Atuagagdliutit - 07.07.1966, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50 ,T „ , _
Nungme smenssap
Løssalgspris ............. kr. 1,50 .. . .
kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissartagaKarneK uk.......kr. 37,50 . ,
naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
atautsimut norKåissutaussunut nåper-
tutinåsånginerdlune, månåkutut pi-
ssoKartitdlugo atorniåsagåine ingmi-
kut akuerineKarsinaunermik sume
inungorsimanerup periarfigssaKartit-
sinera? aperKutaulersimavortaoic må-
nåkut pivfigssångorsimånginersoK a-
kigssautitigut ingerdlatsinerup påsi-
ssanut nalerKutungordlugo iluarsåu-
neKarnigssånut. måname ukiut sisa-
mat matuma sujornagornit avdlå-
ngordluinarsimåput sume inungorsi-
manerup atatiniagauneranut pissuti-
gitiniagkat.
Fødestedskriteriet igen
J. F. Lønudviklingen i Grønland er i
de seneste år gået stille og roligt. Den
fortsatte lønmæssige forskelsbehand-
ling har ikke givet anledning til kon-
flikter. Det ser ud til, at dønningerne
efter fødestedskriteriets indførelse har
lagt sig, og at alle parter har accep-
teret denne ordning som den eneste
rigtige i den nuværende situation.
Lønspørgsmålet blev ikke rejst un-
der statsminister Krags besøg. Det
samme var tilfældet med grønlands-
minister Carl P. Jensens besøg i Grøn-
land sidste sommer. Men nu forlyder
det pludselig, at den første lønkonflikt
i de sidste år er forestående, og det
som direkte følge af fødestedskriteriet.
Da fødestedskriteriet i sin tid fød-
tes, sagde man, at det var den eneste
politisk mulige og den mest retfær-
dige løsning. Det var en nødvendig
overgangsordning. Alle i Grønland
fødte personer måtte være solidariske
i lønspørgsmålet for derved at kunne
fremme produktionen. Det var kun
for tjenestemænd og andre stats-
ansatte, fødestedskriteriet kom til at
betyde noget.
Men denne tilsyneladende fornuf-
tige ordning har været anstødssten i
det dansk-grønlandske forhold. Dens
følelsesmæssige konsekvenser vejer
tungere end dens økonomiske følger.
Det er svært for den jævne borger at
forstå, hvorfor kolleger med samme
uddannelse ikke skal have samme løn,
fordi de ikke er født i det samme
land. Fødestedet som en speciel kva-
lifikation synes at stride mod al for-
nuft.
Politikerne holdt imidlertid på, at
der måtte være et eller andet krite-
rium i lønspørgsmålet. Et uddannel-
seskriterium har også været på tale,
men det gik man bort fra, og det har
sume inungorsimaneK amalo
J.F. nunavtine akigssautitigut ineri-
artorneK ukiune kingugdlerpåne er-
Kigsisimassumik ingerdlasimavoK. a-
kigssautitigut naligingisitsiuarneK su-
liumajungnaernemut pissutausimå-
ngilaK, isumaKarnarsinauvdlune sume
inungorsimanerup ingiulik pilersitå-
Iusok manigsisimassoK tamanitdlo a-
kuerssorneKalersimassoK taimatut år-
KigssussineK uvdlut måko atuneråne
kisime erKortutuaussoK.
statsminister Kragip tikerårnerane
akigssautinut tungassut erKaineKå-
ngitdlat, taimatutaoK pissoKarpoK su-
jorna aussåkut nunavtinut ministerip
måninerane. månale tåssångåinaK tut-
siupoK ukiune kingugdlerpåne sujug-
dlermérutaussumik suliumaj ungnaer-
toKarnialersoK, sume inungorsimane-
rup kingunerissånik.
sume inungorsimaneK pilersineKar-
mat oKartoKarpoK, tamåna politikikut
anguneKarsinaussutuaussoK årKineru-
ssordlo nåpertuivdluarnerpåK. ikår-
sårnermigOK åndgssussineruvoK pi-
ssariaicartoK, nunavtine inungorsima-
ssut tamarmik akigssautit tungaisigut
nangmaKatigigtariaKardlutik avåmut
niorKutigssiorneK sujuarsarniardlugo.
taineKarpordlo nålagauvfiup tjeneste-
mandinut avdlanutdlo nålagauvfing-
me atorfeKartunut taimågdlåt, sume
inungorsimaneK malungniutugssau-
SSOK.
