Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 26

minanut avdlanut tåtigassumemgit
MOTOREN
slkunik ajornartorsluteicar-
sinaunex plssutigalugo mo-
torlt åsslglngitsut tamar-
mik pis Lari ttneKarsInåuput
sisangmik mångertomluit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
— angatdlatinut tamanut
----til alle formål
nakuaK lsumangnait-
sok OllatungitsoK
ikussflkuminartoK
slvisflmik piussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaok
1
i
ET KOMPROMIS
Frankrig havde ønsket at vente et
halvt år med etableringen af told-
unionen, mens Vesttyskland ville have
den fremskyndet et halvt år. Det er
således et kompromis, der er fundet,
og iøvrigt er det en almindelig op-
fattelse, at der er tale om et akade-
misk spørgsmål. Toldsatserne er alle-
rede nu så langt nede i Fællesmarke-
det, at de ikke mere har nogen prak-
tisk betydning. Om de sidste små pro-
center fjernes et halvt år før eller
senere, er ikke afgørende.
Den 1. juli 1968 etableres ydertold-
muren over for tredielande i fuldt
omfang. Ydertolden er beregnet som
gennemsnittet af de nationale told-
satser ved Fællesmarkedes oprettelse,
og der er hidtil blevet gennemført to
tilnærmelser. Generelt kan det siges, at
tolden stiger i Vesttyskland, Holland
og Belgien, mens den falder noget i
Frankrig og Italien. Men hele dette
billede kan blive ændret, når resulta-
tet af forhandlingerne i Kennedy-run-
den foreligger.
Fællesmarkedet er således godt på
vej mod virkeliggørelsen af sine mål,
og det er værd at notere, at frem-
skridtene sker, uden at det politiske
samarbejde mellem medlemslandene
bliver berørt. Den økonomiske sam-
mensmeltning bliver mere og mere gen-
nemført, men enhver tale om skabel-
sen af en politisk union er nu ophørt.
Fællesmarkedet er en økonomisk blok
med forskellige politiske interesser —
og i særdeleshed med forskellige mi-
litære interesser. Den stadig mang-
lende politiske overbygning på Fælles-
markedet kan måske gøre mere til-
trækkende for de neutrale medlemmer
af det europæiske frihandelsområde
EFTA. Østrig har tilsyneladende in-
gen betænkeligheder ved at komme i
nærmere forbindelse med Fællesmar-
kedet.
Ganske vist er det muligt, at Vest-
tyskland vil gøre sin endelige god-
kendelse af ordningen for landbrugs-
finansieringen afhængig af en tilfreds-
stillende løsning på spørgsmålet om
stationering af franske tropper i Vest-
tyskland, men det økonomiske sam-
arbejde mellem de seks lande er nu
så stærkt etableret, at det kan over-
leve NATO-krisen.
Kernesundt dansk smør og ost
Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal
undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost
hver eneste dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
mérKanik atuartitsi'sagåine eKérsimårtuardlune pi-
ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa
punersortardlungalo imugssuartortarpunga.
Fællesmarkedet har fundet
sin gamle arbejdsform
Giiyanap angussuartai
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Guyanas
stærke mænd
I forbindelse med artiklen i sid-
ste nummer om den nye syd-
amerikanske stat Guyana bringer
vi her et billede af statens første
premierminister, Forbes S. Bum-
ham (fil venstre), lederen af par-
tiet „Den nationale Folkekon-
gres", der sammen med det min-
dre, højreorienterede parti „Den
forenede Styrke" danner landets
regering. Til højre ses den ven-
streorienterede tidligere rege-
ringschef Cheddi Jagan, lederen
af Guyanas største parti „Det
progressive Folkeparti". Cheddi
Jagan overværede strygningen
af det britiske flag, der markere-
de kolonien Britisk Guianas over-
gang fil den selvstændige stat
Guyana, men i øvrigt forholdt
han sig kølig under selvstændig-
hedsfestlighederne.
normume kingugdlerme Ameri-
kame kujafdlerme nålagauvfik
nutåK Guyana erKarforavfigo ta-
matumunga atatitdlugo måna ilå-
nguparput nålagauvfingme mini-
sferit Kufdlersåta sujugdliup, For-
bes S. Burnham-ip (såmerdliup)
éssinga, fåssa partip „Den natio-
nale Folkekongres"-ip sujuler-
ssuissua, fåuko parfit mingneru-
ssuf „Den forenede Styrke" ila-
liutdlugit nunap nålagkersuissui-
nik pilersitsisimangmata. taler-
pingme takugssauvoK vensfrenut
Kaningnerussut sujulerssortigissåt
sujornatiguf nålagkersuissune pi-
ssortausimassoK Cheddi Jagan,
Guyanap partivisa angnerit „Det
progressive Folkeparti "p suju-
lerssuissua. Cheddi Jagan-ip tuluit
augpalartuata pérneKarnera na-
juvfigå, tamafumuna påsinarsarne-
KarpoK nunasiap Guianap nang-
minerssortungordlune nålagauv-
ffngornera faineKalerdlune Guy-
ana, kisiåne nangminerssulerneK
pivdlugo nagdliutorsiualårneme
ilaugaluarame kajumingitdlufnar-
simavoK.
LURMARK ÉT
8,-liio R
til sin landbrugseksport på verdens-
markedet, dels gennem de øgede salgs-
muligheder hos de andre medlems-
lande. Vesttyskland bliver derimod
den store betaler, ikke mindst fordi
landet er storimportør af landbrugs-
varer og derfor kommer til at betale
milliardbeløb til fonden.
Fra den 1. juli næste år overtager
fonden det fulde ansvar for støtten
til salg af overskudsproduktionen. I
øjeblikket betaler fonden kun en del
af det fulde beløb.
