlemmerne af „Brørup-
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
år. Det er vigtigt, at denne skole
kommer godt i gang, så de 40 piger vil
få det bedst mulige udbytte af skole-
opholdet.
Eleverne kommer fra hele Grønland.
Det kniber med at få lært tilstrække-
lig dansk, men ministeriet har udlånt
et moderne sproglaboratorium til sko-
len, og ved hjælp af dette kan der gi-
ves udmærket træning i at tale dansk.
Naturligvis er det ikke så godt som
at bo sammen med danske elever, og
derfor sørger skolen for, at eleverne i
ferierne kommer væk fra skolen. I ok-
tober var alle pigerne således på ef-
terårsferie i forskellige danske hjem.
Skolen var på mange måder en del
forsømt, da den ny forening overtog
den, men man håber( at der i løbet af
den kommende tid vil blive råd til at
modernisere den på forskellig måde.
For pigerne er det dog ikke det vigtig-
ste. De er tilsyneladende glade for at
være der, arbejder godt og er i strå-
lende humør.
P. Bo Christensen.
nutaK
Danmarkime atuarneK
ilenKuliutmarneKalerpoK inigssaile-
KineK pissutigalugo iliniartitauneK
Kalåtdlit-nunåne ingerdlåneKarsinåu-
ngikångat Danmarkime pissardlune.
ningiugssanut atuarfit ardlaKaai-
ssut Danmarkimiput Kalåtdlit-nunåne
ningiugssat atuarfine iliniartitsiner-
tungajagdluinaK atuartitsiviussut ka-
låtdlitdle arnat inusugtut atuarfing-
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, lauva arfangniarnerme, puissmiarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarslnaussangnik motoreKalisautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karpuf, ingmikudtlo piniarneKartitdlugif sarpif niaxussåta sujumuf isuafa'-
tungaguf silafimlkut gumminik lejigdlif pineKarsmåuput. sarpit faimåifut
akselé nipikifsuararssuput sikusiortifdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sutåupuf.
SKOLE
hus skolekreds", en forening, som en-
hver kan blive medlem af, hvis man
har interesse for at støtte skolen. Fle-
re grønlændere i Danmark har allerede
meldt sig ind i foreningen, og man hå-
ber, at flere vil komme til.
Bestyrelsens første beslutning var at
ansætte et nyt forstanderpar. Man
valgte efterskolelærer Holger Johns,
som gennem flere år har undervist på
en stor dansk efterskole, og hans frue,
der er uddannet som husholdningslæ-
rerinde. Hverken hr. eller fru Johns
har været i Grønland, men på skolen
er der ansat grønlandske lærere, og
for øvrigt vil det ny forstanderpar få
gode råd både fra Ministeriet for
Grønland og skolekredsens grønland-
ske medlemmer.
ET SPÆNDENDE ÅR
Den 1. september startede skolen —
som sagt — med sit første grønlandske
elevhold, og det bliver et spændende
atuarfik
igdlune ningiugssat Kalåtdlit-nunå-
ne iliniartmeKartamigssåt ukiorpag-
ssuarne pissariaKartorujugssusimavoK
Ausiangne K’aKortumilo ningiugssat
atuarfé ulivkårtuåinarsimåput, atuar-
niaraluartutdlo ilarpagssue ukiut ta-
maisa itigartitariaicartarsimåput. tai-
maingmat Kalåtdlit-nunåta ministeri-
aKarfianit agsorujugssuaK nangåsso-
EN NY
Der har gennem mange år været et
stort behov for husmoderuddannelse i
Grønland. Husmoderskolerne i Egedes-
minde og Julianehåb har altid været
fyldt, og hvert år har man måttet af-
vise mange ansøgere. Det var derfor
med største betænkelighed, at man fra
Ministeriet for Grønlands side i vinter
gik med til at lukke husmoderskolen i
Egedesminde fra sommeren 1965, men
denne skole var efterhånden blevet
klemt ind i det store skolekompleks i
Egedesminde, og det var hverken til-
fredsstillende for husmoderskolen el-
ler for de andre skoler.
Så snart man blev klar over, at hus-
moderskolen i Egedesminde skulle luk-
kes, begyndte ministeriet derfor at le-
de efter andre uddannelsessteder for
unge piger, der ønskede en huslig ud-
dannelse. Man blev hurtigt klar over,
at der ingen muligheder fandtes i
Grønland, og der ville heller ikke de
første år kunne bygges en ny husmo-
derskole, selv om man var enige om, at
der var et stort behov for en sådan.
TIL DANMARK
Det er efterhånden en fast tradition,
at den uddannelse, der ikke kan gen-
nemføres i Grønland på grund af
manglende lokaler, bliver overført til
Danmark.