åndgssussinerdle tamåna silatumik
iliornerusorinaraluartoK kalåtdlit
Kavdlunåtdlo akornåne pissutsinut a-
kornutausimavoK, misigissutsinut tu-
ngassortai aningaussanut tungassor-
tainit malungnamerusimavdlutik. i-
nuinarnut påsisavdlugo ajornakusor-
Pok suna pivdlugo suleKatigit åssi-
gingmik iliniarsimassut nikingassu-
mik akigssauteKåsanersut, nuname a-
tautsime inungorsimånginertik pinar-
dlugo. sume inungorsimaneK akig-
ssautinut aperKutautineKarmat, ta-
måna silatumik erKarsarsinaunermut
tamarmut akerdliuvdlulnarsorinar-
POK.
politikeritdle aulajangiusimavåt a-
kigssautit tungaisigut kigdlilissugssa-
mik peKartariaKartoK. iliniarsimane-
sume inungornerup kingunera
nunavtine avisiliortut suliumajungnaerKajalersut, kalåtdlinut
Kavdlunånutdlo akigssautit åssigingmik Kagfangnigssånik piu-
massartik ministcreKarfiup akueriumångingmago
været umuligt at nå til et mere ac-
ceptabelt forslag.
Man kan imidlertid få dispensation
fra kriteriet. Det er et spørgsmål, om
dispensationen kan udvides til at om-
fatte virkeligt kvalificerede grønlæn-
dere, så de i hvert fald får samme
grundløn som deres udsendte kolleger.
Det er ikke det økonomiske spørgs-
mål, der er afgørende i de sammen-
brudte lønforhandlinger mellem Jour-
nalistforbundet og Grønlandsministe-
riet. Det er principperne, der står
stejlt overfor hinanden. Ministeriets
budget kan ikke væltes, fordi Journa-
listforbundet kræver, at dets seks
grønlandske medlemmer fortsat får
samme grundløn som deres danske
kolleger. Princippet om samme grund-
løn var jo grundlaget i den forrige
journalistoverenskomst. Nu vil mini-
steriet bryde dette princip.
I et afskedsinterview understregede
statsminister Krag, at det ville være
gavnligt for samhørighedsfølelsen, at
den førte lønpolitik justeres og bringes
i overensstemmelse med de indhøstede
erfaringer. Som et vigtigt led i disse
bestræbelser påpegede Krag uddan-
nelsens betydning og den opgave,
radioen og pressen har som en faktor
i folkeoplysningen.
Når statsministeren ikke vil under-
kende pressens betydning i Grønland,
ville det så ikke være i overensstem-
melse med de fælles bestræbelser, at
man i det foreliggende tilfælde gør
brug af muligheden for dispensation
fra fødestedskriteriet? Det er også et
spørgsmål, om tiden ikke er inde til
at justere lønpolitikken og bringe den
i overensstemmelse med de indhøstede
erfaringer. Forudsætningerne for
fødestedskriteriets opretholdelse er i
dag helt andre end for fire år siden.
rup kigdlilissutut taimatut atorneKar-
nigsså sujorniuneKarsimagaluarpoK
taimaitineKarsimavordle, ajornarsi-
mavordlo tamat akuerisinaussånik
su j unersuteKarnigssaK.
ingmikutdle akuerineKarnikut sume
inungorsimaneK atungitsortineKarsi-
nauvoK, aperKutaulersimavordlo ka-
låtdlit suliagssanut åssigingitsunut pi-
korigsardluarsimassut ingmikut aku-
erineKartarsinåunginersut, nunavti-
ninermut tapisiat pingikaluardlugit
taimåitoK navdlunåtut suleicatimigsut
grundløn angusinaussåsavdlugo.
avisiliortut peKatigigfiata nunavti-
nutdlo ministereKarfiup atautsimine-
rånut ajalussortumut aningaussat pi-
ssutåungitdlat. tåssauna tungaviussu-
tigut pingårtitat angneruniutigineKåi-
nartut. ministeriap aningaussai sajug-
pitdlagtineKarsinåungitdlat avisilior-
tut peKatigigfiata piumassaringmago,
ilaussortane kalåtdlit arfinigdlit, ilau-
ssortatut Kavdlunåtut grundløneitåi-
nåsassut. naligigsumik grundløneKar-
neK avisiliortut isumaKatigissutanut
sujugdlermut tungaviusimavoK, tu-
ngavigdliuna tamåna mana ministe-
riap sanerKuniarå.
