Atuagagdliutit - 09.06.1966, Blaðsíða 18

hojskolime atuartut arnat angutitdlo akulerTgput.
Knud Rasmussenip Højskolia
agdlagtoK H. C. Petersen
(nangitaic)
højskolime atuarneK inersimassunut
atuartitsineruvoK, mérKat atuarfiåne
periautsinit avdlaussumik ingerdlåne-
KartOK. påsinarpoK iliniartut nangmi-
neK inuniarnerme misiligtagaKarneru-
simassut pigssarsivfiginerussaråt. tai-
måikaluartoK mérKat atuarfiåne a-
tuartitsinertaoK taputariaKartarpar-
put. iliniartuvta ilait nunaKarférå-
nguanit avingarusimassunit aggertar-
put mérKat atuarfiåne ilikarsimassag-
ssatut nautsorssuneKaraluartut pisi-
managit. iliniartut taimåitut iliniar-
torititdlugit saniatigut ikiorserniarta-
riaKartarput méraunermingne pingit-
sorsimassaisa ilåinånguinigdlunit pig-
ssarsiaKarKuvdlugit. angnerussumik
kalåtdlisut agdlangnermik, atuarner-
mik, kisitsinermik Kavdlunåtorner-
migdlo taima ikiueriartarpugut.
nautsorssutigissariaKarpoK ukiune
aggersune taima saniatigut iliniarKau-
tigssanik sungiusaineK atortltariairar-
tuarumårtoK. arnamik iliniartitsissug-
ssavtinik KaKugo pigssarsisinauguvta
tamåna pitsaunerussumik ingerdlaler-
sugssau j umarpoK.
iliniutit kalåtdlisut amigautåuput.
atuagkaninguna kalåtdlisunik atu-
arfingne atortugssanik amigauteKar-
nartoK. højskolime ajornartorsiut ta-
måna malungnaKaoK.
Kavdlunåtunik højskoline atugag-
ssanik peKaraluartoK tamåko atornig-
ssait pilerinångitdlat, måne inuner-
mut nalerKutunik kalåtdlisunigdlo pe-
KarnigssaK pingårtinarmat. ukiune
måkunane atuagkanik taimåitunik pi-
lersitsiniardluta sulivugut, ardlali-
nguanigdlume pilersitserérdluta. dup-
likérigåuput.
anguniagauvoK ukiut ingerdlanerå-
ne atuagkat pissariaKartut amerdla-
nerit pigilisagivut, taimalo inusugta-
vut højskoliminermingne nalerKutu-
nik atuagagssaKalerumårtut.
biblioteke.
atuarfik højskolitut ftoK ajornå-
ngigpat atuagkanik katerssugauteKar-
niartugssauvoK sapingisamik åssigi-
ngitsunik imalingnik, iliniartunit ili-
niartitsissunitdlo pissariaKarneratigut
atorneKarsinaussunik.
atuarfiup autdlartinera sujorKut-
dlugule atuagkanik katerssuiniardluta
autdlartisimavugut, pingårtumik atu-
agkat Kalåtdlit-nunanut tungåssute-
Kartut pigssarsiariniarpavut: nunåta
pissusianut, umassuinut, silåinånut,
naussuinut, historiånut, inuit inune-
rånut il. il.
måna atuagauteKangåtsialerpugut,
taimåitordle åma pigingisarpåloKar-
dluta. atuagkanik „Avangnåmiumik"
„Atuagagdliutit“nigdlunit taimaitita-
minik tunissiumassoKåsagpat Kujaru-
tisaKaugut. taimatut kalåtdlisut naKi-
tat åssigingitsut, s. i. „Tandgssut",
„InusugtoK" il. il..
