Atuagagdliutit - 07.07.1966, Page 12

DER SKAL BØDES PÅ FORTIDENS SYNDER
GTO rydder op og sår græs
Et vist beløb af anlægsbudgetterne skal afsættes til terrænpleje —
Større interesse for byernes udseende end for blot få år siden.
Det indtryk, besøgende fra den anden side af havet får af de grønlandske
byer, er ikke altid lige tiltalende. Bortset fra de tilsyneladende på må og få
placerede huse, der kan give et fascinerende planløst bybillede, bærer mange
byer hist og her et præg af losseplads. Der bygges mange steder, men overstået
byggeri har sat sig ucharmerende spor endnu flere steder. Og selv om der i en
by kan være 8—10 byggerier i gang på samme tid, er det i grunden unødvendigt,
at hele byen ligner et stort, aldrig tilendebragt byggeri.
resultat, at hele byggepladesn kan
være temmelig rodet om foråret.'1
„Det kan vel ikke undgås?"
„Jo, det kan det. Allerede i oktober
— altså før sneen lægger sig — må
der foretages en omhyggelig opryd-
ning på byggepladsen, og man må ikke
lade sig forlede til at lave nye affalds-
dynger i vinterens løb."
ØDELÆGGELSER ER UUNDGÅELIGE
Værst er det naturligvis om foråret,
når sneens barmhjertige slør drages
bort og alskens uhumskheder kom-
mer til syne. Det almindelige roderi
klares ved kommunale oprydningsak-
tioner, der appellerer til befolkningens
ordenssans og befrier den for, hvad
der i vinterens løb har hobet sig op
omkring huse. De evindelige flaske-
skår og andet affald, der ligger mere
skjult i landskabet, får så lov til at
blive liggende, til et nyt snelag dæk-
ker det.
RODERI PÅ BYGGEPLADSER
Men oprydning i større træk må
vente på andre instansers indgriben.
Og den er nu på vej. GTO bebuder,
at der ved anlægsarbejderne i 1967 i
hver enkelt arbejdsbeskrivelse vil blive
givet en nøje redegørelse for, hvad
entreprenøren skal gøre med bygge-
affald, emballage, overskudsfyld o.s.v.,
så der ikke kan være tvivl om, i
hvilken stand byggepladsen skal afle-
veres, eller hvordan denne tilstand
opnås.
Driftsingeniør Poul Guldbæk, GTO,
Godthåb, siger herom. „Vi har pligt til
at holde områderne ryddelige omkring
de byggepladser, GTO har ansvaret
for, og det er jo stadig de fleste.
I forbindelse med oprydning må
man iøvrigt huske, at når der kan
se slemt ud om foråret, så skyldes
det også, at man har glemt, hvad der
har ligget skjult under sneen. Når
sneen smelter efter at have ligget
i 7—8 måneder, kan man derfor let
blive forbavset over de ting, der viser
sig. — På en byggeplads har man
naturligvis brug for et hjørne til af-
fald. Om vinteren bliver en sådan
affaldsdynge hurtigt dækket med sne,
og så laver man en ny — med det
r
i
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
1
pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestllingnut 1—2 Sma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringillk — 2 takts
Semi-Dlesel, ingnStdlaglssamlk autdlartartoK ulug-
tartunigdlo sarplllk. — aklkltsut nfivferardlugitdlo akilersomeKarsinaussut.
slkunik ajomartorsluteicar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt åssigingltsut tamar-
mik plslaritlneicarslnåuput
slsangmlk mångertornlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Al hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade al
rustfrit stål.
nakuaK lsumangnait-
sok Ollatungltsoic
IkilssQkumlnartOK
slvlsdmlk piussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres Ira 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
„Men der er noget andet, som ikke
er til at undgå ved byggeriet", fort-
sætter ingeniør Guldbæk. „Vegetatio-
nen ødelægges og det uberørte fjeld
vansires af /ar efter sprængninger.
Som eksempel kan vi tage Østerbro
her i Godthåb, der midt i 50’erne var
et grønt område. Der er ikke meget
grønt tilbage i dag. Også der, hvor
nu de mange etagehuse ligger, var der
engang grønt område.
Men det kan desværre ikke undgås,
at der kommer til at se kedeligt ud,
hvor der er blevet bygget. Vi har
imidlertid øjnene åbne for proble-
merne, og hvor vi skal til at bygge,
bestræber vi os på at tage græstørv
op og flytte dem til et allerede bebyg-
get område, hvor de så skal danne
grundlaget for en beplantning. Det
skete f. eks. med de græstørv, der blev
fjernet, hvor afvandingskanalen fra
Store Slette er blevet anlagt. Græs-
tørvene udlagdes omkring de fem bo-
ligblokke ved Ceresvej. Men naturlig-
vis er der en stor spildprocent, når
græstørv fra en sur jordbund flyttes
til sandet jord. Formålet er også mest
at fremme mulddannelsen, så der er
grundlag for tilsåning."
