Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 3

To canadiske eskimodrenge gæstede
for nylig Grønland, hvor de i en uges
fid fulgte undervisningen i Egedes-
minde. Drengene er fra en lille ø,
Brougthon Island, hvor der bor knap
200 eskimoer. Overlærer Tyge Niel-
sen, Godthåb, virkede på stedet som
gæstelærer for et par år siden. Her
ses drengene og deres canadiske
lærer under et kort besøg i Godthåb.
nukagpiarxat Canadame nagguvexa-
tivtimngånérsut mardluk Kanigtukut
nunavtine tikerårput, sapåtip akunera
migssiliordlugo Ausiangne afuarfifsi-
neK maligtarisimavdlugo. nukagpiar-
Kat KeKertame Brougthon Islandime
najugaxarput, 200 migssiliuinardlugit
inulingme. Nungme iliniartitsissuneK
Tyge Nielsen sujornåk téssane sivisu-
mik tikerårKasimavoK i liniart i tsissuv-
dlune. tåssa nukagpiarxat iliniartitsi-
ssuatdlo canadamio, åssilineKarsima-
ssut Nungmitdlatsiarneråne.
Nye regler i erhvervsstøtten
(Fortsat fra forsiden).
30 pct. til fartøjer på over 40 tons.
Fra 1953 til 1965 er der fra erhvervs-
støtte udlånt 65 mili. kr., hvoraf langt
de største beløb er udlånt i de seneste
år. Af de samlede lån er 80 pct. gået
til anskaffelse, forbedring og repara-
tion af fartøjer, ca. 3 pct. til fiskeri-
°g fangstredskaber, ca. 13 pct. til han-
del og håndværk og ca. 4 pct. til land-
brug, især fåreavl. I det nye lovfor-
slag fastsætter man ikke en bestemt
udlånsrente. Den fastsættes af Mini-
steren for Grønland efter forhandling
uied finansministeren, og man tager
det forbehold, at renten senere kan
forhøjes, hvis forudsætningerne for
lån med nedsat rente væsentligt æn-
dres. Med andre ord, hvis det går så
godt, at den lave rente er urimelig
lav. Men hvor stor bliver renten så?
Man må forvente, at renten fast-
sættes til 4 pct. eller ca. det halve af
den rente, der gælder i det øvrige
land, og statens tilskud til anskaffelse
ventes at blive 30 pct. af anskaffel-
sessummen, altså knap en tredjedel.
Men hvad med de erhverv, handel og
håndværk, der ikke mere kan for-
vente erhvervsstøtte som nu? Man
har ingen tinglysningsordning i Grøn-
land, og hvis private pengeinstitutter
skal yde lån, kræves jo i reglen pant
i fast ejendom.
EN FISKERIKONSULENT
Indtil videre vil staten kunne yde
statsgaranti for lån, der af private
kreditinstitutter ydes til erhvervs-
virksomhed i Grønland. Garantien
gælder i indtil 25 år. Fiskeri og land-
brug kan også få brug for private lån
til normale markedsvilkår, f. eks.
driftskreditter eller kassekreditter til
større havgående fiskefartøjer, mens
landbruget kan have brug for lån til
køb af besætning, såsæd, kunstgød-
ning m. v., og sådanne lån har det
hidtil ikke været muligt at opnå. Ef-
ter det nye lovforslag kan der også til
disse formål ydes statsgaranti.
På en række områder stilles eks-
porterhvervene gunstigere end nu.
Efter de nuværende regler skal man
møde med en egenkapital på 10 pct.
af et fiskefartøjs anskaffelsessum.
Ifølge det nye lovforslag kan man nu
nøjes med 5 pct. Statens tilskud for-
højes som nævnt fra 20 til 30 pct.
Afdragsperioden fastsættes til et far-
tøjs normale levetid, 15 år, men i
vanskelige perioder kan man blive fri-
taget for at betale afdrag.
Der lægges i lovforslaget vægt på,
at fiskeriforsøgene i Grønland fort-
sættes som hidtil. Der skal ansættes
en fiskerikonsulent, som kan organi-
sere en fiskeruddannelse på lokal
basis i de forskellige byer og bistå
fiskerne ved indkøb af egnede far-
tøjer og bistå erhvervsstøtteudvalget
ved behandlingen af ansøgninger om
lån til fiskerierhvervet.
