Atuagagdliutit - 20.01.1966, Side 24

Husk at vaske hænder
Et menneskes hænder er i utrolig
aktivitet hele dagen igennem. Hele
tiden kommer de i berøring med
mangfoldige ting, nogle er rene, og
andre er snavsede. At hænderne bli-
ver snavsede kan ikke undgås. Pro-
blemet er, at man må undgå at over-
føre snavs fra hænderne til ting, der
helst ikke må snavses til. Her tænkes
ispecielt på madvarer, der på denne
måde og under uheldige omstændig-
heder kan blive årsag til alvorlige
madforgiftninger og sygdomme.
Det synlige snavs er i grunden det
mindste problem, for det, der kan ses,
skal de fleste nok sørge for at få væk.
Det „usynlige snavs", bakterierne, er
straks værre, for de kan gøre megen
skade, som man ikke opdager, før den
er sket.
Bakterierne er så små, at man må
have et ganske fint indrettet mikro-
skop for at kunne se dem. De fleste
bakterier er nødvendige og gavnlige
for mange af de processer, der foregår
i naturen, men nogle bakterier er far-
lige for den menneskelige sundhed, og
det er af hensyn til dem, vi er nødt
til at være på vagt.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaentutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
Det burde være en selvfølgelighed
for alle mennesker at vaske hænder
straks efter hvert toiletbesøg, og det
burde være lige så selvfølgeligt, at
alle vasker hænder, inden de sætter
sig til bords for at spise. I første til-
fælde vil hænderne blive forurenet
med bakterier og i sidste tilfælde kan
bakterierne med maden føres ind i
munden og derved blive årsag til syg-
dom.
De mennesker, der beskæftiger sig
med tilberedning af madvarer, enten
det nu er hjemme i køkkenet, eller det
er i en større målestok, må udvise
endnu større renlighed. Hænderne må
vaskes, inden man overhovedet går i
gang med arbejdet, og de bør vaskes
jævnligt. Er man under arbejdet nødt
til at bruge lommetørklæde, bør det
også være en fast regel at vaske hæn-
der efter brugen.
Nu er der flere måder at vaske
hænder på, men den eneste rigtige
grundige måde er ved hjælp af varmt
vand, sæbe og neglebørste. Hænderne
skal gøres grundigt våde, sæbes ind
og skrubbes med neglebørsten. Man
kan aldrig vaske sine hænder, så de
bliver helt fri for bakterier, men man
kan vaske dem, så der kun er få til-
bage. Et godt gemmested for bakteri-
erne er oppe under neglene, derfor
må man også sørge for at rense dem
godt, dels ved hjælp af en neglerenser
og dels med neglebørsten. Efter
vasken skal hænderne skylles grun-
digt fri for sæbe, da huden ellers kan
blive irriteret og ru og derved yder-
ligere blive tilholdssted for bakterier.
Håndklædet iskal være rent, ellers
hjælper det kun lidt, at hænderne er
vasket grundigt. Det bedste vil være,
om hvert familiemedlem har sit eget
håndklæde, men kan det ikke lade sig
gøre, må håndklædet skiftes med et
rent, så tit det er nødvendigt, ja måske
dagligt.
Kostkonsulenten.
godt nærings- og transportmiddel for
bakterier. Vand, der ikke er vand-
værksvand, skal koges mindst 5 min.,
inden det anvendes til tilberedning af
mælk. Det samme gælder vand, der
ikke er fra vandværk og skal anven-
des til grød. Opskriften i kogebogen
på havregrød er lidt besværlig, da den
angiver kogning af vand og grød to
gange. Grynene kan koges i alminde-
lig ukogt vand, blot skal grøden koge
— og rigtig koge — i mindst 5 min.
3) Vedrørende problemet om C-
vitamintilsætning til mælk i den nye
mælkeordning skal oplyses, at næ-
ringsindholdet er det samme som næ-
ringsindholdet i andet sødmælkspul-
ver, der forhandles i Grønland. En
halv liter mælk dækker dagsbehovet
af C-vitaminer, og er derfor i ernæ-
ringsmæssig henseende betydelig bed-
re end frisk sødmælk, som ikke inde-
holder C-vitaminer i nævneværdig
mængde.