autdlalerdlune aperssorneKarnermi-
ne statsminister Krag OKarpoK Dan-
markimut atanermik misigisimaner-
mut iluaKutåusassoK akigssautit piv-
dlugit ingerdlatsineK arKingneKartå-
sagpat påsissanut nåpertutungordlu-
go. taimatut norKåissuteKarnerme pi-
ngåruteKartutut Kragip tikuarpå ili-
niartitauneK åmale radiop avisitdlo
inungnik icåumarsainerme suniuteKar-
nerat.
nunavtine avisit pingåruteKarnerat
statsministerip nikagssungingmago,
nunavtine avisiliortunut tungatit-
dlugo akigssautit pivdlugit isumaKa-
tigissutigssamik atautsiminerit ajalu-
ssorsimdput, taimaeriarmatdlo augu-
st ip autdlarKautånit atulersugssamik
soraerniarnermingnik nunavtine avi-
siliortut ministeriamut nalunaerute-
Kardlutik. uvdloK tduna autdlarnerfi-
galugo „Atuagagdliutit“ sarKumerta-
rungndisdput, radioavise unigtinenar-
dlune radiomilo autdlakåtitat angni-
kitdleriarujugssudsavdlutik. taimatut
pissoKåsaoK uvdloK taineKartoK sujor-
Kutdlugo nunavtinut ministereuarfik
avisiliortutdlo pexatigigfiat isumaua-
ligigsindusangigpata.
akigssautit pivdlugit isumaKatigig-
sinaujungnaernermut pissutaorpiar-
poK sume inungorsimanermik aulaja-
ngigaK, tåuname maligdlugo kalåtdlit
aggersitanit åpasingnerussumik akig-
ssauteKartugssåuput.
kalåtdlit agfåinarmik
avisiliortut nunavtinitut akigssau-
tait pivdlugit isumaKatigissut nutå-
ngortineKåsangmat aprilip 1-iånit,
Danmarkime avisiliortut peKatigig-
fiånit sujunersutigineKarsimavoK nu-
navtine avisiliortut akigssautait 20
pct-imik KagfaivfigineKåsassut, tai-
mailivdlutigdlo Danmarkime avisili-
ortut aningaussarsiait patdlimulisav-
dlugit.
ministeriap isumaKatigingniartitaisa
sujunersut tamåna akuerssorpåt ag-
dlåme angnerulårtumik akiliniarsi-
mavdlutik, kisidnile avisiliortunut ag-
ger sitainarnut tungalitdlugo. ministe-
riaicarfiup piumassarå avisiliortut ka-
låtdlit 10 pct. migssiliuinardlugo Kag-
faivfigineKåsassut, tåssa GAS-ip isu-
maKatigissutå maligdlugo Kagfainig-
ssaK nåpertordlugo.
taimailiornigssardle avisiliortut isu-
maKatigissutånut sujugdlermut naler-
Kiutdlugo kinguariarnerussugssauvoK,
tåuname nåpertordlugo aggersitat ka-
låtdlitdlo grundløniat dssigigsimaga-
luarmat. taimaingmat ministeriap må-
na sujunersutå ima påsissariaKarpoK,
avisiliortut nunavtinitut assigingitsu-
nik mardlungnik isumaKatigissuteKa-
lisassut, aggersitat ingmikut kalåt-
dlitdlo ingmikut. taimditoKasagpat ka-
låtdlit avisiliortut akigssautimikut nd-
kangåtsiartugssduput, måssa nagfaiv-
figineKartugssaugaluardlutik uavdlu-
nånut nalerKiutdlutik agfåinarmik
Kagfagtugssaugamik.
