Atuagagdliutit - 07.07.1966, Qupperneq 24

Toppræstationer betyder
i sidste instans stress
Både åndeligt og legemligt bør man kun køre på halv kraft.
„Hvis et menneske i det daglige arbejde skal yde mere end 50 pct. af det,
han maksimalt er i stand til, går han i stykker. Han får stress. Hans arbejds-
rytme, arbejdsindsatsen, betyder, at han er så hårdt belastet, at han i det lange
løb vil bukke under", erklærer psykiateren, overlæge Jørgen Remvig, Statshos-
pitalet i Glostrup, i en samtale med tidsskriftet „Ingeniør- og Bygningsvæsen"
om det moderne mennneskes sygdom — stress.
Ved en undersøgelse, som Polioin-
stituttet foretog, målte man, hvor stor
muskelenergi, mennesker kan præstere
i kortere perioder dagen igennem. Det
viser sig, at hvis et menneske bruger
mere end de 50 pct. af sin mulige
kapacitet, opstod der stress. Altså: Vi
må kun køre for halv kraft — og det
gælder både åndeligt og legemligt ar-
bejde."
Nogle forsøger at klare de opgaver,
uddannelsen forlanger, de anvender
en stadig overskudsydelse og ender
med at blive nervøse og utilfredse,
trætte, irritable. Uoverkommeligheds-
følelsen dukker op. Opgaver, der tid-
ligere lykkedes, forekommer vanske-
lige. Man når det ikke — og effekti-
viteten daler. Den virkelige struggler
får stress, når han anvender reserven,
men han får også stress, når han op-
giver. Han må frigøre sig fra at være
struggler, hvis han vil undgå syg-
dommen. Han må lære at resignere,
uden at resignationen betyder rast-
løshed, ærgrelser og irritabilitet."
TAG EN PAUSE OG SLAP AF
Overlæge Jørgen Remvig slutter si-
ne udtalelser med at fortælle de stress-
ramte og deres arbejdsgivere, hvad
man skal gøre ved en stress-patient:
„Man skal tage en pause. Psykiaterne
har lange ventelister, psykiatriske sen-
gepladser er en mangelvare. Derfor må
vi i første omgang råde til at tage
en pause — et sabbathvil. Det er nød-
vendigt at slappe af fra alle pligter,
alt det, man ikke nåede, det, man
ikke magtede, men som var årsagen
til stress’en."
Men det er bedre at forebygge end
at helbrede. Derfor bør man erkende
farerne i tide og standse sig selv.
Overlæge Remvig siger, at det gæl-
der om at få folk til at forstå, at pro-
blemet bør løses allerede ved børne-
opdragelsen. Børnene skal ikke op-
drages til at nå toppen, koste hvad det
vil. Vi må lære, at trivsel er vigtigere
end topstillingen. Lad børnene få tid
til at udvikle sig som menensker i et
demokrati og tid til at blive det, de
magter. På den måde opstår tilfreds-
hed med tilværelsen, med arbejdet, og
stress’en kan undgås.
Det er dårlig personalepolitik at pace
en medarbejder frem. I sidste ende
bliver resultatet mindre effektivitet.
Lederen bør sætte det mål, at arbej-
det går støt og effektivt og ikke for-
søge en yderligere udnyttelse af ar-
bejdskraften. En mand, der arbejder
støt og roligt uden pres, er også min-
dre udsat for ulykke på arbejdsplad-
sen", slutter overlæge Jørgen Remvig.
I det moderne samfund piskes vi
op til ihærdig flid, vi skal yde det
absolut maksimale, vi skal alle have
mulighed for at få en placering på
toppen", fortsætter overlægen. „Mange
klarer opgaven, så længe de har res-
sourcer at bruge af.“
MANGE KAN IKKE LEVE OP TIL
DERES HØJE UDDANNELSE
Men såvel for fysisk som for psy-
kisk arbejde gælder det, at stress er
følgen, hvis vi fortsat skal yde det
maksimale. Mange har i dag gennem-
ført en høj uddannelse, men de har
ikke kræfter til at føre uddannelsens
opgaver igennem. For de mange gæl-
der, at de var langt bedre tjent med
at have fået en mindre uddannelse,
der svarer til de evner, de har har
i det daglige arbejde. På den måde
ville evnerne komme bedre til deres
ret. De ville få et overskud, der pas-
sede dem, og de ville samtidig have
et overskud af psykisk kraft. De ville
kort sagt kunne klare deres arbejde
uden den maksimale ydelse.