SÆRLIGE GRÆSSORTER
„Har man specielle græssorter til
disse anlæg?"
„På landbrugsstationen i Uperna-
viarssuK gør man forsøg med græs,
der skulle være særlig velegnet til
det grønlandske klima. Vi har forsøgt
os med det, men uden særligt godt
resultat. En stor sæk frø, som vi såede
sidste år, fik vi heller ikke meget
ud af — muligvis fordi vi var for
sent på vej. Nu kører vi muld jord
på disse arealer — d.v.s. hvad vi for-
står ved muldjord. Den stammer fra
udgravningerne ved Tuapånguit, hvor
blok Q og R, varmecentralen og ad-
ministrationsbygningen skal ligge. Der
er ca. 30 pct. store sten i jorden, og
de må sorteres fra, så godt det lader
sig gøre. Jorden vil blive beredt med
gødning, så vi til næste forår kan så
græs med forhåbentlig bedre resul-
tat end sidste gang."
„Vil man også forsøge sig med træ-
beplantninger?"
„Der har ikke været gjort forsøg
med beplantning fra GTOs side. Le-
deren af landbrugsstationen i K’orKut,
Sigurd Stefansson, har i mange år
gjort forsøg med bl. a. sitka, gran og
fyr. Jeg har været i K’orKut fornylig,
men jeg synes ikke, resultaterne står
mål med forventningerne. Og jeg tror
ikke, at man i Godthåb ville være
heldigere. Klimaet her er på ingen
måde bedre end i K’orKut. Men der
findes måske andre sorter, som vil
vise sig mere levedygtige."
VÅGNENDE LOKALPATRIOTISME
„Man kan iøvrigt konstatere en om-
siggribende tendens hos beboerne af
- kontrol over håret
giver sikkerhed
og karakter.
Uanset hårtype -
MÆND BRUGER
BRYLCREEM
for naturligt, sundt
og smidigt hår.

THE PERFECT HAIRDRESSING
Græsbelægning ved et af etage-
husene ved Ceresvej. I forgrunden
lidt af den stenede „muldjord" fra
udgravningerne ved Tuapånguit.
enfamiliehuse på Østerbro til at lave
lidt omkring huset, rejse et stakit
(hvilket kræver bebyggelsesudvalgets
godkendelse), lægge fliser, så græs og
tilplante det indhegnede område på
forskellig måde. Noget sådant sker
også andre steder ved enfamilieshuse,
f. eks. i Myggedalen, hvor der findes
nogel af Godthåbs ældste forhaver.
Det skyldes vel nok en vågnende
forståelse hos befolkningen — boligen
bliver efterhånden mere bevidst be-
tragtet som et hjem. Dertil kommer en
spirende lokalpatroisme, der sikkert er
blevet fremmet af den kritik, man i
årenes løb har hørt fra forskellige
besøgendes side".
HVEM FJERNER RUINERNE!
„Omfatter oprydning og terrænpleje
også fjernelse af ruiner — f. eks. dem
i Rævedalen, der jo er et af de få
grønne områder i Godthåb?"
„Nej, det gør det tilsyneladende
ikke", svarer ingenniør Guldbæk. „Re-
sterne af statens rævefarm, der blev
flyttet til NarssaK omkring 1950, er
der åbentbart ingen, der har tænkt
Betonfundamentet bag denne bænk
ved Skibshavnsvej er der åbenbart
ingen, der tænker på at fjerne.
Skibshavnsvejime igsiaviup tåussuma
tunuane torxaviup betoniussup pérne-
Karnigsså erKarsautigineicarunångilaK.
Ceresvejime efagehusif ilåta kigdii-
ngata ivigalersorneKarnera. sagdliu-
vok „såungut"-ip ujarakujugdlip ila-
merna Tuapånguane agssagkanit pi-
SSOK.
på at fjerne. Det har været statens
ejendom, så det er naturligvis statens
opgave at fjerne ruinerne. Men nu
skal der tilsyneladende en impuls til,
før det sker. Det gælder også funda-
mentet af et hus, man var i fuld gang
med at opføre, før daværende lands-
dommer Simony gjorde opmærksom
på, at det lå lige på grænsen af det
fredede område. Byggeriet blev stand-
set, men fundamentet står der stadig.