ministeriap taimatut sujunersute-
Karnera nunavtine avisiliortut akue-
riumångilåt, månilo avisiliortut Kav-
dlunårtait nalunaerput ministeriap
sujunersutånit mingnerussumik Kag-
faivfigineKamigssartik akuerssoru-
magigtik, isumaKatigingnikutdlo avi-
siliortut nunavtinitut sujunersutigåt
Kavdlunåt kalåtdlitdlo tamarmik 15
pct-imik KagfaivfigineKarnigssåt, tå-
ssa taimåisagpat Kavdlunåt ukiumut
2—3000 kr. ånåisavdlugit.
sujunersut akuerineitångitsoK
junip 22-åne Københavnime ataut-
siminerme sujunersut tamåna mini-
stereKarfiup tunuartipå. atautsimmer-
me tugdlerme junip 30-åne, nunavti-
nut ministerip åma Departementschef
Erik Hesselbjergip najuvfigissåne, su-
junersut tamåna åma tunuartineKar-
KigpoK, tauvalo avisiliortut peKatigig-
fiata ministereKarfingmut tuniupai
nunavtine avisiliortut katitdlutik ku-
liussut soraerniarnermingnik Kinuti-
gissait.
soraerniutit tigunerat ministereKar-
fiup akuerå, mardlugdle nangånarto-
Kartitdlugit, tåssa årKigssuissoK Jør-
gen Benzonip åma radiop pissortånut
sivnissup Peer Møllerip soraemiutait,
tåuko mardluk isumaKatigissut avdla
tungavigalugo atorfinigtitausimanerat
pissutigalugo. avisiliortut peKatigig-
fiata aulajangiupå tåuko mardluk so-
raerniarnerat inatsisit tungavigalugit
atortugssauvigsutut issigissariaKartoK.
kingorna åma ministereKarfiup na-
ngånartoKartilerpå årKigssuissoK Jør-
gen Fleischerip soraerniarnera, pissu-
tigisimavdlugo tåussuma sujulerssui-
ssutut atorfeKamera.
tuberkulose akionlaidlugo suliniartut tapersersukit
ft ft ft RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
ministerip navsuiautå
isumaKatigingniarnerit ajalussorne-
rat pivdlugo nalunaerumine nunavti-
nut ministerip taivå, avisiliortut pe-
Katigigfiata sujunersutå ministere-
Karfiup akueriumasimångingmago pi-
ssutaussoK, nålagauvfingme atorfig-
dlit pivdlugit inatsisip sume inungor-
simaneK najorKutaralugo akigssau-
sersuivfiussup sanerKuneKarnigsså
kigsautigineKångingmat, atorfileKati-
git atautsit pinardlugit. avisiliortume
ingmikut pineKåsagaluarpata atorfig-
dlit avdlat tamåna sujorniutångitso-
runångingmåssuk. nunavtinut mini-
sterip OKautigå nunavtine akigssar-
siatigut ineriartortitsineK atautsimut
ingerdlåtariaKartoK, akigssarsiortut
ardlåinaitdlunit ingmikut pineKåsa-
natik.
atautsiminerit ajalussorneråne mi-
nisteriaKarfiup avisiliortutdlo peKati-
gigfiånit kigsautiginartitdlugo taine-
KarpoK atautsiminerit nangerKingne-
Karsinaunigssåt, tamarmigdlo akueri-
sinaussånik iluarsineKarsinaunigssåt.
taimatut pissoKångigpat Danmarkime
pernåumik avisiliortut suliumajung-
naernerat autdlamisaoK augustip 1-
iånit.
Fødestedskriteriet årsag
til journalistkonflikt
Ministeriets krav om forringelse af de hjemmehørende journalisters status
besvaret med kollektiv opsigelse.
Forhandlingerne mellem Dansk Journalistforbund og Ministeriet for Grøn-
land om en ny overenskomst for journalisterne i Grønland er brudt sammen.
Samtlige journalister i Grønland har derefter opsagt deres stillinger med virk-
ninger fra 1. august. Fra denne dato vil „Grønlandsposten“ ophøre at udkomme,
Radioavisen vil standse sine udsendelser, og udsendelserne i Radiofonien vil
blive stærkt reducerede — med mindre man forinden når til enighed.
Konflikten er en direkte følge af
den lønpolitik, der har givet sig ud-
slag i et fødestedskriterium, hvorefter
hjemmehørende skal have lavere løn
end udsendte.
