Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Síða 10

Atuagagdliutit - 09.06.1966, Síða 10
Fra LÆSERNE »Solgaven« kommer også til Grønland Fra formanden for Dansk Blindesamfund, H. C. Seierup, har vi modtaget følgende: I gennem snart mange år har Dansk Blindesamfund følt det som en natur- lig opgave også at forsøge at gøre no- get for blinde på Grønland. Begyndel- sen blev gjort i samarbejde med fol- ketingsmændene Augo og Frederik Lynge, men for at lære de specielle grønlandske forhold nærmere at ken- de besøgte vor hovedkasserer, fuld- mægtig Svend Jensen og overlærer ved Statens institut for blinde og svagtsynede i København Folke Jo- hansen i sommeren 1962 Grønland. Vi kunne dengang konstatere, at der fandtes omkring 100 blinde i Grønland — et tal der i forhold til befolknings- tallet ligger betydeligt over antallet af blinde i vort hidtidige virkeområde. Leveforholdene for blinde i Grøn- land var dengang langt fra gode, og det stod os helt klart, at der her var en stor opgave, der skulle løses, hvis vi også skulle delagtiggøre blinde grønlændere i de hjælpemuligheder, som vor „Solgaveindsamling" giver os i hænde. Igennem mere end 10 år har vi nu arbejdet med udlån af båndoptagere til brug ved afspilning af bøger ind- talt på bånd, og gennem et initiativ fra folketingsmand Nikolaj Rosing blev der også igangsat en indlæsning af bøger på bånd indtalt på grøn- landsk. Det viste sig imidlertid ikke muligt at skaffe båndoptagere til ud- lån af de sædvanlige kanaler, og Dansk Blindsamfund har derfor for- midlet opsendelse af indtil nu 26 båndoptagere, hvoraf de fleste er ud- lånt til blinde i eget hjem, mens en mindre del er placeret på alderdoms- hjem hvor man har blinde beboere. På vor rejse i Grønland konstate- rede vi som nævnt, at mange blinde levede i yderst vanskelige kår. Vi fik derfor med bistand fra det grønland- Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål COLOIM emballage a/s TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0173) 8800 TELEX: 8244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB ske sundhedsvæsen opbygget en ord- ning, der gav os mulighed for at komme den enkelte blinde til hjælp med en økonmisk håndsrækning, hvor dette kunne være ønskeligt. Denne ordning kom i stand takket være en udstrakt hjælpsomhed fra de lokale distriktslæger, og vi har ad denne vej indtil nu kunnet hjælpe vore grøn- landske kammerater med rundt kr. 20.000. Hjælpen er ydet til snart sagt alle tænkelige formål, lige fra hjælp til nyt sengetøj og køkkenudstyr, for- skellige møbler, nyt tøj eller til op- muntring for blinde på alderdoms- hjem. Selv om vi altså har fået noget igang i Grønland, er vi helt klar over, at det vil vare længe og byde på store vanskeligheder at skabe samme hjæl- pemuligheder på Grønland som i det øvrige Danmark, men vi er indstillet på at gøre vort bedste, og vi håber, at „Solgaveindsamlingen" 1966 — giro 3 3 7 — vil sætte os i stand til at fort- sætte det, vi nu har begyndt, ligesom vi håber, at vi i Grønland må kunne bygge videre på det gode samarbejde med lokale instanser, som er så godt på vej. H. C. Seierup. Tanken er værd at støtte Det forlyder, at en privat købmand i Norge er interesseret i at opkøbe grønlandske sælskind. Sælbestanden ved Grønland har været på retur i den nyere tid. Det er ønskeligt, at prisen på sælskind stiger, så fangerne får mere for deres produkter. KGH har imidlertid monopol på opkøb af sælskind. Mulighederne er små for en privatmand, der ønsker at nedsætte sig som opkøber af grønlandske sæl- skind. Men til trods herfor tror jeg, at fangerne må støtte tanken om privat opkøb. Der er stadig en hel del fan- gere i Grønland, og sælskind er i dag fangernes eneste mulighed for at tjene penge. Derfor vil jeg henstille til det ærede landsråd, at rådet på det ordinære møde til efteråret, behandler denne sag og giver sin støtte