Fiskerikonsulenten skal tilknyttes
fiskeriforeningerne, men indtil videre
aflønnes af staten.
Den nuværende maksimale afdrags-
periode for lån til erhvervsbygninger
foreslås sat op fra 25 til 30 år.
LETTERE VILKÅR FOR FÅREAVLERE
Forslaget indeholder også en be-
stemmelse, der gør det muligt at sikre
Grønlands hjemmehørende statsbor-
gere og virksomheder rimelig indfly-
delse og adgang til eventuelt senere
at overtage større erhvervsanlæg eller
statsanlæg.
Til nye bygninger til landbrug m. v.,
stalde, hølader, siloer og bolig til
indehaveren må der ydes lån på ind-
til 90 pct. af udgifterne, og afdrags-
perioden er 30 år. Til grundforbedring
kan der ydes lån på indtil 85 pct. af
udgiften. Afdragsperioden er 15 år.
Det bliver fortsat erhvervsstøtte-
udvalget i Godthåb, der skal admini-
strere erhvervsstøtten, og kun i tvivls-
tilfælde skal låneansøgninger sendes
videre til Ministeren for Grønland.
Erhvervsstøtteudvalget foreslås sam-
mensat af landshøvdingen som for-
mand og repræsentant for staten og
af to repræsentanter udpeget af
Grønlands Landsråd.
erhvervsstøttemik...
(Kup. sujugdl. nangitau)
privatimik aningaussalissoKarsinau-
ssugpat, tauva nålagauvfiup aningau-
ssalinigsså pissariaerutisagaluartoK.
1948-me atautsimititarssuit taerér-
påt pissariaKåsassoK Kalåtdlit-nunå-
ne inutigssarsiutit sujuarsagauneråne
privatimik aningaussalissalernigssaK
privatitdlo ingerdlatsissalernigssåt,
tåssa kisermåussivdlune niuvernerup
taimaitineKarnera peKatigalugo. må-
ssale taorsigagssarsiniartarnikut ta-
persissarnikutdlo oKilisaissoKarsima-
galuartoK, nunavtine autdlarninigssa-
mut danskit inutigssarsiortut tungå-
nit soKutigingningneK ilimagissamit
mingnerusimavoK. ardlagdlit måne
inutigssarsiumik autdlaminiardlutik
misilissarsimagaluarput, iluagtitsi-
ngitsortarsimavdlutigdle måssa OKili-
saivfigineKaraluardlutik.
ukiunile kingugdlerne privatit pior-
sainerme suleKataunigssamik soKuti-
gingnigkiartuinarsimåput, pissutaugu-
nardlune tamatumunga tungaviussug-
ssat niorKutigssiorfit, talitarfit, avKu-
serngit, imeKarfit ingnåtdlagialiorfit-
dlo mana pilersineKarsimangmata. er-
sserKigsartariaKarpordle aulisariuti-
nut aningaussalinerit erKåisångikåine
privatit autdluniarnerusimangmatigik
niuvertarfit nunamilo sulivfit, ing-
mingnut akilersinaussumik ingerdlå-
neKarsinausimassut.
ernian 4 pct. ilimagineKartoK
måndkutdle niorKutigssiornerme a-
vdmutdlo tunitsivigssaKarnerme pi-
ssutsit eruarsautigigdine ilimagissa-
riaKdngilaK privatit aningaussaliniar-
nigssåt taorsigagssarsiniarnikut nåla-
gauvfik OKilisdingigpat, åmame kalåt-
dlit nangmingneK tamatumane petca-
taunigssamut såriarfigssaKangdngit-
dlat, nålagauvfik tapersissutendngig-
pat.
maligtarissagssat måna atortussut
maligdlugit inutigssarsiutitåriniagka-
nut åssigingitsunut taorsigagssarsisit-
sissoKarsinauvoK 4 pet-imik ernialer-
dlugit, tapissuteKartoKartardlunilo a-
ngatdlatinut 10 tonsilingnut tungatit-
dlugo akiata 20 pet-ianik, 40 tonsi-
lingnutdlo tungatitdlugo akiata 30 pet-
ianik. 1953-imit 1965-imut erhvervs-
støttimit atugkiuneKarsimåput 65 miil.