SKULLE NØJES MED HALVDELEN
I sit oplæg til en ny overenskomst
— den forrige blev af begge parter
opsagt pr. 1. april i år — foreslog
Journalistforbundet en generel løn-
forhøjelse på 20 pct., hvilket ville be-
tyde en påkrævet tilnærmelse til det
danske lønniveau.
Ministeriets forhandlere accepterede
den ønskede lønforhøjelse og tilbød
endda lidt mere, men kun for de ud-
sendte journalisters vedkommende. De
hjemmehørende skulle nøjes med en
forhøjelse på ca. 10 pct., svarende til
GAS-overenskomstens forhøjelser.
Dette ville betyde et tilbageskridt
i forhold til den gamle overenskomst,
der sikrede hjemmehørende og ud-
sendte samme grundløn. I realiteten
indebærer det ministerielle forslag, at
der oprettes to overenskomster: én for
udsendte og én for hjemmehørende —
med den konsekvens, at de hjemme-
hørende journalisters stilling ville
blive mærkbart forringet i sammen-
ligning med den stilling, som den
gamle overenskomst sikrede dem i
forhold til de udsendte journalister.
Dette kunne journalisterne ikke gå
med til. De udsendte journalister er-
klærede sig derfor rede til at nøjes
med en mindre lønforhøjelse, end
ministeriet havde tilbudt, og på grund-
lag af et forslag fra gruppen i Godt-
håb fremsatte Journalistforbundet
derpå et kompromisforslag om en løn-
forhøjelse på 15 pct. — men for alle.
For de udsendte betød det, at de gav
afkald på 2—3000 kr. årjigt.
FORLIGSFORSLAG FEJET AF
BORDET
Dette forslag blev afvist af ministe-
riet på et møde i København den 22.
juni. På et nyt møde den 30. juni, som
overværedes af grønlandsminister
Carl P. Jensen og departementschef
Erik Hesselbjerg, blev journalisternes
forslag på ny afvist, hvorefter Journa-
listforbundet overrakte 10 opsigelser
— omfattende samtlige journalister i
grønlandsk tjeneste og med virkning
fra 1. august.
Ministeriet anerkendte modtagelsen
af opsigelserne, men tog omgående
forbehold over for to, nemlig redak-
tør Jørgen Benzons og programsekre-
tær Peer Møllers, da disse to er ansat
på grundlag af andre overenskomster.
Journalistforbundet fastholdt herover-
for, at disse to opsigelser har fuld så
stor juridisk gyldighed som de øvrige
otte. Senere tog ministeriet også for-
behold over for redaktør Jørgen
Fleischers opsigelse, motiveret med
hans ledende stilling.
EN MINISTERS KOMMENTAR
I en kommentar til forhandlingernes
sammenbrud erklærede grønlands-
minister Carl P. Jensen, at når mini-
steriet ikke havde kunnet følge Jour-
nalistforbundet, skyldtes det, at man
selvsagt ikke kunne acceptere, at de
lønprincipper, som er stadfæstet i
tjenestemandsloven, og som var lagt
til grund ved alle andre overenskomst-
forhandlinger, blev brudt for en en-
kelt gruppe. Dette ville ikke være fair
over for de andre lønmodtagere, som
herefter med rette ville kunne på-
beråbe sig journalistoverenskomsten.
Disse lønprincipper går ifølge mini-
steren i korthed ud på, at lønudvik-
lingen for de forskellige lønmodtager-
grupper i Grønland må følges ad, og
at man ikke kan trække en enkelt
gruppe ud af sammenhængen.
Under forhandlingerne havde Jour-
nalistforbundet fastslået, at den løn-
fastsættelse, der var sket ved den sid-
ste overenskomst, kun havde været et
skridt på vejen, og at journalisterne
ikke kunne være låset fast i nogen
grønlandsk helhedsløsning.
Ved forhandlingernes sammenbrud
gav begge parter udtryk for håbet om,
at man senere vil kunne genoptage
forhandlingerne og nå frem til en for
begge parter acceptabel løsning. —
Sker det ikke, vil Danmarks første
journaliststrejke træde i kraft den 1.
august.
ROSE’S
Først Rose’s 1 glassat og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl si se-
kunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrlsket og læsket.
Der er nemlig en Rote
til enhver tørst.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersaul
fumånguernarfoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
aparKufigiuéinéklt
lit pilsaunerslugkal
SINGALWATTE
THE

il