Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 21

atuarsinaunanilo agdlag-
smaungmermut akiuneK ..
Unescop namagsiniagaisa pingår-
nerit ilagait inuit pisinautitaunere ig-
dlersusavdlugit tåssungalo atatitdlugit
angutit arnatdlo iliniartitaunigssamut
åssigingmik pisinautitaunigssåt — å-
ssigingmik pisinautitaunigssaK nunar-
pagssuarne påpiaråinarmilunit nav-
ssågssåungingajagtoK nunanilo ikig-
tunguåinarne uvdluinarne nåmagsine-
KartartoK, taima agdlagpoK atuarti-
taunermut ministere K. B. Andersen
atuagagssiame „Kvinden og Samfun-
det".
atuartitaunermut ministere pexa-
tausimavoK atuarsinaunanilo agdlag-
sinåungineK pivdlugo Teheranime
atautsiminerssuarme, atautsiminer-
Husholdningsrådip
atuagårautai
nerissaKarneK
méraK agdliartortitdlugo: mérxap
nerissagssai erKortut uvdlormut isu-
mangnaitsumik nerissagssat oKautigi-
simavdlutik.
13 åma 19 akornåne: inusugtut ne-
rissagssait pivdlugit åma perKigsår-
nigssaK.
nerissagssat erKortut akikitsut: sa-
Påtip akunerine 4-ne nerissagssanut
pilerssårutit åma ilaKutaringnut akig-
ssakitsunut pisiniartarnigssamut na-
lunaerssutit.
utorKaliartuleruvta sut nerisavavut:
utornaunerussut nerissaKarnerat. ne-
rissagssanut perKingnartunut ajornå-
ngitsunutdlo sujunersut.
erKortumik nerit: nerissaKarnigssa-
mut ilitsersut nailisagaK.
orssoKarpatdlångitsunik: orssoKar-
patdlångitsunik nerissagssiortarnig-
ssaK orssugdlitdlo taortigigtarnerat.
OKimåipatdlånginigssaK: pualavat-
dlårnermik åmalo nerissagssanik ka-
loriakitsunik.
sukut: sukut atugkat kigdliligaune-
rat.
nerissagssat nagsatagssat: avdlångo-
rautigssanut isumagssarsiat.
asiunavérsaineK
uterineK simersinerdlo: periautsit
najorKutagssatdlo.
angerdlarsimavfingme KerititerineK:
paornat nautitatdlo nerissagssiat sa-
narigkat, neKit il. il. atorneKarnigssfi-
nik pårineKarnigssånigdlo.
Kerititat uvdlormut atugagssat: Ke-
rititat atorneKarnigsånik.
evKiaineK taimaingajagtutdlo
errorsineK errorsinermutdlo atortut:
errorsinermut atortut errortatdlo su-
liarineKarnigssånut nalunaerssut.
evKiaineK: evKiainermut atortut pe-
riautsitdlo.
simerneK: simernerit pérneKarnig-
ssånut periautsit.
natermut nerrivingnutdlo atortut:
atortugssat åssiglngitsut suliarineKar-
nigssåtdlo. 2 kr.
såkutit
pisinigssamut ilitsersutit: ilåtigut
maskinat erruissutit, kissarssutit, au-
latsissutit.
såkutit pitsaussut igavfingmut:
igavfingme såkutit atorneicarnerpau-
ssartut.
nigdlatårtitsivit Kerititsivitdlo: tåu-
ko ernortumik atornigssait.
errorsissutinut nalunaerssut.
åssiglngitsut
perKigsårneK nerissagssatdlo: igav-
fingme pitsaussumik pericigsårnig-
ssaK.
igdlup avatåne sulissarneK — a-
ngerdlarsimavfingme sulineK: ajor-
nartorsiutit erKartorneKarsimåput.
