Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Side 26

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Side 26
minanut avdlanut tåtigassumemgit MOTOREN slkunik ajornartorsluteicar- sinaunex plssutigalugo mo- torlt åsslglngitsut tamar- mik pis Lari ttneKarsInåuput sisangmik mångertomluit- sumik sarpé ulungnaler- dlugit. Af hensyn til isvanskelig- hederne kan alle motortyper leveres med skrueblade af rustfrit stål. — angatdlatinut tamanut ----til alle formål nakuaK lsumangnait- sok OllatungitsoK ikussflkuminartoK slvisflmik piussartoK KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID atorslnaok 1 i ET KOMPROMIS Frankrig havde ønsket at vente et halvt år med etableringen af told- unionen, mens Vesttyskland ville have den fremskyndet et halvt år. Det er således et kompromis, der er fundet, og iøvrigt er det en almindelig op- fattelse, at der er tale om et akade- misk spørgsmål. Toldsatserne er alle- rede nu så langt nede i Fællesmarke- det, at de ikke mere har nogen prak- tisk betydning. Om de sidste små pro- center fjernes et halvt år før eller senere, er ikke afgørende. Den 1. juli 1968 etableres ydertold- muren over for tredielande i fuldt omfang. Ydertolden er beregnet som gennemsnittet af de nationale told- satser ved Fællesmarkedes oprettelse, og der er hidtil blevet gennemført to tilnærmelser. Generelt kan det siges, at tolden stiger i Vesttyskland, Holland og Belgien, mens den falder noget i Frankrig og Italien. Men hele dette billede kan blive ændret, når resulta- tet af forhandlingerne i Kennedy-run- den foreligger. Fællesmarkedet er således godt på vej mod virkeliggørelsen af sine mål, og det er værd at notere, at frem- skridtene sker, uden at det politiske samarbejde mellem medlemslandene bliver berørt. Den økonomiske sam- mensmeltning bliver mere og mere gen- nemført, men enhver tale om skabel- sen af en politisk union er nu ophørt. Fællesmarkedet er en økonomisk blok med forskellige politiske interesser — og i særdeleshed med forskellige mi- litære interesser. Den stadig mang- lende politiske overbygning på Fælles- markedet kan måske gøre mere til- trækkende for de neutrale medlemmer af det europæiske frihandelsområde EFTA. Østrig har tilsyneladende in- gen betænkeligheder ved at komme i nærmere forbindelse med Fællesmar- kedet. Ganske vist er det muligt, at Vest- tyskland vil gøre sin endelige god- kendelse af ordningen for landbrugs- finansieringen afhængig af en tilfreds- stillende løsning på spørgsmålet om stationering af franske tropper i Vest- tyskland, men det økonomiske sam- arbejde mellem de seks lande er nu så stærkt etableret, at det kan over- leve NATO-krisen. Kernesundt dansk smør og ost Konstant oplagthed er nødvendigt, når man skal undervise de unge. Derfor spiser jeg smør og ost hver eneste dag! Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per- Kingnaridsitsut mérKanik atuartitsi'sagåine eKérsimårtuardlune pi- ssariaKapoK. taimåitumik uvanga uvdlut tamavisa punersortardlungalo imugssuartortarpunga. Fællesmarkedet har fundet sin gamle arbejdsform Giiyanap angussuartai Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe Guyanas stærke mænd I forbindelse med artiklen i sid- ste nummer om den nye syd- amerikanske stat Guyana bringer vi her et billede af statens første premierminister, Forbes S. Bum- ham (fil venstre), lederen af par- tiet „Den nationale Folkekon- gres", der sammen med det min- dre, højreorienterede parti „Den forenede Styrke" danner landets regering. Til højre ses den ven- streorienterede tidligere rege- ringschef Cheddi Jagan, lederen af Guyanas største parti „Det