KavdlunåtunigtaoK Kalåtdlit-nunå-
nut tungassunik soKutigingnigpugut.
atuagkanik kalåtdlisut naKisimassu-
nik katerssuiniarssarivugut, ajornå-
ngigpat pisinaussavut tamåkerniar-
dlugit.
soruna åma silarssuarmut avativti-
nitumut tungassunik minitaKartaria-
Kånginavta atuagkanik tamatumunga
tungassunik katerssuivugut.
inuit højskoiimik soKUtigingnigtut
ilaisa ikiutiginiagkatik atuagångor-
dlugit nagsiutarmatigit bibliotekivtine
atuagautivta amerdliartornerinut ilua-
KutaoKaoK. agdlåme måna USA-p
præsidentianit atuagkanik nagsitisi-
mavugut. Frederikssundime St. Ge-
orgsgildimit måna tikitdlugo atuagka-
nik naleKaKissunik nagsiussarsiuarpu-
gut.
måna inimik ingmikut biblioteKå-
ngilagut højskolivdle agdlinigssånut
pisårnigssarput nautsorssutigårput.
OKalugtualianik (romanit) Kavdlu-
nåtunik peKangåtsiarpugut Næstved-
ime Industriforeningip bibliotekiata
taimaititauneratigut atuagautai mau-
nga nagsiuneKarsimangmata.
kalåtdlit kulturikut inunerånut
tungassunik katerssuiniarpugut.
tamatumunga atatitdlugit kater-
ssorniagkavut mardlungordlugit ing-
mikortitdlugit tåisavåka.
sujugdlermik: Kanga nunavtine inu-
nermut takussutigssanik katerssui-
neK. tamatumane itsarnitsat, såkut,
piniutit atortutdlo åssigingitsut eKi-
terniarpavut. takuneKarsinaussungor-
dlugit pigiguvtigit OKausinarmik nav-
suiarniarnerinit påsinarnerusaKaut.
åipagssånik: kalåtdlit erioimitsulia-
risimassait amerdlanerit siåmarsima-
Kigamik takuneK ajornakusoKaut.
atuartitsinivtine kalåtdlit erKumitsu-
liortuvut pingårnersiordlugit erKar-
tortarpavut, ajoraluaKissumigdle su-
liåinik takutitagssaKåsanata. måna
åssilialianik, Kiperugkanik, merssug-
kanigdlo katerssuerussårpugut amer-
dliartortunik. Kalipagkat Kiperugkat-
dlo sujugdliunerussut tamangajang-
mik Danmarkimlkamik navssåriniar-
nere ajornakusorput.
aningaussanik tamåkunfnga kater-
ssuinerme atugagssanik pigssarsiniar-
nerugaluit sule iluagtingitdlat.
højskolimut ikiutut.
inuit nunavtine Danmarkimilo nu-
naKartut højskolimut soKutigingning-
nertik erssersituåinarpåt. ilaisa tamå-
na erssitsumik malungnauserniartar-
påt. taimailivdluta ukiut ingerdlane-
råne tunissutinik naleKaKissunik ti-
gussaKarsimavugut. højskole nangmi-
nerssortugame aningaussatigut ingmi-
nut napatiniartugssauvdlune tunissi-
niartoKartitdlugo utorKatsinarsinau-
ssaraluartOK KujaruteKalugit takuv-
dluautigissarpavut.
tunissutit tigusimassavut amerdla-
galuaKissut tamaisa taigornagit Kuja-
tåne savautigdlit ukiut tamaisa sa-
våi'Kanik pajugtuartut tailåka, månalo
atordlugo agsut Kutsavigalugit. paju-
gutise KujanartaKaut åma mamarta-
Kaut!
avdlåtaoK inuit atausiåkåt, suleKa-
tigit, peKatigit nunarKatigitdlunit tu-
nissutinik tigusivfigissarsimassavut
måne KutsavigiumaKaugut.
iliniartorérsimassunut atassuteuarnek.
måne ukiunerane iliniartorissavut
ukiup KerKa sivnerdlugo inoKatige-
rérdlugit autdlarångata imaerutiat-
dlagtaaaugut højskolip iluata nipae-
rutiatdlangnerinaringisånik. inungnut
tåukununga atåssuteKalersimanerput
pitugtissussarpoK.
højskolivtaoK soKutigeKå atuartori-
simassane autdlarnerisa kingornatigut
atåssuteKarfiginiåsavdlugit.