Til slut vil jeg tilføje, at der burde
være deklaration på dåsen om tilsæt-
ningen af C-vitaminer. Det er der dog
heller ikke på andre mælkedåser,
fordi det i Danmark er forbudt uden
videre at reklamere for vitamin-
tilsætning i levnedsmidler.
Birgit Esmark.
Ingen uvilje mod
atomkartoflerne
Der er tilfredshed med de forsøg,
som KGH i samarbejde med Risø har
gjort med atomkartofler på Grønland.
På spørgeskemaet, som fulgte med den
første sending for et års tid siden til
Julianehåb, Holsteinsborg og Godthåb,
har de grønlandske husmødre taget
stilling til, om de kan smage forskel
på atomkartoflerne og dem, der bare
er overdrysset med et spirehæmmende
pulver. Det kan de ikke og den mørk-
ATLAS
C ry stal CJueen de luxe
Crystal CJueen de luxe
Det moderne køleskab med de
mange kvalitetsfordele, rummer
120 liter.
Mål: Højde 89 cm
Bredde 55 cm
Dybde 54 cm
Crystal Cfueen de luxe
nigdlatårtitsivik nutåliaic pit-
saoKissunik atortulik imaicarsi-
naussoK 120 liter.
angnertiissusé:
portussusia 89 tca
silissusia 55 cm
atitussusia 54 cm
KOlCf OG GODT:
ATLAS ER BEDRE!
Kogebogen igen
I svaret til Hanne Thrane i
sidste nummer af „Grønlands-
posten" var der desværre et par
misforståelser, og kostkonsulenten
beder os bringe dette:
1) Angående spørgsmålet om forfat-
teren har søgt samarbejde med grøn-
landske husmødre eller husmoderfor-
eninger kan oplyses, at det har for-
fatteren, idet manuskriptet er gen-
nemlæst af flere grønlandske husmød-
re, ligesom husmoderforeningernes re-
præsentant i ernæringsudvalget (ned-
sat i Godthåb) har gennemlæst de for-
skellige afsnit, inden de blev trykt.
2) Hygiejnen kan næsten ikke være
for „stor", når det drejer sig om
mælketilberedning, fordi mælk er et
farvning, som den vækstpunktlam-
mende gammabestråling kan forår-
sage, har heller ikke vakt uvilje mod
den atomkonserverede vare.
— Viser det sig, hvad vi tror, siger
forstander for Risøs landbrugsafde-
ling, lic. agro. Jens Sandf ær til „Ber-
lingske Aftenavis", at grønlænderne
ikke kan smage forskel, må spørgs-
målet om at atomkonservere hele det
grønlandske kartoffelforbrug alene
bero på økonomiske overvejelser. Det
er ikke mindst for at kunne vurdere
den økonomiske fordel, at vi i sam-
arbejde med KGH fortsætter forsøget
til foråret, så vi får resultater fra en
hel vinters og to forårs kartoffel-
opbevaring. Atomkartoflerne, som
grønlænderne fik sidste forår, var
endnu i fineste stand i sommer, me-
dens de kemikaliebehandlede viste
mere eller mindre spiring.
sukuarKat pebermyntigdlit
kussanartunik pugdlit
Pebermyntemints
/>. i fikse poser
tus«**
r prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingnanaut
OKåtåkit
ØSTRUP-JEPPESEN %
KØBENHAVN
Godt værktøj
til køkkenet
igavfinqmut sdkutit
pit s au s sut
Der findes tre typer piskeris frem-
stillet i samarbejde med Statens Hus-
holdningsråd. De har alle skafter af
teaktræ med en lidt buttet form. De
rustfri fjedertrådsstrenge er loddet
sammen og ført ned i skaftet, hvor de
holdes fast med en gennemgående
nittet streng. Der er ikke hul ned i
iskaftet, hvor snavs ellers kan samle
sig. Spiralen på spiralriset skal kunne
tages af og udskiftes. På panderiset
er strengene anbragt, så de danner
en skeagtig fordybning.
