Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 14

Glad for kibbutz-besø
Men unge danske bør også se andet af Israel, siger landets nye am-
bassadør i Danmark, Esther Herlifz.
Der består et godt torhold mellem Danmark og Israel, men der skal stadig
arbejdes tor at opretholde de gode forbindelser, siger Israels nye ambassadør
i Danmark, Esther Herlifz. Det nytter ikke at sidde med hænderne i skødet og
lade tingene gå deres gang.
At Lis Nielsen.
Esther Herlitz er født i Berlin i 1921,
men udvandrede sammen med sin fa-
milie i 1933, da nazisterne overtog
magten. Familien bosatte sig i det
daværende Palæstina, og fra 1942 til
1946 gjorde Esther Herlitz tjeneste i
den illegale, israelske hær, hvor hun
avancerede til major. Efter staten Is-
raels oprettelse gik hun i 1949 over
i diplomatiet og blev medlem af Is-
raels delegation ved de Forenede Na-
tioner og senere konsul i New York.
Indtil hun kom til Danmark for en
måneds tid siden for at overtage af-
døde ambassadør Harry Levins post,
var hun direktør for Det israelske
udenrigsministeriums Informations-
tjeneste. Hun er Israels eneste kvinde-
lige ambassadør.
DANSKERE I KIBBUTZ
Esther Herlitz er glad for det store
antal danskere, der hvert år rejser
til Israel for at arbejde i en kibbutz,
en kollektiv landsby, men hun kunne
ønske, at disse besøg får en noget an-
den form for at gøre det muligt for
danskerne at få et større kendskab til
Israel.
— De unge får vist ikke det helt
rigtige indtryk af Israel og af den is-
raelske befolkning ved kun at opholde
sig i en kibbutz, siger hun. Der ar-
rangeres ganske vist fra kibbutzen be-
søg i byerne men det er ikke nok til,
at de unge lærer det israelske sam-
fund at kende til bunds, for kun en
lille del af landets befolkning lever
i kibbutzer.
Der er over 200 kibbutzer i Israel,
og de har stor indflydelse både mo-
ralsk og politisk. Mange af vore le-
dende politikere er født og opvokset i
kibbutzer, således vor nuværende mi-
nisterpræsident Levi Eskhol.
— Ønsker de unge, der er opvok-
set i et kibbutz, at blive boende der,
når de selv stifter familie?
— Mange gør. Der lever nu både
anden og tredie generation i kibbutzer.
Men jeg vil gerne understrege, at det
er absolut frivilligt og en personlig
beslutning, om man vil leve i en kib-
butz.
— Hvordan er forholdet mellem for-
ældre og børn i en kibbutz?
— I flere kibbutzer sover børnene
for sig selv i specielle børnehuse, hvor
de også bliver passet om dagen, mens
forældrene er på arbejde. Dette tror
jeg kan være svært for mange dan-
skere at forstå, men jeg mener ikke
familielivet tager skade af det. Børne-
ne er jo sammen med familien i fri-
tiden, og mens forældrene er på ar-
bejde, er de sikre på at børnene bli-
ver godt passet.
KOOPERATIVT LANDBRUG
— Jeg tror, man i udviklingslan-
dene i Asien og Afrika burde følge
kibbutz-eksemplet i stedet for at
splitte og ødelægge de forskellige
stammer eller familiesamfund.
Vi har iøvrigt i Israel flere koope-
rative landbrugsforetagender, hvor
hver familie har sin egen gård, mens
salg og indkøb foregår i fællesskab.
Men på disse kooperative brug får
familien i hvert tilfælde husmoderen,
ofte en betydelig længere arbejdsdag,
idet hun ikke som i kibbutzen kan
nøjes med at arbejde 7—8 timer, men
selv skal sørge for maden, huset og
børnene.
Men det kan ikke tit nok under-
streges! at alt foregår på frivillig ba-
sis og ikke som før i tiden i Sovjet-
unionen, hvor Stalin engang indrøm-
mede overfor Churchill, at mange tu-
sinde bønder var blevet slået ihjel,
fordi de nægtede at deltage i det
kooperative landbrug.
TYSKLANDS MORALSKE PLIGT
— Der er for et par dage siden
blevet underskrevet en ny et-årig øko-
nomisk hjælpeaftale mellem Vesttysk-
land og Israel. Er det et tegn på en
fortsat bedring af forholdet mellem
de to lande?
— Vesttyskland har en moralsk for-
pligtelse til at hjælpe Israel, og det
er ikke kun et spørgsmål om en et-
årig hjælpeaftale. Tyskerne kan ikke
betale sig fra det, de gjorde. De kan
ikke give os de tabte menneskeliv
tilbage. Jeg vil gerne i den forbindel-
se understrege, at forholdet mellem
Vesttyskland og Israel ikke har nogen
forbindelse med Vesttysklands forhold
til de arabiske lande, der afbrød de
diplomatiske forbindelser med Vest-
tyskland, da Forbundsregeringen i
Bonn oprettede forbindelser med Is-
rael.
Det kan ikke nytte, at Vesttysk-
land giver efter for arabernes pres.
Vesttyskland bør gøre ligesom Hilton,
da han oprettede et hotel i Tel Aviv.
Araberne truede med at lukke hotel-
let i Cairo, hvis Hilton stod fast ved
sin beslutning om at bygge et hotel i
Tel Aviv, men Hilton gav ikke ef-
ter, og det viste sig da også, at ara-
berne bøjede sig. ?
— Hvordan er de unge israeleres
forhold til Vesttyskland?
Heldet betyder mindre, når man har en Johnson!
Hvad betyder heldet for en god fangst?
-1 kke ret meget, hvis båden er forsynet med
en Johnson påhængsmotor!