kr., tåuko amerdlanerssait ukiune ki-
ngugdlerpåne taorsigagssarsiarine-
Karsimavdlutik.
taorsigagssarsiarineicartut 80 pet-é
atorneKarsimåput angatdlatigssanut
tamåkulo iluarsåuneKartarnerånut, 3
pct. migss. aulisagkanik piniutigssa-
nut, 13 pct migss. niuvernermut pri-
vatimigdlo ingerdlatanut avdlanut ki-
salo 4 pct migss. nunalerinermut, pi-
ngårtumigdlo savauteKarnermut.
inatsisigssatut sujunersume taine-
KångilaK taorsigagssarsiat KanoK er-
niaKartineKarnigssåt. tamåna nunav-
tinut ministerip aulajangertåsavå nå-
lagauvfiup aningaussaisigut ministere
atautsiméKatigalugo. erniarititaussup
kingorna KagfagtineKarsinaunigsså
nautsorssutigineicartåsaoK, tåssa påsi-
narsigpat akitsuganartoK aningaussa-
tigut iluagtisimårdluartoK.
erniardle KanoK agtigiumårnerpa?
ilimagissariaKarpoK erniaK 4 pet-
imik angissusilerneKåsassoK, tåssa
Danmarkime erniaritineKartartup ag-
farisavdlugo, ilimagissariaKåsavdluni-
lo angatdlatitårniartunut nålagauv-
fiup 30 pet-imik tapissuteKartamig-
sså. inutigssarsiutitdle avdlat aulisar-
nermut tungassungitsut ericarsautiga-
lugit taorsigagssarsiniåsagåine piuma-
ssarineKartalisaoK pigerigkat åtausiu-
neKartarnigssåt, sordlo Danmarkime
taimåitoK.
aulisarnikut suj uner suissugssaK
ilimanartugssauvoK privatimik ani-
ngausserivingnit atorneuartunut nå-
lagauvfiup isumangnaitdlisaissarnig-
sså, ukiune 25-ne atassartugssamik.
angnerussunik angatdlatitårniartut
savautitårniartutdlunit åma taimatut
taorsigagssarsiniarsindusaput, tåssa
privatimik aningausserivingnit nåla-
gauvfiuvdle isumangnaitdlisainerati-
gut. taimatut atorniarneK månamut
nunavtine ajornarsimagaluarpoK.
aulisarnermut tungatitdlugo taorsi-
gagssarsiniartarnerme årKigssussineK
Kavsitigut OKilisaivfigineKåsaoK. ma-
ligtarissagssat måna atortut nåpertor-
dlugit angatdlatitårniartup tigutsisig-
ssai 10 pet-imik angissusilerneKartar-
put, inatsisigssardle nutåK maligdlugo
tigutsisigssat 5 pct-inaussugssåuput.
angatdlåmik akilersuivfigssat amer-
dlanertigut ukiut 15-iusåput, aulisag-
katdle sapernartitdlugit nåvferardlu-
git akilersuineK unigtineKartaratdlar-
sinauvdlune, imalunit inua avdlamik
perKuteicardlune nåpåumigdlunit, a-
jornartorsimagångat.
inatsisigssamut sujunersume pi-
ngårtineKarpoK nunavtine aulisagka-
nik misilinerit månåkutut ingerdlåne-
Kåinåsassut. fiskerikonsulentimik a-
torfinigtitsissoKåsaoK, tåussuma isu-
magisavdlugo igdloKarfingne aulisar-
tunik iliniartitsinigssap årKigssunig-
sså, aulisartutdlo ikiortåsavdlugit na-
lerKutunik angatdlatitårniarneråne å-
male taorsigagssarsiniartoKartitdlugo
erhvervsstøtteudvalgip sulinerane pe-
Kataussåsavdlune. aulisarnikut kon-
sulente atåssuteKåsaoK aulisartut pe-
Katigigfinut, nålagauvfingmitdle a-
kigssauteKartineKaratdlåsavdlune.