Spiralris (til højre) kan anvendes
til piskning af fløde, æggehvider, æg
og sukker m. m. Panderis (i midten)
bruges til udrøring af pandesovs, til
piskning og som hulske, og pærefor-
met piskeris (til venstre) bruges bl. a.
ved tilberedning af sovs, stuvning,
linde kagedeje, mayonnaise, piskning
af fløde, æggehvider, æg og sukker
' m. m.
Grønlandsk uld
i danske hjem
Grønlandsk lammeuld er i løbet af
de sidste 5—6 år blevet et meget vig-
tigt led i den danske boligtekstil-
produktion af gardiner, tæpper og
møbelstoffer, fortæller „Boligtextil".
Den grønlandske uld er af en helt
anden karakter og beskaffenhed end
den uld, fabrikkerne ellers arbejder
med, men i 1959 begyndte et firma
med en række produktionsforsøg, der
er faldet ualmindelig heldige ud. Da
SAS-hotellet i 1959 blev bygget, ville
man i så høj grad som muligt anvende
grønlandske materialer bl. a. til ind-
retningen, og tekstilkunstneren, arki-
tekt Tove Kindt-Larsen, gik i gang
med at eksperimentere med udkast til
tekstiler af grønlandsk uld samtidig
med, at det omtalte firma begyndte
sin produktion.
Hidtil har man koncentreret sig om
fremstilling af gardiner, der væves
i 135 centimeters bredde i forskellige
farvesammensætninger og om møbel-
stof i 150 centimeters bredde i hvidt
med sorte striber, sort med hvide stri-
ber, hvid naturfarvet eller sort natur-
farvet.
Tove Kindt-Larsen har nu også ud-
arbejdet skitser til fuldf arvede plai-
der, der vil komme ud i handelen un-
der betegnelsen „Kimik", der på dansk
betyder „styrke".
Sund mad
En lille pjece, der i farver og teg-
ninger fortæller om fordelene ved at
spise den rigtige kost kan om kort tid
fås på sygehuse og skoler. Den for-
tæller specielt om kostbehovet hos
børn og unge og ældre mennesker, og
der er også et afsnit for svangre og
diegivende mødre. Den er tosproget.
Pjecen, hvis udgivelsesår fejlagtigt
er angivet til 1963, er udgivet af Sta-
tens Husholdningsråd i samarbejde
med Ernæringsrådet og Ernærings-
udvalget for Grønland. Man regner
med, at den kommer til Grønland med
det første skib i år.
.aulaterutit pingasut åssigingitsut
navssågssåuput Statens Husholdnings-
råd suleatigalugo suliarineKarsima-
ssut. tamarmik Kissungmik månger-
dluartumik ulamårtumik ipoKarput.
noKartai mångertornerneK ajortut a-
tautsimut airerdlortigauput ipuanut
maggusimavdlutik, tåssanilo miligtu-
ssamik katangnavérKusersimavdlutik.
ipuane iterssaKångilaK suarssuit ka-
terssuvfigisinaussånik. simérsisau-
ssartå taorsernialeråine pérneKarsi-
nåusaoK. miserKamut aulaterume no-
Kartit ivertmeicarsimåput alugssauti-
ngassungordlugit.
simérsisaussaK (såmerdlex) atorne-
KarsinauvoK imungmik, måniup xa-
Kortortånik, måningmik sukunik il. il.
aulaterinermut. miserKamut aulaterut
(KiterdleK) sujatsivingme miserKamut
aulaterutigalugo Kåpersainermutdlo,
aulaterutdlo iterssaussalik (talerper-
dleK) ilåtigut atornøKarsmauvoK mi-
serKiornermut, Kajussanik aulateri-
nermut, kågiliagssanut, mayonnaise-
mut, imungmik aulaterinermut, må-
nip KaKortortånik, måningmik, suku-
nik il. il. aulaterinermut.
asangningneK nutåK
(Inungnut 4-nut).
påaraK atauseK kartoffelmos såtuliat.
uvanitsut 3—4 (imalunit uvanitsut paner-
tut alugssautlt 10).
rødbedit imalunit agurkit Korsuit simer-
siat.
