Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
»Solgaven« kommer også
til Grønland
Fra formanden for Dansk Blindesamfund, H. C. Seierup, har vi modtaget
følgende:
I gennem snart mange år har Dansk
Blindesamfund følt det som en natur-
lig opgave også at forsøge at gøre no-
get for blinde på Grønland. Begyndel-
sen blev gjort i samarbejde med fol-
ketingsmændene Augo og Frederik
Lynge, men for at lære de specielle
grønlandske forhold nærmere at ken-
de besøgte vor hovedkasserer, fuld-
mægtig Svend Jensen og overlærer
ved Statens institut for blinde og
svagtsynede i København Folke Jo-
hansen i sommeren 1962 Grønland. Vi
kunne dengang konstatere, at der
fandtes omkring 100 blinde i Grønland
— et tal der i forhold til befolknings-
tallet ligger betydeligt over antallet
af blinde i vort hidtidige virkeområde.
Leveforholdene for blinde i Grøn-
land var dengang langt fra gode, og
det stod os helt klart, at der her var
en stor opgave, der skulle løses, hvis
vi også skulle delagtiggøre blinde
grønlændere i de hjælpemuligheder,
som vor „Solgaveindsamling" giver os
i hænde.
Igennem mere end 10 år har vi nu
arbejdet med udlån af båndoptagere
til brug ved afspilning af bøger ind-
talt på bånd, og gennem et initiativ
fra folketingsmand Nikolaj Rosing
blev der også igangsat en indlæsning
af bøger på bånd indtalt på grøn-
landsk. Det viste sig imidlertid ikke
muligt at skaffe båndoptagere til ud-
lån af de sædvanlige kanaler, og
Dansk Blindsamfund har derfor for-
midlet opsendelse af indtil nu 26
båndoptagere, hvoraf de fleste er ud-
lånt til blinde i eget hjem, mens en
mindre del er placeret på alderdoms-
hjem hvor man har blinde beboere.
På vor rejse i Grønland konstate-
rede vi som nævnt, at mange blinde
levede i yderst vanskelige kår. Vi fik
derfor med bistand fra det grønland-
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0173) 8800
TELEX: 8244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
ske sundhedsvæsen opbygget en ord-
ning, der gav os mulighed for at
komme den enkelte blinde til hjælp
med en økonmisk håndsrækning, hvor
dette kunne være ønskeligt. Denne
ordning kom i stand takket være en
udstrakt hjælpsomhed fra de lokale
distriktslæger, og vi har ad denne vej
indtil nu kunnet hjælpe vore grøn-
landske kammerater med rundt kr.
20.000. Hjælpen er ydet til snart sagt
alle tænkelige formål, lige fra hjælp
til nyt sengetøj og køkkenudstyr, for-
skellige møbler, nyt tøj eller til op-
muntring for blinde på alderdoms-
hjem.
Selv om vi altså har fået noget
igang i Grønland, er vi helt klar over,
at det vil vare længe og byde på store
vanskeligheder at skabe samme hjæl-
pemuligheder på Grønland som i det
øvrige Danmark, men vi er indstillet
på at gøre vort bedste, og vi håber,
at „Solgaveindsamlingen" 1966 — giro
3 3 7 — vil sætte os i stand til at fort-
sætte det, vi nu har begyndt, ligesom
vi håber, at vi i Grønland må kunne
bygge videre på det gode samarbejde
med lokale instanser, som er så godt
på vej.
H. C. Seierup.
Tanken er værd at støtte
Det forlyder, at en privat købmand
i Norge er interesseret i at opkøbe
grønlandske sælskind. Sælbestanden
ved Grønland har været på retur i
den nyere tid. Det er ønskeligt, at
prisen på sælskind stiger, så fangerne
får mere for deres produkter. KGH
har imidlertid monopol på opkøb af
sælskind. Mulighederne er små for en
privatmand, der ønsker at nedsætte
sig som opkøber af grønlandske sæl-
skind.
Men til trods herfor tror jeg, at
fangerne må støtte tanken om privat
opkøb. Der er stadig en hel del fan-
gere i Grønland, og sælskind er i
dag fangernes eneste mulighed for at
tjene penge. Derfor vil jeg henstille
til det ærede landsråd, at rådet på det
ordinære møde til efteråret, behandler
denne sag og giver sin støtte til den
private opkøber.
Peter Larsen,
Sydprøven.