tamåna højskoline avdlane iliniar-
torérsimassut peKatigigfisigut pissar-
poK. nunavtinile autdlarterKåjuner-
mik iliniartorisimassavut siamasing-
nermik peKatigigfiliunigssait sule a-
jornakusorpoK. sujunigssamile erKar-
sautit piviussungortiniagagssat ilagåt.
autdlarKautåne agdlagkatigut ing-
minut atåssuteKaKatigigsfnaugaluar-
dluta iliniartusimassut amerdliartor-
titdlugit tamåna uvavnut ajornakusu-
leralugtuinarpoK. taimaingmat avKU-
tit avdlat ujartariaKalerput.
måne iliniartut peKatigigfeKarput
„KununguaK“mik atserneKarsimassu-
mik. iliniartut atuarfiuvdlo akornåne
suliagssanut atåssutaussarpoK. ukiup
ingerdlanerane sujuligtaissue niki-
tautdlutik peKatigigfingmik ingerdlat-
seriarnermut misiligtautigissarpåt. ili-
niartut alikusersortarnerata ilå isu-
magissaråt. aningaussatigut ajomar-
torsiortut angnertungikaluartutigut,
sordlo kaussarfingmiugssaKarnigsså-
kut, ikiorsertarpai.
mana suliagssaisa pingårnerit ilåtut
issigiartorparput iliniartorérsimassu-
nut avåmut atåssuteKautaunigsså. a-
visiarånguamik ukiumut pingasoriar-
dlune naKitsiniartugssauvoK, „Kunu-
ngup avxsia“. tåuna ilaussortaussunut
nagsiussorneKartalerpoK tusagagssa-
nik soKutiginarsinaussunigdlo åssigi-
ngitsunik imaKartineKartardlune. tåu-
na iliniartorérsimassunut atåssute-
Kautigssavtitut isumavdlutigivarput.
ukiormåna iliniartut peKatigigfiata
atåssutinik pitsångorsainiarneK suli-
ssutigå.
aningaussaKarnera.
højskole ingminut pigissarigame
aningaussatigut ingminut napatiniar-
tugssauvoK.
isertitat uko avKutigalugit pineKar-
tarput:
1. iliniartut akiliutaisigut.
2. højskolip aussaunerane atautsi-
mivfigtut, kursuseKarfigtut atu-
arfigtutdlunit atugkiuneKarnera-
tigut.
3. Danmarkime inatsisit højskolinut
atortut najorKutaralugit nåla-
gauvfiup højskolip ingerdlatine-
Karneranut tapissutaisigut.
iliniartut akiliutait.
højskolime atuarneK iliniartup aki-
ligagssarå. Danmarkip nålagauvfiane
iluarsartussineKarsimavoK højskolime
atuartut nålagauvfingmit aningaussa-
tigut tapivfigineKartartungordlugit.
tamåna ama nunavtine atorpoK, Dan-
markime periautsit najorKutaralugit
ingerdlatineKardlune. ukiut tamaisa
atuartitsinermut ministeriaKarfiup
højskolime iliniartunut Kåumåmut ta-
pissutigssame angnertussusigssånut
nautsorssuinermine tungavigssane na-
lunaerutigissarpå. tåuna najoritutara-
lugo højskolit iliniartumik Kåumåmut
akiliutigssait angissusilerajugtarpåt.
pingitsorane maligagssatut pinane
migssingersutåinartut nautsorssutag-
ssauvoK.
måne Knud Rasmussenip højskolia-
ne ukioK måna Kåumåmut akiliutig-
ssaK 400,00 kruniusassoK bestyrelsip
aula j angerpå. (undervisningsministe-
riap migssingersutånit mingneruvoK).
tåssa Kåumatine arfinilingne 2.400 kr.,
novemberip autdlancautånit aprilip
nåneranut nautsorssugauvdlune.
iliniartut amerdlanerpårtait taima
agtigissumik akilissångitdlat nåla-
T3 W I A W 11 TIL DEN GRØNLANDSKE FISKERFLÅDE
dfcjLiJnTin kalåtdlit aulisariutåinut
Det SKAL være
KELVIN HUGHES
Kompakt transistoriseret
MARINE RADAR TYPE 17
med 8 afstandsområder, 24 miles rækkevidde og
9" billedror (med linse 12").