KångerneKarnigssånut sujunersutit.
nerissagssiagssat ajornångitsut.
sulivdlune aulautsit: igavfingme,
angerdlarsimavfingme il. il..
ugtutit erKordluartut: nerissagssat
OKimåissusiat ugtutingordlugo.
atuagårKat tamarmik 50 øremik
akenarput, aningaussat nagsiunenar-
nermutdlo akiussugssaK nagsiunexar-
sinåuput giro 3650-imut, Statens Hus-
holdningsråd, Amager Fælledvej 56,
København S, taivdlugit atuagårKat
sordlit kigsautigineKarnersut.
milo nalunaerssutit sarKumiuneKartut
takutipåt Afrikame arnat 87 procenté
agdlagsinaunatigdlo atuarsinåungit-
sut. Asiame atuarsinaunatigdlo ag-
dlagsinåungitsut taimåitut 61 procen-
tiuput.
atuartitaunermut ministere ilåtigut
agdlagpoK atautsiminerssuarme så-
kortumik ersserKigsarneKarsimassoK
atuarsinaunanilo agdlagsinåungineK
KångerneKarneK ajortoK inup atuar-
nermik agdlangnermigdlo iliniartitau-
nerinåtigut, aitsåtdle Kångernexartar-
dlune atuarsinauneK agdlagsinauner-
dlo atordlugit inuk inuiaKatigit nålag-
kersuinermut tungassutigut, kulturi-
mut tungassutigut åmalo inoKatiging-
nermut tungassutigut inuneråne pe-
Katauvdlunilo suniuteKarsinaulerå-
ngat.
anguniagkap tamatuma nåmagsinia-
gaK soruname OKimåinerulersipå, ta-
matumungale peKatigititdlugo kultu-
rikut nålagkersuinermutdlo tungassu-
tigut ineriartornermut amat akissug-
ssaoKataunigssånut ilungersuanermik
pingårutilingmik imaKarportaoK.
Unescop sulinerane atasimanerata
nalåne tamarme arnat pisinautitaune-
re nunat avangnardliussut ersserxig-
sartarsimavait. tamatumunga pissu-
taugunarportaoK danskit Unescome
sulineråne arnat pikorigsut pitsauv-
dluartumik atorfeicartitaussarsimang-
mata. påsivdlugo nuåneKaoK isumap
tamatuma danskit tungånit ersserxig-
sarneKartuarnera kinguneitangajaler-
sok, atuarsinaunanilo agdlagsinåungi-
nerup tungåtigut plnarane, åmale a-
perKutine tamane arnat pisinautitau-
nerinut tungassune.
puiaussat tigssalugtautit
sordlo låkigdlit uningåinaraluardlu-
tik tigssalugdlutik imaersinåuput. tai-
maisisinåuput simiat namtagaK su-
migdlunit patsiseKarsimanerdlune a-
torneKarérnerme kingorna naKisima-
neKarnermisut inigssisimåinarune.
ipertaK imalunit låke igssorsimassoK
taimatut unigtortitsisinauvoK tauvalo
imå isumaminik aniasinauvoK.
taimåitumik puiaussamik taimåitu-
mik atuerérångavit simiata iluamik
inigssisimanigsså sianigissarniaruk.
Husholdningsrådets
pjecer
ERNÆRING
Mens barnet vokser: Rigtig børne-
ernæring med angivelse af daglig sik-
ringskost.
Mellem 13 og 19: De unges madpro-
blem og hygiejne.
Rigtig mad til billig pris: 4 ugers
madplan og indkøbsliste for familier
med små indtægter.
Lidt op i årene, hvad skal vi spise:
De ældres ernæring. Forslag til nem
og sund mad.
Spis det rigtige: Kortfattet ernæ-
ringslære.
Råsalater på 300 måder: Opskrifter
på råsalater.
Fedt med måde: Madlavning med
nedsat fedtstofmængde og ombytning
af fedtstoffer.
Den gyldne middelvægt: Lidt om
overvægt og kaloriefattig mad.*
Sukker: Begrænsning af sukkerfor-
bruget.
Madpakken: Ideer til variationer.
KONSERVERING
Henkogning og syltning: Måder og
opskrifter.
Hjemmefrysning: Opbevaring og an-
vendelse af frugt og grøntsager, tilbe-
redte retter, kød m. m.
Dybfrost til daglig: Anvendelse af
dybfrosne varer.*
RENGØRING O. LIGN.
Vask og vaskemidler: Skema over
vaskemidler og tøjbehandling.
Rengøring: Rengøringsmidler og me-
toder.