progressive Folkeparti". Cheddi Jagan overværede strygningen af det britiske flag, der markere- de kolonien Britisk Guianas over- gang fil den selvstændige stat Guyana, men i øvrigt forholdt han sig kølig under selvstændig- hedsfestlighederne. normume kingugdlerme Ameri- kame kujafdlerme nålagauvfik nutåK Guyana erKarforavfigo ta- matumunga atatitdlugo måna ilå- nguparput nålagauvfingme mini- sferit Kufdlersåta sujugdliup, For- bes S. Burnham-ip (såmerdliup) éssinga, fåssa partip „Den natio- nale Folkekongres"-ip sujuler- ssuissua, fåuko parfit mingneru- ssuf „Den forenede Styrke" ila- liutdlugit nunap nålagkersuissui- nik pilersitsisimangmata. taler- pingme takugssauvoK vensfrenut Kaningnerussut sujulerssortigissåt sujornatiguf nålagkersuissune pi- ssortausimassoK Cheddi Jagan, Guyanap partivisa angnerit „Det progressive Folkeparti "p suju- lerssuissua. Cheddi Jagan-ip tuluit augpalartuata pérneKarnera na- juvfigå, tamafumuna påsinarsarne- KarpoK nunasiap Guianap nang- minerssortungordlune nålagauv- ffngornera faineKalerdlune Guy- ana, kisiåne nangminerssulerneK pivdlugo nagdliutorsiualårneme ilaugaluarame kajumingitdlufnar- simavoK. LURMARK ÉT 8,-liio R til sin landbrugseksport på verdens- markedet, dels gennem de øgede salgs- muligheder hos de andre medlems- lande. Vesttyskland bliver derimod den store betaler, ikke mindst fordi landet er storimportør af landbrugs- varer og derfor kommer til at betale milliardbeløb til fonden. Fra den 1. juli næste år overtager fonden det fulde ansvar for støtten til salg af overskudsproduktionen. I øjeblikket betaler fonden kun en del af det fulde beløb. I tiden indtil 1. juli 1968 skal der iværksættes markedsordninger for de forskellige landbrugsvarer, og der skal fastsættes ensartede priser for dem. Det gælder bl. a. mælk, mejeriproduk- ter, ris olivenolie, sukker, okse- og kalvekød og korn. Ordningen for korn er vedtaget tidligere. Den 1. juli næste år fjernes 5 pct. af tolden på industrivarer i handelen inden for Fællesmarkedet, og den 1. juli 1968 fjernes de sidste 15. pct. af tolden. Dermed vil man være nede på nul, og alle industrivarer kan hand- les frit. være chance for forhandlinger i Bru- xelles om forholdet til de lande, der ønsker medlemsskab. Det er dog tvivlsomt, om det sker. Der er uenighed blandt iagttagere i Bruxelles om tidspunktet for optagelse af forhandlinger — nogle mener, de vil komme i gang inden årets udgang, andre tror, at der vil gå lang tid endnu. Een ting er alle dog enige om: De egentlige forhandlinger bliver kort- varige, idet man forinden gennem di- plomatiske og andre kontakter vil have skabt klarhed over vilkårene for medlemsskab. KONTAKT I BRUXELLES Det forlyder, at der allerede er etab- leret uformel kontakt, bl. a. i Bruxel- les, mellem den britiske regering og repræsentanter for Fællesmarkedet, men dette benægtes af diplomater her. Det er ganske åbenbart, at Wilson- regeringen vil foretrække, at Fælles- markedet foretager det første skridt. Regeringen i London har ikke lagt skjul på sin indstilling: England vil gerne være medlem af Fællesmarke- det, men spørgsmålet er kun, på hvilke betingelser og hvornår det kan ske. Beslutningerne fornylig i Bruxel- les har vidtrækkende betydning, idet den vigtigste del af landbrugspolitik- ken nu er fastlagt, samtidig med, at man er enedes om tidspunktet for det frie marked for både industri og land- brugsvarer. Halvandet år før den dato, der er fastsat i Rom-traktaten (den 1. januar 1970) vil Fællesmarkedet have gen- nemført fri handel med industri- og landbrugsvarer, og en fælles ydre toldmur vil være opbygget over for