Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 14

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Page 14
Glad for kibbutz-besø Men unge danske bør også se andet af Israel, siger landets nye am- bassadør i Danmark, Esther Herlifz. Der består et godt torhold mellem Danmark og Israel, men der skal stadig arbejdes tor at opretholde de gode forbindelser, siger Israels nye ambassadør i Danmark, Esther Herlifz. Det nytter ikke at sidde med hænderne i skødet og lade tingene gå deres gang. At Lis Nielsen. Esther Herlitz er født i Berlin i 1921, men udvandrede sammen med sin fa- milie i 1933, da nazisterne overtog magten. Familien bosatte sig i det daværende Palæstina, og fra 1942 til 1946 gjorde Esther Herlitz tjeneste i den illegale, israelske hær, hvor hun avancerede til major. Efter staten Is- raels oprettelse gik hun i 1949 over i diplomatiet og blev medlem af Is- raels delegation ved de Forenede Na- tioner og senere konsul i New York. Indtil hun kom til Danmark for en måneds tid siden for at overtage af- døde ambassadør Harry Levins post, var hun direktør for Det israelske udenrigsministeriums Informations- tjeneste. Hun er Israels eneste kvinde- lige ambassadør. DANSKERE I KIBBUTZ Esther Herlitz er glad for det store antal danskere, der hvert år rejser til Israel for at arbejde i en kibbutz, en kollektiv landsby, men hun kunne ønske, at disse besøg får en noget an- den form for at gøre det muligt for danskerne at få et større kendskab til Israel. — De unge får vist ikke det helt rigtige indtryk af Israel og af den is- raelske befolkning ved kun at opholde sig i en kibbutz, siger hun. Der ar- rangeres ganske vist fra kibbutzen be- søg i byerne men det er ikke nok til, at de unge lærer det israelske sam- fund at kende til bunds, for kun en lille del af landets befolkning lever i kibbutzer. Der er over 200 kibbutzer i Israel, og de har stor indflydelse både mo- ralsk og politisk. Mange af vore le- dende politikere er født og opvokset i kibbutzer, således vor nuværende mi- nisterpræsident Levi Eskhol. — Ønsker de unge, der er opvok- set i et kibbutz, at blive boende der, når de selv stifter familie? — Mange gør. Der lever nu både anden og tredie generation i kibbutzer. Men jeg vil gerne understrege, at det er absolut frivilligt og en personlig beslutning, om man vil leve i en kib- butz. — Hvordan er forholdet mellem for- ældre og børn i en kibbutz? — I flere kibbutzer sover børnene for sig selv i specielle børnehuse, hvor de også bliver passet om dagen, mens forældrene er på arbejde. Dette tror jeg kan være svært for mange dan- skere at forstå, men jeg mener ikke familielivet tager skade af det. Børne- ne er jo sammen med familien i fri- tiden, og mens forældrene er på ar- bejde, er de sikre på at børnene bli- ver godt passet. KOOPERATIVT LANDBRUG — Jeg tror, man i udviklingslan- dene i Asien og Afrika burde følge kibbutz-eksemplet i stedet for at splitte og ødelægge de forskellige stammer eller familiesamfund. Vi har iøvrigt i Israel flere koope- rative landbrugsforetagender, hvor hver familie har sin egen gård, mens salg og indkøb foregår i fællesskab. Men på disse kooperative brug får familien i hvert tilfælde husmoderen, ofte en betydelig længere arbejdsdag, idet hun ikke som i kibbutzen kan nøjes med at arbejde 7—8 timer, men selv skal sørge for maden, huset og børnene. Men det kan ikke tit nok under- streges! at alt foregår på frivillig ba- sis og ikke som før i tiden i Sovjet- unionen, hvor Stalin engang indrøm- mede overfor Churchill, at mange tu- sinde bønder var blevet slået ihjel, fordi de nægtede at deltage i det kooperative landbrug. TYSKLANDS MORALSKE PLIGT — Der er for et par dage siden blevet underskrevet en ny et-årig øko- nomisk hjælpeaftale mellem Vesttysk- land og Israel. Er det et tegn på en fortsat bedring af forholdet mellem de to lande? — Vesttyskland har en moralsk for- pligtelse til at hjælpe Israel, og det er ikke kun et spørgsmål om en et- årig hjælpeaftale. Tyskerne kan ikke betale sig fra det, de gjorde. De kan ikke give os de tabte menneskeliv tilbage. Jeg vil gerne i den forbindel- se understrege, at forholdet mellem Vesttyskland og Israel ikke har nogen forbindelse med Vesttysklands forhold til de arabiske lande, der afbrød de diplomatiske forbindelser med Vest- tyskland, da Forbundsregeringen i Bonn oprettede forbindelser med Is- rael. Det kan ikke nytte, at Vesttysk- land giver efter for arabernes pres. Vesttyskland bør gøre ligesom Hilton, da han oprettede et hotel i Tel Aviv. Araberne truede med at lukke hotel- let i Cairo, hvis Hilton stod fast ved sin beslutning om at bygge et hotel i Tel Aviv, men Hilton gav ikke ef- ter, og det viste sig da også, at ara- berne bøjede sig. ? — Hvordan er de unge israeleres forhold til Vesttyskland? Heldet betyder mindre, når man har en Johnson! Hvad betyder heldet for en god fangst? -1 kke ret meget, hvis båden er forsynet med en Johnson påhængsmotor! Johnson stiller hele den udslagne