Foto -T- 10% =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fofohuset, Box 210, Esbjerg.
Skadelig for laksebestanden?
EN ROBUST MEDARBEJDER
SCHEID VIBRATIONSTROMLE type 25.3
er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved
2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000
kg. Kørehastigheder frem og bak: indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
A
Europæerne har i mange år betrag-
tet grønlænderne som et primitivt og
tilbagestående folk. Vore forfædre fri-
stede en hård tilværelse, men har
dog kunnet overleve, takket være de-
res mod til at drive jagt med deres
spinkle fartøjer.
Grønlændernes vigtigste fangstob-
jekter var sæler og hvaler. I midten
af det 16. århundrede opdagede euro-
pæerne, at der var masser af disse
dyr i de grønlandske farvande. Det
varede ikke længe, før europæernes
rovdrift på disse havdyr gjorde sig
gældende med det resultat, at grøn-
lænderen måtte fryse og sulte. Da de
europæiske hvalfangere forstod, at der
ikke var mange hvaler tilbage, for-
svandt de uden at bekymre sig om os.
Så gik sæljagten ind. Den dag i dag
driver europæerne sæljagt på Øst-
kysten og ved Labradors kyster. Rov-
driften ikke mindst på sælungerne
betød, at grønlandssælen blev meget
fåtallig i de grønlandske farvande.
Ikke nok med det. I begyndelsen af
det 17. århundrede opdagede de euro-
pæiske og amerikanske fiskere, at der
var masser af helleflyndere i de grøn-
landske farvande. Der blev også rov-
drift. Et hundrede år efter forlod de
fremmede fiskere Grønland. Bestanden
var blevet så lille, at det ikke læn-
gere kunne betale sig at fiske helle-
fisk ved Grønland.
Men i 1930-erne opdagede de engel-
ske fiskere, at bestanden af helleflyn-
dere ved Grønland var tiltaget stærkt.
Der blev drevet en ihærdig fangst.
Da bestanden var stærkt på retur,
kom torsken. De fremmede fiskere fi-
skede nu torsk på livet løs med deres
moderne trawlere. De tog ikke hensyn
til, at de også fik små fisk. Resulta-
tet kender vi idag.
Så kom turen til skællaksene. Der
har været skællaks i Grønland i man-
ge, mange år. De kommer på træk,
men der findes også elve med fast
skællaksbestand. Derfor er det uri-
meligt at påstå, at alle skællaks kom-
mer fra England eller Skandinavien.
Skællaksen kom ikke først til Grøn-
land i 1950-erne — der har blot ikke
været drevet skællaksfiskeri heroppe
i større målestok før i tiden. Den
navnkundige udstedsbestyrer David
Olsen fra SarfanguaK indledte på eget
initiativ indhandling af skællaks i be-
gyndelsen af dette århundrede og op-
arbejdede en betydelig produktion.
Folk fra London og Ålesund har i
mange år nydt godt af havets rig-
domme ved Grønland. Nu, da grøn-
lænderen endelig har fået lejlighed til
at udnytte laksebestanden ved Grøn-
land, lyder det: „Det er vores laks. I
har ingen ret til at drive rovdrift på
dem!" Man må ikke glemme, at skæl-
lakssæsonen i Grønland kun varer et
par måneder. Skællaksen kommer til
Grønland i efterårsmånederne, når
kulde og storme sætter ind. Skællak-
sen fanges fra småbåde og med garn.
Mere udviklede metoder bruges ikke.
Den mængde, der fanges af grøn-
lænderne, er som en dråbe i havet i
forhold til den store skællaksebestand.
Det er ikke mere end seks år siden,
grønlænderen begyndte at drive skæl-
laksfiskeri på erhvervsmæssig basis.
Derfor er det fuldstændig hen i vej-
ret at påstå, at grønlændernes fiskeri
er en fare for skællaksbestanden i
Nordatlanten.
Karl Møller.
NapassoK.
T vangsflytning ?
I Thule-bladet „Hainang" skriver Mogens H. Rasmussen, at flytningen
fra gamle Thule til det nye Thule skete over hals og hoved, uden at
fangerrådef blev gjort bekendt med det:
Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især
ved fremragende fromleegenskaber, sfor drifts-
sikkerhed og god økonomi. Gennem et nært
samarbejde med dette verdenskendte special-
firma for fremstilling af vejtromler er vi i stand
fil at levere fromler fil ethvert formål.
