Atuagagdliutit - 07.07.1966, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-fat
sisamangorneK 7. juli 1966
Nr. 14
UmanaK i sommerdragt
Dette er byen UmanaK ved den
blånende istjord. I denne smukke by
nåede kirkeminister Bodil Koch's be-
søg sit højdepunkt, da provst Ras-
mussen i sit tidligere præstegælds
stenkirke, der ses midt på bille-
det, præsteviede overkateket Amos
Eliassen. Det var den første præste-
vielse i UmanaK, og højtideligheden
overværedes at mange festklædte
mennesker.
Kirkeministerens besøg forløb
mere roligt end statsministerbesø-
get, men modtagelsen blev ikke
mindre hjertelig. Grønland er glad
for Bodil Koch's besøg. I næste
nummer bringer vi en udførlig om-
tale af kirkeministerbesøget.
UmanaK aussarigtitume
tåssa UmanaK kangerdlup fungujor-
simåp såne. igdloKarfingme alianait-
sume tåssane ilagmgnut minisferip
naunga tikerårnera misingnartfneKar-
dluarpoK, provst Rasmussenip pala-
siuvfigisimassame OKalugfiane, åssi-
Ifssap KerKane takugssaussume, pala-
singortingmago ajoKiuneK Amos
Eliassen, Omåname palasfngortitsineK
sujugdleK inugpagssuarnit åssuarfu-
nit najuvfigineKardlune.
ilagingnut minisferip tikerårnera
ministerit angalanerånif erKigsisima-
nerussumik pivoK, tikitdluarKuneKar-
nerale mingnerunane. måne nuånå-
rutigineKaKaoK Bodil Kochip tikerår-
nera, normorumilo tugdlerme ang-
nerussumik erKartorneKåsaoK.
(Foto, åssilissoK Marius Schultz).
Grønlænderne må blive aktive i udviklingen
Uddannelsen af de mange grønlandske born er problem nummer el,
erklærer statsminister Jens Otto Krag.
— Det, der gjorde størst indtryk på mig under min grønlandsrejse, er den
følelse af samhørighed, som grønlænderne nærer i forholdet til Danmark. Den
betydning, som grønlænderne tillægger Hans Hedtofts rejse og forventningen
om at blive behandlet på lige fod, som grundlovsændringen åbner adgang til,
Bar meget dybt hos det grønlandske folk. Dette kan ikke undervurderes, når
man taler om forholdet mellem Danmark og Grønland, erklærede statsminister
Krag på en pressekonference på grønlandsrejsens næstsidste dag.
— Under min rejse har jeg overalt
givet udtryk for, at vi vedkender os de
forpligtelser, vi har fået ifølge grund-
loven. Men dette medfører også an-
svar for grønlænderne. De må blive
aktive, hvis udviklingen skal lykkes.
Det er ikke tilstrækkeligt, at grøn-
lænderne opnår politisk selvbevidst-
hed, de må også blive aktive i udvik-
lingen. Jeg er glad for at høre, at
kommunalbestyrelsesformændene læg-
ger vægt på ansvarsbevidsthed hos
deres landsmænd. Alle steder har jeg
hørt kloge talere, som ikke ensidigt
fremhæver lokale ønsker, men som er
i stand til at se udviklingen i et bre-
dere perspektiv.
INDFØRELSEN af fjernsyn
— Jeg har i en af mine taler gjort
opmærksom på, at det tager tid at
udvikle et folkestyre. Det må også
blive tilfældet for Grønlands vedkom-
mende. Det er vigtigt, at man fasthol-
der linjen fra den store kommission
°g senest G-60, men naturligvis må
man til stadighed sammenholde pla-
nerne med den stedfundne udvikling
°B om nødvendigt foretage regulerin-
ger.
Om de mange problemer, han mødte
under rejsen, udtalte Krag:
— Det mest betagende ved rejsen er
at se de mange børn. De ser glade og
sunde ud, og dette er meget betyd-
ningsfuldt. Uddannelsen af disse børn
er problem nummer et. Og hvor skal
de siden bo og arbejde? Af andre pro-
blemer trænger boligbyggeriet sig
mest på, men der må også ydes meget
for at fremme privat erhvervsvirk-
somhed. Hvad angår socialpolitikken,
sa må denne centraliseres, så den vir-
ker som et system. Det er tanken at
ansætte en arbejds- og socialdirektør
i tilknytning til landsrådets sekreta-
riat.
Indførelsen af TV som folkeligt op-
lysningsorgan skal nu undersøges, men
— angalanivne tamatigut påsitini-
artarsimavara uvagut danskit inatsi-
sit tungaviussut nåpertordlugit kalåt-
dlinut pissugssaunerput miserratigi-
ngikigput. tamånale åma kalåtdlinut
akissugssaunermik nagsataKarpoK.
kalåtdlit peicataulersariaKarput ineri-
artorneK iluagtisagpat. nåmångilaK
politikikut ilisimårineK kalåtdlit a-
ngusagpåssuk, åmåtaordle ineriar-
man skal først koncentrere sig om
hele radioudsendelsessystemet med
etablering af en stærkere sender og
relæstationer i forbindelse med udbyg-
ningen af telekommunikation. Man
skal også tage stilling til, om der
burde være særskilte danske og grøn-
landske programmer. Men indførelsen
af TV vil stille store tekniske og øko-
nomiske krav. Hvad den økonomiske
side af sagen angår, må man regne
med vanskeligheder, når de anspænd-
te pengemidler i femårs-planen tages i
betragtning. Det grønlandske TV er
ikke lige om hjørnet, men undersø-
gelserne er på vej.