UNÅUSAOK'
KELVIN HUGHES
pQllk translstorlllk
MARINE RADAR TYPE 17
ungasissusla 8-nlk nlkitautlllk, angnerpSmlk 24
mlleslnlk takungnlgsinaussoK, bllledrørla 9"
(linsla 12").
Kelvin Hughesip radariliå imåne atortugssiaK,
type 17, nutaunerpåK akikitsåvoK, atorsinauv-
dluartoK, transistorilik, OKitsoK, inikitsoK sarfa-
migdlo atuinikitsoK. radar type 17 piukunar-
dluarpoK aulisariutine avdlanilo angatdlatine
inigssineKåsavdlune, tåssa angatdlatine initåju-
ngitsune sarfamigdlo atuinikitsune. suliarine-
KarsimavoK tuluit angatdlåssinikut ministere-
Karfiane piumassarineKartut nåpertordlugit,
umiarssuarnilo angnerussune radaritut sitdlima-
tigssatut nalerKutdluinardlune, tåssa ikiinerane
aningaussartutit angnikitsågamik, atorneralo
tutsuviginardluinardlune.
type 17 åssinik sukutsinguinut agdlåt ersserKa-
rigsunik takutitsissarpoK, 9 tomminigdlo billed-
røreKardlune. taimaingmat linseKarnigsså pi-
ssariaKångilaK, akornutigssaKångilardle agdli-
sitsissumik linsilisagåine, åssit angissusiat 12
tommingordlugo. takungnigtarfiata angnertåssu-
sia 8-nik avdlångortauteKarpoK 1U sømilimit 24
sømilisut isorartutigissoK takusinauvdlugo.
sapingisamik tutsuviginarsarnigsså isumagalugo
atortue pitsauvdluinartuput, KajangnaeKissunik
transistoreKardlune issimit kissamitdlo suner-
neKarsinåungitsunik, taimaingmatdlo sivisoid-
ssumik piusinaussunik. radarimut atavoK anten-
ne ingmikut sanåK suniuteKardluartOK.
★
Kelvin Hughes sidste nye marineradar, type 17,
er en prisbillig, ydedygtig, transistoriseret let-
vægts-radar med ringe strømforbrug og små di-
mensioner. Type 17 radaren egner sig overor-
dentligt til Installation 1 coasters, fiskefartøjer,
slæbebåde, lystbåde og andre mindre fartøjer,
der har begrænset strømforsyning og plads. Den
er konstrueret 1 overensstemmelse med de krav,
der stilles af British Minis try of Transport, og
frembyder som reserve-radar for større skibe
store fordele, derved at installationsomkostnin-
gerne er små, samtidig med at man drager fordel
af transistorernes store driftssikkerhed. Type 17
giver fremragende detaljeret billedgengivelse og
er forsynet med ni tommer billedror. Billedrorets
størrelse gør det overflødigt at anvende linse,
men der er dog intet til hinder for, at man på-
monterer en optisk forstørrelseslinse, således at
billedstørrelsen bliver tolu tommer i diameter.
Indikatoren har otte afstandsområder, fra V« til
24 sømil.
Ud fra ønsket om at opfylde ethvert krav til
driftssikkerhed har Kelvin Hughes lagt vægt på,
at de anvendte komponenter er af høj standard,
og da der desuden anvendes silicone transistorer,
som er ualmindelig robuste og bogstavelig talt
upåvirkede af temperatursvingninger, er drifts-
sikkerhed og lang levetid sikret. Til anlægget
hører den meget effektive „Slotted waveguide"
antenne.
S. Smith & Sons (England) Lid.
KELVIN HUGHES DIVISION
St. Clare Mlnorles London, E. C. 3
Generalrepræsentant:
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
AMALIEGADE 33 — KØBENHAVN K — TLF. MINERVA 7282 — TELEX 5258
SALG og SERVICE: O. WINSTEDT . GODTHÅB . TELEFON 1133 og H. RASMUSSEN . SANATORIEVEJ . JULIANEHÅB
18