til den private opkøber. Peter Larsen, Sydprøven. Foto -T- 10% = omsfri til Grønland og Færøerne. Farve, sorthvid, film, kamera, lyd- bånd, kikkerter. (Katalog sendes). Fofohuset, Box 210, Esbjerg. Skadelig for laksebestanden? EN ROBUST MEDARBEJDER SCHEID VIBRATIONSTROMLE type 25.3 er udstyret med en luftkølet Deutz dieselmotor, der udvikler 22 hk ved 2000 o/m. Vibrator: Lodret rettede svingninger. Vægt med vandballast: 5000 kg. Kørehastigheder frem og bak: indtil 8 km/t. Udvendig venderadius: 4,5 m. PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S A Europæerne har i mange år betrag- tet grønlænderne som et primitivt og tilbagestående folk. Vore forfædre fri- stede en hård tilværelse, men har dog kunnet overleve, takket være de- res mod til at drive jagt med deres spinkle fartøjer. Grønlændernes vigtigste fangstob- jekter var sæler og hvaler. I midten af det 16. århundrede opdagede euro- pæerne, at der var masser af disse dyr i de grønlandske farvande. Det varede ikke længe, før europæernes rovdrift på disse havdyr gjorde sig gældende med det resultat, at grøn- lænderen måtte fryse og sulte. Da de europæiske hvalfangere forstod, at der ikke var mange hvaler tilbage, for- svandt de uden at bekymre sig om os. Så gik sæljagten ind. Den dag i dag driver europæerne sæljagt på Øst- kysten og ved Labradors kyster. Rov- driften ikke mindst på sælungerne betød, at grønlandssælen blev meget fåtallig i de grønlandske farvande. Ikke nok med det. I begyndelsen af det 17. århundrede opdagede de euro- pæiske og amerikanske fiskere, at der var masser af helleflyndere i de grøn- landske farvande. Der blev også rov- drift. Et hundrede år efter forlod de fremmede fiskere Grønland. Bestanden var blevet så lille, at det ikke læn- gere kunne betale sig at fiske helle- fisk ved Grønland. Men i 1930-erne opdagede de engel- ske fiskere, at bestanden af helleflyn- dere ved Grønland var tiltaget stærkt. Der blev drevet en ihærdig fangst. Da bestanden var stærkt på retur, kom torsken. De fremmede fiskere fi- skede nu torsk på livet løs med deres moderne trawlere. De tog ikke hensyn til, at de også fik små fisk. Resulta- tet kender vi idag. Så kom turen til skællaksene. Der har været skællaks i Grønland i man- ge, mange år. De kommer på træk, men der findes også elve med fast skællaksbestand. Derfor er det uri- meligt at påstå, at alle skællaks kom- mer fra England eller Skandinavien. Skællaksen kom ikke først til Grøn- land i 1950-erne — der har blot ikke været drevet skællaksfiskeri heroppe i større målestok før i tiden. Den navnkundige udstedsbestyrer David Olsen fra SarfanguaK indledte på eget initiativ indhandling af skællaks i be- gyndelsen af dette århundrede og op- arbejdede en betydelig produktion. Folk fra London og Ålesund har i mange år nydt godt af havets rig- domme ved Grønland. Nu, da grøn- lænderen endelig har fået lejlighed til at udnytte laksebestanden ved Grøn- land, lyder det: „Det er vores laks. I har ingen ret til at drive rovdrift på dem!" Man må ikke glemme, at skæl- lakssæsonen i Grønland kun varer et par måneder. Skællaksen kommer til Grønland i efterårsmånederne, når kulde og storme sætter ind. Skællak- sen fanges fra småbåde og med garn. Mere udviklede metoder bruges ikke. Den mængde, der fanges af grøn- lænderne, er som en dråbe i havet i forhold til den store skællaksebestand. Det er ikke mere end seks år siden, grønlænderen begyndte at drive skæl- laksfiskeri på erhvervsmæssig basis. Derfor er det fuldstændig hen i vej- ret at påstå, at grønlændernes fiskeri er en fare for skællaksbestanden i Nordatlanten. Karl Møller. NapassoK. T vangsflytning ? I Thule-bladet „Hainang" skriver Mogens H. Rasmussen, at flytningen fra gamle Thule til det nye Thule skete over hals og hoved, uden at fangerrådef blev gjort bekendt med det: Scheid er foran i kvalitet og udmærker sig især ved fremragende