LØNSPØRGSMÅLET IKKE REJST
Krag kom også ind på de mulig-
heder, der må ligge i mineralforsknin-
lorneK peKatauvfigilersariaKarpåt. tu-
sardlugo nuånårutigåra kalåleKatimik
akissugssåussutsimik misigissuseKar-
nigssåt kommunalbestyrelse sujulig-
taissuisa pingårtikåt. tikisavne tama-
ne oicalugiautit silatut tusartarsima-
våka, nunanarfingme nangminerme
kigsautigissanik igdluinarsiortumik
nivtarteringitsut, ineriartorneruvdle
itinerussumik atautsimutdlo issigissa-
gen i Grønland. Der er adskillige sel-
skaber, der har fået koncession på
mineralforskningen, men undersøgel-
serne er lige begyndt, og det vil tage
tid, før man opnår resultater. Krag
understregede, at ifølge mineloven på-
lægges det koncessionshavende at be-
nytte grønlandsk arbejdskraft og at
yde dusør til grønlændere, der finder
mineraler.
Statsministeren oplyste, at løn-
spørgsmålet ikke var rejst under hans
besøg. Dette spørgsmål blev heller ikke
berørt, da grønlandsministeren var
heroppe sidste sommer. Han under-
stregede, at det ville være gavnligt
for samhørighedsfølelsen, at den førte
lønpolitik justeres og bringes i over-
ensstemmelse med de indhøstede er-
faringer. Som et vigtigt led i disse
riaKarneranik påsingnigsimanermik
takutitsissut.
f j ernsy neualer nigssaK
— OKalugiarnerma ildne uparuarsi-
mavara inuit Kinigainitc nålagkersui-
ssoKarnerup ineriartortiniarnera uv-
gundinatc pisångitsoK. taimåitariaKar-
portaoK Kalåtdlit-nundnut tungatit-
dlugo. pingårpoK sangmivik kommis-
sionerssup kingugdlermigdlo G-60-ip
pilersisimassåt aulajangiutisavdlugo,
taimåikaluartordle pilerssårutaussut
ineriartornermut nalerKUtungorsarta-
riaKarput pissariaKåsagångatdlo av-
dldngortitariaKartdsavdlutik.
ajornartorsiuterpagssuit angalaner-
mine nåpitane pivdlugit Krag oxar-
Pok:
— angalanivne alutornarnerpautitå-
ka tåssa mérarpagssuit takussåka.
(nup. 3-me nangisaoK).
bestræbelser påpegede Krag uddannel-
sens betydning og den opgave, radioen
og pressen har som en faktor i folke-
oplysningen.
— Det forskrækker mig ikke, hvis
forskellige partier i Danmark skulle
indtage afvigende standpunkter om
Grønland, udtaler Krag. Det vil kun
betyde visse fordele. I skoleloven spil-
ler sprogproblemet en afgørende rolle,
og det vil ikke hjælpe stort at ved-
tage en lov, hvis der ikke skaffes
tilstrækkeligt grønlandsk personale.
OFTERE STATSMINISTERBESØG
Krag beklagede, at rejsen ikke hav-
de været lang nok til, at der blev tid
til at besøge Østgrønland. Man har
imidlertid ikke glemt denne landsdel,
og det må blive målet ved det næste
statsministerbesøg. Statsministeren
drog den konklusion af denne rejse, at
det ville være rimeligt, om et sådant
grønlandsbesøg indgik i statsministe-
rens rutineprogram, og han foreslog,
at en statsminister i hver valgperiode
burde afsætte tid til at komme til
Grønland. I så fald kunne rejsen af-
kortes og koncentrere sig om færre
steder, så rejsen kune gå mere i dyb-
den.
— Mine indtryk fra rejsen i Grøn-
land er vidt forskellige, udtaler Krag.
Der er ikke to steder, som ligner hin-
anden. Man får et overordentligt
nuanceret billede. Jeg har set de enor-
me afstande og de forskelligartede
problemer. Det er mit indtryk, at også
pressedelegationen har haft gavn af
denne rejse. Det har været en an-
strengende tur, men ikke trættende,
fordi vi hele tiden har set nye ting og
nye mennesker. Anstrengelserne har
været prisen værd.
— Min rejse får ikke de dramatiske
politiske følger, som Hedtofts besøg
fik, men der er knyttet mange kon-
takter. Det synes jeg er nyttigt for
alle parter, der beskæftiger sig med
Grønlands udvikling, slutter statsmi-
nister Krag.
Julut.
ineriartorneK kalåtdlit
peKatauvfigissariaKarpåt
kalåtdlit mérarpagssuit iliniartineKarnigssåt ajornartorsiutit
angnerssaråt, statsminister Jens Otto Krag nalunaerpoK
— Kalåtdlit-nundne angalanivne påsissavnit sujuniukumassara tåssa kalåt-
dlit Danmarkimut atanermingnik misigisimanerat. Hans Hedtoftip tikerdrne-
ranik pingårtitsineK, inatsisitdlo tungaviussut avdlångortineKarneratigut nali-
gissatut pineKalernigssamik isumavdlualerneK inuiangne kalåtdline itisumik
pigiliuneKarsimavoK. tamåna KarssupinarneKarsinåungilaK Danmarkip Kalåt-
dlit-nunåtalo akorndne pissutsit erKartorncKdsagångata, statsminister Krag tai-
matut OKarpoK angalanerme uvdloK kingugdleK anagutoK avisiliortut kater-
ssortineKarneråne.