ikke-medlemslande. Også dette per- spektiv må tages i betragtning, når man drøfter ønskeligheden af en stor europæisk markedsløsning. Hvis de bestræbelser, der nu er i gang, ikke giver resultat, vil forskelsbehandlingen mellem de to markedsgrupper blive meget tydelige om et par år, og sam- handelen vil uundgåeligt blive påvir- ket deraf. DEN NYE LANDBRUGSORDNING Hovedtrækkene i Bruxelles-forliget er disse: Der oprettes en fond til støtte for salget af Fællesmarkedes overskuds- produktion på verdensmarkedet. Fon- dens midler (omkring 12 milliarder danske kroner årligt) skaffes dels gen- nem afgifter på import af landbrugs- varer fra ikke-medlemslande, dels gennem nationale bidrag (f. eks. Frankrig 32 pct., Vesttyskland 31,2 pct.). En del af pengene skal også bru- ges til modernisering af landbruget, navnlig i Italien. Princippet i ordnin- gen er en indirekte opfordring til at købe landbrugsvarer hos hinanden: jo mere et land køber udefra, des mere skal det betale til fonden. Fran- krig regner med at drage stor økono- misk fordel heraf, dels gennem støtten De Seks har ved indgåelsen af forliget om landbrugsfinansieringen bevist, af der trods krisen er livskraft i organisationen. Fællesmarkedet har efter mere end et års forhandlinger og etter den hidtil alvorligste krise i markedets historie løst problemet om finansieringen at den fælles landbrugspolitik. Vejen ligger dermed åben for nye fremskridt på vidt forskellige områder. Fællesmarkedet har endnu en gang bevist sin levedygtig- hed og evne fil af overvinde vanskeligheder. Forliget i Bruxelles betyder for det første, at resten af landbrugspolitik- ken vil blive gjort færdig forholds- vis hurtigt, og for det andet, at Ken- nedy-rundens forhandlinger om re- duktion af den vestlige verdens told- skranker helt eller delvis er blevet sikret. Ure - briller Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk Stort udvalg i urlænker og -remme Sendes overalt på Grønland Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag- sitsissarpugut Holger Dik Jensen Nørregade 30 — Køge Reparation af ure omgående nalunaencutanik pilertortumik iluarsaissarpugut erKaimajuk atit sumiuneritdlo agdlåsagagkit DE VESTTYSKE BETINGELSER Under forhandlingerne har den vest- tyske regering gjort det klart, at den ikke ville acceptere finansieringsord- ningen, hvis der ikke samtidig blev givet garantier for Kennedy-rundens toldforhandlinger. Det kom derfor til at indgå i det endelige forlig, at af- talen om landbrugsfinansieringen ikke er endelig vedtaget, før der i som- merens løb er fastlagt en fælles hold- ning til Kennedy-runden. Men vedtagelsen af reglerne for fi- nansiering af den fælles landbrugs- politik har ministerrådet fjernet et af de senere års mest ubehagelige pro- blemer, og der skulle nu være bedre muligheder end tidligere for forhand- linger om optagelse af nye medlem- mer, f. eks. England, Danmark og Norge. Selve finansieringsordningen vil ikke gøre det lettere for England at blive medlem — måske snarere tværtimod, idet den vil vanskelig- gøre importen fra Commonwealth yderligere. Men i politisk henseende er en hindring nu ryddet af vejen, og der vil fra efteråret rent tidsmæssigt pineicarsinauvOK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3 cyllndereitardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts Seml-Dlesel, ingnåtdlagissamlk autdlartartOK ulug- tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarslnaussut. Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENM MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 26

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.