En plet: Fremgangsmåder ved plet-
aftagning.
Gulv- og bordmaterialer: Forskel-
lige materialer og deres behandling.
2 kroner.
REDSKABER
Indkøbstips, før terningen kastes:
Bl. a. om opvaskemaskiner, komfurer,
røremaskiner.
Godt værktøj til køkkenet: De mest
almindelige køkkenredskaber.
Køle-, svale- og fryseskabe: Rigtig
brug af disse.
Fortegnelse over vaskemaskiner.
DIVERSE
Hygiejne og madvarer: God køkken-
hygiejne.
Udeerhverv — hjemmearbejde: Pro-
blemerne belyses. Forslag til løsning.
Nemme middagsretter.
Arbejdsbevægelser: I køkken, hjem
m. v.
Nøjagtig mål: Madvarers vægt om-
sat til mål.*
* Gratis.
Beløbet for hver pjece 50 øre plus
porto til forsendelse kan indsendes på
giro 3650, Statens Husholdningsråd,
Amager Fælledvej 56, København S,
med angivelse af, hvilke pjecer man
ønsker.
Værre end utroskab
Ellers er det jo mest herrer, der be-
skyldes for grusomhed i ægteskabet,
skriver Politiken. Men i disse ligerets-
tider ser det ud, som om damerne er
ved at komme med. Mr. Newmann fra
Worthing i Sussex er netop sluppet
af med sin tre år ældre kone, 29-årige
Ann Newmann. Selv dommeren, der
ellers hører en del i en engelsk skils-
misseret, fandt hende et nummer for
skrap.
Det, der fik medfølelsen til helt at
svinge over på Mr. Newmanns side var
en beretning om, hvordan hans kone
havde for vane at gå rundt og punk-
tere hans venners biler, for at de ikke
skulle besøge ham. Hun brugte en
skruetrækker til formålet.
Mrs. Newmann havde ellers ønsket
at påføre sin mand skylden for skils-
missen, idet hun kunne bevise, at han
havde været hende utro. Den med
punkteringen vejede imidlertid tun-
gere. Hun fik skylden for ægteskabets
forlis.
En husmor forsikres
Norges Husmoderforbund vil, så-
fremt tilstrækkelig mange, d.v.s. ca.
10.000 af dets medlemmer melder sig,
i løbet af 1966 oprette to arter forsik-
ringer. Gruppelivsforsikringen skal
gælde for alle medlemmer af husmo-
derforeninger til de er fyldt 59 år.
Den vil give familien en udbetaling
på 5000 kr. omgående, hvis husmode-
ren dør. Præmien er så lav som 27
kr. pr. år. Ulykkesforsikringen der kan
komme til at lyde på ligeledes 5000
kr. vil blive udbetalt, hvis dødsårsagen
er en ulykke. Ved almindelig sygdom
gælder denne forsikring ikke. Men
drejer det sig om et ulykkestilfælde
med ikke dødelig udgang vil hus-
moderen kunne få udbetalt kr. 5,-
pr. dag, så længe hun er sygemeldt.
Kampen mod analfabetismen
En af Unesco’s vigtigste opgaver er
at værne om menneskerettighederne
og herunder kvinders og mænds lige-
ret til undervisning — en ligeret, der
i mange lande knap kan findes på
papiret og som vel kun i få lande
er en daglig virkelighed, skriver un-
dervisningsminister K. B. Andersen i
„Kvinden og Samfundet".
Undervisningsministeren har delta-
get i en konference om analfabetisme
i Teheran og en statistik, der blev
fremlagt på kongressen viste, at 87 pct.
af kvinderne i Afrika var analfabe-
tister. I Asien er det tilsvarende tal
61.
Det blev stærkt understreget på
konferencen, skriver undervisningsmi-
nisteren bl. a. at alfabetismens opgave
ikke kan betragtes som løst, når man
har lært en person at læse og skrive,
men først når læse- og skrivefærdig-
heden har ført dertil, at hun eller
han i kraft af denne færdighed er
blevet i stand til at leve med i og øve
indflydelse på samfundets politiske,
kulturelle og sociale liv.