igdlut inutigssarsiornermik inger-
dlatsivfiussut taorsersorfigssait ukiut
sivitsorneKåsassut 25-nit 30-nut, su-
junersutigineKarpoK.
savautigdlit OKilisaivfigineKartut
sujunersutivtaoK imarå aulajanger-
sagak, tåuna nåpertordlugo inuit nu-
navtine aulajangersumik nafugauar-
tut isumangnaitdlisaivfigineKdsavdlu-
ik inutigssarsiornikut ingerdlatat ang-
nertut nålagauvfiuvdlunit sulivfiutai-
sa suniuteKarfigineKarnigssånut ima-
nalunime kingorna tiguneKartarnig-
ssånut.
savautilingnut tungatitdlugo, ner-
ssutit inigssait, ivigausivigssat kisalo
silut pigingnigtuvdlo nangmineK ig-
dlugsså taorsigagssarsisitsivfigineKar-
tåsåput 90 pct. anguvdlugo, ukiutdlo
taorsersuivfigssat 30-usavdlutik. nu-
nagigsainermut aningaussartutit 85
pct. anguvdlugo taorsigagssarsiarine-
Karsinåusåput, akilersuivfigssardlo u-
kiut 15-iusavdlune.
taorsigagssarsiniartarfiup erhvervs-
støttep ingerdlåneKamera isumagine-
KåinåsaoK erhvervsstøtteudvalgimit
Nungmitumit. aitsåtdle taorsigagssar-
siniartut ilait pivdlugit nalomissoru-
teKartoKarsimagpat, Kinutigissat i-
ngerdlaterKingneKartåsåput nunavti-
nut ministerimut. sujunersutigine-
KarpoK erhvervsstøtteudvalgip suju-
ligtaissorisagå landshøvdinge, ilau-
ssortåusassutdlo nålagauvfingmit siv-
nissoK kisalo sivnissut mardluk
landsrådip torKagai.
Gyldne - altid sprøde
„franske kartofler”
Aktieselskabet
DANISCO
Kristianlagade 8, København, 0.
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågéraat - kågérxai åssigTngifsut akulertt - kågérKaf kajoriut- nøddekage
(Kéxortarialik) - lagkaglllagssat - sandkaglt - kågiidlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. XNGERSLEV PETERSEN, Rømartgade 11, København K.
atuagkat
BOGHANDEL
har del helt store udvalg også i
papirvarer og kontorartikler.
Nedenstående tirmanavne borger
for kvaliteten:
PARKER
Fyldepenne
Kuglepenne
Pencils
BALLOGRAF
Kuglepenne
OLYMPIA
Skrivemaskiner
Regnemaskiner
DIWA
Regnestokke
LINEX
Tegneartikler
NESTLER
Tegnemaskiner
RAPIDOGRAPH ROTRING
Tegnepenne
Tusch
Skabeloner
Tegnesæt
LEITZ
Hulapparafer
COMETA
Hulapparater
Heftemaskiner
Heffepisfoler
Heftetænger
Hefteklammer
RAPID
Heffemaskiner
PANZER
Pengekasser med runde
hjørner og cylinderlås
KORES
Kontorartikler
BANTEX
Plastic-color
Brevordnere
Ringordnere
Chateqes
Plasticlommer
Lommeringbøger
PELIKAN
Farvebånd
Skrivemaskinecarbon
Pencilcarbon
Stencils
Duplikaforfarve
Korrekturlak
Lim
SANFORD
Filfpenne
Stempelpuder
Stempelfarve
Blækfjerner
DUNI
Servietter
Håndstøbte lys
TIXO
Selvklæbende tape
CITY MILL
Skrivemaskinepapir
Gennemslagspapir
LUKLET
Selvklæbende konvolutter
Ovenstående er kun et lille ud-
pluk af vort udvalg. Hvis De søger
oplysning om andre varemærker
end de her nævnte, er vi til tjene-
ste.
DET GRØNLANDSKE FORLAGS
BOGLADE
atuagkat
BOGHANDEL
Skibshavnsve]
Postboks 116, Godthåb
Telefon 1337
i