fromleegenskaber, sfor drifts- sikkerhed og god økonomi. Gennem et nært samarbejde med dette verdenskendte special- firma for fremstilling af vejtromler er vi i stand fil at levere fromler fil ethvert formål. Oven i købet opnår De den hurtige og effektive service, vor store og velrenommerede virksom- hed kan give Dem. En betryggelse ved store investeringer. FORLANG TILBUD OG PROSPEKT Som det vil være en del bekendt har departementschef Eske Brun rea- geret ret voldsomt i tidskriftet GRØN- LAND mod dr. Skovs artikel om „DET YDERSTE ØDE" — specielt mod den påstand, at der skulle være tale om en tvangsforflytning af eskimoerne fra bopladsen UmånaK i årene 1953—54. I dr. Skovs artikel fremgår det af en fangerkones fortælling, at det var en befaling, at befolkningen skulle flytte nordpå, at de således blev tvun- get til at flytte, selv om flere slet ikke var opsat derpå, men tværtimod mente at kunne klare sig fangstmæs- sig på trods af anlæggelsen af Thule Air Base. Der var altså tale om et overgreb fra ministeriets side. Mod det reagerer Eske Brun, idet han påstår, at beslutningen helt lå i hænderne på fangerrådsmedlemmerne, at hele sagen på mødet i foråret 1954 — det skete faktisk i 1953 — blev rejst, og at man her blev enige om at meddele ministeriet ønsket om at flytte KBHVN. Herlev: (01) 94 70 66 Sønderlundvej 218 Telegramadr.: CEMENTINDUSTRI Telex: 5565 ÅRHUS: (061) 3 14 00 DIREKTE MUSIK IMPORT ESBJERG MUSIK IMPORT TORVEGADE 6 . ESBJERG Dette er i uoverensstemmelse med sandheden, Sagen er aldrig forelagt fangerrådsmedlemmerne; der blev end ikke talt derom på mødet i foråret 1953. Derimod fortæller InuterssuaK, den- gang medlem fra norddistriktet, at det nogle uger efter mødet i april for- tælles ham, at befolkningen fra Umå- naK var på vej nordover. Skønt han deltog i mødet kom det ganske bag på ham, at befolkningen skulle flytte. Et andet tidligere fangerrådsmed- lem K’åvigarssuaK iøvrigt en af del- tagerne i 5. Thuleekspedition, er af samme mening. Han tilføjer, at flere fangere ikke var hjemme, da beslut- ningen blev taget, men som de plejede var taget på fangst mod vest. Der blev derfor sendt en slæde af sted for at fortælle dem, at de skulle rejse fra UmånaK. Flere kvinder græd ved den pludse- lige meddelelse. Det må stå klart, at sagen ikke er afgjort på noget fangerrådsmøde. Det- te betyder dog ikke, at fangerne er ubekendt med det forhold, at fangsten virkelig blev en del forringet ved an- læggelsen af Thule Air Base og at de måske blev nødt til at flytte, hvis basen udvidede sig. Som JESS oplæser på mødet er hvalrosserne skræmt af flyvemaskinerne og sælerne delvis for- drevet af spildolie. Allerede 1952 hører man om en for- sigtig forespørgsel fra inspektøren til SorKaK, medlem for midtområdet. — „Om han mente, fangerne var inter- esseret i at flytte ud i distriktet, hvis det blev aktuelt". Men end ikke, hvis der blev tilbudt 1000 kr. i husbyg- ningslån var SorKaK overbevist om, at de ville flytte. Herefter tales ikke mere om den sag. Af Eske Bruns artikel fremgår det, at inspektøren og præsten blev sendt til Danmark efter at beslutningen om flytningen var taget med det formål at forhandle sagen med ministeriet. Det er ej heller rigtigt. Ganske vist var inspektøren og præ- sten i Danmark, men da de kom til- bage, sagde de: I må flytte herfra med det samme. Så var det sket. Mon ikke man fra ministeriets side burde være lidt mere redelig og und- gå forklaringer, man heroppe allige- vel ikke finder sandsynlige. Givet er det, at fangsten blev rin- gere, og givet er det, at eskimoerne kulturelt havde bedst af at flytte. Her- om behøver det ikke diskuteres. Men at flytningen skulle ske over hals og hoved uden af fangerrådsmedlemmer- ne blev bekendt med det, endsige be- folkningen vil altid skabe mistillid. Mogens H. Rasmussen, Thule. 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.