Denne målsætning vanskeliggør
selvfølgelig opgaven, men den rum-
mer samtidig en værdifuld bestræ-
belse for at give også kvinderne med-
ansvar for den almindelige kulturelle
og politiske udvikling.
I Unesco’s arbejde har de nordiske
lande gennem hele Unesco’s eksistens-
periode understreget kvindernes ret-
tigheder. Det hænger vel sammen
med, at dygtige kvinder har haft en
fremskudt placering i det danske
Unesco-arbejde. Det er glædeligt at
se, at den stadige understregning fra
dansk side af dette synspunkt er ved
at bære frugt, ikke alene inden for
analfabetismens område, men i for-
bindelse med alle de spørgsmål, hvor
kvindernes rettigheder er på tale.
Spray-flasker
med f. eks. lak kan godt stå og fuse
tomme af sig selv. Det kan ske, hvis
trykproppen af en eller anden grund
bliver siddende låset fast i nedpresset
stilling efter brug. En urenhed eller
stivnet lak kan forårsage en sådan
fastlåsning og så siver indholdet lige
så stille ud.
Vær derfor altid sikker på, at prop-
pen går rigtig på plads, når flasken
har været i brug.
pr^-—r- v.»..ftrøå amerdlas6rssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
1 / \jÆ nagsiussortarpai
v .MiiØ H: En gros og leverance:
P. E. Hansen &Co. A/S
St. Kongensgade 40
// / V V COPENHAGEN RE°D' København K.
- w <
Model 679
kavåjaussaK
tulujugtalik
sisamanik ukiulingnut
atortugssai:
350 g FREESIA GREPE tungujortOK
KaKuårtOK.
agdlapalårutigssaK sivnikoK KaKortoK.
nuerssautit nr. 2 V* åma 3.
aminerulårtut silingnerulårtutdlQnlt su-
kan gåssusigsså maligdlugo.
åtatit 9 åma sigtartoK.
nuerssamigssåta sukangåssusigsså :
Kilariamerit 17-it 5 cm naligåt.
nuerssautinik nr. 2V2-inik 86-inik autdlartitsigit 4 cm-ilo Koruårtumik (silåm. 1, ilungm.
1) nuerssariardlugo nuerssautit nr. 3-nut taorseriardlugit manigsuinarmik nuerssalerdlugo.
nuerssautit 10-gssåne igdlugtut 1-imik ilassardlugit 98-ingomerånut. 22 cm-imik t ak issuse-
Kalerpat — takissuseritikumassaK tikigpago — unigssånut ilångåsaoK 4-nik åmalo 2-nik
pingasoriardlugo igdlugtut. 4 cm-mik KumuinaK nangiguk sipinigssånut — Kencatigut
avigdlugo, sipinerane nutånik 8-nik autdlartitseriardlutit KumuinaK nangitdlugo. Kåvane
Kilariamerit 9-at tiguinagåusaoK, maminganitdlo Kilariamerit sujugdlit mardluk silåmd-
gauvdlutik. 11 cm-imik takissuseKalerpat tuvé 5X5-inik inåsåput. igdlualo paordlagtit-
dlugo nuerssardlugo.
sågsså:
nuerssautinik 2 ‘/i-inik 87-inik autdlartitsigit tunuatutdlo Kdruårtumik siniliordlugo.
nuerssautit 3-nut taorslkit manigsuinarmigdlo nangitdlugo tunuatut ilaordlugo 101-ingor-
nerånut. tunuatut takitigilerpat unigssånut igdlugtut 4-t inåsåput åssilissagssardlo malig-
dlugo nuerssalerdlugo (unianut ilångarKingnigssai 3X2-t erKaimaniåkit). 29 cm-imik ta-
kissuseKalerpat Kiterdlit 17-it nåtitartumut ndriardlugit sanerai ingmikut nuerssardlugit
nuilåta nalåne 2-nik pingasoriardlutit inårsissardlutit tugdlianilo l-imlk. tunuatut takiti-
gilerpat 5X5-inik tuvia inåsaoK.