sø eller kyst til Deres rådighed! De trækker i startsnoren- glider hen over vandet — slår motoren fra og lister ganske stille ind på den udvalgte fiske- plads. Måske er det her. De får hug! Måske er det først på den næste plads. Under alle omstændighederer Dereschancer foren herlig fight og en god fangst blevet langt større, når De har en Johnson I De kan sejle en Johnson hårdt og længe. I saltvand. I ferskvand. Time efter time. År efter år. Der findes flere Johnson motorer end noget andet mærke. Der er solgt over 21/2 million. Den første er fra 1921 - og den går endnu I Besøg en autoriseret Johnson-forhandler. Han vil med glæde fortælle Dem alt om 1966 modellerne. Der er 21 forskellige modeller at vælge imellem: Påhængsmotorer fra 3 til 100 HK. Indenbords/udenbords fra 90 til 200 HK. Alle med Johnson's 2 års garanti på originale dele og arbejdsløn. F. V. Hein, København forhandlere over hele landet først i driftsikkerhd Esther Herlitz er fhv. major i Is- raels haer, men gør i dag et gan- ske umilitarisk indtryk. — Det er meget forskelligt, svarer ambassadøren. Mange nægter at tale med tyskere, mens andre prøver at tilgive. Den israelske ungdom fulgte for eksempel Eichmann-sagen med le- vende interesse og i skolerne og i hjemmene hører de om nazisternes forfølgelse af jøderne. Den tyske ungdom får desværre kun en summarisk skildring af pe- rioden under den anden verdenskrig. I skolerne får de ingen eller yderst ringe oplysning om den tid. Foræl- drene er ikke meget for at udtale sig om deres gerninger, og først på universiteterne får de nøjagtige op- lysninger. — Arbejder mange unge tyskere i kibbutzer? — Ja, og der er endda flere tyskere end danskere, men nogle kibbutzer ønsker ikke tyskere. Det er vort hjem, og vi ønsker ingen tyskere herind, siger de. TO STORE PROBLEMER — Hvad betragter de som Israels vigtigste problem? Esther Herlitz Israelip såkutuine sujornatigut nålagårausimagaluar- poK, uvdlumikutdle sakuforpa- lårungnaersimavoK. — Forholdet til de arabiske lande. Vi taler om fred, mens de taler om krig. — Er der mulighed for at forholdet bedres indenfor den nærmeste frem- tid? — Jeg tror, at forholdet vil blive bedre, men desværre ikke indenfor den nærmeste fremtid. Vi er rede til hvor som helst og når som helst at mødes med repræsentanter for de ara- biske lande og forhandle om fred og samarbejde, men de ønsker ikke at forhandle. Forhandlinger gennem en tredie part nytter ikke, det-skal være direkte forhandlinger. En meget stor del af Israels be- folkning er arabere, og vore børn læ- rer arabisk i skolerne, hvor vi for- tæller dem, at det er et spørgsmål om tid, inden fjendtlighederne ind- stilles. Vort andet store problem er af øko- nomisk art. Vi kæmper for at mindske underskuddet på betalingsbalancen og blive mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det vil sige opnå større eksport, især af landbrugspro- dukter, slutter Esther Herlitz. Over Grønland i ballon Magister Chr. Vibe med på dristig engelsk TV-ekspedition. Med en ballon, der benytter sig af samme princip som verdens første ballon, Montgolfieren, vil seks eng- lændere med dansk videnskabelig vel- signelse til sommer svæve fra Sdr. Strømfjord langs Vestkysten helt op til Thule, oplyser „Politiken". Formålet med færden er at optage en film for BBC’s fjernsyn om Grøn- lands natur, befolkning og dyreliv og at studere den vestgrønlandske fauna. Ekspeditionen ledes af den 37-årige magister i zoologi ved Oxford univer- piisaunermit pitsaunex FORHANDLERE OVERALT I GRØNLAND sitetet, Anthony Smith. I 1963 gen- nemførte han en ballonfærd tværs over Afrika, men det var med en brintballon. Denne gang vil han bruge en varmluftballon på samme måde, som verdens første ballonskipper, den franske papirfabrikant Joseph Mont- golfier, gjorde i 1783. Dog vil Anthony Smith ikke som Montgolfier bruge røgen fra brændende halm til opvarm- ning, men Kosangas. Når han ønsker at stige, skruer han højere op for gassen, og vil han dale, skruer han ned. Selve opfyldningen af ballonen med varm luft skal fore- gå ved hjælp af en ombygget korn- tørrer, der blæser den opvarmede luft ind i ballonen. Anthony Smiths projekt har været til drøftelse på det årlige møde i kom- missionen for videnskabelige under- søgelser i Grønland, og man har intet at indvende imod det. Ballonen er 110 fod lang, har en diameter på 35 fod og kan rumme 85.000 kubikfod luft, der skal varmes op til 90 grader. Ballonen og en Folke- vogns-motor på 1500 cc vil give den en fart på ca. 45 km i timen. Anthony Smith har anmodet om dansk videnskabelig bistand, og kom- missionen vil anmode amanuensis Chr. Vibe om at ledsage englænderne. Mi- nisteriet for Grønland har indskærpet ekspeditionens deltagere, at de ikke må drive jagt i Grønland uden sær- lig tilladelse, og at de under ingen omstændigheder må provokere de vestgrønlandske moskusokser til an- greb eller forstyrre dem med film- optagelser. 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.