„Her tænker jeg på en mellem-tek-
niker-uddannelse", siger overlægen
videre. „Vi skal have flere til at tage
sig af mellemtekniske opgaver, folk,
der ikke stiler efter de højeste eksa-
miner, men som ønsker en uddannelse
og et arbejde, de magter — uden det
daglige pres.
'/om?
Den lækreste De kan tænke Dem!
Danmarks mest berømte chokolade.
GfjljD BARRE
igdlingnarnerpdK eruarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.
'/omf'
— Lige hvad De trænger til. Toms
Yankie Bar giver energi og godt humør
YANKIE BAR
— tdssarpiaK pissariaxagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsl-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamardt Toms Holly Bar — Kdicor-
tarissanik ilivitsunik ilaiearpoK.
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudndrsaKatigtngniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
angussagssanik angnerpånik angussaicartarneK
Kasussortornermik kinguneKartartoK
anersåkut timikutdlo taimågdlat nukit agfåinåinik sulissaria-
KartoK
„inup uvdlormut sulinermine nåmagsisinaussame 50 procentiat sivnerdlugo
sulissåsagune aserusaox. xasussuvigtarpoK. suleriausia, sulinermine angussai
ima kingunenartarput ilungersungårame ukiut ing er dianer ine asiussugssauv-
dlune," taima oxarpoK tarnikut pissutsinik nåpautinigdlo ilisimassaKardluar-
tOK, nakorsauneK Jørgen Remvig, Glostrupime nålagauvfiup nåparsimaviane
atorfilik, oxaloKatigititdlugo atuagagssiax „Ingeniør- og bygningsvæsen" inup
moderneussup nåpautå — KasussortorneK — pivdlugo.
penatigititdlugo anersåkut nukigssa-
„inuiaKatigingne moderneussune i-
lungersordlune sulinigssamut pingit-
sailineKarpugutdlusoK, nåmagsisinau-
ssaK angnerpåK nåmagsiniagagssa-
rårput, tamavta avKutigssaKarniå-
saugut Kutdlerpångornigssavtinut,"
taima nangigpoK nakorsauneK. „nå-
magsiniagaK amerdlasut nåmagsisi-
naussarpåt sitdlimatimingnik atugag-
ssaKarångamik.
angnertumik iliniagaKarnermut
nåpertutumik amerdlasut na-
magsingnigsinåungitsut
kisiane tarnikut timikutdlunit suli-
nerme nåmagsisinaussat angnerpår-
tånik nåmagsingningniartuåsaguvta
KasussortorneK kingunerisavå. uvdlu-
mikut inuit amerdlasut angnertumik
iliniagaKarsimåput, kisiane iliniagka-
mik suliagssartai nåmagsisavdlugit
nukigssaKångitdlat. amerdlasut ilua-
Kutiginerusagaluarpåt angnikineru-
ssumik iliniagaKarsimagaluarunik uv-
dluinarne sulinerme piginåussutsi-
mingnut nalerKutumik. tamatumuna
piginåussutsit atordluarnerusagaluar-
put. suliagssaKåsagaluarput ingming-
nut nalerKutumik, tamatumungalo
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pltsangmlk
plsasautit, ilusilerdluagauvoK, llev-
KårtoK, angatdlatikuminartoK uklu-
nutdlo mardlungnut KulamavérKU-
sigaic, Evlnrudeliortartut ukiune 59-
lne misiligtagaKarput. tamånalo ta-
tiginarslnauvat.
katalogerput plnlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 59 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer. Det
giver styrke og sikkerhed.
JKL_T Rekvirer katalog.
' Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6-8, København 0.
mik sivnerutOKåsagaluarput. naitsu-
mik OKautigalugo, angnerpåmik suli-
ngikaluardlutik suliartik ingerdlési-
nåusagaluarpåt."
„tamatumane erKarsautigåra suliag-
ssatigut akunagtutigut iliniagaKar-
neK," nakorsauneK taima nangigpoK.
„inungnik amerdlanerussunik suliag-
ssanik akunagtunik sulisinaussunik
peKartariaKarpugut, inuit soraeru-
mérnernik angnerpånik anguniaga-
Kartungitsut, kisiane iliniagaKaru-
massut suliagssamigdlo nåmagsisinau-
ssamingnik suliaKarumassut — uv-
dlormut sulerulungnartungitsumik.