I tiden indtil 1. juli 1968 skal der
iværksættes markedsordninger for de
forskellige landbrugsvarer, og der skal
fastsættes ensartede priser for dem.
Det gælder bl. a. mælk, mejeriproduk-
ter, ris olivenolie, sukker, okse- og
kalvekød og korn. Ordningen for korn
er vedtaget tidligere.
Den 1. juli næste år fjernes 5 pct.
af tolden på industrivarer i handelen
inden for Fællesmarkedet, og den 1.
juli 1968 fjernes de sidste 15. pct. af
tolden. Dermed vil man være nede på
nul, og alle industrivarer kan hand-
les frit.
være chance for forhandlinger i Bru-
xelles om forholdet til de lande, der
ønsker medlemsskab.
Det er dog tvivlsomt, om det sker.
Der er uenighed blandt iagttagere i
Bruxelles om tidspunktet for optagelse
af forhandlinger — nogle mener, de
vil komme i gang inden årets udgang,
andre tror, at der vil gå lang tid
endnu. Een ting er alle dog enige om:
De egentlige forhandlinger bliver kort-
varige, idet man forinden gennem di-
plomatiske og andre kontakter vil
have skabt klarhed over vilkårene for
medlemsskab.
KONTAKT I BRUXELLES
Det forlyder, at der allerede er etab-
leret uformel kontakt, bl. a. i Bruxel-
les, mellem den britiske regering og
repræsentanter for Fællesmarkedet,
men dette benægtes af diplomater her.
Det er ganske åbenbart, at Wilson-
regeringen vil foretrække, at Fælles-
markedet foretager det første skridt.
Regeringen i London har ikke lagt
skjul på sin indstilling: England vil
gerne være medlem af Fællesmarke-
det, men spørgsmålet er kun, på hvilke
betingelser og hvornår det kan ske.
Beslutningerne fornylig i Bruxel-
les har vidtrækkende betydning, idet
den vigtigste del af landbrugspolitik-
ken nu er fastlagt, samtidig med, at
man er enedes om tidspunktet for det
frie marked for både industri og land-
brugsvarer.
Halvandet år før den dato, der er
fastsat i Rom-traktaten (den 1. januar
1970) vil Fællesmarkedet have gen-
nemført fri handel med industri- og
landbrugsvarer, og en fælles ydre
toldmur vil være opbygget over for
ikke-medlemslande. Også dette per-
spektiv må tages i betragtning, når
man drøfter ønskeligheden af en stor
europæisk markedsløsning. Hvis de
bestræbelser, der nu er i gang, ikke
giver resultat, vil forskelsbehandlingen
mellem de to markedsgrupper blive
meget tydelige om et par år, og sam-
handelen vil uundgåeligt blive påvir-
ket deraf.
DEN NYE LANDBRUGSORDNING
Hovedtrækkene i Bruxelles-forliget
er disse:
Der oprettes en fond til støtte for
salget af Fællesmarkedes overskuds-
produktion på verdensmarkedet. Fon-
dens midler (omkring 12 milliarder
danske kroner årligt) skaffes dels gen-
nem afgifter på import af landbrugs-
varer fra ikke-medlemslande, dels
gennem nationale bidrag (f. eks.
Frankrig 32 pct., Vesttyskland 31,2
pct.). En del af pengene skal også bru-
ges til modernisering af landbruget,
navnlig i Italien. Princippet i ordnin-
gen er en indirekte opfordring til at
købe landbrugsvarer hos hinanden:
jo mere et land køber udefra, des
mere skal det betale til fonden. Fran-
krig regner med at drage stor økono-
misk fordel heraf, dels gennem støtten
De Seks har ved indgåelsen af forliget om landbrugsfinansieringen
bevist, af der trods krisen er livskraft i organisationen.
Fællesmarkedet har efter mere end et års forhandlinger og etter den hidtil
alvorligste krise i markedets historie løst problemet om finansieringen at den
fælles landbrugspolitik. Vejen ligger dermed åben for nye fremskridt på vidt
forskellige områder. Fællesmarkedet har endnu en gang bevist sin levedygtig-
hed og evne fil af overvinde vanskeligheder.
Forliget i Bruxelles betyder for det
første, at resten af landbrugspolitik-
ken vil blive gjort færdig forholds-
vis hurtigt, og for det andet, at Ken-
nedy-rundens forhandlinger om re-
duktion af den vestlige verdens told-
skranker helt eller delvis er blevet
sikret.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaencutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
DE VESTTYSKE BETINGELSER
Under forhandlingerne har den vest-
tyske regering gjort det klart, at den
ikke ville acceptere finansieringsord-
ningen, hvis der ikke samtidig blev
givet garantier for Kennedy-rundens
toldforhandlinger. Det kom derfor til
at indgå i det endelige forlig, at af-
talen om landbrugsfinansieringen ikke
er endelig vedtaget, før der i som-
merens løb er fastlagt en fælles hold-
ning til Kennedy-runden.
Men vedtagelsen af reglerne for fi-
nansiering af den fælles landbrugs-
politik har ministerrådet fjernet et af
de senere års mest ubehagelige pro-
blemer, og der skulle nu være bedre
muligheder end tidligere for forhand-
linger om optagelse af nye medlem-
mer, f. eks. England, Danmark og
Norge. Selve finansieringsordningen
vil ikke gøre det lettere for England
at blive medlem — måske snarere
tværtimod, idet den vil vanskelig-
gøre importen fra Commonwealth
yderligere. Men i politisk henseende
er en hindring nu ryddet af vejen, og
der vil fra efteråret rent tidsmæssigt
pineicarsinauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cyllndereitardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Seml-Dlesel, ingnåtdlagissamlk autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
26