Johnson stiller hele den udslagne sø eller kyst
til Deres rådighed! De trækker i startsnoren-
glider hen over vandet — slår motoren fra og
lister ganske stille ind på den udvalgte fiske-
plads. Måske er det her. De får hug! Måske
er det først på den næste plads. Under alle
omstændighederer Dereschancer
foren herlig fight og en god fangst
blevet langt større, når De har en
Johnson I
De kan sejle en Johnson hårdt og
længe. I saltvand. I ferskvand.
Time efter time. År efter år. Der
findes flere Johnson motorer end
noget andet mærke. Der er solgt
over 21/2 million. Den første er fra 1921 -
og den går endnu I
Besøg en autoriseret Johnson-forhandler.
Han vil med glæde fortælle Dem alt om 1966
modellerne. Der er 21 forskellige modeller at
vælge imellem: Påhængsmotorer fra 3 til
100 HK. Indenbords/udenbords fra 90 til
200 HK. Alle med Johnson's 2 års garanti
på originale dele og arbejdsløn.
F. V. Hein, København
forhandlere over hele landet

først i driftsikkerhd
Esther Herlitz er fhv. major i Is-
raels haer, men gør i dag et gan-
ske umilitarisk indtryk.
— Det er meget forskelligt, svarer
ambassadøren. Mange nægter at tale
med tyskere, mens andre prøver at
tilgive. Den israelske ungdom fulgte
for eksempel Eichmann-sagen med le-
vende interesse og i skolerne og i
hjemmene hører de om nazisternes
forfølgelse af jøderne.
Den tyske ungdom får desværre
kun en summarisk skildring af pe-
rioden under den anden verdenskrig.
I skolerne får de ingen eller yderst
ringe oplysning om den tid. Foræl-
drene er ikke meget for at udtale
sig om deres gerninger, og først på
universiteterne får de nøjagtige op-
lysninger.
— Arbejder mange unge tyskere
i kibbutzer?
— Ja, og der er endda flere tyskere
end danskere, men nogle kibbutzer
ønsker ikke tyskere. Det er vort hjem,
og vi ønsker ingen tyskere herind,
siger de.
TO STORE PROBLEMER
— Hvad betragter de som Israels
vigtigste problem?
Esther Herlitz Israelip såkutuine
sujornatigut nålagårausimagaluar-
poK, uvdlumikutdle sakuforpa-
lårungnaersimavoK.
— Forholdet til de arabiske lande.
Vi taler om fred, mens de taler om
krig.
— Er der mulighed for at forholdet
bedres indenfor den nærmeste frem-
tid?
— Jeg tror, at forholdet vil blive
bedre, men desværre ikke indenfor
den nærmeste fremtid. Vi er rede til
hvor som helst og når som helst at
mødes med repræsentanter for de ara-
biske lande og forhandle om fred og
samarbejde, men de ønsker ikke at
forhandle. Forhandlinger gennem en
tredie part nytter ikke, det-skal være
direkte forhandlinger.
En meget stor del af Israels be-
folkning er arabere, og vore børn læ-
rer arabisk i skolerne, hvor vi for-
tæller dem, at det er et spørgsmål
om tid, inden fjendtlighederne ind-
stilles.
Vort andet store problem er af øko-
nomisk art. Vi kæmper for at mindske
underskuddet på betalingsbalancen og
blive mere konkurrencedygtige på
verdensmarkedet. Det vil sige opnå
større eksport, især af landbrugspro-
dukter, slutter Esther Herlitz.
Over Grønland i ballon
Magister Chr. Vibe med på dristig engelsk TV-ekspedition.
Med en ballon, der benytter sig af
samme princip som verdens første
ballon, Montgolfieren, vil seks eng-
lændere med dansk videnskabelig vel-
signelse til sommer svæve fra Sdr.
Strømfjord langs Vestkysten helt op
til Thule, oplyser „Politiken".
Formålet med færden er at optage
en film for BBC’s fjernsyn om Grøn-
lands natur, befolkning og dyreliv og
at studere den vestgrønlandske fauna.
Ekspeditionen ledes af den 37-årige
magister i zoologi ved Oxford univer-
piisaunermit pitsaunex
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
sitetet, Anthony Smith. I 1963 gen-
nemførte han en ballonfærd tværs
over Afrika, men det var med en
brintballon. Denne gang vil han bruge
en varmluftballon på samme måde,
som verdens første ballonskipper, den
franske papirfabrikant Joseph Mont-
golfier, gjorde i 1783. Dog vil Anthony
Smith ikke som Montgolfier bruge
røgen fra brændende halm til opvarm-
ning, men Kosangas.
Når han ønsker at stige, skruer han
højere op for gassen, og vil han dale,
skruer han ned. Selve opfyldningen
af ballonen med varm luft skal fore-
gå ved hjælp af en ombygget korn-
tørrer, der blæser den opvarmede luft
ind i ballonen.
Anthony Smiths projekt har været
til drøftelse på det årlige møde i kom-
missionen for videnskabelige under-
søgelser i Grønland, og man har intet
at indvende imod det.
Ballonen er 110 fod lang, har en
diameter på 35 fod og kan rumme
85.000 kubikfod luft, der skal varmes
op til 90 grader. Ballonen og en Folke-
vogns-motor på 1500 cc vil give den
en fart på ca. 45 km i timen.
Anthony Smith har anmodet om
dansk videnskabelig bistand, og kom-
missionen vil anmode amanuensis Chr.
Vibe om at ledsage englænderne. Mi-
nisteriet for Grønland har indskærpet
ekspeditionens deltagere, at de ikke
må drive jagt i Grønland uden sær-
lig tilladelse, og at de under ingen
omstændigheder må provokere de
vestgrønlandske moskusokser til an-
greb eller forstyrre dem med film-
optagelser.
14