Området, der skal bruges til den
nye kirkegård, bliver naturligvis ryd-
det for de gamle fundamenter. Hvor-
når resten bliver ryddet, ved man ikke
noget om. Det samme kan siges om de
betonfundamenter fra el-master og
lignende ,der findes på Store Slette
og andre steder," slutter driftsingeniør
Poul Guldbæk.
OPRYDNING LANGS HELE KYSTEN
Både terrænpleje og oprydning vies
i dag betydelig mere interesse end blot
for få år siden, da det kun gjaldt om at
få bygget mest muligt hurtigst mu-
ligt uden at skele hverken til højre
eller venstre. I „GTO-orientering" op-
lyses det, at det fra GTOs side er
tanken at afsætte et vist beløb af
anlægsbudgetterne til terrænpleje. De
nuværende udgifter i forbindelse med
etagehus-områderne opgøres foreløbigt
til ca. 3.500 kr. pr. bolig i det pågæl-
dende område, eller ca 2,5 pct. af de
samlede anlægsudgifter. Det svare no-
genlunde til, hvad der i Danmark bud-
getteres til anlægsarbejder ved ny-
byggeri.
Om cprydningsproblemet skriver af-
delingsarkitekt Per Koch, GTO i Kø-
benhavn, iøvrigt i „GTO-Orientering",
at man forbereder en engangsopryd-
ning i alle byer langs Vestkysten. For-
målet hermed er at afhjælpe fortidens
tids- og pengenød-betingede undladel-
sessynder, bl. a. over for arealer, der
ikke er afleveret i forsvarlig stand ef-
ter anlægsarbejder. Alt skrot og andet
affald fjernes, og endvidere flyttes
løse sprængsten, som mange steder
skæmmer de grønne områder og fjel-
det, hvor de ligger tilbage efter
sprængningsarbejder, anlæg af veje
m. v.
Arbejdet tænkes udført efter anvis-
ninger i form af en art projekt. Op-
gaven vil kræve ekstraordinære bevil-
linger, og det er meningen at GTO skal
tage initiativ til bevillingsansøgning
og iøvrigt til hele opgavens løsning.
Et tiltrængt initiativ.
Særbevilling til afskrivning
af tabet på Greeniandia Fish
Del mislykkede eksperiment har foreløbig kostet staten 512.000 kr.
Aktieselskabet Greeniandia Fish’s
konkursbo er ved at være gjort op, og
foreløbig er der konstateret et tab på
godt 512.000 kr. for staten, som grøn-
landsminister Carl P. Jensen nu har
søgt Finansudvalget om dækning for.
Aktieselskabet, der blev startet på
initiativ af pastor Erling Høegh,
Julianehåb, opnåede i juni 1961 et
erhvervssøttelån på 577.000 kr. samt
et tilskud på 165.000 kr. til anskaffelse
af en brugt norsk linebåd på 160 tons.
Båden kostede 825.000 kr., og aktiesel-
skabet havde fået statslån og tilskud
med den begrundelse, at staten øn-
skede at støtte det private grønland-
ske initiativ i bestræbelserne for at
omdanne det grønlandske torskefiskeri
fra at være kystfiskeri til at blive et
konkurrencedygtigt bankefiskeri.
Greeniandia Fish havde en fuldt
indbetalt aktiekapital på 300.000 kr.,
hvoraf 70.000 kr. var indbetalt af pri-
vatpersoner i Grønland, mens resten
var tegnet i Danmark.
I begyndelsen af 1963 kom selskabet
i alvorlige økonomiske vanskeligheder
på grund af tilbagegangen i det grøn-
landske torskefiskeri. Selskabet var
bl. a. ikke i stand til at betale sine
forsikringspræmier. Dem måtte er-
hvervsstøtteudvalget betale for at
undgå, at skibet, som man havde pant
i, kom til at sejle uforsikret. I somme-
ren 1963 blev skibet imidlertid er-
klæret for usødygtigt og bugseret til
Holsteinsborg for erhvervsstøttens
regning.
Derefter forhandlede Ministeriet for
Grønland med selskabets ledelse om
muligheden for nye landsrådsinveste-
ringer i selskabet i efteråret 1963. Det
viste sig imidlertid, at landsrådet ikke
havde midlerne dertil, og ministeriet
tilbød derfor KGH at overtage line-
båden til forsøgsfiskeri. Men KGH’s
eksperter frarådede efter at have set
på skibet, og det endte med, at line-
båden blev solgt til en privat køber
for 100.000 kr. ved en tvangsauktion
i november 1964.
Med afskrivningen af statens tab
på foreløbig 512.242 kr. er sagen dog
ikke afsluttet. Landshøvdingeembedet
oplyser, at man formentlig vil gøre
kautionsforpligtelsen gældende for
kautionisterne, der solidarisk hæfter
for 100.000 kr.
12