Oven i købet opnår De den hurtige og effektive
service, vor store og velrenommerede virksom-
hed kan give Dem. En betryggelse ved store
investeringer.
FORLANG TILBUD OG PROSPEKT
Som det vil være en del bekendt
har departementschef Eske Brun rea-
geret ret voldsomt i tidskriftet GRØN-
LAND mod dr. Skovs artikel om „DET
YDERSTE ØDE" — specielt mod den
påstand, at der skulle være tale om
en tvangsforflytning af eskimoerne fra
bopladsen UmånaK i årene 1953—54.
I dr. Skovs artikel fremgår det af
en fangerkones fortælling, at det var
en befaling, at befolkningen skulle
flytte nordpå, at de således blev tvun-
get til at flytte, selv om flere slet
ikke var opsat derpå, men tværtimod
mente at kunne klare sig fangstmæs-
sig på trods af anlæggelsen af Thule
Air Base. Der var altså tale om et
overgreb fra ministeriets side.
Mod det reagerer Eske Brun, idet
han påstår, at beslutningen helt lå i
hænderne på fangerrådsmedlemmerne,
at hele sagen på mødet i foråret 1954
— det skete faktisk i 1953 — blev
rejst, og at man her blev enige om at
meddele ministeriet ønsket om at
flytte
KBHVN. Herlev: (01) 94 70 66
Sønderlundvej 218
Telegramadr.:
CEMENTINDUSTRI
Telex: 5565
ÅRHUS: (061) 3 14 00
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
Dette er i uoverensstemmelse med
sandheden, Sagen er aldrig forelagt
fangerrådsmedlemmerne; der blev end
ikke talt derom på mødet i foråret
1953.
Derimod fortæller InuterssuaK, den-
gang medlem fra norddistriktet, at det
nogle uger efter mødet i april for-
tælles ham, at befolkningen fra Umå-
naK var på vej nordover. Skønt han
deltog i mødet kom det ganske bag
på ham, at befolkningen skulle flytte.
Et andet tidligere fangerrådsmed-
lem K’åvigarssuaK iøvrigt en af del-
tagerne i 5. Thuleekspedition, er af
samme mening. Han tilføjer, at flere
fangere ikke var hjemme, da beslut-
ningen blev taget, men som de plejede
var taget på fangst mod vest. Der
blev derfor sendt en slæde af sted for
at fortælle dem, at de skulle rejse fra
UmånaK.
Flere kvinder græd ved den pludse-
lige meddelelse.
Det må stå klart, at sagen ikke er
afgjort på noget fangerrådsmøde. Det-
te betyder dog ikke, at fangerne er
ubekendt med det forhold, at fangsten
virkelig blev en del forringet ved an-
læggelsen af Thule Air Base og at
de måske blev nødt til at flytte, hvis
basen udvidede sig. Som JESS oplæser
på mødet er hvalrosserne skræmt af
flyvemaskinerne og sælerne delvis for-
drevet af spildolie.
Allerede 1952 hører man om en for-
sigtig forespørgsel fra inspektøren til
SorKaK, medlem for midtområdet. —
„Om han mente, fangerne var inter-
esseret i at flytte ud i distriktet, hvis
det blev aktuelt". Men end ikke, hvis
der blev tilbudt 1000 kr. i husbyg-
ningslån var SorKaK overbevist om, at
de ville flytte. Herefter tales ikke mere
om den sag.
Af Eske Bruns artikel fremgår det,
at inspektøren og præsten blev sendt
til Danmark efter at beslutningen om
flytningen var taget med det formål
at forhandle sagen med ministeriet.
Det er ej heller rigtigt.
Ganske vist var inspektøren og præ-
sten i Danmark, men da de kom til-
bage, sagde de: I må flytte herfra med
det samme.
Så var det sket.
Mon ikke man fra ministeriets side
burde være lidt mere redelig og und-
gå forklaringer, man heroppe allige-
vel ikke finder sandsynlige.
Givet er det, at fangsten blev rin-
gere, og givet er det, at eskimoerne
kulturelt havde bedst af at flytte. Her-
om behøver det ikke diskuteres. Men
at flytningen skulle ske over hals og
hoved uden af fangerrådsmedlemmer-
ne blev bekendt med det, endsige be-
folkningen vil altid skabe mistillid.
Mogens H. Rasmussen,
Thule.
10