Der findes i Danmark en lang række
husholdningsskoler, der stort set un-
derviser i de samme fag som husmo-
derskolerne i Grønland, men det ville
ikke være godt at sprede de grønland-
ske piger på disse skoler. Mange af de
grønlandske elever kan for lidt dansk
til, at de kan få udbytte af undervis-
ningen.
Blandt de mange efterskoler, som
i vinteren 1964/65 havde grønland-
ske elever, lagde en af efterskoler-
ne særlig vægt på husholdningsun-
dervisningen. Ministeriet henvend-
te sig derfor til denne skole for at
spørge, om den kunne modtage 20
grønlandske piger. Skolens forstan-
derinder sagde ikke ja i første om-
gang, men efter nogle få dage med-
delte de, at de ville give hele sko-
len til Ministeriet for Grønland.
sujulerssuissut nutåt
atuarfik sujulerssuissunit atuarfiup
encåne najugalingnit Kalåtdlit-nunå-
nigdlo soKutigissalingnit sujulerssor-
neKarpoK. sujulerssuissut sujuligtai-
ssoråt nautsivingnik titartaissartoK
M. Eriksen matuma sujornagut efter-
skolerne sulinermik Kalåtdlit-nunå-
nigdlo soKutigissaKarnerminik taku-
titsisimassoK. sujulerssuissunut ilau-
ssortat „Brøruphus skolekreds“-ime
ilaussortat ilåinit KinemeKartarput.
peKatigigfik tåuna kikunitdlunit atu-
arfingmik ikiorsérusugtunit ilaussor-
tauvfigineKarsinauvoK. kalåtdlit Dan-
markime najugagdlit ardlagdlit peKa-
tigigfingmut ilaussortångorérput, ne-
riutigineKarpordlo amerdlanerussut i-
laussortångorumårtut.
sujulerssuissut aulajangigåt sujug-
dleac tåssa atuarfingme pissortaussug-
ssanik nutånik åiparingnik atorfinig-
titsinigssaK. efterskolerne dliniartitsi-
ssok Holger Johns ukiune ardlalingne
Danmarkime efterskolit angisut ila-
ne atuartitsisimassoK nulialo igdlume
ningiugssat atuarfiéne iliniartitsissug-
ssatut ilmiarsimassoK. Johns nulilo
tamarmik Kalåtdlit-nunåmsimångit-
dlat, atuarfigdle kalåtdlinik iliniartit-
sissoKarpoK, atuarfingmilo pissortå-
ngordlåt Kalåtdlit-nunåta ministeria-
Karfianit atuarfingmigdlo ikiorsiniar-
tut ilaussortåinit kalåtdlinit sujuner-
sorneKartåsåput.
ukioK pisanganartoK
OKautigineKarérsutut atuarfik ikalå-
Hriarnik atuartoKardlune pemåumik
septemberip autdlarKautåne autdlar-
tipoK, ukiordlo atuarfiussoK pisanga-
naKaoK. atuarfiup mgerdlavdluamig-
sså pingåKaoK arnat inusugtut 40 atu-
arnermingne sapingisamik pitsauner-
pånik pigssarsiniåsangmata.
atuartut Kalåtdlit-nunånit tamar-
mit piput. Kavdlunåt OKausinik ilua-
mik iliniamigssaK ajomakusortme-
KarpcxK, ministeriaicarfiuvdle åtartor-
på inuit avdlat OKausinik iliniartitsi-
nerme atorneKartartOK nutåK. tåuna
iluaKutigalugo Kavdlunåtut QKalung-
nigssaK pitsauvigsumik sungiusarne-
KarsinauvoK. sornguname Kavdlunå-
nik iliniaKatinik najugaKateKångineiK
amigautigineKarpoK, taimaingmat a-
tuarfiup isumagisimavå iliniartut a-
tuångivfQKarnermingne atuarfingmik
Kimatsissarnigssåt. sordlo oktoberime
amat inusugtut atuartut tamarmik
ukiaunerane atuångivfeKamermingne
Kavdlunåne ilaicutaringne åssigmgit-
sune najugaKartineKarput.
atuarfik penatigigfingmit nutåmit
tigunenarame ardlaligtigut iluarsarta-
riaKartoKarpoK, neriutigineKarpordle
uvdlune aggersune nutångorsarne-
Karnigssånut aningaussat atugagssat
pigssarsiarineKarsinaujumårtut. nutd-
ngorsarneKarnigssåle atuartunut ar-
nanut inusugtunut pingårnerungilaK.
tåssaninertik nuånaringuatsiarpåt, su-
livdluardlutik nuanatåicalutigdlo.
P. Bo Christensen.
23