400—500 gram neKit sivnlkue (savåruat,
tugtut imalunit arferup neKå).
neKe kiparigsuaråkutardlugo avgorne-
KåsaoK uvanitsutdlo nutåt ringiussångor-
dlugit sujatsivingme KaluneK kajortineKå-
saoK, tåssanilo uvanitsut kajortitdlugit.
uvanitsut kajortigpata neKit sivnikut kui-
neKåsåput kajorteKatautitdlugitdlo.
katoffelmos pCtmine atornigssånut ilit-
sersussutit maligdlugit suliarineKåsaoK.
savssåunialeråine kartoffelmosimut Kiimu-
kujuliamut neKit avgugkat uvanitsutdlo
kuineKåsåput. „KåKaussiardlo" tåuna kau-
jatdlagdlugo rødbedinik agurkenigdlunit
kiparigsuarångordlugit avgugkanik plner-
sarneKåsaok.
schnitzel kussagsagaK
(inungnut 4-nut).
pdlukimineK ikiarigsårtoK avgugkat så-
tut 8.
értat Kerissut portat atautsit imalunit
KivdlertfissaK mikissoK.
gulerodit angisut 4 imalunit portat ataut-
sit Kerititat imalunit KivdlertussaK mi-
kissoK atauseK.
KivdlertussaK mikissoK atauseK cham-
pignons.
ménik, rasp, taratsut, Kasilitsut åma
paprika.
margarine sujatsinigssamut.
schnitzel kussagsagkap åssiginaraluarpå
pulukimineK såtoK sujaussagaK — kisiåne
kussagsagauneruvoK.
pålukimernit amertåt pérneKåsaoK. pfi-
lukimernit måningmut aulatersimassumut
igdlugtut misungneKåsåput tauvalo raspi-
nut taratsunik, Kasilitsunik paprikaminer-
nigdlo akulingmut— Kalunermutdlo kajor-
titamut sujatsivingme sujåneKåsavdlutik.
pulukimernit sujåneKarnerine igamut mar-
garinalingmut imalunit puniminilingmut
gulerodit usimassut kiparigsunguångor-
dlugit avgugkat, champignonit értatdlo
kissalårneKåsåput. pugutaussarssuarmut
niuneKåsåput. KerKanut ilineKåsåput ptilu-
kimernit satut nautitanit akuleringnit ava-
tangerdlugit. kartoffelmos imalunit puneK
kajortitaK ilånguneKarsinåuput.
umatit avgugkat
(inungnut 4-nut).
600—700 gram savåncap umatå (imalt. tug-
tup, nerssussuårKap pOlukivdlunit uma-
tå).
Kajussat alugssautip éipå Kenca.
karry alugssautérKat mardluk
taratsut, Kasilitsut.
margarine alugssautit 3.
uvanitsut 2 imalunit alugssautit 4 uva-
nitsut panertut.
ipilit 3 atordlugit Imigagssiat — imalunit
ipilit panertut avgugkat 12 imermut
kinisimassat.
imuk 1 dl migssiliordlugo.
miserKap akugsså.
umatit perKigsårtumik salingneKåsåput
såtunguångordlugitdlo avgordlugit — tau-
valo amitsukujunguångordlugit. pungua-
mut plasticiussumut ikineKåsåput akuv-
dlugit Kajftssanik, karry mik, taratsunik
Kasilitsunigdlo. aulaterdluardlit. margarine
kajortiguk, tåssanilo uvanitsut minutine
mardlugsunguane kajortitdlugit niuvdlu-
gitdlo, tauvalo umatimernit tåssunga ka-
jortikit. imermik 2—3 dl-imik akukit. iga
matfik. nerissagssiat såkukitsumik sujåne-
Kardlit matusimatitdlugit akunerup åipåta
KerKata migssåne. tauvalo uvanitsut ipili-
minernik imungmigdlo akussat akuliutikit.
taratserdlugit misileriåkit miserKavdlo a-
kugssånik Kernersausilårdlugit. matuat i-
verterniguk — sulilo 10 minutit migssåne
suj arussårtitdlit.
kartoffelmos råkostsalatilo akuliutdlugit
mamaKaut.
24