Polioinstitut-ip misigssuineratigut
ugtortarneKarsimavoK uvdlup inger-
dlanerane sivikitsukutåne nukik Ka-
noK agtigissoK inup atortariaKarå. på-
sinarsisimavoK inup nåmagsisinau-
ssame 50 procentia sivnerdlugo ator-
pago KasussortorneK pingortartOK. tå-
ssa: „nukivta agfåinå atordlugo suli-
ssariaKarpugut — tamånalo anerså-
kut timikutdlo sulinermut tungavoK."
inuit ilaisa nåmagsiniagagssat ilini-
agaKarnermik nagsatarissai nåmagsi-
niarssarissarpait, sivnilingmik suliu-
artarput naggatåtigutdlo ånilångassu-
ngordlutik nåmagigtaitdliulerdlutig-
dlo, Kasuvdlutik, kamaj asivdlutigdlo.
nåmagsingnigsinåunginermik misigi-
neK saricumersarpoK. suliagssat sujor-
natigut nåmagsineKartartut ajornaku-
sortutut ilersarput. angussagssauga-
luit anguneKångitsortarput — nåmag-
sissaKardluarsinauneK migdliartortar-
poK. ilungersortoK KasussortarpoK sit-
dlimåtine atorångamigit, åmalo Kasu-
ssortarpoK taimaitikångame, ilunger-
sorneK taimaititariaKarpå nåparumå-
ngikune. tunuarsimårneK iliniartaria-
Karpå, tunuarsimårnerdle imåisångi-
lan erKigsisimajungnaerneK, narrag-
simårneit kamarKajånerdlo."
unigkatdlarniarit
Kasuerserdlutitdlo
nakorsaunerup Jørgen Remvig-ip
OKauserissane naggaserpai OKalugtua-
ralugit Kasussornermik erKorneKartut
sulisitsissuilo, åmalo Kasussordlune
nåparsimassoK KanoK iliorfigissaria-
KartoK: „suliungnaeratdlartariaKar-
poK. isumåkut nåpautinik påsisima-
ssaKardluartut misigssugagssait utar-
Kissut amerdlaKaut, Kasussorsimassu-
nutdlo inigssat amigautåuput. taimåi-
tumik autdlarKautåne suliungnaerat-
dlarnigssaK — sapåmisut Kasuerser-
nigssaK — inéssutigissariaKarparput.
pissariaKarpoK nåmagsiniagagssat ta-
maisa Kasuersårfigigatdlåsavdlugit,
angungisat tamaisa, sapigkat tamaisa,
tamåkume Kasussornermut pissutau-
ssarmata."
ndparnavérsårnerdlo nakorsartiner-
mit ajungineruvoK. taimditumik na-
vianautit pivfigssaugatdlartitdlugo
påsissariaKarput ingminutdlo unigtit-
dlune. nakorsauneK Remvig oxarpoK
inuit påsisiniartariauartut ajornartor-
siut iluarsineKartariaKartOK mérxat
perorsagaunerånile. mérxat perorsar-
tariaKångitdlat tamaviårdluinardlutik
angnerpåmik angussaKarnigssamut. i-
UniartariaKarparput ineriartorneK pi-
ngårnerussoK xutdlersauvdlune ator-
feKarnermit. mérxat pivfigssaxarti-
niardlit inuiaxatigingne demokrati-
skiussune inugtut ineriartornigssa-
mut nåmagsisinaussåinutdlo pivfig-
ssaKartitdlugit. taimaisivdlune pingor-
tarpoK inunermik suliamigdlo nuå-
naringningneK, xasussortornerdlo pi-
ngitsorneKarsinåusaoK.
suleKataussunik tamaviårtitsivdlune
sujuarsainiarssarineK inugtaussunik
ingerdlatsinipalåjuvoK. naggatåtigut
tamatuma kingunerisavå nåmagsissa-
Karsinaunerup mingnerulernera. su-
julerssuissup anguniagagsså tåssau-
ssariaKarpoK suliap patajaitsumik pit-
sauvdluartumigdlo ingerdlanigsså su-
lissutdlo angnerussumik sulisiniarssa-
rissariaKaratik. inuk patajaitsumik
erKigsisimassumigdlo tatisimaneKara-
ne sulissoK sulivfingmine ajutornig-
ssamut isumangnånginerussarpor-
taoK," taima naggasivoK nakorsauneK
Jørgen Remvig.
Meddelelse
Vi har overlaget det amerikanske overskudslager på
Søndre Strømfjord for året 1966, bestående af diverse effek-
ter — bl. a. entreprenørmateriale, vandvogne, olievogne,
pick-uper, lastvogne, cementblander, svejseværker, buldo-
zer, vejtromler, Ford Autobus, reservedele, håndværktøj
m. m. Såfremt der er danske entreprenørfirmaer der har in-
teresse i ovennævnte, bedes man rette henvendelse til:
I/S Arctic Enterprise
Poste restante — Søndre Strømfjord
24