taligssai:
nuerssautinik 2 Vi-inik 60-inik autdlartitsigit nuerssautitdlo 8-t Kdruårtumik nuerssar-
dlugit. nuerssautit nr. 3-nut taorsikit manigsuinarmigdlo nangitdlugo nuerssåume sujug-
dlerme 76-ingorteriardlugit. 5 cm nuerssariardlugo igdlugtut mardluk inåkit kingulinilo
nuerssautip autdlartinere tamaisa 1-imik inårsissardlutit 50-ingornerånut, tauva mardluk
inårtardlugit 26-ngornerånut, sivnerilo atautsikut.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo tuvé merssukit. nuilåne 109-nik tigoncaeriardlutit Kdruårtumik nuer-
ssaruk tunuane nuerssåume sujugdlerme igdlugtut 8-t inåriardlugit. nuerssautit 8-t Kd-
ruårtumik nuerssariardlugit Koruårtumik inåruk Kasungassumik. sanerai talilo mersso-
riardlugit tale ikutikit. sigtartuleriardlugo, åssilissagssaK maligdlugo agdlapalåruk.
kavåjaussaK (tunua):
nuerssautinik nr. 3-nik 86-inik autdlartitsigit, nuerssautitdlo Kulit manigsuinarmik nuer-
ssardlugit. maminganit nuerssaut atauseK silåmuinårdlugo nuerssaruk, kingulilo Kulit
åma manigsuinarmik. peKeriardlugo autdlartinera nuerssauteKatigalugo sinilioruk. ma-
nigsuinarmik nangiguk nuerssautivdlo 10-gssåne igdlugtut 1-imik ilassardlugo 98-ingor-
nerånut. 23 cm-imik takissuseKalerpat — takissuseritikumassaK tikigpago — tuldjugtåtut
unianut ilångåsaoK 34 cm-imigdlo takissuseKalerpat 5X5-inik tuvigssai inåsavdlutik. siv-
nere nåtitartumut nukit.
sågsså (såmerdleK):
nuerssautinik nr. 3-nik 46-nik autdlartitsigit tunuatutdlo sinilerdlugo. nuerssautit Kulig-
ssåne nutånik 10-nik autdlartitsigit så vata sinigssånik, tåuko Kumut nåvdlugo Kdruårtu-
mik nuerssåsåput. saneraine tunuatut ilaortoruk 62-ingomerånut. tunuatut unia ilångå-
saoK, sujugdlitdlo 4-t inårpata åssilissagssaK maligdlugo agdlalersulisavdlune. såvata sinå
32 cm-imik takissuseKalerpat Kilariamerit 17-it nåtitartumut ndsåput, kingulinilo nuilå
sujugdlermik 4-nik åmalo 2 x 2-nik 2Xl-nigdlo ilångartisavdlune. tunugssaK takerKatigi-
lerpago tåussuma tuvia inåsaoK.
såva talerpigdleK:
paordlagtinardlugo åtaserfilerdlugulo nuerssåsaoK. åtaserfik sujugdleK nuerssautit
7-igssåne Koruårtume: 4-t nuerssåkit, 2-t inåkit, tugdlianilo autdlartencigdlugit. åtaserfit
4 cm migss. akugtussuseKarput. ajornånginerusagaluarpoK såmerdleK åtasersorKårdlugo
tåuko ugtdtigalugit åtaserfilioråine.
taligssai:
nuerssautinik 2 ‘/2-inik autdlartitseriardlutit 5 cm Koruårtumik nuerssaruk, nuerssautit
3-nut taorseriardlugit manigsuinarmik nangiguk nuerssautit 8-gssåne igdlugtut 1-imik ila-
ssardlugit 70-ingornerånut. 26 cm-imik takissuseKalerpat — takissuseritikumassaK tikig-
pago — igdlugtut 2-t inåsåput, kingulinilo autdlartinere tamaisa 1-imik ilångartardlugit
50-ingornerånut, tauva mardluk inårtardlugit 26-ingomerånut, tåuko atautsikut inåsåput.
katiternigsså:
naKitdluariardlugo tuvé merssukit nuilånilo 101-inik tigdrKaeriardlutit nuerssautit Kulit
Kdruårtumik nuerssardlugit, nuerssautinik 2 V2-inik, åtaserfik kingugdleK puigutdlariau-
nago. sanerai talilo merssukit. taligssai ikutikit. agdlapalårdlugulo.
tultijuk (tunugsså):
21